PNES- og epilepsianfald minder på mange områder hinanden. Hvis du ved, hvad du skal kigge efter, kan forskellene dog oftest være tydelige.
Få nyhedsbrev
Bliv medlem
Ved PNES varer et anfald typisk længere tid end et epileptisk anfald. Nogle varer minutter, men de kan faktisk også vare i flere timer. Et epileptisk anfald varer oftest 1-2 minutter eller få sekunder. Foto: Istock
Af: Victor Bebe Ploug Larsen
Med krampelignende rystelser, ryk i legemer, fjernhed, besvimelser og andre symptomer kan psykogene nonepileptiske anfald også kaldet PNES udefra minde meget om epileptiske anfald. Det kan være svært at skelne mellem PNES og epileptisk anfald. Alligevel adskiller de to sig på en række afgørende områder.
Man mener, at PNES er et udtryk for en fysisk reaktion på tanker, følelser eller andre følelsesmæssige belastninger, som man ikke kan kontrollere eller bearbejde, og som i stedet kommer til udtryk i anfald. Anfald som altså minder om epileptiske anfald. Men i modsætning til epilepsianfald, så skyldes PNES-anfaldene ikke unormal elektrisk aktivitet i hjernen.
– Det er vigtigt at understrege, at en person med PNES ikke får et anfald bevidst. Anfaldene kan ske pludseligt. Selv om man typisk er frisk og ved sig selv efter et anfald og sjældent kommer til skade, så er det oftest utroligt invaliderende for den ramte, fortæller Epilepsiforeningens sygeplejerske Camilla Skødt Bonde.
Behandling af det
Da PNES ikke skyldes elektriske forstyrrelser i hjernen, betyder det også, at det ikke behandles med epilepsimedicin. Derfor bryder man heller ikke anfald med anfaldsbrydende medicin, selv hvis anfaldende varer mere end 3-5 minutter. Man skal med andre ord som pårørende vente til anfaldet går over.
Når de pårørende kender til anfaldene, er der ikke behov for akut hjælp. Det anbefales at skabe ro omkring personen. Det kan gøres ved at berolige og skærme vedkommende på en værdig måde.
Behandlingen af PNES varetages ofte af et tværfagligt team bestående af neurolog, psykiater, neuropsykolog, sygeplejespecialist, fysioterapeut og eventuelt socialrådgiver.
Der er nogle epilepsiklinikker i Danmark med et specialiseret behandlingstilbud til personer med PNES, men det er ikke alle regioner, der tilbyder det.
For at man kan komme i betragtning til en henvisning, kræver det blandt andet, udover at man har udvist symptomer på PNES, at man har haft sygdommen i mindst seks måneder. Man skal i gennemsnit skal have haft mindst et anfald om måneden. Samtidig skal man være udredt for epilepsi, og det skal udelukkes, at der kan være tale om, at lidelsen skyldes en anden kronisk somatisk sygdom som f.eks. KOL eller diabetes.
– Selv hvis man opfylder de krav, er der stadigvæk nogle andre faktorer, som kan gøre, at man bliver udelukket for henvisning. Det kan blandt andet være, hvis man er gravid, har et misbrug eller har epilepsi. Ved det sidstnævnte kan man dog godt behandles på Filadelfia, selv om man både har epilepsi og PNES. Man kan også udelukkes, hvis man har eller har haft en diagnosticeret psykose, bipolar affektiv sindslidelse eller depression med psykotiske symptomer, forklarer Camilla Skødt Bonde.
Hos de personer, der modtager behandling for PNES, bliver ca. 50% anfaldsfrie ved psykoterapi, og 80% får over 50% reducering af anfald.
Vil du blive klogere på dine rettigheder og sociale forhold for dig med PNES? Så kan du læse mere om dem her.
