Langt den største del af tiden er epilepsi usynlig, og der kan være langt mellem anfaldene, men at personen kun har få anfald, betyder ikke, at der ikke er psykiske eller kognitive begrænsninger. Epilepsi kan være forbundet med en lang række psykiske og kognitive problemstillinger.
Oplevelsen af kontroltab i forbindelse med et anfald er væsentligt for at forstå, hvorfor epilepsi kan være en stor psykisk belastning. Det er angstfremkaldende ikke at have styr over sin krop og sin bevidsthed, og det kan være en stor belastning ikke at vide, hvornår det næste anfald kommer.
Tristhed og irritabilitet er velkendte fænomener i tiden op til et anfald. Undersøgelser viser, at personer med epilepsi har forøget risiko for at få en depression, og ved et epileptisk anfald kan der optræde psykoser enten før eller lige efter anfaldet. Personer med epilepsi har også forøget risiko for at udvikle angst, og de har dobbelt så stor risiko for at begå selvmord, end resten af befolkningen.
Læs om angst, depression og psykose hos mennesker med epilepsi
Det kan være meget svært at erkende de begrænsninger, der er forbundet med epilepsi. Hos personer der har haft en svært behandlelig epilepsi i mange år, er der ofte tale om en lang glidende overgang, hvor personen gradvist mister færdigheder, og får problemer med at få ressourcerne til at slå til.
Hvis epilepsien debuterer i voksenalderen, er det svært at skulle erkende de nye livsvilkår, man pludselig får. En person der ikke accepterer, at livet må håndteres anderledes på grund af de vanskeligheder som epilepsien giver, risikerer at få mange nederlag, fordi vedkommende ikke kan eller vil kompensere for de begrænsninger, der opstår. Følelsen af ensomhed og af at være anderledes optræder hyppigt hos personer, der har det svært med deres epilepsi.
