Epilepsiforeningen fejrer 60-års jubilæum tirsdag d. 27 september 2022.
I anledningen af jubilæet har foreningen malet 12 kunstværker i Danmarks fire største byer: Aalborg, Aarhus, Odense og København. Værkerne symboliserer de rystelser, som kan gennemstrømme en person under et epilepsianfald. Desværre sker der stadig anfald i det offentlige rum, uden nogen træder til og hjælper. Det vil Epilepsiforeningen gerne ændre, og de sætter derfor fokus på anfaldene.

Du kan høre Camilla, Tina, Jan og Sif fortælle om deres personlige oplevelser med anfald og epilepsi her på siden.

[/vc_column]

CAMILLA

Hør Camilla fortælle om hendes epileptiske anfald på vej til IKEA.

Camilla er 31 år gammel, og hun fik epilepsi i 2017 efter et svært år med mange livsændringer. Hendes mor har været vidne til de to epileptiske anfald, som hun har haft på fem år. Camilla fortæller, at uanset hvor gammel hun bliver, så er omsorgen og støtten fra hendes mor enorm vigtig.

[/vc_row]

TINA

Hør Tina fortælle om dengang hendes datter blev filmet, mens hun fik et epileptisk anfald.

Tina er 60 år og mor til Klara på 25, der fik epilepsi som 5-årig. Tina er konstant i alarmberedskab, og det har ikke ændret sig efter, at Klara er blevet voksen. Når Tina hører en ambulance, så ringer hun straks til sin datter.


JAN

Hør Jan fortælle om sine natlige epileptiske anfald.

Jan er 54 år og har haft epilepsi siden 2007. I 2020 fik Jan en hjerneoperation og har været anfaldsfri lige siden. Sådan har det ikke altid været, da Jan har haft mange anfald om natten, som har haft store konsekvenser.


SIF

Hør Sif fortælle om et epileptiske anfald midt i gospel kor.

Sif er 49 år og har haft epilepsi siden 1997. Sif har et par fraværsanfald om ugen. Hun beskriver sine anfald, som en teenager der går i dvale. Men en gang til kor oplevede hun et anfald, som havde store konsekvenser. Heldigvis modtog hun en stor støtte fra de andre kormedlemmer.


Kort over kunstværkerne

Kunstværkerne er placeret 11 steder fordelt i Aarhus, Aalborg, Odense og København. Her på kortet kan du se de præcise lokationer, så du kan opleve de farverige værker i virkeligheden.

De første værker bliver malet i Aalborg d. 28. september og de efterfølgende dage i henholdsvis Århus og København. De sidste værker bliver malet d. 3. oktober i Odense. Alle værkerne vil kunne opleves to uger frem.

AALBORG
Biblioteket
Rendsburggade 2, 9000 Aalborg
Nordkraft
Kjellerups Torv 1, 9000 Aalborg
KØBENHAVN
Forum
Julius Thomsens Pl. 1, 1925 Frederiksberg
Vesterport St.
Ved Vesterport, 1606 København
Blox
Bryghusgade 1, 1473 København
ODENSE
Letbanen
Østre Stationsvej 29, 5000 Odense C
Storms Pakhus
Lerchesgade 4, 5000 Odense C
Brandt Klædefabrik
Amfipladsen 3, 5000 Odense C
AARHUS
Frederiks Álle
Frederiks Allé 24, 8000 Aarhus
Aarhus Streetfood
Ny Banegårdsgade 46, 8000 Aarhus
Rådhuspladsen
Rådhuspladsen 1, 8000 Aarhus

Førstehjælp

Førstehjælp ved krampeanfald

  • Vær rolig, anfaldet gør ikke ondt og går ofte over af sig selv i løbet af 2-3 min.
  • Beskyt hovedet mod stød og slag, læg fx en trøje eller lign. under hovedet.
  • Fjern genstande personen kan slå sig på.
  • Hold ikke personen fast, det stopper ikke anfaldet.
  • Stik ikke noget i munden på personen, det ødelægger tænderne.
  • Når kramperne er ophørt, sørg for frie luftveje ved at lægge personen om på siden.
  • Bliv ved personen, til bevidstheden er vendt tilbage, og vedkommende kan klare sig selv.


Tilkald 112, hvis:

  • Kramperne varer i mere end 5 minutter.
  • Anfaldet gentager sig,
  • Anfaldet sker under badning,
  • Personen er kommet til skade.


Førstehælp når anfaldet ikke er kramper

Mindre anfald kan påvirke bevidstheden i større eller mindre grad, og give sig til udtryk på mange måder, fx fjernhed, smasken, pillen, ”sort tale”, formålsløse handlinger og angst.

  • Vær rolig, sørg for personen ikke skader sig selv.
  • Bliv ved personen til den fulde bevidsthed er vendt tilbage og han/hun kan klare sig selv.

Vidste du?..

Vidste du, at der findes mange forskellige typer epileptiske anfald?

Vidste du, at ca. 1% af befolkningen har epilepsi?

Vidste du, at epilepsi er den hyppigste neurologiske sygdom?

Vidste du, at epilepsi skyldes en uro i de elektriske signaler i hjernen?

Vidste du, at 2 ud af 3 personer med epilepsi bliver anfaldsfri på medicin?

Vidste du, at man godt kan være delvis ved bevidsthed under et epilepsianfald, men ikke selv kan styre ens bevægelser?

Vidste du, at 55.000 har epilepsi i Danmark?

Vidste du, at de fleste anfald kommer uventet, hvilket medfører megen usikkerhed for personer med epilepsi?