Kørekortregler for Gruppe 1 kørekort

 

Hvis du ønsker et Gruppe 1-kørekort anbefaler Styrelsen for Patientsikkerhed, at du har været anfaldsfri i mindst 12 måneder. Men reglerne for kørekort i forbindelse med epilepsi afhænger af, hvilken situation, du står i. Dem ser vi nærmere på herunder. Vi har gjort det samme for Gruppe 2-kort, som du finder her.

Gruppe 1, der i daglig tale kaldes ”lille kørekort”, rummer kategorierne:

A: Motorcykel
B: Personbil
BE: Påhængsvogn til personbil
TM: Traktor og motorredskab

Reglerne for Gruppe 1 kørekort i forskellige situationer

Jeg vil gerne tage Gruppe 1 kørekort

Hvis du ønsker et gruppe 1-kørekort anbefaler Styrelsen for Patientsikkerhed, at du har været anfaldsfri i mindst 12 måneder.

Hvis du i løbet af køreuddannelsen får anfald – eller hvis du ikke har været anfaldsfri i 12 måneder inden, skal du være opmærksom på, om du opfylder de helbredsmæssige krav til at komme til køreprøve. Uanset grunden, må der maksimalt være en pause på 3 måneder i køreuddannelsen, hvis ikke du skal starte forfra. I tilfælde hvor der kan være tvivl om du kan erhverve kørekort, kan det være en god idé, at du søger kørekort allerede inden du starter på teoriundervisning. Det er for at være sikker på, at du faktisk kan komme til køreprøve og dermed også for at sikre, at pengene ikke er spildt, fordi du skal starte forfra. Tænk i den forbindelse også på, at der kan være ventetid hos en specialist, hvis det kræves, at du skal undersøges af en neurolog, inden du kan komme til køreprøve.

Jeg er 17 år, må jeg tage kørekort som andre 17 årige?

Som en forsøgsordning, kan du starte køreuddannelse, når du er 16 år og 9 måneder og tidligst få udstedt kørekort, når du er 17 år og har bestået teori- og køreprøve. Dine forældre skal acceptere, at du starter på køreuddannelsen.

Du skal opfylde de helbredsmæssige krav for at få kørekort også som 17 årig. Det vil sige at du skal have været anfaldsfri i minimum 12 mdr. inden.

Når du får kørekortet, skal du, indtil du bliver 18 år, køre med en erfaren bilist som ledsager hver gang, du kører bil. Ledsageren skal være mindst 30 år og have haft kørekort i 10 år. I de 10 år må kørekortet ikke have været frakendt, og ledsager skal til enhver tid kunne køre bilen, og altså være i stand til lovligt at overtage kørslen.

Det er dit ansvar som chauffør, at ledsager kender kravene og opfylder dem. På Færdselsstyrelsens hjemmeside kan du downloade en blanket, du og ledsager kan udfylde.

Vær også opmærksom på de krav der stilles til ledsager, hvis du selv skal være ledsager.

Hvilke særlige vilkår vil der stå på Gruppe 1-kortet, når man har epilepsi?

Kørekort kan udstedes, fornyes og bevares til Gruppe 1 køretøjer, med vilkår om tidsbegrænsning.

Det vil være et krav om, at du er velbehandlet, og at der indføjes en tidsbegrænsning på kortet som betyder, at kortet skal fornyes med jævne mellemrum.

Tidsbegrænsningen betyder primært, at du indenfor tidsfristen skal aflevere en lægeerklæring til politiet, hvorefter politimyndigheden træffer afgørelse, om du fortsat må føre bil.

For gruppe 1 køretøjer anbefaler Styrelsen for Patientsikkerhed sædvanligvis en tidsbegrænsning på 2 år, hvis der har været epilepsianfald i inden for de seneste 2 år. Hvis der er gået mellem 2 og 5 år uden anfald anbefales sædvanligvis en tidsbegrænsning på 3 år. Efter 5 år uden anfald kan kørekort udstedes eller fornyes uden tidsbegrænsning også selv om du er i anfaldsforebyggende behandling.

Jeg har Gruppe 1-kort og får epilepsi

Ved nydiagnosticeret epilepsi vil Styrelsen for Patientsikkerhed sædvanligvis anbefale 12 måneders kørselsforbud for gruppe 1 kategorierne. Du skal have været anfaldsfri alle 12 måneder, inden du kan køre igen.

Jeg har epilepsi og Gruppe 1-kort og får et epileptisk anfald

Hvis du har kendt epilepsi og får et epileptisk anfald, vil lægen udstede kørselsforbud i mindst 6 måneder.

Jeg har fået udstedt et kørselsforbud

Det er vigtigt, at du overholder de anvisninger lægen har givet dig.

Der findes forskellige muligheder for at afhjælpe de følger, som et kørselsforbud udstedt på baggrund af epilepsien kan føre med sig. Vi vil her nævne de mest almindeligt forekommende:

  • Kontakt til Jobcentret: Dit kommunale Jobcenter har medarbejdere ansat, som kan vejlede dig om de lovgivningsmæssige muligheder som findes indenfor beskæftigelseslovgivningen. Her kan det være særligt relevant at undersøge mulighederne for hjælp efter reglerne om personlig assistance. Vær dog opmærksom på, at Ankestyrelsen har afgjort, at et tidsbegrænset førerforbud ikke i den konkrete sag berettigede til personlig assistance til kørsel ved førerforbud. Har du gentagne førerforbud, bør det afprøves, om det kan udløse personlig assistance til kørsel, da der så ikke længere er tale om, at du forventes at køre igen, indenfor en overskuelig og afgrænset periode.

 

  • Kontakt til Socialforvaltningen: Her kan du få vejledning om dine muligheder for at få dækket de ekstraudgifter du evt. får til transport som følge af et kørselsforbud. Det er specifikt servicelovens § 100 som er relevant at drøfte med kommunen. Det kræver, at du i øvrigt opfylder betingelserne for dækning af ekstra udgifter. Det kan du læse mere om i afsnittet omhandlende merudgifter til voksne.

Hvem bestemmer om jeg må køre?

Det er politiet, der kan give et egentligt kørselsforbud.

Lægen skal give et lægeligt kørselsforbud i den periode, hvor lægen vurderer, at patienten ikke kan køre på betryggende måde. Hvis lægen ud fra patientens tilkendegivelser mener, at patienten vil følge det lægelige kørselsforbud, skal lægen blot skrive det i journalen. Hvis lægen vurderer, at patienten ikke vil overholde kørselsforbuddet, er lægen forpligtet til at indberette det til styrelsen for Patientsikkerhed.

Ved lægeligt kørselsforbud oplyser lægen om, hvornår du må køre bil igen.

Hvad sker der, hvis jeg ikke overholder et kørselsforbud?

Det er lægens pligt at udstede kørselsforbud hvis lægen bliver opmærksom på, at en patient udsætter andres liv eller helbred for nærliggende fare ved at føre motorkøretøj.

Hvis lægen vurderer, at patienten ikke er indstillet på at overholde det lægelige kørselsforbud, eller opdager at det ikke bliver fulgt, skal lægen som udgangspunkt indberette det til Styrelsen for Patientsikkerhed. Patientens samtykke indhentes, bortset fra de situationer, hvor der er tale om nærliggende fare for andre liv og helbred.

Lægen indberetter til Styrelsen for Patientsikkerhed, der vurdere på, om der er tale om nærliggende fare. Hvis der er det, vil Styrelsen kontakte politiet.

Politiet vil sædvanligvis bede Styrelsen for Patientsikkerhed om en sundhedsfaglig vurdering og vurderer styrelsen, at der permanent skal stoppes for kørsel, vil styrelsen anbefale politiet, at kørekortet inddrages.

Lægen må alene kontakte Styrelsen for Patientsikkerhed uden samtykke og ikke andre myndigheder som kommunens borgerservice.

I helt akutte situationer kan lægen videregive oplysninger direkte til politiet uden samtykke, når der er umiddelbare fare for patientens og/eller andre liv og helbred.

Jeg er uenig med læge og politi, hvor klager jeg?

Hvis du er uenig med lægen om et lægeligt førerforbud, kan du tale med lægen om at ”starte en kørekortsag”. Så bliver sagen behandlet som ved nyansøgning. Det vil sige at ansøgningen afleveres ved Borgerservice efter lægen har udfyldt kørekortattest. Heraf vil de særlige helbredsforhold, der kan have betydning for at køre bil, fremgå. Ansøgning afleveres i kommunen og kommunen sender sagen videre til politiet, hvis der er helbredsmæssige forhold at tage hensyn til ud over det almindelige. Politiet vil herefter inddrage Styrelsen for Patientsikkerhed, som anbefaler en afgørelse op baggrund af de sundhedsfaglige forhold.

Når politiet har truffet afgørelse, kan der klages over afgørelsen til politiet, der oversender sagen til Færdselsstyrelsen, der træffer afgørelse i klagesager.

Kan jeg få fornyet mit kørekort?

For at få fornyet kørekort til Gruppe 1 skal du have været anfaldsfri i mindst 12 måneder inden fornyelsen.

Jeg skal have ændret i min medicin

Ved nedtrapning eller ændring i den anfaldsforebyggende behandling, kan et kørselsforbud være relevant i en periode; det afhænger af ændringens karakter.

Jeg skal trappes ud af medicin

Hvis du på lægelig anbefaling trappes ud af din epilepsimedicin for seponering, må du sædvanligvis ikke køre bil under nedtrapningen og i mindst 6 måneder efter seponering.

Hvis du uden lægelig anbefaling afslutter antiepileptisk behandling, og der kommer anfald efter seponeringen, anbefaler Styrelsen for Patientsikkerhed sædvanligvis, at du betragtes som nydiagnosticeret med epilepsi. I så fald anbefales kørselsforbud i 12 måneder.

Jeg har kun anfald i sovende tilstand

Hvis du kun har haft anfald i sovende tilstand, må du køre, når anfaldsmønstret har fundet sted over en periode på minimum 1 år. Det skal attesteres af egen læge eller en speciallæge i neurologi.

Jeg er fyldt 75 år

Der er ikke noget krav om fornyelse af kørekort ved 75 år eller mere, så det obligatoriske lægetjek udgår.  Kørekortet gælder i 15 år.

Men hvis der er helbredsforhold med betydning for kørekortet og hvor det er tidsbegrænset på grund af f.eks. epilepsi, vil det fortsat være tidsbegrænset også efter man er fyldt 75 år. Kørekortet skal fortsat fornyes i overensstemmelse med den tidsbegrænsning, man har og der skal afleveres lægeattest ved ansøgning om fornyelse.

Jeg har haft anfald, men falder udenfor definitionen på epilepsi

I relation til kørekortregler jfr. Bekendtgørelse samt Vejledning, er du omfattet af reglerne for kørekort ved epilepsi, når du har haft 2 eller flere epileptiske anfald inden for en periode på 5 år. Hvis der er gået mere end 5 år mellem dine anfald falder du udenfor definitionen på epilepsi og skal vurderes efter reglerne om enkeltstående epileptiske og epilepsilignende anfald, hvor reglerne er mindre restriktive end ved epilepsi.

Enkeltstående provokeret anfald

Ved et enkeltstående, provokeret epileptisk anfald anbefaler Styrelsen for Patientsikkerhed, at der bør udstedes forbud mod kørsel indtil du er neurologisk udredt. For at kørselsforbuddet kan ophæves, skal der være en udtalelse fra en speciallæge i neurologi eller neurokirurgi, der anbefaler at førerforbuddet ophæves.

Provokeret anfald er et anfald, som åbenlyst skyldes en kendt årsag, og hvor det er muligt at undgå, at det sker igen. Anfald som følge af for lidt søvn eller for meget alkohol, anses ikke for at være provokeret anfald, da den situation kan ske igen.

Enkeltstående uprovokeret anfald

Hvis du får et enkeltstående, uprovokeret anfald – altså et anfald som du ikke kender årsagen til, eller årsagen er en hændelse, som kan ske igen – og du ikke har kendt epilepsi, vil du sædvanligvis få kørselsforbud i mindst 6 måneder.

Inden du igen må køre, skal der normalt foretages en neurologisk speciallægevurdering.

Jeg får sløvende medicin – for eksempel benzodiazepin

Hvis der udstedes benzodiazepiner eller benzodiazepinlignende midler med halveringstid på over 10 timer, vil den læge, der udskriver præparatet sædvanligvis udstede kørselsforbud i den tid, behandlingen varer.

Der er en undtagelse, hvis du får medicinen mod epilepsi. Hvis du på grund af epilepsi er i langtidsvirkende behandling med f.eks. Frisium eller Rivotril vil den læge, der udskriver medicinen til dig nøje vurdere på, om der er symptomer på kognitiv påvirkning.

Undtagelsen gælder kun, hvis du har Gruppe1 kørekort, da du ikke kan køre Gruppe 2 køretøjer, hvis du er medicineret mod epilepsi.

Nogle lægemidler sløver centralnervesystemet og kan påvirke evnen til at færdes sikkert i trafikken. Som regel er medicinen mærket med en rød advarselstrekant, der viser, at lægemidlet virker sløvende, og at du derfor skal udvise forsigtighed ved bilkørsel.

Men der findes også epilepsimedicin, der ikke er mærket med rød advarselstrekant, som alligevel kan være trafikfarlig. Det er derfor vigtigt, altid at være opmærksom på, hvordan du føler dig påvirket af din medicin. Du kan læse mere om trafikfarlig medicin på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside.

Du kan læse mere på Retsinformation.dk, hvor du skal være særlig opmærksom på afsnit 7.1.2. Reglerne er omtalt i Styrelsens for Patientsikkerheds Vejledning om helbredskrav til kørekort.

Cannabisholdige lægemidler

Cannabis er i henhold til dansk lovgivning ikke forenelig med bilkørsel, hvis det ikke er indtaget i henhold til en lovlig recept. Indholdet af tetrahydrocannabinol (THC) i blodet må ikke overstige 0,001 mg THC pr. kg blod.

Der kan dog udstedes eller fornyes kørekort, så længe cannabis som lægemiddel er indtaget både i overensstemmelse med recepten og den ordinerede læge vurderer, at det er forsvarligt at køre bil.

Ved øgning i dosis eller ved starten af behandlingen vil lægen sædvanligvis udstede et kørselsforbud, ofte 2 til 4 uger, men det afhænger af en konkret lægefaglig vurdering. Hvis lægen vurderer at du vil være påvirket under kørsel, eller der blot er tvivl om det, bør lægen udstede kørselsforbud så længe behandlingen varer.

Hvor finder jeg lovtekster og retningslinjer?

På politiets hjemmeside kan du læse mere om proceduren ved ansøgning om kørekort.

Her kan du se en oversigt over Kørekortbekendtgørelsen på Retsinformation. Her kan du læse den hele tekst

Her kan du læse cirkulæret om kørekort på Retsinformation

Her kan du læse Styrelsens for Patientsikkerheds Vejledning om helbredskrav til kørekort

Du kan læse om trafikfarlig medicin på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside.

Du kan læse om de særlige administrative regler, der er for epilepsipatienter som behandles med benzodiazepiner og benzodiazepinlignende midler, på Retsinformation.dk Disse regler er også omtalt i Styrelsen for Patientsikkerheds Vejledning om helbredskrav til kørekort

Her har vi lavet nogle personeksempler, hvor du måske kan finde en, der er i samme situation som dig.

37-årige Bettina har kørekort, men får epilepsi

Bettina er 37 år og arbejder som pædagogmedhjælper. Hun har kørekort. Da hun for anden gang er havnet på skadestuen efter et generaliseret krampeanfald, får hun stillet diagnosen epilepsi, og bliver sat i behandling med epilepsimedicin. Hvad sker der nu med Bettinas kørekort?

Svar:

Bettina får udstedt et kørselsforbud af neurologen, som betyder, at hun ikke må køre i 12 måneder. Karantæneperiodens start tæller fra det tidspunkt hun bliver sat i medicinsk behandling.

45-årige Jørgen kører truck på arbejde, men får epilepsi.

Jørgen er 45 år og arbejder som bryggeriarbejder på Carlsberg, hvor han blandt andet kører truck. Han har kørekort. Han får konstateret en fokal epilepsi efter han flere gange er blevet bragt til skadestuen med anfaldssymptomer. Epilepsien stammer fra en godartet tumor i hjernen. Alt tyder på, at det bliver svært for ham at blive anfaldsfri.

Svar:

Jørgen må hverken kører bil eller truck så længe han har anfald.

Du har mulighed for rådgivning

Hvis du er medlem af Epilepsiforeningen er du velkommen til at kontakte vores socialrådgiver. Hvis du ikke er medlem kan du bliver det her – det koster blot 275 kr. for et år.