Behandling med Vagus Nerve Stimulator (VNS)

VNS behandling af epilepsi

Vagus Nerve Stimulation (VNS) er en tillægsbehandling til personer med medicinresistent epilepsi, hvor en “pacemaker til hjernen” kan medføre færre anfald, mindre alvorlige og/eller kortere anfald, samt kortere tid for at komme sig efter et anfald.

Ved VNS får den venstre kranienerve (vagusnerven), der løber langs halsen, små elektriske stød fra en stimulator, der ligner en pacemaker.

Vagus er græsk og betyder vagabond eller at strejfe. Det er et passende navn til denne nerve, som er ca. 60 cm lang hos voksne og ”strejfer rundt” i hele kroppen. Vagus nerven er en af de vigtigste kommunikationsbaner mellem kroppens store organer og hjernen.

De elektriske stød fra stimulatoren bevirker, at nerven producerer “kroppens egne” signaler. Disse signaler sendes til hjernen med det formål at bringe anfaldene under kontrol, at reducere deres antal, og at sikre hurtigere tid for at komme sig efter et anfald. Der løber ingen strøm eller elektricitet direkte ind i hjernen.

VNS kræver et kirurgisk indgreb, men der er ikke tale om en hjerneoperation. Stimulatoren placeres under huden under kravebenet. Apparatet har en diameter på ca. 3-4 cm, og tykkelsen er omtrent den samme som to tikroner lagt oven på hinanden. En ledning med stimuleringspunkter placeres under huden på halsen, hvor den forbindes med vagusnerven og med stimulatoren.

Stimulatoren kan indstilles til at virke på forskellige måder. Den mest almindelige måde er stimulation i 30 sekunder fulgt af 5 minutters pause. Dette fortsætter hele døgnet igennem. On- og off-tiderne kan variere fra person til person, og de afhænger af det opnåede resultat.

Den seneste VNS har den ekstra funktion, at den kan registrere en øget hjertefrekvens, der kan være forbundet med optakten til et epileptisk anfald. Når VNS registrerer en tilstrækkelig accelereret hjerterytme, sender den automatisk en elektrisk stimulation til vagusnerven, for at bremse anfaldet. 

Effekt og bivirkninger

VNS er virksom ved alle anfalds og epilepsityper.  Nogle patienter oplever dramatisk reduktion af anfald, svarende til at ca. 50 % af patienterne opnår ca. 50 % anfaldsreduktion og ca. 5-8% opnår fuld anfaldsfrihed. Nogle vil opleve en mindre reduktion i anfald, og andre opnår ingen reduktion i anfald. Nogle oplever at VNS behandlingen giver øget livskvalitet i form af f.eks. mindre alvorlige eller kortere anfald, bedre søvn, bedre humør og styrket hukommelse.

De hyppigste bivirkninger er ændringer af stemmen, ubehag i halsen, en følelse af kortåndet hed og hoste. Disse bivirkninger optræder kun, imens stimulationen er aktiveret.

Medicin og VNS

VNS helbreder ikke epilepsien, men er en tillægsbehandling, der kan bruges sammen med antiepileptisk medicin. VNS kan som regel ikke erstatte den antiepileptiske medicin, der hidtil har været brugt.

Afhængig af situationen og resultaterne kan lægen overveje at justere brugen af medicin efter en periode. Dette sker dog først, når VNS er fuldt kalibreret (som regel efter et år).

Hvor foregår udredning, operation og opfølgning

Der kræves ikke, som ved epilepsioperationer, en meget omfattende udredning. Hvis du ønsker at undersøge mulighederne for en VNS behandling kan du henvises til Rigshospitalet, Aarhus Universitetshospital, Glostrup hospital eller Epilepsihospitalet Filadelfia (for børn dog kun Rigshospitalet og Epilepsihospitalet Filadelfia). Det kan både foregå via den behandlende neurolog/børnelæge eller egen læge.

Det er ofte sådan, at har du været igennem et udredningsprogram for at afklare muligheder for epilepsioperation, og det viser sig du ikke kan opereres, vil VNS behandling ofte været noget af det der drøftes.

Når personer med indopereret VNS har behov for at få foretaget MR-skanning skal dette ske på en særlig afdeling på Aalborg Sygehus, Aarhus Sygehus eller på Rigshospitalet pga. særlige tekniske krav til MR-udstyret.

I Danmark kan du få implanteret VNS 2 steder: På Rigshospitalet og på Aarhus Universitetshospital.

Den videre opfølgning og behandling, inkl. programmering foregår på følgende afdelinger i DK:

Voksne:

  • Epilepsihospitalet Filadelfia i Dianalund
  • Epilepsiklinikken på Rigshospitalet, afdeling Glostrup og Blegdamsvej
  • Epilepsiklinikken Aahus Universitets Hospital
  • Epilepsiklinikken Odense Universitetshospital

Børn:

  • Epilepsihospitalet Filadelfia i Dianalund

Læs mere om VNS

Artikel fra “Lægemagasinet 4, 2013”: Behandling af epilepsi med nervus vagus stimulator

Oplæg fra et af Epilepsiforeningens informationsmøder om ikke medicinsk behandling i 2011, ved kliniske speciale sygeplejersker Betina Rasmussen og Dea Johansen.

image
Rådgivningen

Medlemmer kan få gratis rådgivning hos vores sygeplejerske og socialrådgiver.

image
Webshop

I vores webshop finder du bl.a. pjecer, bøger og plakater. Og du kan tegne medlemskab med rabat.

image
Vores holdning

Hvad mener Epilepsiforeningen? Og hvad har vi politisk fokus på lige for tiden?