Nyt regeringsgrundlag: Det her er særligt interessant for dig, der har epilepsi eller er pårørende

Af: Stine Bebe Ploug Christiansen

Efter et forår præget af folketingsvalg, politiske kompromisser og regeringsdannelse præsenterede statsminister Mette Frederiksen sin nye firkløverregering og et omfattende regeringsgrundlag på et pressemøde foran Marienborg 2. juni. 

Kort efter gik Folketinget på en lang og, må vi formode, tiltrængt sommerferie, og 6. oktober vender det tilbage. Foran sig venter arbejdet med at realisere ambitionerne fra det 77 sider lange regeringsgrundlag. Her i artiklen kan du læse mere om, hvad der er særligt relevant for dig som epilepsipatient eller pårørende. 

Gratis tandpleje

Inden for de næste 10 år skal det være gratis for hele befolkningen at gå til tandlæge. Indfasningen sker gradvist fra 2027 og vil i første omgang omfatte kronikere og førtidspensionister. 

Hvad gratis tandpleje mere præcist kommer til at indebære, skal afklares af en ekspertkommission, der nedsættes i slutningen af 2026. Det er derfor endnu uvist, om det kommer til at dække alle tandbehandlinger, eller om der blot er tale om almindelige sundhedstjek. I regeringsgrundlaget er forslaget underlagt det forbehold, at implementering af gratis tandpleje skal ske ”under hensyn til kapaciteten i tandplejen samt de økonomiske konsekvenser for staten”. 

Hos mennesker med epilepsi ses ofte en væsentligt forringet tandsundhed som følge af anfald, medicinbivirkninger eller udviklingsforstyrrelser. Ifølge Epilepsiforeningens socialfaglige rådgiver Svend-Erik Runge Pedersen er dette derfor en indsats, som er særligt interessant at følge. 

– Tandskader forårsaget af epileptiske anfald varer ved, længe efter anfaldet er overstået, og det kan være både tidskrævende og dyrt at få lavet hos tandlægen. Derfor ser vi meget positivt på netop dette afsnit i regeringsgrundlaget, som kan supplere de muligheder, der allerede findes for at få støtte til dækning af tandskader opstået i forbindelse med epileptiske anfald, i sundhedsloven. Vi håber på, at epilepsipatienter og deres udfordringer bliver tilgodeset i udformningen af tiltaget, så det bliver nemmere at få behandlet de tandskader, som følger med epilepsien, siger Svend-Erik Runge Pedersen. 

Specialeplaner på det højt specialiserede socialområde

Regeringen vil gennemføre specialeplaner på den komplekse del af det højt specialiserede socialområde. Formålet er at skabe en fælles national forståelse og sikre ensartet kvalitet, gennemsigtighed og retssikkerhed for borgere med særligt komplekse behov. 

Epilepsiforeningen ønsker at få indflydelse på udformningen af specialeplanerne for at sikre, at epilepsi placeres og forstås rigtigt i planerne. 

– Det er vigtigt, at mennesker med epilepsi og særlige behov får de rette tilbud fra fagfolk med de rette kompetencer, og at fagpersonalet i kommunerne har den nødvendige viden, når de møder mennesker med særlige behov, siger Svend-Erik Runge Pedersen og uddyber: 

– I dag er det dog langt fra alle sagsbehandlere rundt om i kommunerne, der kender til epilepsiens mange variationer, og derfor er det særligt vigtigt, at vi får epilepsien placeret helt centralt i specialeplanerne, så vi kan få styrket fagligheden. 

Reform af hjælpemiddelområdet

Det skal være nemmere at få de hjælpemidler, man har brug for. Sådan kan det kort opsummeres i regeringsgrundlaget, hvor det fremgår, at regeringen ønsker at reformere hjælpemiddelområdet. Visitationen skal være mere enkel og tillidsbaseret, og det skal være nemmere at beholde hjælpemidler ved overgange, f.eks. ved at fjerne krav om genansøgning af hjælpemidler, når man fylder 18 år eller 65 år. 

Svend-Erik Runge Pedersen bruger til daglig rigtig meget tid på at vejlede både medlemmer og fagpersoner om ansøgninger til epilepsialarmer, og han kender til de udfordringer, man som person med epilepsi eller pårørende kan støde på, når man skal skrive en ansøgning til kommunen. 

– Jeg håber, at det bliver nemmere for vores medlemmer at få helt afgørende hjælpemidler, som en anfaldsalarm i mange tilfælde kan være. Et ønske er, at en klar lægefaglig anbefaling f.eks. ville gøre bevillingsprocessen smidigere. De klinisk testede alarmer giver enormt meget sikkerhed for, at omsorgspersonerne bliver informeret om anfaldene i tide, og at den anfaldsramte kan få den livsvigtige førstehjælp, fortæller Svend-Erik Runge Pedersen. 

Bedre beskæftigelsesindsats for mennesker med handicap

I regeringsgrundlaget ønsker regeringen at skabe en mere sammenhængende og fleksibel beskæftigelsesindsats for mennesker med handicap, blandt andet ved at understøtte hurtigere og målrettet hjælp til den enkelte borger. 

Epilepsiforeningens seneste medlemsundersøgelse om epilepsi og beskæftigelse viser, at epilepsiens følger, herunder kognitive vanskeligheder og især udtrætning, er nogle af de største udfordringer i arbejdslivet for mennesker med epilepsi. Samtidig viser undersøgelsen, at unge med epilepsi på førtidspension uden job har en markant lavere livskvalitet. 

Regeringen vil desuden undersøge, om det sociale frikort kan udvides til også at omfatte mennesker med handicap. 

Epilepsiforeningens socialfaglige rådgiver ser generelt positivt på målet med at gøre det lettere og mere fleksibelt for mennesker med handicap at finde sig til rette på arbejdsmarkedet. 

– For et betydeligt antal mennesker med epilepsi kan der være mange udfordringer forbundet med at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Det kan bl.a. være kognitive vanskeligheder som træthed og manglende overblik. Selvom der allerede i dag findes forskellige ordninger, som kommer nogle af vores medlemmer til gavn, vil en udvidelse af frikortsordningen være en nemmere vej til et arbejde for nogen, siger Svend-Erik Runge Pedersen. 

Udrulning af kronikerpakker

De såkaldte kronikerpakker – strukturerede behandlingsforløb for patienter med kroniske sygdomme – skal rulles ud. Epilepsi er ikke omfattet af kronikerpakkerne, men Epilepsiforeningen forventer, at indsatsen kan komme til at smitte positivt af på behandlingen af andre kroniske sygdomme, herunder epilepsi, og det er naturligvis en sag, Epilepsiforeningen følger.