Sygehusvalg

Du bestemmer selv, hvilket hospital du vil undersøges eller behandles på. Og du har ret til at blive udredt indenfor 1 måned (det vil sige 30 dage). Hvis ventetiden overstiger 1 måned, har du ret til at vælge behandling på et privathospital. Hvis du benytter dig af det frie sygehusvalg og søger dækning af transportudgifter, skal du påregne max at få udbetalt, hvad du eventuelt ville få udbetalt, hvis du blev behandlet på det nærmest mulige hospital.

Retten til hurtig udredning

Du har ret til at få undersøgt hvad du fejler inden for 1 måned – hvis det er fagligt muligt. Kan hospitalet ikke udrede dig indenfor 1 måned, skal din bopælsregion undersøge, om andre offentlige hospitaler eller de private hospitaler som de samarbejder med, kan foretage udredningen. Hvis ikke det er muligt, har du ret til at blive udredt på et privathospital.

Hvis udredningen tager mere end 1 måned, skal du have en udredningsplan. Planen skal indeholde oplysninger om næste undersøgelse og om muligt øvrige undersøgelser.

Frit sygehusvalg

Frit sygehusvalg betyder, at du selv vælger hvilket offentligt hospital lægen skal henvise dig til, når du har brug for undersøgelse eller behandling.

Din egen læge – eller lægen på sygehuset – skal henvise til det offentlige sygehus, du vælger.

I praksis udøves det frie sygehusvalg typisk ved, at du vælger et sygehus i samråd med den henvisende læge, oftest en praktiserende læge eller speciallæge, som sender henvisningen til dit valgte sygehus. Din egen læge har en forpligtelse til at henvise patienten til det sygehus, som patienten ønsker jf. sygehusbekendtgørelsens § 15, stk. 5.

Hvis du allerede er i udredning eller behandling på et sygehus, fx efter akut indlæggelse, kan du vælge at fortsætte behandlingen på et andet sygehus. Hvis du allerede har benyttet retten til frit sygehusvalg, kan du igen vælge at gøre brug af retten til frit sygehusvalg og blive henvist til et andet sygehus. Det kan fx være i det tilfælde, hvor ventetiden på det valgte sygehus viser sig at være længere, end du forventede.

Du kan læse mere om frit sygehusvalg her.

Få svar på dine spørgsmål om sygehusvalg

Herunder besvarer vi nogle ofte stillede spørgsmål om frit sygehusvalg.

Hvad gør jeg hvis lægen ikke vil henvise mig?

Du har ret til at vælge hvilket offentligt sygehus, du vil behandles på. Egen læge kan jfr. Sygehusbekendtgørelsens §15 stk. 2 ikke afvise at henvise dig til andet sygehus. Hvis lægen ikke efterkommer dit ønske, kan du kontakte en patientvejleder i din region for yderligere oplysninger om dine rettigheder.

Du kan finde patientvejlederen i din region på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Hvis du er medlem af Epilepsiforeningen kan du også kontakte vores rådgivning.

Er der situationer, hvor jeg ikke har ret til frit sygehusvalg?

Hvis du bliver akut indlagt, indlægges du på det nærmeste sygehus; der kan også være få særlige situationer, f.eks. at din sygdom kræver ekspertise. Ellers har du ret til at vælge, hvor du vil behandles.

Din ret til frit sygehusvalg skal i udgangspunktet imødekommes, men der er undtagelser. Et sygehus kan afvise dig, hvis det kan begrundes i kapacitetsmæssige årsager, og hvis væsentlige hensyn til patienter med bopæl i sygehusets optageområde ellers ville blive tilsidesat, jf. sundhedslovens § 86, stk. 2. Ligeledes er det muligt at afvise patienter fra andre regioner, hvis væsentlige hensyn til patienter med bopæl i den region, hvori sygehuset er beliggende, ellers vil blive tilsidesat.

Hvornår har jeg ret til at vælge et privathospital (udvidet frit sygehusvalg)?

Hvis du skal vente på behandling på et offentligt sygehus mere end 1 måned har du ret til at vælge behandling på et privat hospital, som har indgået aftale med Danske regioner om behandlingen. Det kaldes udvidet frit sygehusvalg.

På sygehusvalg.dk kan du finde privathospitaler og klinikker.

Kan jeg selv vælge, at jeg vil til behandling eksempelvis på Epilepsihospitalet Filadelfia?

Ja, det kan du. På Epilepsihospitalet Filadelfia kan de afvise dig, hvis ikke de har kapacitet til at behandle dig eller vurderer, at du ikke har behov for højt specialiseret behandling. Men den behandlende læge i regionen eller den praktiserende læge kan altså ikke afvise at henvise dig.

Du kan bede regionssygehuset om at henvise dig, og vil sygehuset ikke det, kan du bede din praktiserende læge henvise dig. Hvis ingen vil henvise dig, kan du kontakte patientrådgiveren på det sygehus, hvor du går til behandling eller du kan klage til Styrelsen for Patientsikkerhed.

Sagt med andre ord skal du ikke affinde dig med ikke at blive henvist til Filadelfia, hvis du synes det er det, du har behov for.

Du kan læse mere om Epilepsihospitalet Filadelfia her.

Kan jeg få betalt transport til behandling?

Som hovedregel sørger man selv for – og betaler selv – for at komme til og fra behandling på hospital. Der er dog visse undtagelser, bl.a.:

  • Hvis du har brug for ambulancetransport
  • Hvis du har mere end 50 km til det hospital, lægen mener kan varetage den nødvendige behandling
  • Hvis du er pensionist og udgiften overstiger kr. 48 tur/retur for billigst mulige transportmulighed (2024).

Kan jeg få dækket udgifter til transport til behandling ved frit sygehusvalg?

Hvis du har benyttet dig af det frie sygehusvalg, kan du få dækket hvad der svarer til udgiften til det nærmeste hospital, lægen mener kan varetage din behandling og du opfylder betingelserne. Den udgift, der ligger ud over, skal du selv afholde.

Jeg er ledsager på hospitalet, kan jeg få dækket mine udgifter?

Som udgangspunkt er det hospitalet, der er forpligtet til at passe både børn og voksne under indlæggelse. Alligevel har mange ledsager med dels for tryghedens skyld, dels for at ledsager kan få de nødvendige informationer samt være den, der sikrer kommunikationen mellem parterne, så misforståelser undgås. Du kan drøfte med hospitalet, om der er behov for at du er med og om hospitalet i så fald kan give tilskud til dine eventuelle udgifter – se afsnittet  ”ledsager for voksne” nedenfor.

Ledsager for børn

Hvis der er mere end 50 km til det behandlende sygehus, kan du søge om dækning af transportudgifter ved transportkontoret på sygehuset. Hvis der er mindre end 50 km til sygehuset, kan udgiften i visse tilfælde søges dækket som en merudgift efter Barnets Lov §86, hvis de øvrige betingelser for dækning er opfyldt.

Hvis du skal ledsage dit barn under 18 år til undersøgelse/behandling/indlæggelse, vil du som hovedregel kunne få kompensation for tabt arbejdsfortjeneste efter Barnets Lov §87. Se afsnittet om kompensation for tabt arbejdsfortjeneste

Ledsager for voksne

Hvis den behandlende læge vurderer, at du skal have ledsager med, kan også ledsageren – og i visse tilfælde mere end én ledsager – få dækket transportudgifter.

Hvis behandlende læge mener det er nødvendigt at du har ledsager under selve indlæggelsen, kan din ledsager få tilbud om ophold. Hvis ikke det er vurderet lægeligt nødvendigt, kan I drøfte med afdelingen, om det er muligt at ledsager får ophold på patienthotellet og ellers kan ledsageren være henvist til anden overnatning.

Du kan kontakte den afdeling, hvor du skal til ambulant behandling eller indlægges og få afklaret dine eventuelle muligheder for at have ledsager med. Du kan også kontakte patientvejlederen. Du kan finde patientvejlederen i din region på Sundhedsstyrelsens hjemmeside

Vær opmærksom på, at der ikke kan udbetales kompensation for tabt arbejdsfortjeneste til ledsagere til voksne i forbindelse med undersøgelser, kontroller og indlæggelser, som der kan til forældre, der ledsager deres børn under 18 år.

Hvor kan jeg klage?

Du kan klage over afslag på frit sygehusvalg, udredning og udvidet frit sygehusvalg og indholdet af regionens oplysninger om reglerne til Styrelsen for Patientsikkerhed.

Du kan finde flere oplysninger om klage på Styrelsens hjemmeside.