Testperson til smart armbånd

15.01.2016

Hvordan påvirker ting som søvnrytme, daglig motion og hjerterytmen anfaldsfrekvensen? Og kan man bruge et wereable (bærbar teknologi) og en app til at måle det? Det prøver to specialestuderende fra Copenhagen Business School at finde ud af.
Som man måske har set på Facebook, så søger de to studerende, der samarbejder med Dansk Epilepsiforening, brugere til en specialeopgave, hvor ti personer med epilepsi, der ikke er anfaldsfri, skal gå med et urrems-lignende wereable, en FitBit, som indsamler data om personens søvnrytme, daglige aktivitet og hjerterytme.
Derudover vil der blive lavet en mobil app med påmindelse om indtag og registrering af medicin, registrering af alkohol indtag, samt andre parametre der kan have indflydelse på sandsynligheden for anfald.
”Formålet med projektet er at undersøge, hvordan vi kan lette hverdagen for mennesker med epilepsi,” siger Pamela Pedersen, der er en af de to studerende.
De to specialesøgende søger 10 brugere, der:  

  • Ikke være anfaldsfri
  • Er i alderen 18-50 år
  • Har en iPhone
  • Er interesse i at lære sig selv bedre at kende
  • Som vil deltage i 1,5 måned startende fra den 15/2 2016

”Vi vil foretrække brugere med hyppige anfald, da det giver os bedre mulighed for at analysere hvilke parametre der påvirkes før, under og efter et anfald,” siger Pamela Pedersen.
FitBit’en vil være til låns, men der vil være en symbolsk kompensation i form af et gavekort på 100 kr. som tak for hjælpen til hver bruger. Den FitBit der er tale om kan ses her Vil man gerne deltage, kan man kontakte Pamela Andersen på mail pamelapedersen@hotmail.com eller via besked til Pamela Pedersen på hendes Facebookprofil (Kilde: Pamela Pedersen)