Tilskud til børn med epilepsi

Mor og dreng

Har man et barn med epilepsi, kan man søge kommunen om tilskud til barnet/familien, så man har udgifter på samme niveau som andre, og kan leve så normalt som muligt.

Man kan for eksempel søge om dækning af merudgifter til at dække de ekstra udgifter, der opstår i dagligdagen som følge af epilepsien. Man kan også søge tilskud til dagtilbud, aflastning, tabt arbejdsfortjeneste og støtte til hjælpemidler.

Hvad er betingelserne for at få dækning af merudgifter?

Det er en betingelse, at barnet forsørges i hjemmet, og at der er ekstraudgifter for minimum 4848 kr. om året svarende til 404 kr. pr måned. Dette er minimumsgrænsen for at modtage støtte.

Merudgifterne skal være en konsekvens af barnets epilepsi, og de skal være nødvendige. Det vil sige, at det skal vurderes, om de er nødvendige at kompensere sammenlignet med familier med børn uden handicap.

Det er en forudsætning for at få dækket en merudgift efter servicelovens §41, at udgiften ikke kan dækkes af anden lovgivning eller andre bestemmelser i serviceloven.

Der laves en beregning af sandsynliggjorte og eventuelt dokumenterede udgifter for det kommende år, og beløbet udbetales i månedlige rater. Beløbet afrundes til nærmeste hele 100.

Man kan ikke kræve, at tilskuddet genberegnes, før der er gået 1 år fra seneste fastsættelse, heller ikke selv om der sker stigning i merudgifterne. Kommunen kan dog vælge at genberegne ydelsen inden der er gået 1 år. Når ydelsen genberegnes, skal der udbetales med tilbagevirkende kraft fra det tidspunkt, hvor der var stigning i merudgifterne.

Der kan dækkes merudgifter til enkeltstående udgifter, for eksempel til kursusdeltagelse, uden at der skal ske omberegning af de løbende merudgifter.

Hvilke udgifter kan være merudgifter?

Her er nogle eksempler på udgifter, man i visse tilfælde kan få tilskud til.

Transportudgifter i forbindelse med behandling
Der kan ydes dækning af nødvendig transport til og fra behandling som en merudgift, hvis ikke transportudgiften dækkes af andre ordninger. Hvis du har mere end 50 km til behandling på sygehus med dit barn, dækkes udgiften som udgangspunkt efter sundhedsloven, og du skal søge om dækning af transporten på sygehusets kørselskontor. Benytter du dig af det frie sygehusvalg, skal du som udgangspunkt selv afholde udgiften til transport, idet udgiften ikke anses for nødvendig, hvis du selv har valgt at barnet skal behandles på sygehus, der ligger længere væk. Du vil i den situation kunne få dækket udgiften til transport til det sygehus, der ligger nærmest din bopæl og som kan foretage behandlingen.

Er afstanden til behandlingsstedet under 50 km dækkes transporten ikke af sygehuset, men udgiften kan søges betalt af kommunen som en merudgift, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Udgifter i forbindelse med sygehusophold
Der kan ydes dækning af merudgifter i forbindelse med sygehusophold, hvis det er nødvendigt at én eller begge forældre er tilstede. Det kan være udgifter til overnatning på patienthotel, hvis sengeplads på sygehuset ikke er gratis. Det kan også være ekstraudgifter til kost under opholdet samt transport. I visse tilfælde kan det også være dækning af transport og overnatning for den forældre, som ikke er med under indlæggelse, men som kommer på besøg under langvarig indlæggelse samt for eventuelle søskende. Om det bevilges afhænger af en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.

Kost og diætpræparater
Der kan ydes dækning af merudgifter til kost, hvis dit barn skal følge lægeordineret diæt. Du skal have samme udgift til kost, som andre forældre har til børn i den alder, det er den eventuelle ekstra udgift, der kan dækkes. Det betyder, at der skal være sandsynliggjort ekstra udgifter til barnets diæt.

Kurser
Der kan dækkes merudgifter til forældre og andre pårørendes nødvendige deltagelse i kurser, som sætter forældrene bedre i stand til at passe, pleje, opdrage og kommunikere med barnet og have det i hjemmet. Når du søger dækning af udgift til et kursus, skal du argumentere for, hvorfor lige præcis det kursus passer til din families situation, og hvilken nødvendig viden m.v. det giver dig i forhold til lige præcis dit barn, og som gør, du lettere kan have barnet i hjemmet. Du skal være opmærksom på, at kommunen kan meddele dig afslag, hvis det drejer sig om viden, du kan få andre steder, f.eks. på sygehuset. Du skal derfor også kunne argumentere for, hvorfor du ikke kan få den nødvendige viden på anden måde eller andet sted.

Særlige cykler
Hvis dit barn på grund af sin epilepsi ikke kan færdes på almindelig cykel, kan der søges om specialcykel til barnet som en merudgift, hvis cyklen er til anvendelse i fritiden. Det kan f.eks. dreje sig om den situation, hvor barnet på grund af risikoen for anfald ikke kan færdes på egen hånd på cykel, men må cykle sammen med en ledsager. Der kan typisk være behov for en parallelcykel, tandem eller ”Christianiacykel”. Hensigten er, at barnet kan cykle som andre børn, der ikke har funktionsnedsættelse, da det anses for at være en almindelig aktivitet for børn.

Det vil som hovedregel være den ekstra udgift, der er forbundet med at anskaffe en særlig cykel, der kan bevilges som en merudgift. Det vil sige, at man har samme udgift som andre til en alderssvarende cykel til barnet.

Bleer
Hvis barnet er ud over den alder, hvor det er sædvanligt at bruge ble eller på grund af sin epilepsi har brug for særligt mange bleer, kan det dækkes som en merudgift. Der er ikke officielt fastsat særlig alder, hvorfra man mener, at det er en ekstra udgift, at barnet fortsat bruger ble. Kommunen kan have fastsat en aldersgrænse, men den skal være rimelig. En kommunen mente, at det var sædvanligt at børn brugte bleer indtil 8 års alderen. Det tilsidesatte Ankestyrelsen og hjemviste sagen til fornyet behandling.

Kan jeg beholde ydelserne, mens jeg er på ferie?

Under kortvarige ferieophold i udlandet kan man i visse tilfælde beholde den ydelse, man får eller  få tilskud til dækning af ekstra omkostninger, som epilepsi eller andre handicap giver i forbindelse med opholdet.

Udgangspunktet er, at man kun får hjælp hvis man opholder sig i Danmark, men at man bevarer den hjælp, der allerede er bevilget, hvis man har et kortvarigt ophold i udlandet. Udlandsbekendtgørelsen gør udtømmende op med, hvilken hjælp, der kan medtages til udlandet ved et kortvarig, midlertidigt ophold. Det er paragrafferne 41,42,45, 96, 97, 98, 100, 112, 113, 114 samt 118.

Det vil altså sige, at eksempelvis følgende bevillinger kan bevares under udlandsrejse i op til en måned uden ansøgning til kommunen:

  • Dækning af merudgifter til børn
  • Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste grundet barnets handicap
  • Ledsageordning til børn

Udgangspunktet er, at man bevarer den hjælp til blandt andet dækning af merudgifter, kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, samt ledsageordning, der i forvejen er bevilget til barnet, hvis man er afsted i op til en måned. Skal man opholde sig længere tid i udlandet, skal man søge kommunen om at medtage den allerede bevilgede hjælp.

Kan vi få ekstra tilskud til afholdelse af ferie?

Personer der har ret til at medtage sin ydelse på kortvarige ophold i udlandet, kan efter en konkret vurdering være berettiget til tilskud til ekstra omkostninger forbundet med et ferieophold. De ekstra omkostninger skal være relateret til de ydelser, man kan medtage til udlandet på kortvarige ophold.

Hvilken hjælp, der kan medtages til udlandet fremgår af udlandsbekendtgørelsen. Det er paragrafferne 41,42, 45, 96, 97, 98, 100, 112, 113, 114 samt 118. For børns vedkommende, vil det primært dreje sig om ydelser efter paragrafferne 41 og 42. Det betyder, at merudgifter kan medbringes ved kortvarige ophold i udlandet, ligesom man som forældre kan beholde bevilget kompensation for tabt arbejdsfortjeneste.

Det betyder også, at hvis der er bevilget aflastning efter servicelovens §84 eller som en foranstaltning efter §52, kan den ikke medtages til udlandet og dermed kan der heller ikke dækkes ekstra omkostninger til aflastning. Er der bevilget pasning af barnet i hjemmet efter §41, kan hjælpen medtages på rejsen og der kan dækkes evt. merudgifter ved at hjælperen medtages på ferie. Hvis der skal dækkes ekstra udgifter ud over det, man har bevilget i hjemmet til hverdag, skal der være forhold, som gør det særligt påkrævet, eller som er en afgørende forudsætning for at rejsen kan gennemføres, for at det kan bevilges.

De udgifter, der i den situation kan være tale om, kan for eksempel være:

  • Særlig transport. For eksempel ekstraudgifter til leje af liftbus, hvis ikke almindelig charterbus kan benyttes fra lufthavnen eller hjælpemidler skal medbringes
  • Nødvendige merudgifter til hjælpers rejse-, opholds-, vaccinations- og forsikringsudgifter
  • Udgifter til ekstra hjælper m.v.
  • Der kan også være tale om eventuelle ekstra udgifter til leje af for eksempel handicapvenlig bolig eller større bolig. For eksempel større sommerhus, som er nødvendigt fordi der er hjælper med. Tilskuddet kan ydes til merudgifter til ferier, som familier i almindelighed holder.

Vær opmærksom på, at hjælp til aflastning ikke kan bevilges efter en anden bestemmelse i servicelovens alene med det formål, at aflastningen kan tages med til udlandet.

Kan jeg få tilskud til betaling af dagtilbud til mit barn?

Hvis dit barn har en betydelig og varigt nedsat funktionsevne og er i daginstitution af behandlingsmæssige årsager, er der mulighed for at søge fripladstilskud.

Er barnet i særligt dagtilbud (specialbørnehave) er tilskuddet 100% fordi der er tale om et behandlingstilbud.

Er barnet i almindelig daginstitution eller en særlig gruppe i daginstitutionen, alene eller i hovedsagen af behandlingsmæssige årsager, kan der bevilges fripladstilskud på 50% jfr. Servicelovens §43 stk.3. Det gælder også i SFO. Læg ved ansøgningen vægt på, at der er tale om en særlig gruppe, eller at barnet har støtte i daginstitutionen.

Er barnet nået en alder, hvor det sammenlignet med jævnaldrende ikke ville have behov for pasning i SFO, hvis ikke barnet havde nedsat funktionsevne, kan der ydes ½ specialpædagogisk friplads af behandlingsmæssige årsager jfr. Servicelovens §43 stk. 3 og den resterende halvdel af betaling kan ydes som merudgift jfr. Servicelovens §41.

Endelig kan der, som en foranstaltning efter Serviceloven, og efter en børnefaglig undersøgelse, bevilges socialpædagogisk friplads til barnet, hvis opholdet er særligt påkrævet af sociale eller pædagogiske grunde.

Jeg er ikke tilfreds med dagtilbuddet, er der andre muligheder?

Hvis dit barn på grund af betydelig og varigt nedsat funktionsevne er berettiget til særligt dagtilbud, herunder særligt fritidstilbud, kan du vælge at træne barnet i hjemmet jfr. Servicelovens §32 stk. 6. Hjemmetræningen kan foregå på fuld tid eller på deltid. Det vil sige barnet kan trænes hjemme hele dagen, eller hjemmetræningen kan kombineres med delvis dagtilbud.

Kommunen skal godkende hjemmetræningen. Inden kommunen tager stilling til om barnet kan hjemmetrænes, udarbejdes der §50 undersøgelse, som skal udrede barnets behov og trivsel, forældrenes ressourcer til at træne barnet i hjemmet ligesom søskende vil indgå i undersøgelsen. Det er altså familiens samlede situation, der skal beskrives. Man kan træne barnet efter konventionelle eller alternative metoder. Træningsmetode og mål skal være dokumenterbare.

Bevilges der hjemmetræning til barnet, skal kommunen bevilge kompensation for tabt arbejdsfortjeneste og eventuelle træningsredskaber, kurser, hjælpere m.m.

Jeg skal ledsage mit barn til alt, er der nogen hjælpemuligheder?

Der kan til børn, der er fyldt 12 år, og som på grund af betydelig og varigt nedsat funktionsevne ikke kan færdes alene udenfor hjemmet, efter en konkret vurdering bevilges ledsagelse op til 15 timer om måneden jfr. servicelovens §45. Ledsagelsen er til aktiviteter udenfor hjemmet, som barnet selv vælger. Det kan være til samvær med andre, biografture, café besøg og hvad barnet måtte ønske at komme ud til, men som ikke er muligt på egen hånd på grund af den nedsatte funktionsevne.  Hensigten er, at barnet kan komme ud uden sine forældre. Ordningen kan ikke anvendes til aflastning til forældrene.

Barnet kan selv udpege en ledsager, som ansættes af kommunen.

Kan jeg få støtte til hjælpemidler som anfaldsalarm og sikkerhedshjelm?

vores sider om hjælpemidler kan du bl.a. læse om forskellige anfaldsalarmer og mulighederne for at få tilskud til en alarm.

Kan jeg få aflastning eller afløsning til mit barn?

Med baggrund i forskellige paragrafer kan man søge om aflastning eller afløsning til barnet med epilepsi. Aflastningen kan foregå på time- eller døgnbasis, i hjemmet (så hedder det afløsning)eller udenfor hjemmet (så hedder det aflastning) i godkendt aflastningsfamilie eller døgninstitution.

Typiske situationer, hvor der kan være behov for aflastning:

  • Barnet fylder i hverdagen mere end andre børn i den alder, og forældrene har behov for et pusterum
  • Barnet sover sparsomt eller uroligt om natten
  • Barnet kan være vanskeligt at have med ud til familiens aktiviteter
  • Der skal være tid og overskud til søskende

Hvor meget aflastning kan man få?

Der er ingen regler i lovgivningen for, hvor meget aflastning man kan tilbydes udover at barnet som hovedregel ikke i overvejende grad kan ”være forsørget af det offentlige”, når barnet bor hjemme. Det betyder, at barnet som hovedregel ikke overvejende kan være i aflastning udenfor hjemmet.

Omfanget af aflastning vil bero på en konkret vurdering. Barnet kan som hovedregel ikke være så meget i aflastning, at det er primært forsørget af offentlige midler, da man så i stedet kan tale om at barnet skal bo udenfor hjemmet. Det tages i betragtning, om man er 1 eller 2 forældre, herunder om en enlig forælder har aflastning ved at barnet kommer på samkvem hos den anden forældre. Der kan også tages hensyn til, om der er søskende, der har behov for forældrenes udelte opmærksomhed en gang imellem, enten nogle timer eller nogle døgn.

Hvilke paragrafer skal man bruge, når man søger aflastning eller afløsning?

Der er mulighed for aflastning eller afløsning til barnet i henhold til Servicelovens §§ 52 stk.3, nr. 5., 44 jfr. 84 samt 41.

Aflastning på grund af barnets særlige behov for støtte, kan efter en konkret vurdering, bevilges i henhold til Servicelovens §52 stk. 3 nr.5.  Aflastning efter §52 stk. 3 nr. 5 foregår i en godkendt aflastningsfamilie eller på døgninstitution. Det er et krav til bevilling af døgnaflastning efter Servicelovens §52 stk. 3 nr. 5, at der er udarbejdet en børnefaglig undersøgelse, en såkaldt §50 undersøgelse samt en handleplan for indsatsen for henholdsvis barn og eventuelt familien. §50 undersøgelsen skal belyse barnets situation ud fra blandt andet skole-, fritid-, helbred- og familiemæssige situation. Man vil beskrive barnets forhold og behov bredt, samtidig med at en undersøgelse ikke skal være mere omfattende end formålet kræver.

Der kan også ydes efter Servicelovens §84, der omhandler både afløsning og aflastning af forældre. Den kan anvendes, når der alene er behov for aflastning eller afløsning på grund af barnets funktionsnedsættelse, og aflastningen derfor sker af hensyn til den øvrige familie. Der kræves ikke §50 undersøgelse eller handleplan ved aflastning eller afløsning efter Servicelovens §84.

Man kan anvende Servicelovens §41, altså reglerne om merudgifter, når de øvrige paragraffer til aflastning ikke passer på situationen, og betingelserne for dækning af merudgifter i øvrigt er opfyldt. Det vil typisk foregå ved en ”handicaphjælper”, der som udgangspunkt skal være over 18 år. Vedkommende kan aflønnes af forældrene, som bliver arbejdsgivere, eller kommunen kan vælge at administrere ordningen, ved at udbetale merudgifter til handicaphjælperen. § 41 kan f.eks. blive brugt, hvis der er brug for at en person passer barnet i hjemmet indtil forældrene kommer fra arbejde, fordi barnet ikke kan klare en hel dag i skole og pasning. I den situation aflastes eller afløses forældrene ikke, da de jo er på arbejde.

De forskellige muligheder kan kombineres, så det eksempelvis bliver muligt at få aflastning på døgninstitution samtidigt med afløsning på timebasis i hjemmet.

Kan jeg få kompensation for tabt arbejdsfortjeneste?

I visse situationer kan man søge kommunen om kompensation for tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens paragraf 42 – og det betyder, at kommunen erstatter enten hele eller dele af det faktiske indtægtstab man har, når man ikke får sin løn.

Man kan få kompensation for tabt arbejdsfortjeneste på fuld tid, deltid eller enkelte dage/timer.

Eksempler på situationer, hvor tabt arbejdsfortjeneste kan være relevant:

  • Hvis barnet skal ledsages til kontrol for sin epilepsi mere end 2-3 gange årligt. Vær obs på, at der kun kan ydes tabt arbejdsfortjeneste, hvis der er tale om et fravær i betydeligt omfang. Det afhænger af en konkret vurdering, om der er tale om fravær i betydeligt omfang. Et fravær svarende til sammenlagt 2-3 arbejdsdage om året anses ikke for at være fravær af betydeligt omfang. Det betyder, at hvis der er ydet tabt arbejdsfortjeneste i 2 timer ad gangen til ledsagelse til ambulante undersøgelser og kontroller, kan det ske mange gange, inden det overstiger 2-3 arbejdsdage om året.
  • Hvis barnet skal indlægges på sygehus på grund af epilepsi og lægen vurderer, at det er nødvendigt at én eller begge forældre er med.
  • Hvis man pga. barnets epilepsi er nødt til at passe barnet derhjemme; hvis barnet for eksempel ikke kan komme i daginstitution og/eller skole.
  • Hvis barnets epilepsi reelt set umuliggør, at man kan passe sit arbejde – eksempelvis hvis barnet er urolig om natten grundet sin epilepsi og det medfører, at man ikke får sovet.

Det er et krav for at få bevilget kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, at det er nødvendigt at barnet passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er forældrene, der står for pasningen. Det vil sige, at du kan komme ud for, at kommunen vil vurdere på, om det er mere hensigtsmæssigt, at barnet passes af en barnepige. I langt de fleste tilfælde er det mest hensigtsmæssigt at det er forældrene der passer barnet, men muligheden for pasning ved barnepige kan eventuelt komme på tale, hvis du ikke kan få fri for arbejde eller bare gerne vil arbejde uden for hjemmet.

Hvor meget kan man få i tabt arbejdsfortjeneste?

Forældre som uafbrudt i løbet af 2010 har modtaget tabt arbejdsfortjeneste i et eller andet omfang, kan få dækket det samlede faktiske indkomsttab.

For alle andre ansøgere gælder det, at der er et loft over ydelsen på maksimalt 30.576 kr. om måneden (2018). Dette beløb reduceres i forhold til den andel, de visiterede timer til tabt arbejdsfortjeneste udgør af den samlede arbejdstid. Der betales skat af kompensation for tabt arbejdsfortjeneste.

Der beregnes derudover bidrag til pensionsordning, som udgør 10 % af bruttoydelsen. Bidraget kan dog højst udgøre et beløb svarende til det hidtidige arbejdsgiverbidrag. Kommunen indbetaler efter reglerne i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension ATP-bidrag af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste.

Ydelsesmodtageren skal betale 1/3 af ATP-bidraget, og kommunen skal betale 2/3 af bidraget.

Udbetalingen afhænger af, hvor mange timer man visiteres til, som igen afhænger af hvor mange timer kommunen vurderer, at der er behov for, at barnet passes i hjemmet eller ledsages til indlæggelse/undersøgelser eller ambulant behandling.
I udbetaling af kompensation for tabt arbejdsfortjeneste fratrækkes eventuelt sparede udgifter ved at modtage kompensation for tabt arbejdsfortjeneste. Det kan eksempelvis være sparede udgifter til transport til og fra arbejde og betaling for daginstitution.

Hvordan søger jeg om tabt arbejdsfortjeneste?

Ved ansøgning er det er god idé at beskrive forholdene ret minutiøst, hvilke opgaver foretager man med barnet, hvornår og hvorfor? Eksempelvis er det vigtigt at beskrive, hvis ikke barnet kan være i daginstitution. Forvent endvidere at kommunen vil indhente lægelige oplysninger, der beskriver barnets helbredsmæssige forhold.

Det er et krav for at modtage kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, at du kan dokumentere, at du mister løn, eller at du ikke kan opnå tilknytning til arbejdsmarkedet, fordi barnet skal passes i hjemmet.

Det er den seneste lønindtægt, der beregnes tabt arbejdsfortjeneste på baggrund af. Hvis du ikke er i arbejde, er det alligevel den seneste lønindtægt, der lægges til grund for beregningen. Det vil sige, at man ikke beregner tabt arbejdsfortjeneste på baggrund af Statens Uddannelsesstøtte, dagpenge og lignende. Hvis kommunen ikke har et grundlag for at beregne din tabt arbejdsfortjeneste, kan der tages udgangspunkt i, hvad det vil koste at få en hjemmehjælper til at passe barnet. Kun hvis du gennem mange år har modtaget kontanthjælp og kun har meget sporadisk tilknytning til arbejdsmarkedet, kan kompensation for tabt arbejdsfortjeneste beregnes på baggrund af kontanthjælp.
Hvis din indtægt sædvanligvis overstiger 30.576 kr. om måneden, skal du være opmærksom på, at du altså mister indtægt, når du overgår til tabt arbejdsfortjeneste. Hvis du skal have tabt arbejdsfortjeneste på mindre end fuld tid, fastsættes det udbetalte beløb forholdsmæssigt ud fra maxbeløbet.

Kan begge forældre få kompensation for tabt arbejdsfortjeneste?

Forældrene kan dele den bevilgede tabte arbejdsfortjeneste, men som udgangspunkt udbetales kun for 37 timer om ugen.

Som udgangspunkt udbetales der kun kompensation for tabt arbejdsfortjeneste til én forældre ad gangen. Hvis den er bevilget til ledsagelse af barnet til undersøgelser og kontroller m.v.. kan der dog være situationer, hvor der er behov for begge forældres tilstedeværelse, eksempelvis i forbindelse med indlæggelse, hvor begge skal have samme vigtige informationer om behandling m.v. Det anbefales at få lægen til at beskrive nødvendigheden af begge forældres tilstedeværelse.

Kan man få feriepenge af kompensation for tabt arbejdsfortjeneste?

Man får ikke feriepenge af kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, men man er berettiget til et ferietillæg. 1.januar, hvert år, skal kommunen udbetale et tillæg til ferieformål på 1% af bruttoydelsen i det foregående kalenderår uanset omfanget af tabt arbejdsfortjeneste, det kan være enkelte dage/timer, fuld tid o.s.v.

Ophører tabt arbejdsfortjeneste med nogle eller alle timer, skal kommunen udbetale 12,5 % i ferietillæg af bruttoydelsen i det kalenderår, hvor ophøret finder sted. Beløbet skal udbetales 1. maj det efterfølgende kalenderår.

Som udgangspunkt kan du ikke modtage kompensation for tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 42 og feriegodtgørelse efter ferieloven samtidigt. Kompensationen skal derfor normalt stoppes i den periode, der svarer til de udbetalte feriepenge. Dette gælder dog ikke, hvis feriegodtgørelsen eller ferietillæg udbetales som følge af feriehindring. Når feriegodtgørelse udbetales som følge af en feriehindring, har der ikke været afholdt ferie. Udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste skal derfor ikke nedsættes med sådanne udbetalinger. Det fremgår af principafgørelse 11-15.

Hvad er feriehindring?

Af ferielovens § 38 fremgår, at hvis en lønmodtager på grund af særlige forhold er afskåret fra at holde ferien inden ferieperiodens eller ferieårets udløb, udbetales feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg til lønmodtageren. Det fremgår af bekendtgørelse om ferie, at særlige forhold efter ferielovens § 38 er pasning af nærtstående syge eller døende, hvor lønmodtageren i en kortere tidsbegrænset periode er tilkendt tabt arbejdsfortjeneste, løn eller vederlag efter serviceloven.”

Hvad hvis grundlaget for tabt arbejdsfortjeneste bortfalder/varslingsperiode?

Tabt arbejdsfortjeneste er en fortløbende ydelse, som kommunen ikke kan stoppe uden at der er foretaget en vurdering af, at der er grundlag for at ændre eller måske stoppe bevillingen. Ofte indsættes en stopdato i udbetalingssystemerne, som kan bevirke, at du ikke får udbetalt den tabt arbejdsfortjeneste, du er bevilget. Hvis ikke du har fået oplysning om, at den tabte arbejdsfortjeneste er stoppet, er det en administrativ stopdato. Så må du have fat i kommunen, som hurtigst muligt skal udbetale den tabte arbejdsfortjeneste, du er berettiget til; ydelsen kan kun stoppes efter det er vurderet, at der er grundlag for ændring i bevillingen. Det vil sige, at grundlaget er bortfaldet, f.eks. ved at der ikke længere er behov for at barnet passes i hjemmet. Vær i øvrigt opmærksom på, at kommunen ikke kan forpligtes til at refundere evt. udgifter, du har haft, fordi den tabte arbejdsfortjeneste ikke kom til udbetaling rettidigt.

Hvis kommunen vurderer, at grundlaget for bevilling af tabt arbejdsfortjeneste er bortfaldet, har du, hvis der er tale om en væsentlig nedgang i timer eller ordningen helt stopper, en varslingsperiode på 14 uger. Det vil sige, at du først efter 14 uger skal starte arbejde igen – det er den tid du har til at indrette dig på, at du igen skal på arbejde og træffe aftale med en eventuel arbejdsgiver om at du vender tilbage til jobbet. Som udgangspunkt gælder varslingsperioden hvis grundlaget for den tabte arbejdsfortjeneste bortfalder. Dog gælder varslingsperioden også hvis der er tale om nedsættelse af den tabte arbejdsfortjeneste i væsentligt omfang. Ankestyrelsen har f.eks. afgjort i principafgørelse nr. 231-10, at nedsættelse af hjælpen med 13 ½ time pr. uge er væsentligt omfang.

Hvis du inden der er gået 14 uger påbegynder arbejde, er du ikke berettiget til kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, da du ikke både kan modtage løn og tabt arbejdsfortjeneste samtidig.

Vær obs på, at hvis du klager over afslag på fortsat bevilling af tabt arbejdsfortjeneste, iværksættes en afviklingsperiode på 14 uger efter de første 14 uger er forløbet. Hvis du ikke klager, stopper den tabte arbejdsfortjeneste efter varslingsperioden på 14 uger.

Hvis du har truffet aftale med kommunen om at den tabte arbejdsfortjeneste løber til en bestemt dato, så man fra start kan se, hvor længe den er bevilget, er der ikke varslingsperiode, inden den stopper.

Tabt arbejdsfortjeneste kan længst udbetales til barnet bliver 18 år og bortfalder automatisk, når barnet bliver 18 år.

Hvad gør jeg når den tabte arbejdsfortjeneste stopper?

Det anbefales, at du i god tid inden barnet bliver 18 år afholder møde med kommunen om, hvad der skal ske fra det 18. år. Et sådan ”overdragelsesmøde” er nødvendigt med deltagelse af både børn- og ungeafdelingen samt voksenafdelingen for at klarlægge den unges fremtidige behov, som jo sjældent ændrer sig blot fordi der står 18 år på dåbsattesten. Det er også en god idé i god tid at overveje, om kommunen kan være dig behjælpelig med at komme tilbage på arbejdsmarkedet, hvis du har gået hjemme på tabt arbejdsfortjeneste i måske flere år.

Ved overdragelsesmødet er det blandt andet relevant at få drøftet og få truffet beslutninger om:

1) Økonomi – hvad skal den unges forsørgelsesgrundlag være?
2) Bolig – hvor skal den unge bo – og hvor længe?
3) Beskæftigelse – hvad skal den unge lave?
4) Evt. behov for pasning – hvad kan sættes i stedet for tabt arbejdsfortjeneste ved fortsat behov?
5) Andet relevant

Kan jeg - eller mit voksne barn - få Borgerstyret Personlig Assistance (BPA)?

Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) kan i visse situationer gives til folk over 18 år, som har behov for omfattede pasning og pleje i hjemmet. Der kan gives BPA efter Servicelovens §95 eller efter §96. Hvilken paragraf, du kan få BPA efter afhænger dels af dit aktivitetsniveau, dels af om du kan være arbejdsleder og arbejdsgiver for hjælperne. Det afhænger også af, om din kommune kan stille den nødvendige hjælp til rådighed for dig på anden måde.

Her ser vi på, hvad der kan gives støtte til via Servicelovens §95, hvad der kan støttes via §96, og hvad forskellene på §95 og §96 er.