Ved generaliserede epilepsianfald forstås anfald, der fra begyndelsen foregår i begge hjernehalvdele synkront. Der findes flere forskellige typer af generaliserede anfald. Man mister oftest bevidstheden under disse anfald, men nogle gange kan det være så kortvarigt, at ingen bemærker det.
Er meget kortvarige og diskrete bevisthedstab. Personen stirrer frem for sig med et underligt glasagtigt blik og reagerer ikke på når man taler til vedkommende. Absencer varer ofte kun ca. 5-15 sekunder men kan til gengæld forekomme mange gange i løbet af dagen. Ved de lidt længerevarende absencer kan der nogen gange ses andre symptomer såsom øjenblinken, kiggen op ad, smaskebevægelser med videre. Hermed kan anfaldet nogen gange forveksles med et komplekst fokalt anfald. Absencer fremprovokeres ofte ved at hyperventilere, hvor man trækker vejret kraftigt i 3-5 minutter. For lettere at kunne skelne mellem anfaldstyperne, indgår hyperventilering rutinemæssigt ved EEG-undersøgelsen.
Absencer ses langt oftest hos børn og unge, men de kan dog også ses hos vokse, her er de dog mindre hyppige.
Er symmetriske sammentrækninger af en eller flere muskelgrupper, der ofte viser sig som ryk i hoved, arme og overkrop. Myoklonier kan komme enkeltvis eller i serier og man er oftest ved normal bevidsthed. Myoklonier kommer oftest om morgenen og de kan være så kraftige, at personen kaster hvad han/hun har i hænderne, for eksempel kop eller glas. Når myoklonier kommer i serier kan de nogle gange udvikle sig til et generaliseret tonisk klonisk krampeanfald.
Er anfald der begynder uden varsel. Kroppen bliver tonisk, dvs. alle muskelgrupper bliver fuldstændig stive, personen kan ikke mærke noget og er uden bevidsthed. Luften presses ud af lungerne og igennem stemmelæberne, hvilket kan resultere i et skrig. Personen bliver derfor oftest cyanotisk og efter ca. 15 sekunder går anfaldet over i en fase, hvor der kommer rykvise trækninger i arme og ben (kaldes også klonier.) Dette kan hos nogen resultere i at de bider sig i enten tungen eller kinden og for nogen medfører det også afgang af urin eller afføring. Efter anfaldet er personen træt og falder ofte i dyb søvn. Når personen vågner er det ikke sikkert, han/hun selv ved der har været anfald. Det afsløres ofte ved træthed, ømhed af muskler, hovedpine, tunge eller kindbid eller fordi at der har været afgang af urin eller afføring. Et generaliseret tonisk klonisk anfald er det mange forbinder med et ”klassisk krampeanfald” og anfaldstypen kaldes i daglig tale også et ”GTK” og varer ofte mellem 1-2 minutter.
Da anfaldstypen oftest kommer uden forvarsel skal man være opmærksom på risiko for skader.
Er korte anfald hvor dele af eller hele kroppen bliver stiv (tonisk).
Mange toniske anfald kommer om natten men for dem der har denne anfaldstype om dagen, medfører den pludselige stivnen af musklerne at personen falder brat til jorden. Det kan derfor være nødvendigt at gå med hjelm for at undgå hovedlæsioner.
Er meget kortvarige, dvs. brøkdele af et sekundvarende anfald, hvor spændingen i musklerne mistes pludseligt. Det kan for eksempel ses på den måde, at personen knækker sammen i krop og ben (nogen gange måske kun i halsmusklerne med en let foroverbøjning af hovedet) og i udtalte tilfælde falder man forover og slår sig ofte ganske alvorligt. Anfaldene kommer ofte mange gange i løbet af dagen, og det kan derfor være nødvendigt at gå med hjelm for at undgå hovedlæsioner.
Er en serie af rytmiske trækninger der stopper pludseligt.
Spasmer kan både være fokale og generaliserede. Det er anfald med en kort sammenbøjning/sammentrækning af kroppen. Ofte bøjes armene og spasmerne varer maksimalt 1 sekund. Anfaldene kommer i serier fra 10-20 spasmer med 5-30 sekunders mellemrum. Denne type anfald ses oftest hos spædbørn.
Hvordan ser et generaliseret anfald ud? Det norske Specialsykehuset for epilepsi (SSE) har lavet en serie af film, hvor skuespillere viser, hvordan en række forskellige typer generaliserede anfald ser ud.
