Tre foredrag der skal få smilet frem

26.01.2018

Tre foredragsaftener om det gode liv, livsglæde hos pårørende samt hverdagens udfordringer

 

Hvordan får man et godt liv med epilepsi? Hvordan bevarer man livsglæden som pårørende til et mennesker med epilepsi? Og hvordan håndterer man bedst de udfordringer, som en hverdag med epilepsi byder på? De spørgsmål tager Epilepsiforeningen op til kærlig behandling på tre informationsmøder, hvor tre lokale kredse inviterer til foredrag.

Godt liv i Sydjylland

Den 8. februar kl. 19.00 holder overlæge og neurolog Christoph Beier, epilepsiklinikken Odense Universitetshospital, oplæg om “Det gode liv med epilepsi – hvordan gør man vejen kortest mulig”. Det foregår i Lærings- og forskningshuset ved Aabenraa Sygehus, Kresten Philipsens Vej 15 F, 6200 Aabenraa.

Hverdagens udfordringer i Østjylland

Den 21. februar kl. 19.00 er der et spændende foredrag og erfaringsudvekslinger om udfordringer og strategier i vores hverdag med epilepsi. Det foregår i Huset Trøjborg, Kirkegårdsvej 53, 8000 Aarhus C.

Livsglæde i Sydjylland

Den 27. februar kl. 19.00 er der foredrag og familiearrangement, hvor socialpædagog og konsulent Karin Torp holder oplæg om “Livsglæde som pårørende – kunsten af bevare glimtet i øjet og sproget.” Det foregår i Fritidshuset, Kirkegade 51, 6700 Esbjerg.

Kilde

Epilepsiforeningen Sydvestjylland, Epilepsiforeningen Østjylland og Epilepsiforeningen Sydjylland