En fond fra 1949 uddeler hvert år støtte til mennesker med handicap. Som medlem af Epilepsiforeningen kan du være en af dem.

Hvis man vil ansøge om støtte fra fonden skal man gøre det inden den 30. september. Foto: Istock
Af: Victor Bebe Ploug Larsen
Lever man med epilepsi, kan det for nogen også være ensbetydende med stramme økonomiske vilkår. Heldigvis findes der fonde, der netop er sat i verden til at hjælpe mennesker i sådanne situationer. KV Fonden er en af dem.
Siden 1949 har den erhvervsdrivende fond blandt andet givet individuel økonomisk støtte til mennesker med handicap eller nedsat funktionsevne.
Kriterierne for at man kan søge er enkle: din årlige indtægt skal ligge på maksimalt 275.000 kr. (2026), og din formue må højst være 50.000 kr. (2026). Fast ejendom tæller ikke med i formueberegningen.
Ansøgningsfristen er 30. september, og fonden uddeler støtten i november/december samme år. Så vent ikke for længe , da ansøgningen skal ind, før fristen rammer.
Læs mere om KV Fonden, og find den digitale ansøgningsportal på www.kv-fonden.dk.

Få nyhedsbrev