Støt Epilepsiforeningen ved at bruge medicin-app

21.04.2017

Med app’en DrugStars støtter du Epilepsiforeningen hver gang, du husker at tage din medicin – og det koster dig ikke en øre.

 

Tænk hvis du kunne samle penge ind til gavn for mennesker med epilepsi, blot ved at tage din medicin. Selvom det lyder for godt til at være sandt, så er det faktisk muligt. Epilepsiforeningen har lavet et samarbejde med folkene bag app’en DrugStars, hvor du – uden at det koster dig noget – kan støtte Epilepsiforeningen ved blot at bruge app’en som hjælp til at huske din medicin.

image
Så enkelt er det
  1. Download DrugStars app’en (Her er den på Google Play . Her er den i App Store)
  2. Fortsæt med at tage din medicin, som din læge har anvist.
  3. Få “Stjerner” i belønning for at have taget din medicin. (heraf navnet DrugStars)
  4.  Giv dine “DrugStars” til Epilepsiforeningen, så laver DrugStars dem om til rigtige penge.

Hver stjerne repræsenterer 7 øre. Det lyder ikke af meget – men ”mange bække små gør en stor å”, og en gennemsnitlig kronisk patient samler ca. 1000 stjerner sammen årligt. Hvis 1000 patienter gør det så får Epilepsiforeningen hele 70.000 kr. i støtte! Det er noget, der vil gøre en forskel.

DrugStars App’en hjælper dig også med at huske medicinen, du får nemlig dagligt påmindelse om, at ”huske at få dine stjerner” på det tidspunkt, hvor du har angivet, at du tager din medicin.

Hvor kommer pengene fra?

Pengene du samler ind kommer fra virksomheder med fokus på patienters velvære, forsikringsselskaber og fonde. Medicinalfirmaer kan ikke være sponsor af DrugStars

Det er Claus Møldrup, som er tidligere professor i socialfarmaci der er grundlægger af DrugStars og visionerne er store “Tænk hvis hver dosis medicin, der indtages på verdensplan, skaber bedre vilkår for patienter? Dét er visionen med en global bevægelse af DrugStars”.

Hent DrugStars her

Download app’en på Google Play 

Download app’en i App Store 

Kilde

DrugStars og Epilepsiforeningen

Tilbud til nye og nuværende medlemmer

FÅ EN GRATIS DOSERINGSÆSKE

Bliv medlem af Epilepsiforeningen og få en gratis doseringsæske sammen med medlemskabet (værdi 99 kr.). Er du medlem, kan du bestille en gratis doseringsæske.

FÅ DIN ÆSKE