Forskere fra Syddansk Universitet vil med en ny metode kortlægge hjernens anfaldsområder og genetiske mønstre, der på sigt kan føre til bedre diagnoser og behandlinger.
MoPEDE er en avanceret teknik, der bruger såkaldte SEEG-elektroder til både at måle hjernens aktivitet og udtrække genetisk materiale fra de berørte områder i hjernen. Foto:Istock
Af: Victor Bebe Ploug Larsen
Forskere ved Syddansk Universitet har i tæt samarbejde med et forskerhold fra Dublin udviklet en ny metode, der potentielt kan gøre behandling af epilepsi mere præcis og personlig.
Metoden, kaldet MoPEDE, kombinerer målinger af hjernens elektriske aktivitet med genetiske analyser. Det kan give ny indsigt i, hvorfor epileptiske anfald opstår, og hvordan de bedst behandles.
MoPEDE er en avanceret teknik. Her bruger såkaldte SEEG-elektroder til både at måle hjernens aktivitet og udtrække genetisk materiale fra de berørte områder i hjernen.
– Vi kan nu udtrække værdifuld genetisk information fra meget små mængder materiale. Disse data kaster lys over, hvorfor nogle områder i hjernen udløser anfald, mens andre forbliver upåvirkede forklarer. Det forklarer Dr. Arun Mahesh Mariappan fra Institut for Molekylær Medicin i en pressemeddelelse.
Skræddersyet behandling til hver patient
Metoden er især lovende for de patienter, der ikke reagerer på medicin, eller i de tilfælde hvor der skal overvejes kirurgi. Ved at koble genetiske mønstre med de præcise områder i hjernen, hvor epilepsien rammer, kan læger få et bedre grundlag for at skræddersy behandlinger.
– For første gang kan vi præcist forbinde specifikke genetiske mønstre med epileptiske områder i hjernen, siger Dr. Anuj Dwivedi, postdoc ved Syddansk Universitet.
Forskernes mål er, at metoden på sigt kan føre til personligt tilpassede behandlingsforløb, der tager højde for den enkeltes patients situation.
Stadig i testfasen
Det er vigtigt at understrege, at MoPEDE er stadig i testfasen. Det betyder, at yderligere tests er nødvendige, før metoden eventuelt kan tages i brug. Indtil videre bygger resultaterne kun på data fra tre patienter.
Selvom det er tidligt i udviklingen, viser resultaterne stort potentiale for at forbedre både diagnoser. Metoden kan ifølge forskerne også bidrage til udviklingen af nye behandlingstyper og gøre livet lettere for mennesker, der lever med epilepsi.
Forskerne arbejder nu på at teste metoden yderligere og sikre, at den kan bruges i klinisk praksis.
Kilde:
Syddansk Universitet