Vibe vil give dig gratis råd om testamente

Epilepsiforeningen har lavet en aftale med advokatfuldmægtig Vibe Hjort om at give gratis rådgivning til foreningens medlemmer om regler ved arv og skifte

 

”Jeg har blokeret min kalender mellem 13.00 og 14.00 fremadrettet – går det an?”, spørger Vibe Hjort, der gerne vil vide, om det passer til at vejlede Epilepsiforeningens medlemmer om arv og skifte.

Vibe Hjort er jurist og arbejder som advokatfuldmægtig i firmaet TELLUS Advokater. Epilepsiforeningen har lavet en aftale med hende om, at hun nu fremadrettet overtager den gratis rådgivning, som foreningen hidtil har fået via af Ellen Marie Kaae om gratis rådgivning til foreningens medlemmer om regler ved arv og skifte i forbindelse med dødsfald; herunder også hvordan man griber det an, hvis man vil betænke Epilepsiforeningen i sit testamente. Hvis man ønsker det, kan Tellus også til en rimelig pris udforme et egentlig testamente.

Vibes juridiske favoritområde er familieret – her under testamenter og fuldmagter – og meget af hendes arbejdsdag går med opgaver på det område. Familien fylder også meget i hendes fritid. Sammen bruger de meget tid udendørs, hvor de er i gang med at etablere en ny have ved deres hus.

image
Kontakt Vibe

Ring; 76 60 23 44 hver tirsdag 13.00-14.00 eller på mail: vvn@tellus.dk

For fremtiden sidder hun klar ved telefonen hver tirsdag mellem klokken 13.00 og 14.00, hvor hun har holdt kalenderen tom, så hun kan svare på Epilepsiforeningens medlemmers spørgsmål om testamenter, fuldmagter og diverse andre juridiske spørgsmål i forbindelse med arv og skifte.

image
Fire situationer hvor du bør overveje at oprette testamente
  • Hvis du lever i et papirløst forhold
  • Hvis I har børn, du ikke er forælder til
  • Hvis du efterlader en stor formue
  • Hvis du ikke har børn

Det er ikke kun Vibe Hjort, der glæder sig til at samarbejdet kommer i gang. Epilepsiforeningens direktør Per Olesen glæder sig også: Vi har været virkeligt glade for den hidtidige rådgivning fra Ellen Marie; det skylder vi hende en meget stor tak for. Og det er rigtigt dejligt at Vibe nu stiller sin viden til rådighed for foreningens medlemmer, så vi fortsat kan tilbyde denne specifikke form for rådgivning. For den bliver faktisk brugt jævnligt, og vi er dybt taknemmelige over at nogle vælger at betænke Epilepsiforeningens vigtige arbejde med eksempelvis rådgivning, information og sociale aktiviteter landet rundt. Den form for støtte betyder mere for mange familier berørt af epilepsi  og for en mindre forening som vores end mange måske aner.”

Kilde

Epilepsiforeningen