Her svarer vi på nogle ofte stillede spørgsmål om fotosensitiv epilepsi.

Hvem kan være fotosensitiv?

Der findes ingen enkelt udløsende årsag, men fotosensitivitet kan ofte være genetisk betinget. Derudover ved man, at det især ses hos børn og unge, og typisk aftager anfaldstendensen markant efter 30-årsalderen.

Det er en udbredt misforståelse, at en epilepsidiagnose pr. automatik medfører, at man er fotosensitiv. En EEG-undersøgelse, hvor man udsættes for blinkende lys, kan ofte afklare, om man har fotosensitiv epilepsi.

Andre uden epilepsi kan også være fotosensitive, fx. kan migræneanfald for nogle udløses af flimrende lys.

Hvad kan udløse anfald?

Den udløsende stimulus hos fotosensitive personer er flimrende eller blinkede lys, og de mest følsomme blinkfrekvenser er mellem 14 og 30 hertz (Hz), som svarer til 14-30 blink pr. sekund. Der er dog set tilfælde af følsomhed ned til 3 Hz og op til 60 Hz.

I naturlige omgivelser kan fx lav sol set gennem buske og træer, solens glitren på en vandoverflade, eller vekslen mellem sol og skygge på sne udløse epilepsianfald.

Stroboskopisk lys i diskoteker kan også være anfaldsprovokerende for personer med fotosensitiv epilepsi.

I computerspil og musikvideoer kan stærke lyskontraster fremprovokere anfald, hvis man er tæt på skærmen. Ved computerspil kan anfaldet også skyldes det hurtige sammenspil mellem visuel iagttagelse og motorisk reaktion. Der er tit tilknyttet en advarsel om mulige epilepsianfald til spil og tv-programmer med scener, der kan virke anfaldsprovokerende for personer med fotosensitiv epilepsi.

Ny teknologi har stort set fjernet faren ved TV, som udløser af fotosensitive anfald. Plasma, LCD og tv-skærme med 100 Hz linjeskift udløser ikke anfald.

Hvordan afhjælpes fotosensitivitet?

Den mest almindelige måde at behandle fotosensitiv epilepsi er med epilepsimedicin, så ens epilepsi er velbehandlet.

Derudover kan følgende ofte være en hjælp:

  • Regelmæssigt at bruge solbriller (evt. med polariserende glas) i kraftigt lys
  • At holde god afstand til tv-skærme
  • At mindske lyskontrasterne indendørs ved at sørge for god rumbelysning

For at reducere risikoen yderligere, kan man prøve at undgå at se på ting, som man ved kan udløse et anfald. Befinder man sig i en situation, hvor man ikke kan nå at undgå lysprovokationen, hjælper det:

  • At vende blikket væk fra det blinkende lys
  • At holde en hånd op foran det ene øje
  • At undlade at lukke begge øjne