Nævnet for Sundhedsapps har besluttet at anbefale yderligere to sundhedsapps, som nu vil blive vist på sundhed.dk.

Nævnet for Sundhedsapps har godkendt yderligere to sundhedsapps, som nu bliver vist på sundhed.dk. Foto: Istock
Af: Victor Bebe Ploug Larsen
Nævnet for Sundhedsapps har netop godkendt yderligere to sundhedsapps, Min Spiral og Meta Learn, som nu bliver vist på sundhed.dk.
Sidstnævnte er en app for unge og voksne, som ønsker at øge deres mentale trivsel gennem træning af mentalt fokus.
Dermed er i alt syv sundhedsapps blevet anbefalet af nævnet siden ordningen trådte i kraft tidligere på året. De første fem apps blev offentliggjort i juni, og med de nye tilføjelser udbygges udvalget med større alsidighed.
Nævnet arbejder i øjeblikket med at behandle flere ansøgninger fra udviklere, der ønsker at få deres sundhedsapps vurderet. Målet er at sikre et bredere og mere kvalificeret udvalg af digitale sundhedstilbud til borgerne.
Nævnet for Sundhedsapps blev nedsat af indenrigs- og sundhedsministeren som led i regeringens digitaliseringsstrategi og den politiske aftale om et ansvarligt og fremtidssikret digitalt sundhedsvæsen.
Læs mere om de anbefalede apps på sundhed.dk.

Få nyhedsbrev