Sundhedsstyrelsens anbefalinger om vaccine-boost

27.06.2022

Personer i særlig risiko for alvorligt forløb med covid-19 har mulighed for booster-vaccination over sommeren

 

Frem til at efterårsvaccinationsprogrammet mod covid-19 starter d. 1. oktober 2022, er der mulighed for booster-vaccination til personer, som både har en særlig risiko for alvorligt forløb og som samtidig har en risiko for at blive smittet. Det oplyser Sundhedsstyrelsen.

Udmeldingen fra Sundhedsstyrelsen går på at

  • Praktiserende læge vurderer den enkeltes risiko for et alvorligt forløb ved smitte med corona virus ud fra alder, risikofaktorer, risiko for at blive smittet samt immunitetsstatus. Han kan så lave en henvisning til booster vaccine nu. Hvis man vaccineres nu, skal man forvente revaccination til efteråret.
  • Fra d 15/9 tilbydes beboer på plejehjem, de der modtager hjemmehjælp eller er over 85år booster vaccine
  • Fra 1/10 tilbydes alle over 50år eller yngre personer med særlig risiko for at få et alvorligt forløb af corona infektion,  booster vaccine.

Kilde

Sundhedsstyrelsen