Medicinsk behandling af epilepsi

 

Epilepsi bliver først og fremmest behandlet med forskellige typer medicin, men hvis behandling med 2 præparater ikke hjælper, bør der tages stilling til evt. ikke-medicinsk behandling. Her er der flere forskellige muligheder afhængigt af, hvilken form for epilepsi der er tale om.

Få rådgivning på apoteket

Ud over den  information dit behandlingssted skal give dig, tilbyder alle apoteker  en gratis  medicinsamtale til alle,  der indenfor de sidste 6 måneder er kommet i behandling med ny medicin efter at have fået konstateret en kronisk sygdom. Målet med medicinsamtalen er, at du kommer godt i gang med din medicin. Læs mere på apotkernes hjemmeside.

Apotekerne har også et tilbud om gratis medicingennemgang hvis du har mistet overblikket over din medicin. Læs mere på apotekernes hjemmeside.

Start af medicinsk behandling

I de fleste tilfælde vil man anbefale at starte medicinsk forebyggende behandling, når man er sikker på, at der er tale om epilepsi, og at sandsynligheden for, at der vil komme flere anfald er stor.

Medicinsk behandling er den mest almindelige måde at behandle epilepsi på. Omkring 70% af alle med epilepsi bliver anfaldsfri med medicin, så længe man husker at tage sin medicin.

Epilepsimedicin kan ikke fjerne årsagen til de epileptiske anfald, men den kan reducere eller forhindre anfaldene, og dermed mindske risikoen for skadelig påvirkning af hjernen.

Epilepsimedicin skal i næsten alle tilfælde trappes langsomt op for at undgå bivirkninger. Ved langsom optrapning vænner hjernen og kroppen sig langsomt til medicinen, som derfor tåles bedre.

På samme måde skal epilepsimedicin i øvrigt altid aftrappes gradvist, man må aldrig stoppe fra den ene dag til den anden, da det kan medføre en ophobning af anfald eller langvarigt anfald.

Når du sættes i medicinsk behandling, skal lægen inddrage dig i beslutning om behandling vedrørende dennes evt. fordele og ulemper, herunder hvilke bivirkninger der eventuelt kan opstå.

Hvilken slags medicin er bedst?

Der findes mange forskellige præparater til epilepsi. De forskellige epilepsimediciner, som også kaldes antiepileptika, forkortet AED, har forskellige virkemekanismer, men de medvirker alle til at stabilisere den ubalance der er i hjernen, som bevirker, at der i forbindelse med epilepsianfald udsendes for mange og/eller for kraftige impulser i hjernen. Valget af antiepileptika træffes ud fra en vurdering, hvor flere faktorer skal tages med i overvejelserne, herunder anfaldenes type og hyppighed, bivirkninger, alder, køn, andre sygdomme, samt hvilke former medicinen findes i (f.eks. tabletter, mikstur, kapsler, opløselige tabletter osv.)

Læs mere om forskellige lægemiddelformer på medicin.dk

Ved en del epilepsiformer er det særligt vigtigt, at der gives den rigtige slags medicin. Nogle medikamenter er nemlig ret smalspektrede. Ved smalspektret forstås, at de virker ved bestemte anfaldstyper, mens de ved andre er uden effekt, og endog kan øge anfaldshyppigheden i nogle tilfælde.

Nogle kan blive anfaldsfri med en enkelt type epilepsimedicin, andre skal have flere forskellige præparater på samme tid. Det kan være nødvendigt med afprøvning af flere forskellige præparater, og det er næsten altid nødvendigt at ændre gradvist i doser.

På Dansk Lægemiddel Informations hjemmeside min.medicin.dk kan du se alle epilepsipræparater og læse om brugen, virkningen og bivirkningen ved de forskellige slags epilepsimedicin.

Dansk Neurologisk Selskab (DNS) har udarbejdet disse neurologiske Nationale Behandlingsvejledning (nNBV) for “Valg af antiepileptisk præparat”. 

Blodprøve

Når du kommer til kontrol hos din læge, vil der eventuelt blive taget en blodprøve for at kontrollere indholdet af epilepsimedicin i blodet. Koncentrationen af de fleste lægemidler mod epilepsi kan nemlig måles i blodet.

Bemærk: Hvis du skal have taget blodprøver, må du ikke tage din morgenmedicin inden blodprøven, men skal tage medicinen efter blodprøvetagningen.

Epilepsimedicin og anden medicin

Når du får epilepsimedicin, skal du være opmærksom, hvis du samtidig tager anden medicin, eller skal til at tage anden medicin. Præparaterne kan nemlig påvirke hinandens effekt, hvilket også kaldes for interaktioner.

Det kan derfor være en fordel at vælge en af de typer epilepsimedicin, der ikke påvirker anden medicin. Hvis det ikke er muligt, kan man oftest kompensere ved at justere dosis. De forskellige slags epilepsimedicin kan også påvirke hinanden indbyrdes, ligesom anden medicin kan påvirke epilepsimedicinens virkning.

Hvis du f.eks. er i lamotrigin behandling kan smertestillende medicin som paracetamol øge anfaldsrisikoen idet paracetamol nedsætter mængden af lamotrigin i kroppen. Derfor anbefales det oftest at anvende anden smertestillende behandling.

P-piller kan også nedsætte mængden af lamotrigin, og det modsatte kan ske, hvor det er effekten af P-piller, der kan forringes, hvis man samtidigt bruger f.eks. carbamazepin (Tegretol, Trimonil) oxcarbazepin (Apydan, Trileptal) og topiramat (Topiramat, Topimax). Læs mere om p-piller og epilepsibehandling på vores ide om epilepsi hos kvinder 

På Sundhedsstyrelsens side medicinkombination.dk kan du finde flere oplysninger ved at søge på samtidig brug af medicin, nogle naturlægemidler, stærke vitaminer og mineraler og grapefrugtjuice. Grapefrugtjuice kan nemlig forstærke virkningen af f.eks. carbamazepin.

Du kan søge på enten navn eller indholdsstof – altså det stof, som virker i medicinen.

Tilskud til medicinen

Der findes forskellige typer af medicintilskud og to forskellige systemer, man giver tilskud efter. Det ser vi alt sammen på her.


Her kan du få gode råd om medicin og læse om bivirkninger

image
Sådan tager du medicin

Generelt skyldes hvert tiende anfald, at personen ikke har taget sin medicin. Derfor er det vigtigt, at gøre noget for at huske sin medicin.

image
Bivirkninger

Nogle af de hyppigste bivirkninger ved epilepsimedicin er træthed, svimmelhed, hovedpine og koncentrationsbesvær.

image
Knogleskørhed

Der er beviser for at en del af den medicin, der bruges til at behandle epilepsi, kan medføre knogleskørhed.

image
Anfaldsbrydende medicn

Hvis en person har risiko for at få anfald, der ikke stopper af sig selv, vil der som regel være aftalt med lægen, at der skal gives anfaldsbrydende medicin.