Du kan ikke få udstedt Gruppe 2 kørekort, hvis du er i anfaldsforebyggende behandling.

Kørekort kan kun udstedes, fornyes eller bevares for ansøgere efter en anfaldsfri periode på mindst 10 år uden antiepileptisk (anfaldsforebyggende) behandling. Det betyder, at du ikke kan få Gruppe 2 kørekort så længe du har en behandlingskrævende epilepsi

Hvis du har epilepsi, kan du ikke køre Gruppe 2 køretøjer, da du sædvanligvis skal være både anfalds- og medicinfri i 10 år, før du kan erhverve, eller få fornyet sit Gruppe 2 kørekort.

Hvis du allerede har kørekort til Gruppe 2 kategorier, som ikke er udløbet, er der ikke noget krav om lægeligt førerforbud, hvis du i en længere årrække har været symptomfri og stabil på den anfaldsforebyggende behandling; lægen skal vurdere, at der ikke umiddelbart er nogen nærliggende fare.

Når kørekortet skal forlænges, skal du opfylde kravene for fornyelse af kørekort til Gruppe 2.

Styrelsen for Patientsikkerhed anbefaler, at du skal være både anfalds- og medicinfri i 10 år for at køre kategori 2 køretøjer. Af Vejledning om helbredskrav fremgår, at lægen bør give et kørselsforbud i 10 år.

Du vil ikke kunne fortsætte med at køre, men får som udgangspunkt et lægeligt kørselsforbud i 10 år. Da du vil have førerforbud mange år frem i tiden, skal du være opmærksom på de muligheder, der findes i lovgivningen for at afhjælpe situationen. Det kan eksempelvis være, at du søger din kommune om hjælp til omskoling efter revalideringsbestemmelserne. Vær også opmærksom på, om der er mulighed for omplacering til andet arbejde på din arbejdsplads.

Epilepsiforeningen har udarbejdet en rapport over konsekvenserne af, at chaufførerne ikke kan få fornyet deres gruppe 2 kørekort. Du kan læse rapporten her 

Hvis du har gruppe 2-kørekort og kørekortreglerne giver dig problemer, så vil Epilepsiforeningen gerne høre din historie. Kontakt vores socialrådgiver via formularen på denne side.

For at få fornyet dit Gruppe 2 kørekort, skal du som udgangspunkt have været anfalds- og medicinfri i 10 år. Hvis du fortsat er medicineret, er det ikke muligt at få fornyet kørekortet. Hvis du er stoppet med medicin, kan der vurderes på om perioden hvor du skal være medicin- og anfaldsfri kan afkortes. Der kan ske reduktion i længden af kørselsforbuddet, hvis der er gode prognoseindikatorer. Det forudsætter, at der påbegyndes en kørekortsag, altså lægen udfylder en kørekortattest og sagen behandles på samme måde som ved en ny ansøgning, hvor der er helbredsmæssige forhold, der kan have betydning for evnen til at køre

For Gruppe 2 kategorier, herunder erhverv B og D, hvor der har været observeret en 10-årig symptomfri periode uden medicinsk behandling, vil Sundhedsstyrelsen sædvanligvis anbefale kørekort udstedt uden særlig tidsbegrænsning.

Hvis der er gode prognoseindikatorer, kan der ske reduktion af kørselsforbuddet. Det forudsætter, at der påbegyndes en ”kørekortsag”. Så bliver sagen behandlet som ved nyansøgning. Det vil sige at ansøgningen afleveres ved Borgerservice efter lægen har udfyldt kørekortattest. Heraf vil de særlige helbredsforhold, der kan have betydning for at køre bil, fremgå. Ansøgning afleveres i kommunen og kommunen sender sagen videre til politiet, hvis der er helbredsmæssige forhold at tage hensyn til ud over det almindelige. Politiet vil herefter inddrage Styrelsen for Patientsikkerhed, som anbefaler en afgørelse på baggrund af de sundhedsfaglige forhold.

Når politiet har truffet afgørelse, kan der klages over afgørelsen til politiet, der oversender sagen til Færdselsstyrelsen, der træffer afgørelse i klagesager.

I relation til kørekortregler jfr. Bekendtgørelse samt Vejledning, er du omfattet af reglerne for kørekort ved epilepsi, når du har haft 2 eller flere epileptiske anfald inden for en periode på 5 år. Hvis der er gået mere end 5 år mellem dine anfald falder du udenfor definitionen på epilepsi og skal vurderes efter reglerne om enkeltstående epileptiske og epilepsilignende anfald, hvor reglerne er mindre restriktive end ved epilepsi.

Enkeltstående uprovokeret anfald

Hvis det drejer sig om Gruppe 2 kørekort, og du får et enkeltstående, uprovokeret anfald – altså et anfald som du ikke kender årsagen til, eller årsagen er en hændelse, som kan ske igen – og du ikke har kendt epilepsi, anbefales kørselsforbud indtil tilfældet er udredt neurologisk og en aktuel udtalelse fra speciallæge i neurologi eller neurokirurgi anbefaler ophævelse. Der skal faglige grunde til at antage at gentagelsesrisikoen er uvæsentlig og det skal være meget veldokumenteret.

Enkeltstående uprovokeret anfald

Ved et enkeltstående, uprovokeret epileptisk anfald skal du påregne kørselsforbud i minimum 5 år.  I de 5 år må du ikke få anfaldsforebyggende behandling, hvis kørselsforbuddet skal ophæves. En speciallæge i neurologi skal anbefale, en ophævelse af forbuddet.

Perioden kan afkortes, hvis der er gode prognoseindikatorer under forudsætning af, at lægen starter en ”kørekortsag”. Det betyder, at sagen behandles som hvis du på ny søgte om kørekort. Lægen udfylder attest, som afleveres i kommunen, som sender den til politiet, som vil inddrage Styrelsen for Patientsikkerhed, inden der træffes afgørelse om, om du kan køre igen inden der er gået 5 år.

Det er vigtigt, at du overholder de anvisninger lægen har givet dig.

Der findes forskellige muligheder for at afhjælpe de følger, som et kørselsforbud udstedt på baggrund af epilepsien kan føre med sig. Vi vil her nævne de mest almindeligt forekommende:

Kontakt til Jobcentret: Dit kommunale Jobcenter har medarbejdere ansat, som kan vejlede dig om de lovgivningsmæssige muligheder som findes indenfor beskæftigelseslovgivningen. Her kan det være særligt relevant at undersøge mulighederne for hjælp efter reglerne om personlig assistance. Vær dog opmærksom på, at Ankestyrelsen har afgjort, at et tidsbegrænset førerforbud ikke i den konkrete sag berettigede til personlig assistance til kørsel ved førerforbud. Har du gentagne førerforbud, bør det afprøves, om det kan udløse personlig assistance til kørsel, da der så ikke længere er tale om, at du forventes at køre igen, indenfor en overskuelig og afgrænset periode.

Kontakt til Socialforvaltningen: Her kan du få vejledning om dine muligheder for at få dækket de ekstraudgifter du evt. får til transport som følge af et kørselsforbud. Det er specifikt servicelovens § 100 som er relevant at drøfte med kommunen. Det kræver, at du i øvrigt opfylder betingelserne for dækning af ekstra udgifter. Det kan du læse mere om i afsnittet omhandlende merudgifter til voksne.
Hvem bestemmer om jeg må køre?

Det er politiet, der kan give et egentligt kørselsforbud.

Lægen skal give et lægeligt kørselsforbud i den periode, hvor lægen vurderer, at patienten ikke kan køre på betryggende måde. Hvis lægen ud fra patientens tilkendegivelser mener, at patienten vil følge det lægelige kørselsforbud, skal lægen blot skrive det i journalen. Hvis lægen vurderer, at patienten ikke vil overholde kørselsforbuddet, er lægen forpligtet til at indberette det til styrelsen for Patientsikkerhed.

Ved lægeligt kørselsforbud oplyser lægen om, hvornår du må køre bil igen.

Hvad sker der, hvis jeg ikke overholder et kørselsforbud?

Det er lægens pligt at udstede kørselsforbud hvis lægen bliver opmærksom på, at en patient udsætter andres liv eller helbred for nærliggende fare ved at føre motorkøretøj.

Hvis lægen vurderer, at patienten ikke er indstillet på at overholde det lægelige kørselsforbud, eller opdager at det ikke bliver fulgt, skal lægen som udgangspunkt indberette det til Styrelsen for Patientsikkerhed. Patientens samtykke indhentes, bortset fra de situationer, hvor der er tale om nærliggende fare for andre liv og helbred.

Lægen indberetter til Styrelsen for Patientsikkerhed, der vurdere på, om der er tale om nærliggende fare. Hvis der er det, vil Styrelsen kontakte politiet.

Politiet vil sædvanligvis bede Styrelsen for Patientsikkerhed om en sundhedsfaglig vurdering og vurderer styrelsen, at der permanent skal stoppes for kørsel, vil styrelsen anbefale politiet, at kørekortet inddrages.

Lægen må alene kontakte Styrelsen for Patientsikkerhed uden samtykke og ikke andre myndigheder som kommunens borgerservice.

I helt akutte situationer kan lægen videregive oplysninger direkte til politiet uden samtykke, når der er umiddelbare fare for patientens og/eller andre liv og helbred.

Jeg er uenig med læge og politi, hvor klager jeg?

Hvis du er uenig med lægen om et lægeligt førerforbud, kan du tale med lægen om at ”starte en kørekortsag”. Så bliver sagen behandlet som ved nyansøgning. Det vil sige at ansøgningen afleveres ved Borgerservice efter lægen har udfyldt kørekortattest. Heraf vil de særlige helbredsforhold, der kan have betydning for at køre bil, fremgå. Ansøgning afleveres i kommunen og kommunen sender sagen videre til politiet, hvis der er helbredsmæssige forhold at tage hensyn til ud over det almindelige. Politiet vil herefter inddrage Styrelsen for Patientsikkerhed, som anbefaler en afgørelse op baggrund af de sundhedsfaglige forhold.

Når politiet har truffet afgørelse, kan der klages over afgørelsen til politiet, der oversender sagen til Færdselsstyrelsen, der træffer afgørelse i klagesager.

Hvis der udstedes benzodiazepiner eller benzodiazepinlignende midler med halveringstid på over 10 timer, vil den læge, der udskriver præparatet sædvanligvis udstede kørselsforbud i den tid, behandlingen varer.

Der er en undtagelse, hvis du får medicinen mod epilepsi. Hvis du på grund af epilepsi er i langtidsvirkende behandling med f.eks. Frisium eller Rivotril  vil den læge, der udskriver medicinen til dig nøje vurdere på, om der er symptomer på kognitiv påvirkning.

Undtagelsen gælder kun, hvis du har Gruppe1 kørekort, da du ikke kan køre Gruppe 2 køretøjer, hvis du er medicineret mod epilepsi.

Nogle lægemidler sløver centralnervesystemet og kan påvirke evnen til at færdes sikkert i trafikken. Som regel er medicinen mærket med en rød advarselstrekant, der viser, at lægemidlet virker sløvende, og at du derfor skal udvise forsigtighed ved bilkørsel.

Men der findes også epilepsimedicin, der ikke er mærket med rød advarselstrekant, som alligevel kan være trafikfarlig. Det er derfor vigtigt, altid at være opmærksom på, hvordan du føler dig påvirket af din medicin. Du kan læse mere om trafikfarlig medicin på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside

Du kan læse mere på Retsinformation.dk, hvor du skal være særlig opmærksom på  afsnit 7.1.2. Reglerne er omtalt i Styrelsens for Patientsikkerheds Vejledning om helbredskrav til kørekort

Cannabisholdige lægemidler

Cannabis er i henhold til dansk lovgivning ikke forenelig med bilkørsel, hvis det ikke er indtaget i henhold til en lovlig recept.  Indholdet af tetrahydrocannabinol (THC) i blodet må ikke overstige 0,001 mg THC pr. kg blod.

Der kan dog  udstedes eller fornyes kørekort, så længe cannabis som lægemiddel  er indtaget både i overensstemmelse med recepten og den ordinerede læge vurderer, at det er forsvarligt at køre bil.

Ved øgning i dosis eller ved starten af behandlingen vil lægen sædvanligvis udstede et kørselsforbud, ofte 2 til 4 uger, men det afhænger af en konkret lægefaglig vurdering. Hvis lægen vurderer at du vil være påvirket under kørsel, eller der blot er tvivl om det, bør lægen udstede kørselsforbud så længe behandlingen varer.

På politiets hjemmeside kan du læse mere om proceduren ved ansøgning om kørekort.

Her kan du læse Kørekortbekendtgørelsen på Retsinformation.

Her kan du læse cirkulæret om kørekort på Retsinformation

Her kan du læse Styrelsens for Patientsikkerheds Vejledning om helbredskrav til kørekort

Du kan læse om trafikfarlig medicin på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside.

Du kan læse om de særlige administrative regler, der er for epilepsipatienter som behandles med benzodiazepiner og benzodiazepinlignende midler, på Retsinformation.dk Disse regler er også omtalt i Styrelsen for Patientsikkerheds Vejledning om helbredskrav til kørekort

48-årige Finn har epilepsi og er velmedicineret. Han har ikke haft anfald siden han var 17 år, men er fortsat medicinering ”for at være på den sikre side” og have muligheden for at køre lastbil efter de gamle regler før 2012.

Han har i sit arbejdsliv aldrig lavet andet end at køre lastbil. Han har været rigtig glad for sit arbejde, men mistede det i 2013 i forbindelse med at kørekortreglerne i 2012 blev ændret, så han ikke måtte være i medicinsk behandling for at køre. Hans fortsatte medicinering mod epilepsi, for at undgå kørselsforbud til sin personbil i en periode.

Det har lige siden været Finns ønske at komme tilbage til sit tidligere job, og arbejdsgiveren, som var glad for Hans og hans arbejdsindsats, er villig til at ansætte ham igen, hvis han kan køre lastbil. Må Finn køre lastbil igen efter de nye regler fra august 2017?

Svar:

Nej, det må han ikke selv om han er velmedicineret og stabil. Han skal som udgangspunkt være anfalds- og medicinfri i 10 år inden han må køre igen. Inden det lægelige kørselsforbud i 10 år kan ophæves, bør der være gennemført en neurologisk speciallægeundersøgelse, der skal vise normale forhold.

Mogens er 32 år og arbejder som buschauffør. Han bliver bragt til skadestuen efter at have fået sit første generaliserede krampeanfald. Hvad sker der nu med hans kørekort?

Svar:

Mogens må ikke køre, før han er blevet undersøgt og har fået stillet en diagnose. Et enkeltstående krampeanfald kan have mange andre årsager end epilepsi. Ved et enkeltstående, uprovokeret epileptisk anfald bør lægen udstede kørselsforbud i minimum 5 år. For at kørselsforbuddet kan ophæves, må Mogens ikke have fået anfaldsforebyggende medicin. Hvis det er epilepsi, må han indstille sig på, at han ikke må køre bus de næste mange år. Han skal have været både anfalds- og medicinfri i 10 år, inden han kan køre igen. Han skal derfor have et andet arbejde, og han kan evt. søge kommunen om hjælp til omskoling/revalidering

52 årige Peter arbejder som chauffør for en vognmand, der kører med blomster. Blomsterne er læsset i en stor lastbil.

Peter har haft epilepsi siden barndommen, og haft i alt 5 anfald. Det sidste anfald havde han som 16 årig i forbindelse med forsøg på udtrapning af medicin. Han har siden været velmedicineret og er stabil og uden symptomer af nogen art. Kan han fortsat køre?

Svar:

Hvis lægen vurderer, at der ikke er nogen nærliggende fare forbundet med kørslen, er der ikke noget krav om at han skal give et lægeligt kørselsforbud. Når kortet skal fornyes, skal Peter imidlertid opfylde betingelserne, det vil sige være anfalds- og medicinfri i minimum 10 år. Sagt med andre ord vil han ikke få fornyet sit kørekort.