Epilepsiforeningens socialrådgiver Helle Obel har hjulpet mange familier gennem årerne, når de har skulle søge om en epilepsialarm. I denne artikel kan du se nogle af de ting, man kan lægge vægt på i sin ansøgning.
Få nyhedsbrev
Bliv medlem
Onsdag den 26. februar afholdte Helle Obel et virtuelt oplæg om epilepsialarmer. Foto: DanishCare
Af: Victor Bebe Ploug Larsen
Hvis man har en smule kendskab til epilepsi, så har man sandsynligvis også stødt på ordet ”epilepsialarm” før.
For nogen er det et livsnødvendigt redskab, mens andre kan klare sig fint uden. Men selv om en epilepsialarm egentlig skal give mere tryghed i hverdagen, kan det også være forbundet med bekymring.
Hvis man har prøvet at søge om en alarm, enten for sig selv eller på vegne af en af sine kære, ved man, at det kan være svært at hitte rede i, hvad man skal lægge vægt på i sin ansøgning.
Helle Obel, der er Epilepsiforeningens socialrådgiver, har hjulpet og rådgivet mange medlemmer gennem årerne, når de har skulle ansøge om en epilepsialarm.
Onsdag den 26. februar afholdte hun et virtuelt oplæg om epilepsialarmer sammen med foreningens sygeplejerske Camilla Skødt Bonde.
Her tog hun blandt andet tilhørerne med gennem en alarmansøgningsproces og rådgav til, hvad der lægges vægt på i en ansøgning.
Helt lavpraktisk foregår ansøgningen via Borger.dk. Helle Obel anbefaler, at man bruger sin computer til ansøgningen, og desuden har siden mobil i nærheden, når man skal bruge MitID. Du kan se hele ansøgningsprocessen trin for trin i videoen, som du finder nederst i artiklen.
Hvad skal der lægges vægt på?
Det er vigtigt at have de rigtige argumenter på plads, når man skal lave en ansøgning til en epilepsialarm.
– En ansøgning om en alarm, er noget man skal sende til kommunen. Man søger det som et hjælpemiddel, og det gør man efter Servicelovens §112. Der ligger en principafgørelse vedrørende epilepsialarmer, som man kan tage udgangspunkt i. Den hedder principafgørelse nummer 77-15, fortæller Helle Obel.
Hun forklarer, at man ud fra denne principafgørelse kan lægge vægt på en række forskellige ting i sin ansøgning. Blandt andet at alarmen skal bruges til at alarmerer om et anfald, når personen ikke selv er i stand til at påkalde sig hjælp.
– Hvis man får akut anfaldsbrydende medicin, er det også et godt argument at have med i sin ansøgning, fortæller hun.
Tryghed er ikke et argument
Selv om en epilepsialarm for mange, sandsynligvis også vil give en større tryghed i hverdagen, understreger Helle Obel, at det ikke det, man skal lægge vægt på i sin ansøgning.
– Selv om en alarm øger trygheden, så er det ikke et argument for, at der bevilliges en alarm som hjælpemiddel. Det er de andre betingelser, der skal være opfyldt og argumenteres med, når der ansøges, fortæller hun.
Du kan finde hele oplægget nederest i artiklen her. Der kan du blandt andet også blive klogere på, hvad en epilepsialarm er, om anvendelse af alarmer til børn og voksne, lovgivningen på området og meget andet.
