Sundhedsstyrelsen opdaterer vejledning om COVID-19: Nu er epilepsi nævnt

12.02.2021

Epilepsi er nævnt i Sundhedsstyrelsen opdaterede vejledning til behandlerne om, hvilke personer der er i en særlig risikogruppe, hvis de bliver syge med COVID-19. Men det er ikke alle med epilepsi, og du behøver ikke kontakte din behandler, siger epilepsilæge

 

Sundhedsstyrelsen har gennem noget tid været på vej med en opdatering af det faglige grundlag for hvilke grupper, der på grund af sygdom og alder har særlig risiko for alvorlige komplikationer ved smitte med Covid-19. Og i den opdaterede vejledning er epilepsi som noget nyt omtalt.

Vi har talt med overlæge og formand for Dansk Epilepsi Selskab Jakob Christensen om, hvad det betyder for mennesker med epilepsi.

”Det er rigtigt fint at Sundhedsstyrelsen har fået opdateret retningslinjerne, hvor de medtager den seneste viden på området. Retningslinjerne vil blive brugt af sygehusafdelingerne til at finde de patienter, som er i særlig risiko i forbindelse med COVID-19”, forklarer Jakob Christensen.

image

“Lige nu skal man således ikke gøre andet end at afvente henvendelse fra sygehusene og i øvrigt følge retningslinjerne fra sundhedsmyndighederne.”

Jakob Christensen

Hvem, der er i særlige risikogrupper, har bl.a. betydning for vaccinationsplanerne, hvor de særlige risikogrupper har en højere prioritet end befolkningen generelt.

I den nu udkomne vejledning, er epilepsi nævnt i oversigten over de neurologiske sygdomme og tilstande, som styrelsen mener medfører øget risiko for et alvorligt forløb ved COVID-19. Der er en af grupperne nu:

”Kroniske neurologiske sygdomme, fx multipel sklerose, epilepsi og voksne med cerebral parese”

Hvad betyder det for en med epilepsi?

Betyder det, at alle med epilepsi nu er en del af risikogruppen, eller hvem er det?

”Det nye i vejledningen er, at lægerne nu skal tage med i bedømmelsen, om man har epilepsi. Det vil være en samlet vurdering af alder, sværhedsgrad af epilepsi og andre sygdomme, som afgør, om man er i risikogruppen der skal tilbydes vaccine,” svarer Jakob Christensen.

”Det gælder for epilepsi som for alle andre, at risikoen stiger med alderen og med antallet af andre sygdomme. Det vil der også blive taget hensyn til, når sygehusene skal prioritere rækkefølgen for de patienter, som vil blive tilbudt vaccination”, uddyber han.

Skal folk med epilepsi kontakte sin behandler og høre, om man er i risikogruppen, og hvornår man skal vaccineres?

”Nej, du behøver ikke gøre noget. Lægerne på sygehuset vil i samarbejde med din praktiserende læge finde ud af, om du tilhører risikogruppen. Rækkefølgen af vaccinationer til risikopatienter sker på baggrund af vejledning fra Sundhedsstyrelsen”, svarer han.

”Det er nu op til sygehusene, at identificere patienter med epilepsi og patienter med andre kroniske sygdomme som er i særlig risiko. Efterhånden som vaccinerne kommer til landet, vil de sårbare grupper modtage tilbud om vaccination – formentligt vil de personer med højst alder og dem med flest kroniske sygdomme blive tilbudt vaccination først,” fortsætter Jakob Christensen og understreger:

”Lige nu skal man således ikke gøre andet end at afvente henvendelse fra sygehusene og i øvrigt følge retningslinjerne fra sundhedsmyndighederne.”

Hvad med børn med epilepsi?

Hvad så med børn med epilepsi?

”Børn har generelt lav risiko for alvorligt sygdomsforløb med COVID-19 – det gælder også børn med epilepsi,” svarer Jakob Christensen og tilføjer:

”Der kan være helt særlige sjældne tilfælde hvor børn med epilepsi har andre sygdomme der gør at man vil overveje at vaccinere dem. Disse børn følges på sygehus og vil modtage tilbud om vaccination hvis lægerne finder det relevant. Langt de fleste børn med epilepsi vil derfor ikke være i særlig risiko og vil derfor ikke modtage tilbud om vaccination mod COVID 19.”

Hans kommentar ligger meget i tråd med den nye vejledning. I den skriver Sundhedsstyrelsen:

”Børn og unge har typisk ingen eller milde symptomer i forbindelse med infektion med ny coronavirus, og risikoen for at børn og unge udvikler moderat til alvorlig sygdom ved COVID-19 er ganske lille. Det gælder også børn med kronisk sygdom. Derfor kan de sygdomme og tilstande, der medfører øget risiko hos voksne, ikke overføres til børnepopulationen. Visse børn med kronisk sygdom eller særlige tilstande betragtes dog som værende i øget risiko, typisk børn, der også under omstændigheder uden epidemi med COVID-19, har særlige foranstaltninger fx særlige forhold i forbindelse med skolegang eller pasning i dagtilbud. Børn, der betragtes som værende i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb med COVID-19, har sygdomme eller tilstande, der vanligt følges i specialambulatorier i sygehusregi, og får derigennem individuel vurdering og rådgivning.”

Baggrunden for at epilepsi er nævnt

Baggrunden, for at bl.a. epilepsi nu er nævnt i vejledningen til behandlerne, er et britisk studie, som Epilepsiforeningen sammen med Dansk Epilepsi Selskab har gjort styrelsen opmærksom på.  Studiet viser, at særligt mennesker, der er ældre eller har udviklingshandicap sammen med epilepsien, har en let øget risiko for at få alvorlige følger af smitte med COVID-19. Du kan læse mere om studiet her.

Kilde og gode link

Epilepsiforeningen og Sundhedsstyrelsens faglige vejledning (pdf)

Sundhedsstyrelsen har lavet denne illustration, hvor man kan se, om man er i gruppe 5 (pdf)

Sundhedsstyrelsen har også lavet en illustration, der viser hvordan man skal forholde sig, hvis man afventer at blive tilbudt vaccination (pdf)

På Epilepsiforeningens coronaside finder du svar på spørgsmål om COVID-19 og epilepsi samt om vaccinationen med COVID-19 i forhold til epilepsi.

Epilepsiforeningens henvendelse til Sundhedsstyrelsen.