Hvilke firmaer støtter Epilepsiforeningen?

Epilepsiforeningen modtager støtte fra en række forskellige virksomheder. Det sker typisk enten i forbindelse med projekter, informationsvirksomhed, konferencer eller som annoncører til medlemsbladet.

Her på siden får du et overblik over, hvilke virksomheder vi samarbejde med og hvilken støtte Epilepsiforeningen modtager.

Sponsorer

I 2016 samarbejdede Epilepsiforeningen med disse firmaer

LivaNova  kr. 29.755

 

Annoncører

Epilepsihospitalet Filadelfia
Knop Elektronik
Danish Care Technology ApS
IctalCare

Samlet beløb for annoncører i 2016: kr. 96.000

De i alt 125.755 kr. Epilepsiforeningen fik i 2016 var alle sammen givet som indirekte støtte fra industrien. Beløbet udgjorde 1,6 % af vores nettoomsætning på 7.825.000 kr.

Du kan se Epilepsiforeningens årsregnskab for 2016 her.

Epilepsiforeningen er medlem af Danske Patienter, og følger de vedtagne retningslinjer for medlemsforeningernes samarbejde med medicinalindustrien, for at sikre fuld gennemskuelighed omkring samarbejdet. Retningslinjerne kan du læse her.

Faste samarbejdspartnere

Udover de virksomheder vi samarbejder med konkrete projekter om, samarbejder vi også med andre virksomheder, der ønsker at støtte vores arbejde.

HGF

Epilepsiforeningen har lavet en samarbejdsaftale med Handicappedes Gruppeforsikring (HGF). De laver forsikringer specielt til handicappede og deres pårørende. Hos HGF dækker ulykkesforsikringen også, hvis ulykken skyldes ens handicap. Læs mere om HGF.

Epilepsiforeningens aftale med HGF betyder, at medlemmer af Epilepsiforeningen kan få generel forsikringsrådgivning hos HGF på tlf. 70 23 63 61, uanset om de er forsikret hos HGF eller ej.

Kontakt HGF

HGF (Handicappedes Gruppe Forsikring)
Vibenshus
Lyngbyvej 2
2100 København Ø

Tlf. 70 23 63 61
E-mail: info@H-G-F.dk

 

Codans HANDI-forsikringsservice

Codan har også lavet en forsikringspakke, som er tilpasset handicappedes særlige behov. Specielt interessant er deres HANDI-hændelsesforsikring. Det er ikke en regelret ulykkesforsikring, men en såkaldt hændelsesforsikring. Det betyder, at den dækker forskellige konkrete hændelser, som opstår som følge af en ulykke, f.eks. tandskader. Dette gælder også, selvom ulykken sker i forbindelse med et epileptisk anfald.

På HANDI Forsikringsservices hjemmeside kan du læse mere om forsikringen; herunder hvilke hændelser, som er omfattet af forsikringen.

Kontakt Handi Forsikring

HANDI Forsikringsservice
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup
Tlf.: 3635 9640
Mail: handi@lev.dk