Nyt projekt skal undersøge epilepsi og feberkrampers indvirkning på børns udvikling

Af: Victor Bebe Ploug Larsen

Over de næste år skal forsker Julie Werenberg Dreier fra Aarhus Universitet dykke ned i data fra danske børn med epilepsi og feberkramper for blandt andet at undersøge, hvordan disse påvirker udviklingen af børns hjerner, trivsel og præstationer i skolen.

Det nye projekt tager udgangspunkt i et tidligere studie fra 2019. Her var det også Julie Werenberg Dreier og hendes kolleger, som undersøgte, hvordan gentagne indlæggelser med feberkramper øgede risikoen for senere psykiske sygdomme og epilepsi.

– Med afsæt i vores tidligere forskning er vores hypotese, at de alvorlige psykiske sygdomme, som ses hos børn med feberkramper og epilepsi, kun udgør toppen af isbjerget. Vi mangler viden om, hvordan disse tilstande påvirker hjernens udvikling i bredere forstand. Hvilken rolle spiller generne? Hvordan påvirker kramperne børns trivsel og præstationer i skolen? Vi har et kæmpe videnshul her, forklarer Julie Werenberg Dreier til Danmarks Frie Forskerfond.

Kæmpe datadyk

Det nye projekt skal dykke ned i data fra mere end 30.000 børn med epilepsi og feberkramper. Dataen stammer fra omkring 19.000 børn med epilepsi og 12.000 børn med feberkramper.

Studiet bliver den største af sin slags, ikke kun i Danmark, men på verdensplan. Julie Werenberg Dreier skal blandt andet sammenligne data fra sundhedsregistre og befolkningsregistre og kombinere dem med genetisk data og oplysninger om børn fra skolen.

Forskeren vil med den store mængde data blandt andet undersøge, hvordan børn med epilepsi og feberkramper klarer sig i skolen i forhold til deres jævnaldrende klassekammerater, heriblandt trivsel, præstation og fravær.

– Nu vil vi undersøge, om der er mere diskrete effekter af feberkramper og epilepsi på hjernens funktioner og sundhed, som for eksempel børnenes indlæring og hukommelse. For det kan have stor indflydelse på dagligdagen og betydning for, om børnene for eksempel gennemfører en uddannelse senere hen, fortæller hun.

Datadykket skal desuden også undersøge børnenes samlede genetiske risikoprofil, og hvordan dette eventuelt påvirker deres skolegang.

Kan gavne millioner

Julie Werenberg Dreier håber, at resultaterne kan be- eller afkræfte konsekvenserne af epilepsi og feberkramper for hjernens udvikling, noget som i høj grad efterspørges af patienter, pårørende og fagfolk, fortæller hun.

– Der sidder i gennemsnit mindst ét barn i hver klasse med epilepsi eller tidligere feberkramper. Vi har nogle enestående muligheder for at undersøge de børns udvikling over tid og skabe en viden, der kan være til gavn for de millioner af familier verden over, som har epilepsi eller feberkramper tæt inde på livet, afslutter seniorforskeren.

Projektet har fået bevilliget knap 6.2 millioner kroner, med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond. De første resultater forventes at være klar i løbet af 2026.

Kilde:
Danmarks Frie Forskningsfond