Spørgsmål og svar om tilskud til børn

Har man et barn med epilepsi, kan man søge kommunen om tilskud til barnet/familien, så man har udgifter på samme niveau som andre, og kan leve så normalt som muligt.

Man kan for eksempel søge om dækning af merudgifter til at dække de ekstra udgifter, der opstår i dagligdagen som følge af epilepsien. Man kan også søge tilskud til dagtilbud, aflastning, tabt arbejdsfortjeneste og støtte til hjælpemidler.

Kan jeg få kompensation for tabt arbejdsfortjeneste?

I visse situationer kan man søge kommunen om kompensation for tabt arbejdsfortjeneste efter Barnets Lov §87 – og det betyder, at kommunen erstatter enten hele eller dele af det faktiske indtægtstab man har, når man ikke får sin løn.

Man kan få kompensation for tabt arbejdsfortjeneste på fuld tid, deltid eller enkelte dage/timer.

Hvad er betingelserne for at få dækning af merudgifter?

Det er en betingelse, at barnet forsørges i hjemmet, og at der er ekstraudgifter for minimum 5.519 kr. om året svarende til 460 kr. pr. måned (2024). Dette er minimumsgrænsen for at modtage støtte.

Merudgifterne skal være en konsekvens af barnets epilepsi, og de skal være nødvendige. Det vil sige, at det skal vurderes, om de er nødvendige at kompensere sammenlignet med familier med børn uden handicap.

Det er en forudsætning for at få dækket en merudgift efter Barnets Lov §86, at udgiften ikke kan dækkes af anden lovgivning eller andre bestemmelser i serviceloven.

Der laves en beregning af sandsynliggjorte og eventuelt dokumenterede udgifter for det kommende år, og beløbet udbetales i månedlige rater. Beløbet afrundes til nærmeste hele 100.

Man kan ikke kræve, at tilskuddet genberegnes, før der er gået 1 år fra seneste fastsættelse, heller ikke selv om der sker stigning i merudgifterne. Kommunen kan dog vælge at genberegne ydelsen inden der er gået 1 år. Når ydelsen genberegnes, skal der udbetales med tilbagevirkende kraft fra det tidspunkt, hvor der var stigning i merudgifterne.

Der kan dækkes merudgifter til enkeltstående udgifter, for eksempel til kursusdeltagelse, uden at der skal ske omberegning af de løbende merudgifter.

Hvilke udgifter kan være merudgifter?

Her er nogle eksempler på udgifter, man i visse tilfælde kan få tilskud til.

Transportudgifter i forbindelse med behandling
Der kan ydes dækning af nødvendig transport til og fra behandling som en merudgift, hvis ikke transportudgiften dækkes af andre ordninger. Hvis du har mere end 50 km til behandling på sygehus med dit barn, dækkes udgiften som udgangspunkt efter sundhedsloven, og du skal søge om dækning af transporten på sygehusets kørselskontor. Benytter du dig af det frie sygehusvalg, skal du som udgangspunkt selv afholde udgiften til transport, idet udgiften ikke anses for nødvendig, hvis du selv har valgt at barnet skal behandles på sygehus, der ligger længere væk. Du vil i den situation kunne få dækket udgiften til transport til det sygehus, der ligger nærmest din bopæl og som kan foretage behandlingen.

Er afstanden til behandlingsstedet under 50 km dækkes transporten ikke af sygehuset, men udgiften kan søges betalt af kommunen som en merudgift, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Udgifter i forbindelse med sygehusophold
Der kan ydes dækning af merudgifter i forbindelse med sygehusophold, hvis det er nødvendigt at én eller begge forældre er tilstede. Det kan være udgifter til overnatning på patienthotel, hvis sengeplads på sygehuset ikke er gratis. Det kan også være ekstraudgifter til kost under opholdet samt transport. I visse tilfælde kan det også være dækning af transport og overnatning for den forældre, som ikke er med under indlæggelse, men som kommer på besøg under langvarig indlæggelse samt for eventuelle søskende. Om det bevilges afhænger af en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.

Kost og diætpræparater
Der kan ydes dækning af merudgifter til kost, hvis dit barn skal følge lægeordineret diæt. Du skal have samme udgift til kost, som andre forældre har til børn i den alder, det er den eventuelle ekstra udgift, der kan dækkes. Det betyder, at der skal være sandsynliggjort ekstra udgifter til barnets diæt.

Kurser
Der kan dækkes merudgifter til forældre og andre pårørendes nødvendige deltagelse i kurser, som sætter forældrene bedre i stand til at passe, pleje, opdrage og kommunikere med barnet og have det i hjemmet. Når du søger dækning af udgift til et kursus, skal du argumentere for, hvorfor lige præcis det kursus passer til din families situation, og hvilken nødvendig viden m.v. det giver dig i forhold til lige præcis dit barn, og som gør, du lettere kan have barnet i hjemmet. Du skal være opmærksom på, at kommunen kan meddele dig afslag, hvis det drejer sig om viden, du kan få andre steder, f.eks. på sygehuset. Du skal derfor også kunne argumentere for, hvorfor du ikke kan få den nødvendige viden på anden måde eller andet sted.

Specialcykler

Ladcykler:
Ladcykler betragtes i dag som sædvanligt indbo på linje med traditionelle cykler, hvorfor den som udgangspunkt ikke er at betragte som en speciel dyr cykel at anskaffe set i forhold til hvad andre familier med børn har udgifter til. Det udelukker dog ikke at der kan være ekstra udgifter forbundet med anskaffelse af en ladcykel.

Der kan f.eks. være merudgifter forbundet med købet af en ladcykel på grund af dets indretning eller størrelse.

Dækning af ekstra udgifter forudsætter, at kommunen vurderer, at familiens behov for en ladcykel er en nødvendig følge af barnets funktionsnedsættelse.

Kommunen skal vurdere om familien har andre transportmuligheder, om barnet selv kan gå, cykle eller andet i et sådant omfang, at det kan imødekomme behovet. Man vil endvidere se på, om barnet er afskåret fra at deltage i familiens dagligliv eller livet med kammerater uden ladcykel samt om barnet er helt hindret i at komme med andre steder, fordi det ikke kan transporteres på grund af funktionsnedsættelsen.

El- og specialcykler:
El-cykler betragtes som almindeligt forbrugsgode på linje med traditionelle cykler. Der kan dog være merudgifter forbundet med anskaffelse af el-cykel på grund af dens indretning eller størrelse.

Specialcykler kan f.eks. være trehjulede cykler, side-by-side cykler eller tandemcykler.

Ved vurdering af om der kan bevilges dækning af merudgifter til en el- eller specialcykel, indgår f.eks. hvilket behov cyklen skal dække, om cyklen nødvendig, om barnet ikke kan benytte almindelig cykel på grund af funktionsnedsættelsen, om det er almindeligt for børn i den alder at have cykel, om den medvirker til at barnet kan leve så normalt som muligt, om behovet kan kompenseres på anden vis og om der er merudgifter forbundet med køb af el- eller specialcyklen.

Kommunen skal se på, om det er sædvanligt for børn i den alder at have en cykel.

Det er alene prisforskellen fra den cykel, der ville være sædvanlig at have for barnet og el- eller specialcyklen, der er nødvendig, der kan dækkes om en merudgift.

Bleer
Hvis barnet er ud over den alder, hvor det er sædvanligt at bruge ble eller på grund af sin epilepsi har brug for særligt mange bleer, kan det dækkes som en merudgift. Der er ikke officielt fastsat særlig alder, hvorfra man mener, at det er en ekstra udgift, at barnet fortsat bruger ble. Kommunen kan have fastsat en aldersgrænse, men den skal være rimelig. En kommunen mente, at det var sædvanligt at børn brugte bleer indtil 8 års alderen. Det tilsidesatte Ankestyrelsen og hjemviste sagen til fornyet behandling.

Kan jeg beholde ydelserne, mens jeg er på ferie?

Under kortvarige ferieophold i udlandet kan man i visse tilfælde beholde den ydelse, man får eller  få tilskud til dækning af ekstra omkostninger, som epilepsi eller andre handicap giver i forbindelse med opholdet.

Udgangspunktet er, at man kun får hjælp hvis man opholder sig i Danmark, men at man bevarer den hjælp, der allerede er bevilget, hvis man har et kortvarigt ophold i udlandet. Udlandsbekendtgørelsen gør udtømmende op med, hvilken hjælp, der kan medtages til udlandet ved et kortvarig, midlertidigt ophold. Det er paragrafferne 45, 86, 87, 89, 96, 98, 100, 112, 113, 114 samt 118.

Det vil altså sige, at eksempelvis følgende bevillinger kan bevares under udlandsrejse i op til en måned uden ansøgning til kommunen:

  • Dækning af merudgifter til børn
  • Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste grundet barnets handicap
  • Ledsageordning til børn

Udgangspunktet er, at man bevarer den hjælp til blandt andet dækning af merudgifter, kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, samt ledsageordning, der i forvejen er bevilget til barnet, hvis man er afsted i op til en måned. Skal man opholde sig længere tid i udlandet, skal man søge kommunen om at medtage den allerede bevilgede hjælp.

Kan vi få ekstra tilskud til afholdelse af ferie?

Personer der har ret til at medtage sin ydelse på kortvarige ophold i udlandet, kan efter en konkret vurdering være berettiget til tilskud til ekstra omkostninger forbundet med et ferieophold. De ekstra omkostninger skal være relateret til de ydelser, man kan medtage til udlandet på kortvarige ophold.

Hvilken hjælp, der kan medtages til udlandet fremgår af udlandsbekendtgørelsen. Det er paragrafferne 41,42, 45, 96, 97, 98, 100, 112, 113, 114 samt 118. For børns vedkommende, vil det primært dreje sig om ydelser efter paragrafferne 41 og 42. Det betyder, at merudgifter kan medbringes ved kortvarige ophold i udlandet, ligesom man som forældre kan beholde bevilget kompensation for tabt arbejdsfortjeneste.

Det betyder også, at hvis der er bevilget aflastning efter servicelovens §84 eller som en foranstaltning efter §52, kan den ikke medtages til udlandet og dermed kan der heller ikke dækkes ekstra omkostninger til aflastning. Er der bevilget pasning af barnet i hjemmet efter §41, kan hjælpen medtages på rejsen og der kan dækkes evt. merudgifter ved at hjælperen medtages på ferie. Hvis der skal dækkes ekstra udgifter ud over det, man har bevilget i hjemmet til hverdag, skal der være forhold, som gør det særligt påkrævet, eller som er en afgørende forudsætning for at rejsen kan gennemføres, for at det kan bevilges.

De udgifter, der i den situation kan være tale om, kan for eksempel være:

  • Særlig transport. For eksempel ekstraudgifter til leje af liftbus, hvis ikke almindelig charterbus kan benyttes fra lufthavnen eller hjælpemidler skal medbringes
  • Nødvendige merudgifter til hjælpers rejse-, opholds-, vaccinations- og forsikringsudgifter
  • Udgifter til ekstra hjælper m.v.
  • Der kan også være tale om eventuelle ekstra udgifter til leje af for eksempel handicapvenlig bolig eller større bolig. For eksempel større sommerhus, som er nødvendigt fordi der er hjælper med. Tilskuddet kan ydes til merudgifter til ferier, som familier i almindelighed holder.

Vær opmærksom på, at hjælp til aflastning ikke kan bevilges efter en anden bestemmelse i servicelovens alene med det formål, at aflastningen kan tages med til udlandet.

Kan jeg få tilskud til betaling af dagtilbud til mit barn?

Hvis dit barn har en betydelig og varigt nedsat funktionsevne og er i daginstitution af behandlingsmæssige årsager, er der mulighed for at søge fripladstilskud.

Er barnet i særligt dagtilbud (specialbørnehave) er tilskuddet 100% fordi der er tale om et behandlingstilbud.

Er barnet i almindelig daginstitution eller en særlig gruppe i daginstitutionen, alene eller i hovedsagen af behandlingsmæssige årsager, kan der bevilges fripladstilskud på 50% jfr. Servicelovens §43 stk.3. Det gælder også i SFO. Læg ved ansøgningen vægt på, at der er tale om en særlig gruppe, eller at barnet har støtte i daginstitutionen.

Er barnet nået en alder, hvor det sammenlignet med jævnaldrende ikke ville have behov for pasning i SFO, hvis ikke barnet havde nedsat funktionsevne, kan der ydes ½ specialpædagogisk friplads af behandlingsmæssige årsager jfr. Servicelovens §43 stk. 3 og den resterende halvdel af betaling kan ydes som merudgift jfr. Servicelovens §41.

Endelig kan der, som en foranstaltning efter Serviceloven, og efter en børnefaglig undersøgelse, bevilges socialpædagogisk friplads til barnet, hvis opholdet er særligt påkrævet af sociale eller pædagogiske grunde.

Jeg er ikke tilfreds med dagtilbuddet, er der andre muligheder?

Hvis dit barn på grund af betydelig og varigt nedsat funktionsevne er berettiget til særligt dagtilbud, herunder særligt fritidstilbud, kan du vælge at træne barnet i hjemmet jfr. §85 i Barnets Lov. Hjemmetræningen kan foregå på fuld tid eller på deltid. Det vil sige barnet kan trænes hjemme hele dagen, eller hjemmetræningen kan kombineres med delvis dagtilbud.

Kommunen skal godkende hjemmetræningen. Inden kommunen tager stilling til om barnet kan hjemmetrænes, udarbejdes der undersøgelse, som skal udrede barnets behov og trivsel, forældrenes ressourcer til at træne barnet i hjemmet ligesom søskende vil indgå i undersøgelsen. Det er altså familiens samlede situation, der skal beskrives. Man kan træne barnet efter konventionelle eller alternative metoder. Træningsmetode og mål skal være dokumenterbare.

Bevilges der hjemmetræning til barnet, skal kommunen bevilge kompensation for tabt arbejdsfortjeneste og eventuelle træningsredskaber, kurser, hjælpere m.m.

Jeg skal ledsage mit barn til alt, er der nogen hjælpemuligheder?

Der kan til børn, der er fyldt 12 år, og som på grund af betydelig og varigt nedsat funktionsevne ikke kan færdes alene udenfor hjemmet, efter en konkret vurdering bevilges ledsagelse op til 15 timer om måneden jfr. Barnets Lov §89. Ledsagelsen er til aktiviteter udenfor hjemmet, som barnet selv vælger. Det kan være til samvær med andre, biografture, café besøg og hvad barnet måtte ønske at komme ud til, men som ikke er muligt på egen hånd på grund af den nedsatte funktionsevne.  Hensigten er, at barnet kan komme ud uden sine forældre. Ordningen kan ikke anvendes til aflastning til forældrene.

Barnet kan selv udpege en ledsager, som ansættes af kommunen.

Kan jeg få støtte til hjælpemidler som anfaldsalarm og sikkerhedshjelm?

vores sider om hjælpemidler kan du bl.a. læse om forskellige anfaldsalarmer og mulighederne for at få tilskud til en alarm.

Kan jeg få aflastning eller afløsning til mit barn?

Med baggrund i forskellige paragrafer kan man søge om aflastning eller afløsning til barnet med epilepsi. Aflastningen kan foregå på time- eller døgnbasis i hjemmet (så hedder det afløsning)eller udenfor hjemmet (så hedder det aflastning) i godkendt aflastningsfamilie eller døgninstitution.

Typiske situationer, hvor der kan være behov for aflastning eller afløsning:

  • Barnet fylder i hverdagen mere end andre børn i den alder, og forældrene har behov for et pusterum
  • Barnet sover sparsomt eller uroligt om natten
  • Barnet kan være vanskeligt at have med ud til familiens aktiviteter
  • Der skal være tid og overskud til søskende

Hvor meget aflastning kan man få?

Der er ingen regler i lovgivningen for, hvor meget aflastning man kan tilbydes udover at barnet som hovedregel ikke i overvejende grad kan ”være forsørget af det offentlige”, når barnet bor hjemme. Det betyder, at barnet som hovedregel ikke overvejende kan være i aflastning udenfor hjemmet.

Omfanget af aflastning vil bero på en konkret vurdering. Barnet kan som hovedregel ikke være så meget i aflastning, at det er primært forsørget af offentlige midler, da man så i stedet kan tale om at barnet skal bo udenfor hjemmet. Det tages i betragtning, om man er 1 eller 2 forældre, herunder om en enlig forælder har aflastning ved at barnet kommer på samkvem hos den anden forældre. Der kan også tages hensyn til, om der er søskende, der har behov for forældrenes udelte opmærksomhed en gang imellem, enten nogle timer eller nogle døgn.

Hvor meget afløsning kan man få?

Der er ingen øvre eller nedre grænse i lovgivningen for, hvor meget afløsning i hjemmet, man kan få. Bevilling afhænger af en konkret vurdering. Ved bevilling af afløsning forsørges barnet i hjemmet, afløsning kan derfor ikke sidestilles med aflastning udenfor hjemmet, hvor der er begrænsning i forhold til at barnet ikke overvejende kan være forsørget af offentlige midler.

Hvilke paragrafer skal man bruge, når man søger aflastning eller afløsning?

Der er mulighed for aflastning eller afløsning til barnet i henhold til Barnets Lov §§32 stk. 7 eller Serviceloven §84.

Aflastning på grund af barnets særlige behov for støtte, kan efter en konkret vurdering, bevilges i henhold til Barnets Lov §32 stk. 7.  Aflastning efter Barnets Lov §32 foregår i en godkendt aflastningsfamilie eller på døgninstitution.

Der kan også ydes efter Servicelovens §84, der omhandler både afløsning og aflastning af forældre. Den kan anvendes, når der alene er behov for aflastning eller afløsning på grund af barnets funktionsnedsættelse, og aflastningen derfor sker af hensyn til den øvrige familie. Der kræves ikke undersøgelse eller handleplan ved aflastning eller afløsning efter Servicelovens §84.

Man kan anvende Servicelovens §86, altså reglerne om merudgifter, når de øvrige paragraffer til afløsning ikke passer på situationen, og betingelserne for dækning af merudgifter i øvrigt er opfyldt. Det vil typisk foregå ved en ”handicaphjælper”, der som udgangspunkt skal være over 18 år. §86 kan f.eks. blive brugt, hvis der er brug for at en person passer barnet i hjemmet indtil forældrene kommer fra arbejde, fordi barnet ikke kan klare en hel dag i skole og pasning. I den situation aflastes eller afløses forældrene ikke, da de jo er på arbejde.

De forskellige muligheder kan kombineres, så det eksempelvis bliver muligt at få aflastning på døgninstitution samtidigt med afløsning på timebasis i hjemmet.

Kan jeg - eller mit voksne barn - få Borgerstyret Personlig Assistance (BPA)?

Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) kan i visse situationer gives til folk over 18 år, som har behov for omfattede pasning og pleje i hjemmet. Der kan gives BPA efter Servicelovens §95 eller efter §96. Hvilken paragraf, du kan få BPA efter afhænger dels af dit aktivitetsniveau, dels af om du kan være arbejdsleder og arbejdsgiver for hjælperne. Det afhænger også af, om din kommune kan stille den nødvendige hjælp til rådighed for dig på anden måde.

Her ser vi på, hvad der kan gives støtte til via Servicelovens §95, hvad der kan støttes via §96, og hvad forskellene på §95 og §96 er.

Få rådgivning om bl.a. tilskud - bliv medlem med rabat

Som medlem af Epilepsiforeningen får du bl.a. adgang til rådgivning, blad, kurser, netværk gennem sociale aktiviteter, og du støtter bl.a. forskning og interessearbejde for mennesker med epilepsi og deres pårørende.

Lige nu kan du blive medlem med rabat