Nu kan du snart komme med bookingønsker til vores nordjyske sommerhus.

I starten af det nye år kan medlemmer af Epilepsiforeningen komme med ønsker til sommerhuset Hanne Hansen. Der bliver trukket lod den 6. februar

Fra den 17. januar er det muligt for alle Epilepsiforeningens medlemmer at komme med tre ferieuge-ønsker til sommerhuset ``Hanne Hansen``. Foto: Kreds Nordjylland

Af: Victor Bebe Ploug Larsen

Den 17. januar bliver det muligt at komme med bookingønsker til sommerhuset “Hanne Hansen” for 2025. Sommerhuset er ejet af Kreds Nordjylland, men alle medlemmer af Epilepsiforeningen kan komme med bookingønsker.

Huset ligger i skønne Lønstrup, tæt på vandet, er fuldt møbleret og har plads til fem personer.

Tidligere har vi lejet det ud efter først-til-mølle-princippet, men denne gang gør vi det lidt anderledes, end vi normalt.

Fremadrettet vil vi gøre brug af foreningens nye bookingsystem Bookhus, der allerede administrer foreningens sommerhus i Lalandia Billund.

Fra den 17. januar-5. februar 2025 har du mulighed for at ønske op til tre forskellige uger i prioriteret rækkefølge. Den 6. februar trækker Bookhus lod blandt alle ønsker. Bemærk, at det kun er muligt at få maksimalt en ønsket uge opfyldt.

Efter lodtrækningen lægger Bookhus de resterende ikke-reserverede uger ud på deres hjemmeside, som kan bookes efter først-til-mølle-princippet.

Hvis du ikke allerede har en bruger på Bookhus, anbefaler vi dig, at du opretter en inden 17. januar, da alle brugere skal godkendes manuelt.

Hvis du allerede har en bruger på Bookhus fra tidligere brug af foreningens sommerhus i Billund, skal du ikke oprette en ny.

Du kan læse mere om” Hanne Hansen” og se billeder derfra her.

Du kan logge på Bookhus og oprette en profil her.

Kilde:
Epilepsiforeningen

Tilmeld vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret om epilepsi, forskning, debat og informationer om foreningen.

Tilmeld vores nyhedsbrev