Epilepsi og psykiske problemer
Oplevelsen af kontroltab i forbindelse med et anfald er væsentligt for at forstå, hvorfor epilepsi kan være en stor psykisk belastning. Det er angstfremkaldende ikke at have styr over sin krop og sin bevidsthed, og det kan være en stor belastning ikke at vide, hvornår det næste anfald kommer.
Hyppighed og årsager til psykiatrisk komorbiditet
Årsagerne til psykiatrisk komorbiditet kan være et sammenspil af flere faktorer. Blandt andet kan stress, sociale begrænsninger, stigmatisering, bivirkninger af epilepsimedicinen, genetiske årsager og selve epilepsien medvirke til de psykiske sygdomme.
Tristhed og irritabilitet er velkendte fænomener i tiden op til og efter et anfald. Her skal man være særlig opmærksom på en øget risiko for selvmord. Derudover kan der opstå psykoser i relation til anfald eller som bivirkning til epilepsimedicinen.
Hverdagen med epilepsi og psykiatriske kormorbiditeter
Det kan være meget svært at erkende de begrænsninger, der er forbundet med epilepsi. Hos personer, der har haft en svært behandlelig epilepsi i mange år, er der ofte tale om en lang glidende overgang, hvor personen gradvist mister færdigheder, og får problemer med at få ressourcerne til at slå til.
Hvis epilepsien debuterer i voksenalderen, kan det være svært at skulle erkende de nye livsvilkår, man pludselig får. En person, der ikke accepterer, at livet må håndteres anderledes på grund af de udfordringer som epilepsien giver, risikerer at få mange nederlag, fordi vedkommende ikke kan eller vil kompensere for de begrænsninger, der opstår. Følelsen af ensomhed og af at være anderledes optræder hyppigt hos personer, der har det svært med deres epilepsi.
For nogle er det at få epilepsianfald forbundet med et psykisk traume. Nogle oplever krisereaktioner som vrede, frustration, sorg mv. i tiden efter diagnosen. Men med tiden falder der ofte mere ro på i takt med, at den medicinske behandling virker, og fordi man lærer at leve med sine anfald.
Depression
Depressionssymptomer kan opstå på alle tidspunkt i livet. Jo mere man ved om sin sygdom, desto bedre kan man tage vare på sig selv i tide. Man kan måske være tilbøjelig til at opfatte symptomerne som en naturlig reaktion på et liv med pludselige og uforudsigelige anfald eller som bivirkning til epilepsimedicinen. Det er imidlertid ikke nødvendigvis tilfældet.
De depressionssymptomer, du skal være opmærksom på, og som er karakteristiske for personer med epilepsi, er blandt andet: nedstemthed, følelse af håbløshed, hyppig gråd, lav selvfølelse, irritabilitet m.m. Nævn det for epilepsilægen, hvis du oplever nogle af disse symptomer.
Det er vigtigt at snakke med sin læge om symptomerne, uanset om de skyldes psykiatriske komorbiditeter eller bivirkninger fra epilepsimedicinen.
Angst
Angst er mere udbredt blandt mennesker med epilepsi end i befolkningen som helhed. Som ved depression kan der være flere årsager. Angst kan optræde som en reaktion på diagnosen epilepsi. Nogle udvikler angst i forbindelse med, at epilepsidiagnosen er stillet, eller efter at have oplevet det første anfald. Den usikkerhed, det medfører, at et anfald kan komme på et hvilken som helst tidspunkt og ethvert sted uden advarsel, er et centralt punkt for angst. Især unge bliver bekymrede for social afvisning på grund af deres tilstand.
Livslinien
Rådgivning på Livslinien
Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen. Du er ikke alene og der sidder nogen klar til at hjælpe, hvis tankerne bliver tunge.
- Du kan kontakte Livsliniens telefonrådgivning, 70 201 201 alle årets dage fra kl. 11-05
- Du kan kontakte Livsliniens chatrådgivning mandag, tirsdag, onsdag, torsdag og fredag kl. 17-21 samt lørdag og søndag kl. 13-17
