06.02.2025

Ny indsamlingsside skal gøre det lettere at støtte epilepsisagen

Fra i dag af kan du oprette en indsamling til fordel for Epilepsiforeningen på ganske få minutter.

På indsamling.epilepsiforeningen.dk kan du nemt støtte og oprette indsamlinger til fordel for epilepsisagen. Foto: Istock

Af: Victor Bebe Ploug Larsen

Epilepsiforeningen har længe haft et ønske om at gøre det lettere at støtte epilepsisagen. Derfor er vi glade for at præsentere vores helt nye indsamlingsside.

Indsamling.epilepsiforeningen.dk kan du nu nemt og hurtigt oprette din egen indsamling – uanset om det er i anledning af en fødselsdag, jul, eller bare fordi sagen betyder noget for dig.

– Vi er utrolig glade for, at vi nu kan tilbyde vores medlemmer og andre engagerede en enkel og effektiv måde at samle ind til epilepsisagen. Vi har længe ledt efter en løsning, hvor det både er nemt at starte en indsamling og støtte sagen, for det har vi efterspørgsel på fra både medlemmer og andre som gerne vil bakke op om sagen og de aktiviteter foreningen har. Og nu har vi fundet en platform, som både er sikker og brugervenlig, fortæller Epilepsiforeningen direktør Per Olesen.

Hvis du gerne vil blive klogere på, hvordan du opretter din egen indsamling, kan du få hjælp til det i denne video.

Du kan også få hjælp til at administrere din egen indsamling her.

Hvis du har yderligere brug for hjælp til din egen personlige indsamling, er du velkommen til at ringe til landskontoret på 6611 9091.

Tilmeld vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret om epilepsi, forskning, debat og informationer om foreningen.

Tilmeld vores nyhedsbrev