Spørgsmål og svar om gruppe 1 kørekort

Hvis du ønsker et Gruppe 1-kørekort anbefaler Styrelsen for Patientsikkerhed, at du har været anfaldsfri i mindst 12 måneder. Men reglerne for kørekort i forbindelse med epilepsi afhænger af, hvilken situation, du står i. Dem ser vi nærmere på herunder. Vi har gjort det samme for Gruppe 2-kort, som du finder her.

Gruppe 1, der i daglig tale kaldes ”lille kørekort”, rummer kategorierne:

A: Motorcykel
B: Personbil
BE: Påhængsvogn til personbil
TM: Traktor og motorredskab

Reglerne for Gruppe 1 kørekort i forskellige situationer

Jeg vil gerne tage Gruppe 1 kørekort

Hvis du ønsker et gruppe 1-kørekort anbefaler Styrelsen for Patientsikkerhed, at du har været anfaldsfri i mindst 12 måneder.

Hvis du i løbet af køreuddannelsen får anfald – eller hvis du ikke har været anfaldsfri i 12 måneder inden, skal du være opmærksom på, om du opfylder de helbredsmæssige krav til at komme til køreprøve. I tilfælde hvor der kan være tvivl om du kan erhverve kørekort, kan det være en god idé, at du søger kørekort allerede inden du starter på teoriundervisning. Det er for at være sikker på, at du faktisk kan gennemføre køreruddannelsen. Hvis du på grund af anfald får kørselsforbud mens du er i gang med at tage kørekort, drøfter du med din kørelærer, hvordan du færdiggør køreruddannelsen.

Opdateret februar 2024

Jeg har Gruppe 1-kort og får epilepsi

Ved nydiagnosticeret epilepsi vil Styrelsen for Patientsikkerhed sædvanligvis anbefale 12 måneders kørselsforbud for gruppe 1 kategorierne. Du skal have været anfaldsfri alle 12 måneder, inden du kan køre igen og mindst de 6 mdr. skal være med anfaldsforebyggende behandling.

Opdateret februar 2023

Jeg har epilepsi og Gruppe 1-kort og får et epileptisk anfald

Hvis du har kendt epilepsi og får et epileptisk anfald, vil lægen udstede kørselsforbud i mindst 6 måneder.

Opdateret februar 2023

Jeg har fået udstedt et kørselsforbud

Det er vigtigt, at du overholder de anvisninger lægen har givet dig.

Der er ikke umiddelbart nogen kompensationsmuligheder, hvis du får et midlertidigt kørselsforbud.

Du må derfor overveje, hvordan du i stedet kommer på arbejde og kan fragte dig rundt til f.eks. fritidsaktiviteter. Undersøg muligheden for at tage offentlige transportmidler, herunder også kørsel med Flex-trafik. Der er ikke særlige helbredskrav til at køre på cykel eller lille knallert – knallert der kører max 30 km i timen. Er du fyldt 18 år før den 19. januar 2013, er det lovligt at køre på lille knallert uden knallertkørekort. Inden du evt. vælger at køre på cykel eller lille knallert, tilrådes altid at drøfte med neurologen, om det er forsvarligt aktuelt at køre på henholdsvis cykel eller lille knallert. Du er ansvarlig for at kunne færdes sikkert ude i trafikken.

Du kan også undersøge, om det i dit erhverv og på din arbejdsplads kan være muligt at arbejde hjemmefra i den periode, du ikke må køre bil. Det kan også være, at der er kolleger, du måske kan køre med?

Bruger du dit kørekort i dit erhverv?

  • Jobcentret: Hvis du bruger dit kørekort i dit erhverv, kan du undersøge, om du eventuelt kan være berettiget til hjælp efter reglerne om personlig assistance. Vær dog opmærksom på, at Ankestyrelsen har afgjort, at et tidsbegrænset kørselforbud ikke i den konkrete sag berettigede til personlig assistance til kørsel ved kørselsforbud, da ansøger forventedes at måtte køre bil igen, når perioden for kørselsforbud var overstået. Har du gentagne kørselsforbud, bør det afprøves, om det kan udløse personlig assistance til kørsel, da der så ikke længere er tale om, at du forventes at køre igen, indenfor en overskuelig og afgrænset periode.
  • Kontakt til Socialforvaltningen: Her kan du få vejledning om dine muligheder for at få dækket de ekstraudgifter du evt. får til transport som følge af et kørselsforbud. Det er specifikt servicelovens § 100 som er relevant at drøfte med kommunen. Det kræver, at du i øvrigt opfylder betingelserne for dækning af ekstra udgifter, du skal blandt andet være omfattet af målgruppen for merudgifter. Hvis du har fået et midlertidigt kørselsforbud og kommunen ikke vurderer at du har en varigt nedsat funktionsevne der medfører behov for hjælp i et ikke ubetydeligt omfang i hverdagen, vil kommunen næppe bevilge dig dækning af merudgifter. Det kan du læse mere om i afsnittet omhandlende merudgifter til voksne.

Har du permanent kørselsforbud?

Hvis du har permanent kørselsforbud og du som følge af din epilepsi eller anden sygdom har særlige udgifter til transport til arbejde, kan du undersøge ved Skattevæsenet, om du er berettiget til et særligt fradrag på grund af høje transportudgifter jfr. Ligningslovens §9 D. Efter ligningslovens § 9 D, stk. 1, 1. pkt., er det en betingelse for fradrag efter denne bestemmelse, at du godtgør, at du som følge af invaliditet eller kronisk sygdom har haft særlige udgifter til befordring mellem hjem og arbejdsplads. Udgiften skal være nødvendig for at du kan opretholde din beskæftigelse.

Hvem bestemmer om jeg må køre?

Det er Færdselsstyrelsen, der træffer afgørelse om at udstede eller forny kørekort og Færdselsstyrelsen kan administrativt inddrage førerretten. Hvis Styrelsen for Patientsikkerhed på baggrund af en indberetning fra læge/neurolog har underrettet Færdselsstyrelsen om at der køres bil trods kørselsforbud, vil Færdselsstyrelsen anbefale politiet at inddrage kørekortet.

Lægen skal give et lægeligt kørselsforbud i den periode, hvor lægen vurderer, at du ikke kan køre på betryggende måde. Hvis lægen ud fra din tilkendegivelser mener, at du vil følge det lægelige kørselsforbud, skal lægen blot skrive det i journalen. Hvis lægen vurderer, at du ikke vil overholde kørselsforbuddet, er lægen forpligtet til at indberette det til Styrelsen for Patientsikkerhed.

Ved lægeligt kørselsforbud oplyser lægen om, hvornår du må køre bil igen.

Hvad sker der, hvis jeg ikke overholder et kørselsforbud?

Det er lægens pligt at udstede kørselsforbud hvis lægen bliver opmærksom på, at du som patient udsætter andres liv eller helbred for nærliggende fare ved at føre motorkøretøj.

Hvis lægen vurderer, at du ikke er indstillet på at overholde det lægelige kørselsforbud, eller opdager at det ikke bliver fulgt, skal lægen som udgangspunkt indberette det til Styrelsen for Patientsikkerhed. Dit samtykke indhentes, bortset fra de situationer, hvor der er tale om nærliggende fare for andre liv og helbred.

Lægen indberetter til Styrelsen for Patientsikkerhed, der vurderer på, om der er tale om nærliggende fare. Hvis der er det, vil Styrelsen kontakte Færdselsstyrelsen. Hvis der er tale om en situation, hvor kørslen umiddelbart bør bringes til ophør, vil Færdselsstyrelsen anbefale politiet, at kørekortet inddrages.

Lægen må alene kontakte Styrelsen for Patientsikkerhed uden samtykke og ikke andre myndigheder som kommunens borgerservice.

I helt akutte situationer kan lægen videregive oplysninger direkte til politiet uden samtykke, når der er umiddelbare fare for patientens og/eller andre liv og helbred.

Jeg er uenig med læge og Færdselsstyrelsen hvor klager jeg?

Hvis du er uenig med lægen om et lægeligt førerforbud, kan du tale med lægen om at ”starte en kørekortsag”. Så bliver sagen behandlet som ved nyansøgning. Det vil sige at ansøgningen afleveres ved Borgerservice efter lægen har udfyldt kørekortattest. Heraf vil de særlige helbredsforhold, der kan have betydning for at køre bil, fremgå.

Ansøgning afleveres i kommunen og kommunen sender sagen videre til Færdselsstyrelsen, hvis der er helbredsmæssige forhold at tage hensyn til ud over det almindelige. Færdselsstyrelsen vil herefter inddrage Styrelsen for Patientsikkerhed, som anbefaler en afgørelse på baggrund af de sundhedsfaglige forhold. Styrelsen for Patientsikkerhed kan bede Færdselsstyrelsen om at indhente yderligere oplysninger hos ansøger. Når de nødvendige oplysninger foreligger og Styrelsen for Patientsikkerhed har vurderet sagen, sender Styrelsen for Patientsikkerhed sin vurdering til Færdselsstyrelsen, som træffer afgørelse.

Der kan herefter klages over Færdselsstyrelsens afgørelse til Trafikstyrelsen.

Opdateret september 2023

Få rådgivning om bl.a. kørekort - bliv medlem med rabat

Som medlem af Epilepsiforeningen får du bl.a. adgang til rådgivning, blad, kurser, netværk gennem sociale aktiviteter, og du støtter bl.a. forskning og interessearbejde for mennesker med epilepsi og deres pårørende.

Lige nu kan du blive medlem for 300 kr. det første år (normalpris 325 kr.)

Opdateret februar 2023

Jeg er 17 år, må jeg tage kørekort som andre 17 årige?

Som en forsøgsordning, kan du starte køreuddannelse, når du er 16 år og 9 måneder og tidligst få udstedt kørekort, når du er 17 år og har bestået teori- og køreprøve. Dine forældre skal acceptere, at du starter på køreuddannelsen.

Du skal opfylde de helbredsmæssige krav for at få kørekort også som 17 årig. Det vil sige at du skal have været anfaldsfri i minimum 12 mdr. inden.

Når du får kørekortet, skal du, indtil du bliver 18 år, køre med en erfaren bilist som ledsager hver gang, du kører bil. Ledsageren skal være mindst 30 år og have haft kørekort i 10 år. I de 10 år må kørekortet ikke have været frakendt, og ledsager skal til enhver tid kunne køre bilen, og altså være i stand til lovligt at overtage kørslen.

Det er dit ansvar som chauffør, at ledsager kender kravene og opfylder dem. På Færdselsstyrelsens hjemmeside kan du downloade en blanket, du og ledsager kan udfylde.

Vær også opmærksom på de krav der stilles til ledsager, hvis du selv skal være ledsager.

Opdateret februar 2023

Hvilke særlige vilkår vil der stå på Gruppe 1-kortet, når man har epilepsi?

Kørekort kan udstedes, fornyes og bevares til Gruppe 1 køretøjer, med vilkår om tidsbegrænsning.

Det vil være et krav, at du er velbehandlet, og at der indføjes en tidsbegrænsning på kortet som betyder, at kortet skal fornyes med jævne mellemrum.

Tidsbegrænsningen betyder primært, at du indenfor tidsfristen skal aflevere en lægeerklæring til Færdselsstyrelsen. Færdselsstyrelsen kan herefter inddrage Styrelsen for Patientsikkerhed, før der træffes afgørelse om, om du fortsat må køre bil.

For gruppe 1 køretøjer anbefaler Styrelsen for Patientsikkerhed sædvanligvis en tidsbegrænsning på 2 år, hvis der har været epilepsianfald i inden for de seneste 2 år. Hvis der er gået mellem 2 og 5 år uden anfald anbefales sædvanligvis en tidsbegrænsning på 3 år. Efter 5 år uden anfald kan kørekort udstedes eller fornyes uden tidsbegrænsning, også selv om du er i anfaldsforebyggende behandling.

Almindelig fornyelse hvert 15. år, kræver ikke kørekortattest, medmindre det seneste kørekort er tidsbegrænset på grund af helbredsmæssige forhold.

Opdateret februar 2023

Kan jeg få fornyet mit kørekort?

For at få fornyet kørekort til Gruppe 1 skal du have været anfaldsfri i mindst 12 måneder inden fornyelsen.

Opdateret februar 2023

Jeg skal have ændret i min medicin

Ved nedtrapning eller ændring i den anfaldsforebyggende behandling, kan et kørselsforbud være relevant i en periode; det afhænger af ændringens karakter.

Jeg skal trappes ud af medicin

Hvis du på lægelig anbefaling trappes ud af din epilepsimedicin for seponering, må du sædvanligvis ikke køre bil under nedtrapningen og i mindst 6 måneder efter seponering.

Hvis du uden lægelig anbefaling afslutter antiepileptisk behandling, og der kommer anfald efter seponeringen, anbefaler Styrelsen for Patientsikkerhed sædvanligvis, at du betragtes som nydiagnosticeret med epilepsi. I så fald anbefales kørselsforbud i 12 måneder, hvoraf de seneste 6 mdr. skal være med anfaldsforebyggende behandling.

Hvis du har haft et anfald som følge af lægeordineret medicinændring, lægeordineret nedtrapning eller ophør af anfaldsforebyggende behandling, kan kørekort kun udstedes, fornyes eller bevares efter en periode på 3 måneder efter, at den tidligere effektive medicinering er genoptaget.

Opdateret februar 2023

Jeg har kun anfald i sovende tilstand

Hvis du kun har haft anfald i sovende tilstand, må du køre, når anfaldsmønstret har fundet sted over en periode på minimum 1 år. Det skal attesteres af egen læge eller en speciallæge i neurologi.

Opdateret februar 2023

Jeg er fyldt 75 år

Der er ikke noget krav om fornyelse af kørekort ved 75 år eller mere, så det obligatoriske lægetjek udgår.  Kørekortet gælder i 15 år.

Men hvis der er helbredsforhold med betydning for kørekortet og hvor det er tidsbegrænset på grund af f.eks. epilepsi, vil det fortsat være tidsbegrænset også efter man er fyldt 75 år. Kørekortet skal fortsat fornyes i overensstemmelse med den tidsbegrænsning, man har og der skal afleveres lægeattest ved ansøgning om fornyelse.

Opdateret februar 2023

Jeg har haft anfald, men falder udenfor definitionen på epilepsi

I relation til kørekortregler jfr. Bekendtgørelse samt Vejledning, er du omfattet af reglerne for kørekort ved epilepsi, når du har haft 2 eller flere epileptiske anfald inden for en periode på 5 år. Hvis der er gået mere end 5 år mellem dine anfald falder du udenfor definitionen på epilepsi og skal vurderes efter reglerne om enkeltstående epileptiske og epilepsilignende anfald, hvor reglerne er mindre restriktive end ved epilepsi.

Enkeltstående provokeret anfald

Ved et enkeltstående, provokeret epileptisk anfald anbefaler Styrelsen for Patientsikkerhed, at der bør udstedes forbud mod kørsel indtil du er neurologisk udredt. For at kørselsforbuddet kan ophæves, skal der være en udtalelse fra en speciallæge i neurologi eller neurokirurgi, der anbefaler at førerforbuddet ophæves.

Provokeret anfald er et anfald, som åbenlyst skyldes en kendt årsag, og hvor det er muligt at undgå, at det sker igen. Anfald som følge af for lidt søvn eller for meget alkohol, anses ikke for at være provokeret anfald, da den situation kan ske igen.

Enkeltstående uprovokeret anfald

Hvis du får et enkeltstående, uprovokeret anfald – altså et anfald som du ikke kender årsagen til, eller årsagen er en hændelse, som kan ske igen – og du ikke har kendt epilepsi, vil du sædvanligvis få kørselsforbud i mindst 6 måneder.

Inden du igen må køre, skal der normalt foretages en neurologisk speciallægevurdering.

Opdateret februar 2023

Jeg får sløvende medicin – for eksempel benzodiazepin

Hvis der udstedes benzodiazepiner eller benzodiazepinlignende midler med halveringstid på over 10 timer, vil den læge, der udskriver præparatet sædvanligvis udstede kørselsforbud i den tid, behandlingen varer.

Der er en undtagelse, hvis du får medicinen mod epilepsi. Hvis du på grund af epilepsi er i langtidsvirkende behandling med f.eks. Frisium eller Rivotril vil den læge, der udskriver medicinen til dig nøje vurdere på, om der er symptomer på kognitiv påvirkning.

Undtagelsen gælder kun, hvis du har Gruppe1 kørekort, da du ikke kan køre Gruppe 2 køretøjer, hvis du er medicineret mod epilepsi.

Nogle lægemidler sløver centralnervesystemet og kan påvirke evnen til at færdes sikkert i trafikken. Som regel er medicinen mærket med en rød advarselstrekant, der viser, at lægemidlet virker sløvende, og at du derfor skal udvise forsigtighed ved bilkørsel.

Men der findes også epilepsimedicin, der ikke er mærket med rød advarselstrekant, som alligevel kan være trafikfarlig. Det er derfor vigtigt, altid at være opmærksom på, hvordan du føler dig påvirket af din medicin. Du kan læse mere om trafikfarlig medicin på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside.

Reglerne er omtalt i Styrelsens for Patientsikkerheds Vejledning om helbredskrav til kørekort, se specielt afsnit 9.3.2

Cannabisholdige lægemidler

For regler ved indtagelse af cannabis henvises til Styrelsen for Patientsikkerheds Vejledning om helbredskrav til kørekort, afsnit 9.4

Opdateret februar 2023

Hvor finder jeg lovtekster og retningslinjer?

På Borger.dk, kan du læse mere om proceduren ved ansøgning om kørekort samt på Færdselsstyrelsen hjemmeside

Her kan du læse Kørekortbekendtgørelsen på Retsinformation.

Her kan du læse cirkulæret om kørekort på Retsinformation

Her kan du læse Styrelsens for Patientsikkerheds Vejledning om helbredskrav til kørekort

Du kan læse om trafikfarlig medicin på Styrelsen for Patientsikkerheds Vejledning om helbredskrav til kørekort

Du kan læse om de særlige administrative regler, der gælder for epilepsipatienter, som behandles med benzodiazepiner og benzodiazeoinlignende midler på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside, se afsnit 9.3.2

Opdateret februar 2023

Her har vi lavet nogle personeksempler, hvor du måske kan finde en, der er i samme situation som dig.

37-årige Bettina har kørekort, men får epilepsi

Bettina er 37 år og arbejder som pædagogmedhjælper. Hun har kørekort. Da hun for anden gang er havnet på skadestuen efter et generaliseret krampeanfald, får hun stillet diagnosen epilepsi, og bliver sat i behandling med epilepsimedicin. Hvad sker der nu med Bettinas kørekort?

Svar:

Bettina får udstedt et kørselsforbud af neurologen, som betyder, at hun ikke må køre i 12 måneder. Karantæneperiodens start tæller fra det tidspunkt hun bliver sat i medicinsk behandling.

45-årige Jørgen kører truck på arbejde, men får epilepsi.

Jørgen er 45 år og arbejder som bryggeriarbejder på Carlsberg, hvor han blandt andet kører truck. Han har kørekort. Han får konstateret en fokal epilepsi efter han flere gange er blevet bragt til skadestuen med anfaldssymptomer. Epilepsien stammer fra en godartet tumor i hjernen. Alt tyder på, at det bliver svært for ham at blive anfaldsfri.

Svar:

Jørgen må hverken kører bil eller truck så længe han har anfald.

Du har mulighed for rådgivning

Hvis du er medlem af Epilepsiforeningen er du velkommen til at kontakte vores socialrådgiver. Hvis du ikke er medlem kan du bliver det her