Reglerne for Gruppe 2 kørekort

Du kan ikke få udstedt Gruppe 2 kørekort, hvis du er i anfaldsforebyggende behandling.

Som udgangspunkt kan du ikke få udstedt eller fornyet kørekort, før der er gået mindst 10 år uden epileptiske anfald. I den periode, må du ikke have været i anfaldsforebyggende behandling.

Opdateret februar 2023

Hvis du bliver diagnosticeret med epilepsi, får du et kørselsforbud, der som udgangspunkt er varigt.

Du vil ikke kunne fortsætte med at køre, men får som udgangspunkt et varigt kørselsforbud. Da du får varigt kørselsforbud, skal du være opmærksom på de muligheder, der findes i lovgivningen for at afhjælpe situationen. Det kan eksempelvis være, at du søger din kommune om hjælp til omskoling efter revalideringsbestemmelserne. Vær også opmærksom på, om der er mulighed for omplacering til andet arbejde på din arbejdsplads.

Epilepsiforeningen har udarbejdet en rapport over konsekvenserne af, at chaufførerne ikke kan få fornyet deres gruppe 2 kørekort. Du kan læse rapporten her 

Opdateret februar 2023

Du skal som udgangspunkt have 10 år uden anfald og uden medicinering, inden du kan få lov til at køre.

Opdateret februar 2023

Som udgangspunkt kan du ikke få udstedt eller fornyet kørekort, før der er gået mindst 10 år uden epileptiske anfald. I den periode, må du ikke have været i anfaldsforebyggende behandling.

Ved gode prognoseindikatorer, kan der ske reduktion i længden af kørselsforbuddet. Det kræver en neurologisk speciallægeudtalelse, der blandt andet indeholder en vurdering af at risikoen for nye anfald. Bemærk dog at du i så fald ikke må være i anfaldsforebyggende behandling, da der ikke kan udstedes kørekort, hvis du er i anfaldsforebyggende behandling

Opdateret februar 2023

Når du har epilepsi og ikke har været uden anfald og medicinsk behandling i mindst 10 år, kan du som udgangspunkt ikke få kørekort til gruppe 2.

Hvis du er ophørt med anfaldsforebyggende behandling, fordi du er erklæret rask, kan der ske en reduktion i længden af kørselsforbuddet, hvis de helbredsmæssige forhold taler for det. Det forudsætter, at der igangsættes en kørekortsag. Når der igangsættes en kørekortsag bliver ansøgningen behandlet på samme måde som ved udstedelse, bevarelse eller fornyelse af kørekort.

Opdateret februar 2023

I relation til kørekortregler jfr. Bekendtgørelse samt Vejledning, er du omfattet af reglerne for kørekort ved epilepsi, når du har haft 2 eller flere epileptiske anfald inden for en periode på 5 år. Hvis der er gået mere end 5 år mellem dine anfald falder du udenfor definitionen på epilepsi og skal vurderes efter reglerne om enkeltstående epileptiske og epilepsilignende anfald, hvor reglerne er mindre restriktive end ved epilepsi.

Enkeltstående provokeret anfald

Hvis det drejer sig om Gruppe 2 kørekort, og du får et enkeltstående, provokeret anfald, anbefales kørselsforbud indtil tilfældet er udredt neurologisk og en aktuel udtalelse fra speciallæge i neurologi eller neurokirurgi anbefaler ophævelse. Der skal faglige grunde til at antage at gentagelsesrisikoen er uvæsentlig og det skal være meget veldokumenteret.

Enkeltstående uprovokeret anfald

Ved et enkeltstående, uprovokeret epileptisk anfald skal du påregne kørselsforbud i minimum 5 år.  I de 5 år må du ikke få anfaldsforebyggende behandling, hvis kørselsforbuddet skal ophæves. En speciallæge i neurologi skal anbefale, en ophævelse af forbuddet.

Opdateret februar 2023

Det er vigtigt, at du overholder de anvisninger lægen har givet dig.

Hvis du får udstedt kørselsforbud på grund af epilepsi, se under afsnittet ”jeg har gr. 2 kørekort og får epilepsi”.

Hvis du falder udenfor definitionen på epilepsi – det gør du, hvis du ikke har haft 2 eller flere anfald indenfor en periode på 5 år – og har haft et enkeltstående anfald, kan du undersøge forskellige muligheder.

Hvis du har haft en provokeret anfald og skal have tilfældet udredt, kan du undersøge, om du kan køre sammen med en kollega, der kan køre bilen i den periode, hvor tilfældet udredes og en speciallæge i neurologi anbefaler at kørselsforbuddet ophæves; det kan også være, at der er mulighed for at du får anden funktion i firmaet.

Har du haft et uprovokeret anfald og får kørselsforbud i minimum 5 år, kan du undersøge, om firmaet kan tilbyde anden beskæftigelse i den tid, du har kørselsforbud eller om det er muligt, at en kollega kører bilen afhængigt af, hvad du beskæftiger dig med. Når der er udsigt til flere års kørselsforbud, kan du prøve, om du via jobcentret kan få bevilget en personlig assistent, der kan køre for dig. Opmærksomheden henledes dog på, at Ankestyrelsen har afgjort, at når der er udstedt midlertidigt kørselsforbud, kan man ikke få en personlig assistent til kørsel. Da det imidlertid er nødvendigt at en anden kører bilen, hvis du skal bibeholde din beskæftigelse, og der er tale om flere års kørselsforbud, kan det være et forsøg værd. Hvis du ikke kan bibeholde din beskæftigelse, se under afsnit ”jeg har gr. 2 kørekort og får epilepsi”.

Hvem bestemmer om jeg må køre?

Det er Færdselsstyrelsen – og i visse situationer politiet, der kan give et egentligt kørselsforbud.

Lægen skal give et lægeligt kørselsforbud i den periode, hvor lægen vurderer, at patienten ikke kan køre på betryggende måde. Hvis lægen ud fra patientens tilkendegivelser mener, at patienten vil følge det lægelige kørselsforbud, skal lægen blot skrive det i journalen. Hvis lægen vurderer, at patienten ikke vil overholde kørselsforbuddet, er lægen forpligtet til at indberette det til Styrelsen for Patientsikkerhed.

Ved lægeligt kørselsforbud oplyser lægen om, hvornår du må køre bil igen.

Hvad sker der, hvis jeg ikke overholder et kørselsforbud?

Det er lægens pligt at udstede kørselsforbud hvis lægen bliver opmærksom på, at en patient udsætter andres liv eller helbred for nærliggende fare ved at føre motorkøretøj.

Hvis lægen vurderer, at patienten ikke er indstillet på at overholde det lægelige kørselsforbud, eller opdager at det ikke bliver fulgt, skal lægen som udgangspunkt indberette det til Styrelsen for Patientsikkerhed. Patientens samtykke indhentes, bortset fra de situationer, hvor der er tale om nærliggende fare for andre liv og helbred.

Lægen indberetter til Styrelsen for Patientsikkerhed, der vurderer på, om der er tale om nærliggende fare. Hvis der er det, vil Styrelsen for Patentsikkerhed sende deres anbefaling videre til Færdselsstyrelsen og hvis kørslen umiddelbart skal stoppes, vil Styrelsen  for Patientsikkerhed anbefale politiet at kørekortet inddrages.

Lægen må alene kontakte Styrelsen for Patientsikkerhed uden samtykke og ikke andre myndigheder som kommunens borgerservice.

I helt akutte situationer kan lægen videregive oplysninger direkte til politiet uden samtykke, når der er umiddelbare fare for patientens og/eller andre liv og helbred.

Jeg er uenig med læge og politi, hvor klager jeg?

Hvis du er uenig med lægen om et lægeligt førerforbud, kan du tale med lægen om at ”starte en kørekortsag”. Så bliver sagen behandlet som ved nyansøgning. Det vil sige at ansøgningen afleveres ved Borgerservice efter lægen har udfyldt kørekortattest. Heraf vil de særlige helbredsforhold, der kan have betydning for at køre bil, fremgå. Ansøgning afleveres i Borgerservice, der sender sagen videre til Styrelsen for Patientsikkerhed, som vurderer på de helbredsmæssige forhold og videresender sin anbefaling til Færdselsstyrelsen, der træffer beslutning om, om du kan få lov til at køre.

Når Færdselsstyrelsen har truffet afgørelse, kan der klages over afgørelsen til Trafikstyrelsen, der træffer afgørelse i klagesager.

Opdateret februar 2023

Hvis du er medicineret mod epilepsi, kan du ikke køre gruppe 2 køretøjer.

Opdateret februar 2023

På Borger.dk, kan du læse mere om proceduren ved ansøgning om kørekort samt på Færdselsstyrelsen hjemmeside

Her kan du læse Kørekortbekendtgørelsen på Retsinformation.

Her kan du læse cirkulæret om kørekort på Retsinformation

Her kan du læse Styrelsens for Patientsikkerheds Vejledning om helbredskrav til kørekort

Du kan læse om trafikfarlig medicin på Styrelsen for Patientsikkerheds Vejledning om helbredskrav til kørekort

Du kan læse om de særlige administrative regler, der gælder for epilepsipatienter, som behandles med benzodiazepiner og benzodiazeoinlignende midler på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside, se afsnit 9.3.2

Opdateret februar 2023

48-årige Finn har epilepsi og er velmedicineret. Han har ikke haft anfald siden han var 17 år, men er fortsat medicinering ”for at være på den sikre side” og have muligheden for at køre lastbil efter de gamle regler før 2012.

Han har i sit arbejdsliv aldrig lavet andet end at køre lastbil. Han har været rigtig glad for sit arbejde, men mistede det i 2013 i forbindelse med at kørekortreglerne i 2012 blev ændret, så han ikke måtte være i medicinsk behandling for at køre. Hans fortsatte medicinering mod epilepsi, for at undgå kørselsforbud til sin personbil i en periode.

Det har lige siden været Finns ønske at komme tilbage til sit tidligere job, og arbejdsgiveren, som var glad for ham og hans arbejdsindsats, er villig til at ansætte ham igen, hvis han kan køre lastbil. Må Finn køre lastbil igen efter de nye regler fra oktober 2022?

Svar:

Nej, det må han ikke selv om han er velmedicineret og stabil. Han skal som udgangspunkt være anfalds- og medicinfri i 10 år inden han må køre igen. Inden det lægelige kørselsforbud i 10 år kan ophæves, bør der være gennemført en neurologisk speciallægeundersøgelse, der skal vise normale forhold. Finn kan heller ikke få lov at køre indtil kørekortet skal fornyes.

Mogens er 32 år og arbejder som buschauffør. Han bliver bragt til skadestuen efter at have fået sit første generaliserede krampeanfald. Hvad sker der nu med hans kørekort?

Svar:

Mogens må ikke køre, før han er blevet undersøgt og har fået stillet en diagnose. Et enkeltstående krampeanfald kan have mange andre årsager end epilepsi. Ved et enkeltstående, uprovokeret epileptisk anfald bør lægen udstede kørselsforbud i minimum 5 år. For at kørselsforbuddet kan ophæves, må Mogens ikke have fået anfaldsforebyggende medicin. Hvis det er epilepsi, må han indstille sig på, at han ikke må køre bus de næste mange år. Han skal have været både anfalds- og medicinfri i 10 år, inden han kan køre igen. Han skal derfor have et andet arbejde, og han kan evt. søge kommunen om hjælp til omskoling/revalidering

52 årige Peter arbejder som chauffør for en vognmand, der kører med blomster. Blomsterne er læsset i en stor lastbil.

Peter har haft epilepsi siden barndommen, og haft i alt 5 anfald. Det sidste anfald havde han som 16 årig i forbindelse med forsøg på udtrapning af medicin. Han har siden været velmedicineret og er stabil og uden symptomer af nogen art. Kan han fortsat køre?

Svar:

Nej Peter kan ikke få lov at køre, da han er medicineret.