Jeg er mand med epilepsi

Mænd

En ”mand med epilepsi” kan se ud på utrolig mange måder. Her ser vi på de mænd med epilepsi, der er normalt fungerende, som er i medicinsk behandling, og hvis epilepsi er nogenlunde under kontrol. Det er mænd, som ønsker sig et normalt liv med sport, sex og bilkørsel lige så meget som alle andre mænd, men hvor epilepsien kan give problemer.

Hvis du vil læse noget mere grundlæggende om epilepsi, epilepsiformer, anfald, behandling og førstehjælp, kan du finde det her.

Mænd, job og selvtillid

I vores kultur hører et godt og vellønnet job til billedet af en succesfuld mand. Denne rolle kan nogle mænd med epilepsi ikke leve op til, og det kan påvirke selvopfattelsen negativt, og dermed gå ud over livskvaliteten.

Problemer på jobbet behøver ikke at være mandens fejl. Det kan i høj grad skyldes fordomme hos arbejdsgiveren, som gør sig fejlagtige forestillinger om, hvad der evt. KUNNE ske, hvis der kom anfald på arbejdspladsen.

Gruppen af personer med epilepsi sammenlignet med personer uden epilepsi, er oftere arbejdsløse eller ansat i stillinger under deres kompetence. En medvirkende årsag er, at mange arbejdsgivere ser en øget risiko for sygefravær, ulykker på arbejdspladsen, og fordi de tror, at ansættelsen vil medføre bekymring hos andre ansatte.

Læs mere om dine erhvervsmuligheder på vores side om job og uddannelse.

Hvilken type epilepsi er den mest almindelige hos voksne med epilepsi?

Der findes 2 store hovedgrupper af epilepsi: de “fokale”, der foregår i et afgræsnet område af hjernen og de ’generaliserede’, der foregår i store dele af hjernen.

De 2 typer er næsten ligeligt fordelt imellem kønnene, med en lille overvægt af de fokale epilepsiformer hos mænd, fordi de ofte skyldes forskellige former for hjerneskader (typisk traumer).

Du kan læse mere om anfald og se film med anfald her.

Hvilken rolle spiller hormonsystemet for min epilepsi?

Det mandlige kønshormon, testosteron, modvirker anfald. Det modsatte er tilfældet hos kvinder, da det kvindelige hormon østrogen, fremmer anfald.

Symptomerne på testosteronmangel er:

  • Tab af muskelmasse
  • Nedsat sexlyst
  • Impotens
  • Sterilitet
  • Nedsat skægvækst
  • Tab af kønsbehåring og hår under armene
  • Små testikler
  • Hedeture, træthed og tristhed

Hvis du frygter, at du mangler testosteron, kan du få taget en blodprøve, hvor lægen kan måle både selve testosteronet og de signalstoffer som hjernen frigiver.

Giver epilepsien mig problemer med at få børn?

Mange undersøgelser har vist, at mænd med epilepsi generelt ikke får så mange børn som mænd uden epilepsi. Det er der flere årsager til:

  • Nedsat sexlyst
  • Ringe sædkvalitet
  • Bivirkninger af den antiepileptiske behandling
  • Manglende partner

Blandt andre årsager, der ikke har noget med epilepsien at gøre, er mangel på vitamin B, E og A, tobaksmisbrug, alkoholmisbrug, infektioner, brug af anabolske steroider, tungmetaller (kadmium og bly) m.m.

Kan epilepsien påvirke min potens og sexlyst?

Mænd med tindingelaps epilepsi har ofte nedsat lyst til sex, mens det er mindre udtalt ved andre epilepsiformer. De seksuelle problemer kan opstå på flere fronter:

  • Manglende lyst til sex (nedsat libido)
  • Manglende evne til at opnå/vedligeholde rejsning
  • Manglende evne til udløsning

Mænd med en aktiv epilepsi kan opleve alle 3 dele, mens mænd uden anfald, som regel har et velfungerende sexliv.

Hvad er baggrunden for nedsat sexlyst, og hvad kan du gøre?

Ved nedsat libido beskriver manden tab eller mindsket lyst til seksuel aktivitet og/eller drømme og seksuelle fantasier. De hyppigste årsager til det er:

  • Testosteronmangel
  • Medicin
  • Depression
  • Psykosociale forhold (alkoholisme, problemer i parforholdet, ”stress”)
  • Mange anfald

Løsningen er at forsøge at gøre noget ved de underliggende problemer (herunder evt. at ændre epilepsimedicinen), og/eller få en henvisning til en sexolog.

Hvad kan årsagen til potens-problemer være, og hvad kan man gøre?

For at en mand skal kunne få rejsning, kræver det, at der er en ordentlig nerve- og blodforsyning til penis. Sygdomme, der rammer nerverne i kroppen og f.eks. åreforkalkning, sukkersyge, højt blodtryk og rygning går som regel også ud over potensen. Blandt mænd med anfald som følge af f.eks. tindingelapsepilepsi, er potensproblemer op til 5 gange hyppigere end blandt jævnaldrende mænd uden epilepsi.

Hvis der ikke er andet galt end epilepsien og dens behandling, kan rejsningsproblemerne behandles som hos andre mænd, eksempelvis medicinsk. Nærmere information fås hos epilepsilægen. Det er vigtigt at være opmærksom på at:

  • Nogle former for epilepsimedicin medfører, at der skal gives højere doser end normalt
  • Hvis epilepsien skønnes at være årsagen til potensproblemerne, kan der søges særligt tilskud til midlerne man behandler rejsningsproblemer med

Hvorfor kan mænd med epilepsi få knogleskørhed?

Det er en misforståelse, at knogleskørhed er noget, der rammer kvinder efter overgangsalderen. Mænd kan også få problemer med knoglesundheden, og mænd i behandling for epilepsi har en særlig risiko.

Man ved ikke præcist hvorfor, men epilepsimedicinen spiller nok en rolle og mangel på testosteron sætter yderligere fart på knogletabet. Ligesom for meget alkohol, rygning og behandling med binyrebarkhormon gør det.

Hvad er tegnene på knogleskørhed?

Der er ikke rigtig nogen symptomer, før det er for sent. De første tegn er som regel lændesmerter efter hvirvelsammenfald eller brækkede knogler efter små traumer. Hvem er i fare for knogleskørhed? Faren stiger med alderen, og med den tid du har været i behandling med epilepsimedicin.

Hvordan undersøges du for knogleskørhed?

Den bedste undersøgelse er en såkaldt DEXA-skanning, der viser indholdet af mineraler i knoglerne. D-vitamin spiller en vigtig rolle for knoglernes sundhed, og mangel på vitaminet er en kendt risikofaktor for udvikling af knogleskørhed. Det kan derfor være en god idé at få målt D-vitaminindholdet i blodet ved lejlighed.

Hvad kan du selv gøre, for at mindske risikoen for knogleskørhed?

De generelle råd for god knoglesundhed gælder også for mænd med epilepsi:

  • Være normalvægtig
  • Drikke færre end 14 genstande om ugen (mindre doser kan være gavnlig for knoglesundheden)
  • Undgå rygning
  • Sørge for ikke at komme i vitamin D underskud. Bortset fra visse svampe er det kun animalske fødevarer, der indeholder vitamin D (især fisk, æg, kød, mælkeprodukter)
  • Få noget solskin: kosten alene kan ikke dække behovet for vitamin D, hvis man ikke får sol på huden. 5-30 minutter et par gange om ugen i sommerhalvåret er nok, og anvendelse af creme med solfaktor går ikke ud over vitamin D dannelsen i huden
  • Sundhedsstyrelsen anbefaler forebyggende behandling af risikogrupper med 20 mikrogram vitamin D og 800-1000 mg calcium dagligt.

Du kan læse mere om epilepsi og knogleskørhed her

Kan jeg få problemer med koncentration og hukommelse?

Kognitive udfordringer så som hukommelses- og koncentrationsbesvær er almindelige hos personer med epilepsi. Det kan skyldes flere grunde. Vigtigst er årsagen til epilepsien, anfaldene og epilepsimedicinen. Hvis disse kognitive problemer er et stort problem, må man forsøge at begrænse anfaldene eller skifte medicinen, idet nogle former for epilepsi rammer hårdere end andre.

Læs mere på om kognitive problemer 

Er det sundt eller farlig at dyrke motion?

Forskning viser, at motion har en positiv virkning på epilepsi. Anfaldene bliver typisk færre, og EEG bliver pænere. Det er vist også de fleste patienters erfaring, at anfald som regel optræder under hvile og ro.

Stress hører til blandt de mest almindeligt anførte selvrapporterede, anfaldsudløsende faktorer. Og meget tyder på, at regelmæssig motion kan mindske stressfølelsen og dermed risikoen for anfald. Blandt helt raske er der ingen tvivl om, at motion forebygger depression, hvilket også gælder blandt personer med epilepsi. Forskning har vist, at et 12 ugers motionsprogram medførte en bedring i humøret hos personer med epilepsi, sammenlignet med en tilsvarende gruppe, som ikke motionerede

Må jeg køre bil?

Da man opfandt de første motoriserede køretøjer i slutningen af 1800-tallet, besluttede man straks, at personer med epilepsi ikke måtte føre dem. Først da mulighederne for effektiv antiepileptisk behandling opstod i 1940-50’erne kunne personer med epilepsi få kørekort – på visse vilkår. Disse består i, at epilepsien skal være velkontrolleret, og at kørekortet typisk udstedes for en begrænset periode.

Læs mere om alle reglerne på vores sider om epilepsi og kørekort

Tak til Bjarke

Teksterne her er lavet i samarbejde med overlæge Bjarke á Rogvi-Hansen, der har sagt god for den. Teksten bygger på pjecen ”Mænd med epilepsi


image
Rådgivningen

Medlemmer kan få gratis rådgivning hos vores sygeplejerske og socialrådgiver.

image
Webshop

I vores webshop finder du bl.a. pjecer, bøger og plakater. Og du kan tegne medlemskab med rabat.

Få månedens vigtigste nyheder

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev og få månedens vigtigste nyheder om epilepsi og Epilepsiforeningen.

Få nyhedsbrev