Behandling med Vagus Nerve Stimulator (VNS)

Stimulatoren har en diameter på ca. 3-4 cm, og tykkelsen er omtrent den samme som to tikroner lagt oven på hinanden. Stimulatoren kan efterfølgende styres udefra med en trådløs forbindelse af en læge eller sygeplejerske. Stimulatoren kan også indstilles til, at man selv (eller en hjælper/pårørende) kan bruge en særlig magnet til at give ekstra stimulationer for at stoppe et anfald.
Stimulatoren kan indstilles til at virke på forskellige måder. Den mest almindelige måde er stimulation i 30 sekunder fulgt af 5 minutters pause. Dette fortsætter hele døgnet igennem. On- og off-tiderne kan variere fra person til person, og de afhænger af det opnåede resultat.

Den seneste VNS har den ekstra funktion, at den kan registrere en øget hjertefrekvens, der kan være forbundet med optakten til et epileptisk anfald. Når VNS registrerer en tilstrækkelig accelereret hjerterytme, sender den automatisk en elektrisk stimulation til vagusnerven, for at bremse anfaldet.

Effekt og bivirkninger

VNS er brugt i over 30 år, men kan kender ikke den nøjagtige virkningsmekanisme bag. Man kan heller ikke på forhånd vide, hvilke patienter der vil have effekt af behandlingen.

Virkningen af VNS stiger gradvist, og der er set stigende effekt op til fire år efter implantationen. VNS er ikke en helbredende behandling, men cirka 60% opnår halvering af deres anfald. Andre oplever, at deres anfald bliver mildere. Det er dog sjældent, man bliver anfaldsfri.

Nogle oplever, at VNS-behandlingen giver øget livskvalitet i form af f.eks. mindre alvorlige eller kortere anfald, bedre søvn, bedre humør og styrket hukommelse.
De hyppigste bivirkninger er hæshed, hoste eller kildrende fornemmelse i halsen, som opstår, fordi der kommer et lille elektrisk stød på halsnerven. Disse bivirkninger optræder kun, imens stimulationen er aktiveret og kan ofte mindskes ved at justere VNS’en så den giver mindre strøm.

Medicin og VNS

VNS helbreder ikke epilepsien, men er en tillægsbehandling, der kan bruges sammen med antiepileptisk medicin. VNS kan som regel ikke erstatte den antiepileptiske medicin, der hidtil har været brugt.

Afhængig af situationen og resultaterne kan lægen overveje at justere brugen af medicin efter en periode. Dette sker dog først, når VNS er fuldt kalibreret (som regel efter et år).

Hvor foregår udredning, operation og opfølgning

Der kræves ikke, som ved epilepsioperationer, en meget omfattende udredning. Mulighederne for VNS undersøges på Rigshospitalet, Aarhus Universitetshospital og på Epilepsihospitalet Filadelfia. VNS kan indopereres på Aarhus Universitetshospital og Rigshospitalet.

Opfølgning og justering af VNS foregår på de lokale epilepsiklinikker for voksne. For børn dog kun på Epilepsihospitalet Filadelfia.

Når personer med indopereret VNS har behov for at få foretaget MR-scanning skal dette ske i en særlig MR-scanner. Dette er muligt på Rigshospitalet, Aalborg Universitetshospital, Odense Universitetshospital, Aarhus Universitetshospital og Sjællands Universitetshospital