Lysfølsomhed: Fotosensitiv epilepsi

En mindre andel af mennesker med epilepsi oplever, at deres anfald udløses af bestemte stimuli. Det kan være enkle sensoriske påvirkninger som f.eks. flimmerlys eller stribede/ternede mønstre. Hos andre kan det være mere komplekse stimuli og handlinger f.eks. at lytte til musik, læse, spille spil, træffe beslutninger mm. Det kaldes samlet for refleksudløste anfald.

Anfald provokeret ved flimmerlys eller stribede/ternede mønstre er mest kendt, det kaldes også at være ”fotosensitiv”

Hyppighed

Fotosensitive anfald ses hyppigst ved generaliserede epilepsiformer, formentlig især ved juvenil myoklon epilepsi. Mellem 3- 5 % er fotosensitive, især børn og unge og typisk aftager anfaldstendensen markant efter 30-årsalderen. Det kan dog formentlig forekomme hyppigere, da mange patienter ikke udspørges om specifikke symptomer. Det er dog en udbredt misforståelse at en epilepsidiagnose pr. automatik medfører at man er fotosensitiv.

Hvordan viser det sig

Den udløsende stimulus hos fotosensitive personer er flimrende eller blinkede lys, og de mest følsomme blinkfrekvenser er mellem 14 og 30 hertz (Hz) som svarer til 14-30 blink pr. sekund.

Der er dog set tilfælde af følsomhed ned til 3 Hz og op til 60 Hz.

I naturlige omgivelser kan f.eks. lav sol set gennem buske og træer, solens glitren på en vandoverflade, eller vekslen mellem sol og skygge på sne udløse epilepsianfald. Stroboskopisk lys i diskoteker kan også være anfaldsprovokerende for personer med fotosensitiv epilepsi.

Ved provokation ved særlige mønstre, vil forskellige mennesker blive påvirket af forskellige typer mønstre, men mønstre med høj kontrast eller mønstre der bevæger sig, er ofte mere tilbøjelige til at udløse anfald.

I computerspil og musikvideoer kan stærke lyskontraster fremprovokere anfald, hvis man er tæt på skærmen. Ved computerspil kan anfaldet også skyldes det hurtige sammenspil mellem visuel iagttagelse og motorisk reaktion. Der er tit tilknyttet en advarsel om mulige epilepsianfald til spil og tv-programmer med scener, der kan genere personer med fotosensitiv epilepsi.

Årsag

Der findes ingen enkelt udløsende årsag, men fotosensitivitet kan ofte være genetisk betinget.

Værd at vide

Ny teknologi har stort set fjernet faren ved TV, som udløser af fotosensitive anfald. Plasma, LCD og tv-skærme med 100 Hz linjeskift udløser ikke anfald.

Andre uden epilepsi kan også være fotosensitive, f.eks. kan migræneanfald for nogle udløses af flimrende lys.

Hvordan kan man afhjælpe fotosensitive anfald?

Den mest almindelige måde at behandle fotosensitiv epilepsi er med epilepsimedcin.

Derudover kan følgende ofte være en hjælp:

  • Regelmæssigt at bruge solbriller (evt. med polariserende glas) i kraftigt lys
  • At holde god afstand til tv-skærme.
  • At mindske lyskontrasterne indendørs ved at sørge for god rumbelysning.

For at reducere risikoen yderligere, kan man prøve at undgå at se på ting, som man ved kan udløse et anfald.

Befinder man sig i en situation hvor man ikke kan nå at undgå lysprovokationen, hjælper det:

  • At vende blikket væk fra det blinkende lys
  • At holde en hånd op foran det ene øje
  • At undlade at lukke begge øjne

Hvad gør man, hvis man er i tvivl om man er fotosensitiv?

En elektroencefalografiundersøgelse, også kaldet EEG, kan ofte afklare om man har fotosensitiv epilepsi.  I forbindelse med undersøgelsen bliver man bedt om at se på nogle blinkende lys for at se, om EEG-mønsteret ændres. Hvis det gør det, kan det betyde, at man har fotosensitiv epilepsi.

Her kan der læses mere om EEG undersøgelser