Generaliserede epilepsianfald

Generaliseret tonisk-klonisk anfald

Disse anfald begynder uden varsel. Kroppen bliver tonisk, dvs. alle muskelgrupper bliver fuldstændig stive, personen kan ikke mærke noget og er uden bevidsthed. Luften presses ud af lungerne og igennem stemmelæberne, hvilket kan resultere i et skrig. Øjne og mund er åben, vejrtrækningen stopper og personen kan derfor blive cyanotisk med blålige farve fx omkring munden. Efter ca. 15 sekunder går anfaldet over i næste fase. Vejrtrækningen kommer igen, og der kan komme fråde omkring munden. Der kommer rykvise trækninger i arme og ben (kaldes også klonier) Dette kan hos nogen resultere i, at de bider sig i enten tungen eller kinden. For nogen medfører det også afgang af urin eller afføring.

Efter anfaldet er personen træt og falder ofte i dyb søvn. Når personen vågner, er det ikke sikkert, han/hun selv ved, der har været anfald.  Der kan opleves hovedpine, træthed, irritabilitet og hukommelsesbesvær i timer/dage efter anfaldet.

Et generaliseret tonisk-klonisk anfald er det, mange forbinder med et ”klassisk krampeanfald”, og anfaldstypen kaldes i daglig tale også et ”GTK” og varer ofte mellem 1-2 minutter.

Da denne type anfald oftest kommer uden forvarsel, skal man være opmærksom på risiko for skader.

Tonisk anfald

Toniske anfald er meget korte og varer ofte 5-10 sekunder. Hele eller dele af kroppen spænder op og bliver helt stiv (tonisk).

Mange toniske anfald kommer om natten. For dem, der har toniske anfald om dagen, medfører den pludselige opspænding af musklerne, at personen falder brat til jorden. Det kan derfor være nødvendigt at gå med hjelm for at undgå hovedlæsioner.

Myoklonier

Er symmetriske/asymetriske sammentrækninger af en eller flere muskelgrupper. Det fremtræder ofte som ryk i hoved, arme og overkrop. Myoklonier kan komme enkeltvis eller i serier, og man er oftest ved normal bevidsthed. Myoklonier kommer oftest om morgenen, og de kan være så kraftige, at personen kaster hvad han/hun har i hænderne, fx kop eller glas. Hvis der kommer flere myoklonier i serier, kan det være frustrerende fx gentagende gange at tabe sit legetøj eller andet.

Når myoklonier kommer i serier, kan de nogle gange udvikle sig til et generaliseret tonisk-klonisk anfald.

Atoniske anfald

Er meget kortvarige anfald og varer kun en brøkdel af et sekund. Personen mister spændingen i musklerne uden varsel. Det kan ses som tab af hovedet/nik, og i mere udtalte tilfælde falder man oftest forover med risiko for skader.  Anfaldene kommer ofte mange gange i løbet af dagen, og det kan derfor være nødvendigt at gå med hjelm for at undgå hovedlæsioner.

Bevidsthedsniveauet kan være svært at vurdere ved denne type anfald, da de er så korte.

Epileptiske spasmer

Spasmer kan både være fokale og generaliserede. Det er anfald med en kort sammenbøjning/sammentrækning af kroppen. Ofte bøjes armene, og spasmerne varer maksimalt 1 sekund.

Anfaldene kommer i serier fra få spasmer til op over 100 spasmer med 5-30 sekunders mellemrum. Denne type anfald ses oftest hos spædbørn, som ofte græder efterfølgende.

Absencer, typiske

Er meget kortvarige og med diskret bevidsthedstab. Personen går i stå med stop af igangværende aktiviteter, stirrer frem for sig, blinker rytmisk med øjnene og svarer ikke på tiltale. Absencer varer oftest under 10 sekunder men kan vare op til 30 sekunder, hvorefter bevidstheden umiddelbart genvindes. Oftest kommer der mange anfald i løbet af dagen og dagligt ved børneabsence epilepsi, hvorved den mentale funktion kan påvirkes. Det er ikke altid børn opdager disse anfald, og det kan derfor have svært ved at forstå hvad det behandles for.  Det kan opleves som små huller i dagligdagen og barnet kan virke uopmærksomt. Hvis der er mange absencer inden for kort tid, kan barnet tit blive opgivende og ked af det.

Der kan også ses smaske- og håndautomatismer.

Absencer fremprovokeres ofte ved at hyperventilere, hvor man trækker vejret kraftigt i 3-5 minutter. For lettere at kunne skelne mellem anfaldstyperne, indgår hyperventilering rutinemæssigt ved EEG-undersøgelsen.

Absencer ses langt oftest hos børn og unge, men de kan dog også ses hos voksne.

Absencer, atypiske

Ved de atypiske absencer ses der en mere gradvis start og slut, end ved de typiske absencer. Varigheden er også længere og er over 30 sekunder.

Myoklone absencer

Der ses aktivitetesstop som ved typiske absencer samt typiske motoriske fænomener i form af løft af skulderen og rytmiske myoklonier i overekstremiteterne.

Øjenlågsmyoklonier

Der ses øjenblink med meget høj frekvens, oftest med øjendrejning opad. Optræder og med eller uden aktivitetsstop.