Registrering og beskrivelse af anfald
Da en person med anfald ofte ikke selv kan beskrive, hvad der er sket, på grund af påvirkning af bevidstheden under anfaldet, er det vigtigt, at pårørende/andre vidner beskriver deres iagttagelser. Den pårørendes beskrivelse sammenholdes med personens egen oplevelse af anfaldet.
Hvis det er muligt kan en optagelse af anfald på fx mobiltelefon være et nyttigt supplement til beskrivelse af anfald. Det er vigtigt, at man kan se hele kroppen og øjnene på filmen.
Vær opmærksom på, at epileptiske anfald beskrives i tre dele.
- Før anfald – Hvad foretog personen sig, da anfaldet startede (sov, lå, stod op eller i aktivitet)?
- Under anfald
a) Hvordan anfaldet starter – hvad er det første, der sker?
b) Symptomer under selve anfaldet – hvordan udvikler anfaldet sig?
c) Hvordan slutter anfaldet – hvor længe varer anfaldet? - Efter anfald – er personen hurtigt vågen eller sovende, forvirret og desorienteret?
Andre væsentlige oplysninger om anfaldet er:
- Er der påvirkning af bevidsthed (er personen vågen og kan svare eller pege relevant)?
- Er der påvirkning af sprogfunktion (kan personen svare med rigtige ord og betydning)?
- Er der påvirkning af motorik (kan personen bevæge sig normalt)?
- Er der været ufrivillig vandladning eller afføring?
- Er der bid i tungen eller kinden?
Husk at føre anfaldskalender
At følge hyppigheden af anfald over tid er nødvendig for at opnå behandlingssucces. Det er derfor vigtigt, at alle anfald registreres i en form for anfaldskalender. Denne skal medbringes til kontrol, så lægen kan være med til at vurdere effekten af den antiepileptiske medicin. Hvis der er flere end en type anfald markeres de i anfaldskalenderen med hvert deres symbol. Hvis der er et bestemt tidspunkt på dagen, ved menstruation eller lignende, noteres dette også.
På vores side med materialer kan du bestille gratis anfaldskalender og pjecer, der kan hjælpe med korrekt anfaldsobservation. Der findes også apps, hvor du kan registrere anfaldene.
Hvorfor er korrekt anfaldsbeskrivelse så vigtig?
Epileptiske anfald opdeles i forskellige grupper efter starten på anfaldet. Denne gruppering kaldes anfaldsklassifikation. Anfaldsklassifikation og anfaldstype er af afgørende betydning for at kunne vælge den rigtige behandling. Særligt er det vigtigt at adskille generaliserede og fokale anfald fra hinanden. Det kan til tider være vanskeligt at skelne mellem anfald med generaliseret start og fokal til bilateralt tonisk-klonisk anfald. Det er derfor detaljeret og korrekt anfaldbeskrivelse er så vigtig. Fejldiagnosticering af anfaldstype eller epilepsitype kan få behandlingsmæssige konsekvenser og være grund til, at medicinen ikke virker som forventet og i værste fald kan medføre en øgning i anfald.
Flere sider om anfald og epilepsi
Hvis du ved, hvad der fremkalder dine anfald, kan små justeringer i måden at leve på måske gøre en forskel.
Læs om klasifikation af anfald og om de tre anfaldstyper: Fokale og generaliserede anfald med ukendt start.
Få svar på de oftest stillede spørgsmål om epilepsi, årsgen, anfaldene og de forskellige typer epilepsi.
