Jeg skal søge arbejde, er der særlige ordninger, der kan hjælpe mig ind på arbejdsmarkedet?

Der findes særlige regler, som man i visse tilfælde kan benytte sig af for at sikre sig, at man kommer til samtale og får chancen for at komme ind på arbejdsmarkedet.

Fortrinsadgang

Mennesker med handicap, der har svært ved at få job på det almindelige arbejdsmarked, har mulighed for at benytte sig af fortrinsadgang. Fortrinsadgangen betyder, at ansøgeren er sikret at komme til jobsamtale, hvis der er tale om en offentlig arbejdsgiver, og hvis de uddannelsesmæssige krav er opfyldt. Der er efterfølgende en forhandlingspligt, hvor jobcentret sikrer, at det ikke er handicappet, der er årsag til afslaget.

Isbryderordning

Isbryderordningen kan benyttes, hvis du har et handicap og har en teoretisk eller faglig uddannelse af mindst 18 måneders varighed, men mangler erhvervserfaring inden for det område som uddannelsen kvalificerer til og derfor har svært ved at få et job. Isbryderordningen giver mulighed for job med løntilskud i op til 12 måneder. Ansættelse skal ske inden der er gået 2 år efter du er uddannet.

OBS under ansættelsen optjener du ikke til en ny periode med dagpengeret.