Det bliver svedigt, vådt og smadder sjovt

Der er åbnet for tilmelding til Epilepsiforeningens ungdomslejr. Og der er penge at spare på tilmelding til Eventyrløbet

 

Kristi Himmelfartsdag (25. maj) deltager omkring 22.000 mennesker i Danmarks største motionsløb, Eventyrløbet, i Odense. Epilepsiforeningen har de seneste år deltaget med et hold på omkring 100 mennesker i alle aldre. Nogle løber 10 km., nogle løber 5 km., nogle lunter afsted, og nogle kommer blot for fællesskabet og hyggen og kaffen og morgenbrødet og grillpølserne og øllet og vandenes skyld.

Tilmelder du dig på løbets officielle side koster det 160 kr. for en voksen (210 kr. fra den 20. april). Hvis du tilmelder dig via Epilepsiforeningen kan du deltage for blot 125 kr. og får oven i købet en gratis løbetrøje med i dealen (værdi 130 kr.). Hvis du har en af vore løbetrøjer i forvejen og/eller hvis du er barn, så er det endnu billigere.

Du kan tilmelde dig Eventyrløbet via vores webshop

En sommeruge for unge

Er du ung og er du til sjov og spas, fester og farver, hygge og godt humør? I så fald er vores ungdomslejr nok noget for dig.

Lejren på Han Herred Efterskole i Fjerritslev er for unge mellem 18 og 35 år med epilepsi. Der kommer til at foregå bestå forskellige aktiviteter, såsom fodbold og vandkamp, hygge i solen og fester eller bål om aftenen. Og det hele foregår fra den 23.-28. juli.

Prisen er 800 kr. per deltager; man skal være selvhjulpen eller have egen hjælper med (tilmeldes separat og koster også kr. 800,-).

Du betaler for sommerlejren i vores webshop, men du skal også tilmelde dig hos Frida Neddergaard på ung@epilepsiforeningen.dk eller tlf. 53 63 90 05.

Få månedens vigtigste nyheder

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev og få månedens vigtigste nyheder om epilepsi og Epilepsiforeningen.

Få nyhedsbrev