Epilepsiforening har lavet en digitial anfaldskalender i form af app’en ”Epilepsi”. App’en til registrering af anfald er lavet i tæt samarbejde med både behandlere, patienter og pårørende.
App'en ``Epilepsi`` med anfaldskalender
App´en er selvfølgelig helt gratis og kan hentes i både App Store og Google Play.
Velkommen til Dansk Epilepsiforenings app Epilepsi
Inden du begynder at bruge app’en Epilepsi skal du oprette dig som bruger ved at udfylde felterne under “Indstillinger”.
Et par af felterne skal du måske tale med din læge om. F.eks. hans/hendes e-mail. Men du kan godt bruge app’en uden lægens oplysninger.
Du bør prøve at “lege” lidt med Epilepsi app’ens funktioner, så du kender den, inden du står og vil registrere et rigtigt anfald.
Du kan finde instruktionsfilm og svar på ofte stillede spørgsmål her på siden.
Alle oplysninger er fortrolige og opbevares og gemmes kun på din mobil. Du administrere selv, hvad du vil bruge oplysningerne til.
Jeg kan ikke installere app’en på min mobil. Hvorfor?
Hvis du har en android telefon skal dens styresystem være mindst (4,3) Hvis du har en iPhone skal styresystemet være mindst (9,0) og mindst Iphone 4
Hvordan opretter jeg en profil?
Det gør du under ”Indstillinger” i menuen (ikonet med det smilende ansigt). Det er vigtigt at huske både dit navn og patientens fulde navn og fødselsdato. Og du skal tale med lægen om definering af anfald til anfaldsregistreringer og evt. få en mail, du kan sende rapporter til.
Hvor finder jeg min læges mail, som jeg skal sende rapporten til?
Lægens mail skal du have af ham/hende. Hvis lægen ikke har en mail vedkommende vil bruge til den slags, kan du evt. printe rapporterne ud og tage dem med til konsultationen.
Hvis min læge ikke har en mail, jeg kan sende rapporten til, kan jeg så alligevel bruge app’en?
Både du og din læge kan få glæde af app’en. Du kan selv få overblik over dine anfald, og hvis din læge ikke har en mail, du kan sende rapporten til, kan du sende den til dig selv og tage et print af den med til lægen.
Hvordan registrerer jeg anfald?
Du kan hurtigt registrere anfald ved hjælp af de to ikoner i øverste højre hjørne. Brug sprællemand-ikonet hvis du vil registrere et anfald uden film. Brug kamera-ikonet, hvis du vil registrere anfald med film.
Hvordan bruger jeg kameraet?
Når du trykker på kamera-ikonet i øverste højre hjørne startet kameraet med at optage med et samme. Når du vil stoppe optagelsen, skal du trykke på kameraets hvide knap. Derefter bliver filmen gemt som en anfaldsregistrering.
Hvordan uddyber jeg anfaldsregistreringen med en detaljeret anfaldsbeskrivelse?
Under ”Anfaldsregistering” i menuen og i ”Anfaldskalenderen” kan du finde alle de anfald, du har registreret. Både med og uden film. Åben den registrering, du vil uddybe og mærk af ved spørgsmålene i anfaldsregistreringen.
Hvordan laver og sender jeg en rapport?
Vælg ”Anfaldsrapportering” i menuen og tryk derefter på rapport-ikonet, der kommer frem i øverste højre hjørne. Du kan så mærke de registreringer af, som du vil have med i rapporten. Tryk så på ”Lav rapport” og derefter på ”Send rapport”. Så laves der automatisk en mail med de registreringer og tilhørende film, du har valgt. Mailen sendes til de adresser, du har oprettet i din profil.
Hvordan kan jeg se om rapporten er sendt?
Du får ikke nogen bekræftelse på at rapporten er sendt, men hvis du i den profil har indsat, at der skal sendes en kopi af rapporten til din mail, kan du se, om du har fået den.
Jeg har ikke fået en bekræftelse på, at min rapport er sendt. Hvorfor ikke?
App’en genererer ikke en mailbekræftelse. Hvis du i den profil har indsat, at der skal sendes en kopi af rapporten til din mail, kan du se om du har fået rapporten.
Hvordan kan jeg printe min rapport ud?
Du skal sende den til dig selv og printe den ud.
Hvordan sender jeg rapporten til mig selv uden samtidig at sende den til min læge?
Når du har trykket på ”Send rapport”, får du mulighed for at slette lægen som modtager, inden mailen med rapporten sendes. Så sendes mail kun til dig, hvis du har sat din profil op til, at der skal sendes en kopi til dig.
Hvorfor kan jeg ikke finde min film i mobilens galleri eller videolager?
Filmen bearbejdes, så den nemmere kan sendes og gemmes kun i app’en
Bliver mine data gemt et sted?
Nej, alle data ligger kun på din telefon, og du er herre over, hvad du vil bruge dem til.
Jeg skal have ny telefon. Hvordan får jeg mine data over på den?
Dine data er ikke gemt på en server et eller andet sted, så du er selv herre over dem. Dine hidtidige registreringer kan du gemme ved at samle dem i en rapport, og sende den til dig selv. På din nye telefon skal du downloade app’en igen og oprette din profil på ny.