Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan arbejde på almindelige vilkår eller tit er syg?

Epilepsi kan for nogle påvirke arbejdsevnen i en sådan grad, at der skal sættes ind med støtteforanstaltninger, der kan sikre tilknytningen til arbejdspladsen.

I nogen situationer vil det være en fordel for dig, hvis du har fået en neuropsykologisk test, idet den bedst forklarer hvilke vanskeligheder, epilepsien giver dig.

Afhængigt af hvilke vanskeligheder du oplever, er der forskellige ordninger, som du eventuelt kan gøre brug af. Her på jobsiderne kan du læse om nogle af ordningerne. Ordningerne administreres af jobcenteret, som også skal råde og vejlede dig.

 

Hvis du ikke kan arbejde på almindelige vilkår, findes der andre muligheder, f.eks. ressourceforløb, fleksjob, og førtidspension, som du kan læse mere om herunder. Der findes også mulighed for revalidering samt forskellige kompenserende ordninger i ordinært job, som eventuelt kan gøre det muligt for dig at arbejde.

For flere ordninger gælder, at sagen skal behandles i rehabiliteringsteamet.

Her har vi set på nogle af de muligheder, der findes i forskellige situationer

Hvad er rehabiliteringsteam og hvilke opgaver har teamet?

Kommunerne har pligt til at etablere et rehabiliteringsteam.

Rehabiliteringsteamet skal sikre en koordineret og helhedsorienteret indsats med fokus på beskæftigelse og uddannelse. Teamet arbejder tværfagligt, så alle relevante indsatser kommer i spil. Tværfaglighed er, når fagpersoner med forskellig teoretisk, faglig og praktisk erfaring arbejder sammen, og hver især bidrager med deres faglige viden.

Rehabiliteringsteamets sammensætning

Teamet består af repræsentanter fra relevante forvaltningsområder, herunder:

  • Beskæftigelsesområdet.
  • Sundhedsområdet.
  • Socialområdet.
  • Sundhedskoordinator fra regionen, som vurderer den helbredsmæssige situation.
  • Undervisningsområdet i sager for borgere under 30 år uden en kompetancegivende uddannelse.

Rehabiliteringsteamets opgave

Rehabiliteringsteamet indstiller til jobcentret i sager, hvor det handler om ressourceforløb og fleksjob og førtidspension. Rehabiliteringsteamets indstilling skal indeholde en vurdering af, om der skal bevilges ressourceforløb, førtidspension eller fleksjob.

Sagsforløb

En sag, som skal forlægges rehabiliteringsteamet, kan have følgende forløb:

  1. Sagsbehandleren og du udarbejder den forberedende del af rehabiliteringsplanen.
  2. Rehabiliteringsteamet holder møde om sagen med deltagelse af dig og sagsbehandleren.
  3. Rehabiliteringsteamet laver en indstilling.
  4. Kommunen beslutter på baggrund af indstillingen, hvilke indsatser der skal sættes i gang.
  5. Hvis der bevilges ressourceforløb udarbejder den koordinerende sagsbehandler og du rehabiliteringsplanens indsatsdel.
  6. Indsatserne sættes i gang med den koordinerende sagsbehandler som tovholder.

Det er kommunen, der på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling træffer afgørelse om, hvad der skal iværksættes.

Hvordan er reglerne omkring ressourceforløb?

Personkredsen for ressourceforløb er personer, som har komplekse problemer ud over ledighed, der ikke har kunnet løses via den almindelige eller ordinære indsats, f.eks. via opkvalificeringskurser, revalidering eller fleksjob. Personerne har brug for en helhedsorienteret og længerevarende indsats, der er koordineret på tværs af sektorer og indeholder både beskæftigelsesrettede, uddannelsesrettede, sociale og sundhedsmæssige indsatser. Det er overvejende sandsynligt, at personen, i fravær af en særlig indsats, vil få bevilget førtidspension.

Personer med varige og væsentlige begrænsninger i arbejdsevnen kan også være omfattet af personkredsen. I afgørelsen fastslår Ankestyrelsen, at hvis det vurderes, at personens arbejdsevne ikke er så tilstrækkelig afklaret til, at der kan fastsættes et beskæftigelsesmål, og det ikke kan udelukkes, at der er udviklingsmuligheder, så kan et ressourceforløb bevilges.

Som udgangspunkt kan du ikke få tilkendt førtidspension, hvis du er under 40 år, men vil i stedet få et ressourceforløb.

Hvis du er under 40 år, kan du få flere ressourceforløb á 1-5 års varighed. Hvis du er over 40 år kan du få ét ressourceforløb – eller flere, hvis du ønsker det, og kommunen finder det relevant. Du kan også få et ressourceforløb, hvis du er under 40 år og modtager pension, hvis kommunen mener det øger dine beskæftigelsesmuligheder.

Hvad er kravene for at få et ressourceforløb?

Det er et krav for at få ressourceforløb, at:

  • Andre ordinære indsatser, aktivering og revalidering er afprøvet eller vurderet formålsløse.

En eller flere af følgende betingelser skal være opfyldt:

  • Du har modtaget offentlig forsørgelse af længere varighed, og har vanskeligt ved at få fodfæste i uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet.
  • Du har aktivt deltaget i en indsats rettet mod uddannelse eller job. Der er f.eks. udarbejdet UU-plan (ungdommens uddannelsesvejledning), jobplan, revalidering eller indsats som led i sygedagpengeopfølgning uden effekt.
  • Kommunen vurderer, at der er behov for længerevarende indsats, førend uddannelse/job er et realistisk mål.

Ressourceforløbet er en helhedsorienteret og længerevarende indsats, der er koordineret på tværs af sektorer og indeholder både beskæftigelsesrettede, uddannelsesrettede, sociale og sundhedsmæssige indsatser. Du skal altså have andre problemer end svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet.

Hensigten med ressourceforløb er at udvikle arbejdsevnen, og indholdet i ressourceforløbet har sigte på arbejde eller uddannelse.

Hvordan er økonomien under et ressourceforløb?

Ressourceforløbsydelsen svarer til det, du ville få i kontanthjælpsydelse. Hvis du er på sygedagpenge får du dog udbetalt, hvad der svarer til sygedagpenge, indtil du ikke længere ville være berettiget til sygedagpenge. Herefter svarer ressourceforløbsydelsen til kontanthjælpsydelse. Hvis du er på førtidspension, får du samme ydelse som hidtil.

Hvilke tilbud kan indgå i et ressourceforløb?

Alle relevante indsatser kan indgå i et ressourceforløb, når blot de fremgår af rehabiliteringsplanen.

 

Hvad er en rehabiliteringsplan?

Inden du eventuelt bevilges et ressourceforløb, skal der udarbejdes en rehabiliteringsplan. Rehabiliteringsplanen består af 2 dele: Den forberedende del og Indsatsplanen

1)    Den forberedende del.

Planen skal indeholde oplysninger fra din praktiserende læge om din helbredsmæssige situation. Endvidere skal den indeholde en beskrivelse af dine muligheder for at arbejde eller påbegynde uddannelse.

Planen vil indeholde oplysninger om hidtidigt job og uddannelse, dine personlige ressourcer, familie og netværk, udfordringer i forhold til at komme i beskæftigelse eller påbegynde uddannelse, helbred, herunder behandlinger og undersøgelser og helbredets betydning, for at komme i arbejde eller i uddannelse samt oplysninger om, hvordan du hidtil har været forsørget. Planen skal beskrive hvilke indsatser, både beskæftigelsesmæssigt og socialt, der er iværksat over for dig og din familie.

Rehabiliteringsplanens forberedende del udarbejdes af sagsbehandleren sammen med dig. Den forberedende del af planen behandles i rehabiliteringsteamet.

Inden ressourceforløbet igangsættes skal anden del af planen udarbejdes.

2)    Indsatsplanen.

Indsatsplanen skal indeholde dit konkret mål for job eller uddannelse. Den skal beskrive hvilke delmål, der skal være opfyldte for, at du kan nå dit endelige mål. Det kan være i forhold til beskæftigelse, sundhed, uddannelse og sociale områder. Konkrete tilbud og andre aktiviteter skal beskrives.

Indholdet i planen kan være alle tilbud efter beskæftigelsesloven, men også andet.

Eksempler på indhold i aktivitetsplan

Det kan være tilbud om brobygning til uddannelse med nødvendig støtte, misbrugsbehandling, rådgivning og støtte fra psykolog/terapeut/coach, motion, kurser i håndtering af stress og angst m.v., aktivitetstilbud på væresteder, støtte-kontaktperson, hjælp til boligproblemer, socialpædagogisk bistand, udredning, frivillige aktiviteter, aftaler om kontakt til egen læge, fritidsaktiviteter og andet relevant for dig.

En gennemgående og koordinerende sagsbehandler

Jobcentret skal udpege en gennemgående og koordinerende sagsbehandler til dig, som starter, når indsatsplanen udarbejdes og har ansvaret for at koordinere indsatserne på tværs af sektorerne, og i det hele taget skal hjælpe dig med, at planen udføres. Den koordinerende sagsbehandler skal følge op på planen og justere den sammen med dig, hvis der er behov for det.

Hvis du har brug for det, kan du få en mentor, der skal støtte dig undervejs i dit ressourceforløb. Mentoren kan f.eks. støtte dig i at komme op om morgen, møde til aktiviteter, have kontakt til diverse offentlige instanser, og hvad der måtte være behov for støtte til.

Afslutning af ressourceforløb

Inden afslutning af ressourceforløb tages stilling til, om du kan overgå til revalidering, almindeligt arbejde eller kontanthjælp. Hvis ikke det er muligt, laves en ny forberedende rehabiliteringsplan til rehabiliteringsteamet.

Kan jeg få revalidering?

Revalidering er til personer med begrænsninger i arbejdsevnen, der har behov for omskoling og opkvalificering, for at kunne forsørge sig selv og familien. Revalidering består af en erhvervsrettet indsats og en forsørgelsesydelse. Ved skolegang der er nødvendig for at komme ind på den egentlige uddannelse, eller hvis det skal afklares, om du er parat til at komme ind på arbejdsmarkedet, kan jobcentret bevilge en forrevalidering.

For eventuelt at være berettiget til revalidering, skal du have behov for ekstra støtte og ikke være i stand til at uddanne dig på lige vilkår som andre. Der kan sædvanligvis bevilges revalidering i op til 5 år, men perioden kan i særlige tilfælde forlænges. Der udarbejdes en revalideringsplan, der er realistisk i forhold til, at du kommer til at kunne forsørge dig selv.

Der gælder særlige forhold hvis du er under 30 år, som gør det sværere at få uddannelse under revalidering, da kommunen skarpt vil vurdere på, om du kan klare dig for SU.

Læs mere udførligt på uddannelsesguiden og på retsinformation, lov om aktiv beskæftigelse §2 og kapitel 10-12

Kan jeg få førtidspension?

Kan jeg få fleksjob?

Kan du ikke tilkendes førtidspension, og er du ikke i stand til at have et arbejde på almindelige vilkår, kan du søge om fleksjob.

Det er en forudsætning for at få fleksjob, at du er under pensionsalderen, har varige og væsentlige begrænsninger i arbejdsevnen, ikke modtager førtidspension og ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på almindelige vilkår på arbejdsmarkedet.

Hvornår kan jeg få fleksjob?

Fleksjob kan først tilbydes, når alle relevante tilbud om andre foranstaltninger efter beskæftigelsesloven samt eventuel omplacering på arbejdspladsen er forsøgt, for at du kan være ansat på almindelige vilkår.

Fleksjob kan også tilbydes, hvis du kun kan arbejde få timer om ugen, hvis jobcentret vurderer, at din arbejdsevne kan udvikles. Hvis jobcentret vurderer, at din arbejdsevne ikke kan udvikles, og du kun kan arbejde få timer om ugen, skal kommunen vurdere, om der skal rejses sag om førtidspension.

Hvordan foregår sagsbehandlingen?

Inden der kan bevilges fleksjob, skal rehabiliteringsplanes forberedende del udarbejdes.

Sagen forelægges rehabiliteringsteamet.

I hvor mange år bevilges jeg fleksjob

Det første fleksjob bevilges for en 5-årig periode.

Hvis du er under 40 år kan du, hvis betingelserne fortsat er opfyldt, få tilkendt fleksjob for endnu en 5-årig periode.

Hvis du er over 40 år, kan du efter den første 5-årige periode bevilges varigt fleksjob, hvis betingelserne fortsat er opfyldt.

Økonomi for fleksjobbere?

 Du er berettiget til ledighedsydelse indtil du kommer i beskæftigelse, hvis du er tilkendt fleksjob.

Din indkomst under ansættelse sammensættes dels af løn fra arbejdsgiveren for det arbejde, der udføres, dels af flekslønstilskud, som udbetales til dig af kommunen, afhængigt af den løn, du modtager fra arbejdsgiveren.

Flekslønstilskuddet kan maksimalt udgøre 98% af højeste dagpengesats, og tilskuddet aftrappes jo højere løn, du får udbetalt af arbejdsgiveren.

Hvornår overgår jeg til fleksjob efter reglerne fra 2013?

Hvis du er bevilget fleksjob inden den 1. januar 2013, fortsætter du efter de gamle regler, hvor der udbetales tilskud til arbejdsgiveren.

Vær opmærksom på, at der bliver tale om fleksjob efter de nye regler, eksempelvis hvis du:

  • Stopper i dit nuværende fleksjob fordi kontrakten udløber eller du bliver afskediget.
  • Skifter fleksjob fra en arbejdsgiver til en anden uanset om det er inden for samme eller andet ansættelsesområde.
  • Hvis du skifter til nyt ansættelsesområde hos den samme arbejdsgiver og dine arbejdsopgaver og løn- og ansættelsesvilkår ændres.

Der er ikke tale om nyt fleksjob, hvis:

  • Det alene er dit skånebehov eller timetal, der bliver ændret.
  • Der alene ændres i din jobbeskrivelse som følge af at du bliver forfremmet, men hvor der eller ikke ændres i dine hidtidige arbejdsopgaver.
  • Hvis du skifter arbejdssted indenfor f.eks. en kommune, fordi dine hidtidige arbejdsopgaver bliver flyttet til nyt tjenestested.

Hvad er fastholdelsesfleksjob?

Fastholdelsesfleksjob er fleksjob på din hidtidige arbejdsplads.

For at der eventuelt kan etableres fleksjob på din hidtidige arbejdsplads, skal du har været ansat i minimum 12 måneder på arbejdspladsen, hvor arbejdsgiver kan dokumentere, at der er gjort reelt forsøg på at etablere et job til dig på helt almindelige vilkår. Det skal dokumenteres – nedskrives- hvilke aftaler du og din arbejdsgiver har indgået om ansættelse efter de sociale kapitler eller på særlige vilkår. For at være berettiget til fastholdelsesfleksjob, skal du forud for ansættelsen på særlige vilkår, have været ansat på ordinære vilkår.

Hvad er ansættelse efter de sociale kapitler?

At være ansat efter de sociale kapitler betyder, at virksomheden tilbyder særlige ordninger efter de sociale kapitler i overenskomsten med henblik på at rumme dig på arbejdspladsen, selv om du har behov for særlige vilkår/hensyn.

Eksempler på aftaler jfr. overenskomstens sociale kapitler kan være:

  • Ekstra pauser i løbet af arbejdsdagen
  • Kortere arbejdstid
  • En ugentlig fridag

Vær opmærksom på, at hvis du skal have fastholdelsesfleksjob på hidtidig arbejdsplads, skal du have været ansat under de sociale kapitler i minimum 12 måneder.

Det gælder selvfølgelig også, at du ud over hidtidig ansættelse på ordinære vilkår med efterfølgende ansættelse i 12 måneder på særlige vilkår, også skal være berettiget til et fleksjob.

Kan jeg få en mentor på arbejdspladsen?

Mentorstøtte skal fremme, at du kan opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, ordinær uddannelse eller ordinær ansættelse og kan gives til alle i målgruppen for beskæftigelsesindsats.

Jobcentret kan bevilge en mentor i forbindelse med mange former for beskæftigelsesfremmende aktiviteter, hvis det vurderes, at mentor er afgørende for at fastholde eller opnå beskæftigelse.

Mentoren kan være en ansat på arbejdspladsen, som jobcenteret giver tilskud til for at udføre mentorrollen, men det kan også være en ekstern medarbejder.

Mentoren kan være en god hjælp, hvis du har brug for eksempelvis gentagelser af arbejdsopgaver m.v.

Jeg er ofte syg – hvad kan jeg gøre?

Hvis du oplever, at det er problematisk, at du har sygefravær, kan en §56-aftale måske afhjælpe problemet. Aftalen sparer din arbejdsgiver for sygedagpenge fra første fraværsdag.

Hvad er en §56 aftale?

Hvis epilepsien giver dig et øget sygefravær, er det en god idé at overveje at få lavet en såkaldt paragraf 56 aftale.

Paragraf 56 aftalen indgår du med din arbejdsgiver, aftalen skal godkendes af kommunen. Det kræver, at du har minimum 10 sygedage om året på grund af din kroniske sygdom. Det betyder, at aftalen ikke gælder ved fravær på grund af anden sygdom end din epilepsi, hvis det er på baggrund af den, du har fået godkendelsen fra kommunen.

Aftalen indgås for 2 år ad gangen.

Aftalen skal gerne sikre, at det er nemmere for dig at være nødt til at være sygemeldt, da arbejdsgiveren ikke har udgifter til sygedagpenge som sædvanligt. Sædvanligvis dækker arbejdsgiver selv sygedagpenge de første 30 dage af en sygemelding.

Kan jeg få sygedagpenge?

Hvis du opfylder beskæftigelseskravet og øvrige betingelser, kan du få sygedagpenge som lønmodtager, arbejdsledig eller selvstændig. Du kan se beskæftigelseskravene, her på borger.dk:

Sygedagpenge hvis er lønmodtager

Sygedagpenge hvis du er ledig

Sygedagpenge hvis du er selvstændig

Som udgangspunkt ophører sygedagpenge, når de er udbetalt i mere end 22 uger i de forudgående 9 måneder. Men der findes forlængelsesregler, som gør, at du måske kan få forlænget perioden med sygedagpenge. Inden sygedagpengeperioden udløber skal kommunen vurdere på, om dagpengene kan forlænges.

Der er syv muligheder for forlængelse:

  1. at det på det foreliggende grundlag anses for overvejende sandsynligt, at der kan iværksættes en revalidering, herunder virksomhedspraktik, der kan føre til, at den sygemeldte kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked,
  2. at det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 69 uger,
  3. at den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling og den pågældende efter en lægelig vurdering skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 134 uger regnet fra revurderingstidspunktet,
  4. at kommunen har vurderet, at en sag skal behandles i rehabiliteringsteamet, med henblik på at kommunen hurtigst muligt kan træffe afgørelse om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension,
  5. at en læge vurderer, at den sygemeldte har en livstruende, alvorlig sygdom,
  6. at der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade eller
  7. at der er modtaget en ansøgning om førtidspension efter § 17, stk. 2, 1. pkt., i lov om social pension (førtidspension på det foreliggende grundlag, red.), eller når kommunen har vurderet, at det er helt åbenbart, at en persons arbejdsevne ikke kan forbedres og sagen derfor ikke skal forelægges rehabiliteringsteamet, jf. § 18, stk. 2, 2. pkt., i lov om social pension.

Hvis sygedagpengeperioden forlænges, skal kommunen igen inden forlængelsesperioden udløber, se på, om du er berettiget til endnu en forlængelse, fordi du opfylder én af de 7 betingelser for forlængelse.

Hvad sker der økonomisk, hvis ikke sygedagpengene kan forlænges?

Hvis du ikke opfylder betingelserne for forlængelse af sygedagpenge, men stadig er for syg til at blive raskmeldt, tilbydes du i stedet et jobafklaringsforløb.

Jobafklaringsforløbet tilbydes maksimalt 2 år ad gangen og udgangspunktet er, at du kan få 2 forløb, men med mulighed for forlængelse, hvis rehabiliteringsteamet efter kontakt med klinisk funktion, indstiller til det. I jobafklaringsforløbet får du en helhedsorienteret indsats som er tilpasset dine behov og forudsætninger. Hensigten er at bringe dig nærmere arbejdsmarkedet igen.

I jobafklaringsforløbet er du berettiget til en ydelse der svarer til 60% af dagpengesatsen for ikke forsørgere og 80% af dagpengesatsen for forsørgere.

Du er således sikret forsørgelse mens du er syg, men på en lavere ydelse end sygedagpenge. Ydelsen er uafhængig af samlevers/ægtefælles indtægt og formue.

Kan jeg være delvis syg eller delvist raskmeldt?

Ja, det er muligt. En mindre tilknytning til arbejdet er bedre end slet ingen Man ved fra undersøgelser på området, at et langvarigt sygefravær giver stor risiko for helt at tabe tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Du kan få en delvis sygemelding frem for en fuldtidssygemelding, så du er nogle timer på arbejdspladsen.

En delvis raskmelding kan bruges, hvis du efter længere tids sygdom er klar til at vende tilbage til arbejdet, men har behov for at starte på nedsat tid og herefter trappe op til sædvanlig tid.

Er der andre støtteordninger, jeg kan søge?

Ja, der findes andre støttemuligheder for at komme i job.

  • Hjælpemidler og arbejdsredskaber: For at fremme, at du kan komme i job, deltage i tilbud eller fastholde dit job, kan jobcentret give tilskud til udgifter til hjælpemidler og arbejdsredskaber.

 

  • Mentorordning: Nogle personer kan have behov for ekstra støtte i begyndelsen af en ansættelse eller et uddannelsesforløb. Dette kan imødekommes ved at bruge en mentor, der enten er en allerede ansat medarbejder eller i nogle tilfælde en ekstern konsulent. Støtten kan også bruges til f.eks. at kunne møde på arbejdspladsen eller kontakte lægen.

 

  • Job med løntilskud til førtidspensionister: Er du bevilliget en førtidspension, har du mulighed for at få job med løntilskud hos en offentlig eller privat arbejdsgiver.

 

  • Virksomhedspraktik: Virksomhedspraktik giver personer, der har svært ved at få job på normale vilkår eller med løntilskud, mulighed for at komme i praktik på en offentlig eller privat arbejdsplads.

Du kan finde en mere detaljeret gennemgang af ordningerne på Arbejdsmarkedsstyrelsen hjemmeside.

Jeg har førerforbud – hvad gør jeg?

Det kan medføre store praktiske problemer hvis du ikke kan få et kørekort, eller hvis du får karantæne fra bilkørsel; enten midlertidigt eller mere varigt. Det gælder specielt, hvis du bor i et område med ringe offentlige transportmidler eller langt til dem.

Før du eventuelt beslutter at køre lille knallert eller på cykel, så drøft med dit behandlingssted, om det er forsvarligt. Læs om kørekortreglerne her.

Ligningslovens §9D giver i visse tilfælde mulighed for et ekstra fradrag, hvis du på grund af nedsat funktionsevne får ekstra udgifter til transport til arbejde. Kontakt skatteforvaltningen og forhør dig om muligheden for dig.

Kan jeg få personlig assistance i jobbet?

Hvis du får problemer med at udføre det job du er ansat til, fordi du får karantæne/mister dit kørekort, kan du rette henvendelse til dit lokale jobcenter og her forhøre dig, hvordan mulighederne er for at få bevilget det som kaldes ”personlig assistance”. En ordning som helt specifikt tager sigte på at afhjælpe de problemer et handicap eller en kronisk lidelse giver, hvis lidelsen afskærer dig fra at udføre specifikke jobfunktioner i det job, du er ansat til. Læs mere om ordningen på borger.dk.

Vær opmærksom på, at hvis du får førerforbud i 12 måneder, skal du ikke forvente at få bevilget personlig assistent. Årsagen er, at du forventes at være tilbage ved ”normalen” efter 12 måneder, og ydelsen er til mennesker med varig og betydelig funktionsnedsættelse med behov for personlig bistand for at varetage jobbet. Hvis du gentagne gange får førerforbud, er det et forsøg værd at undersøge, om du kan være berettiget til ordningen.

Hvis du ikke kan få ordningen, er det nødvendigt at tænke i andre baner i den tid, hvor du har førerforbud, hvis du skal køre i forbindelse med dit arbejde. Er der nogen i virksomheden, der kan køre i stedet for dig? Kan du få lov at bruge taxa? Kan der ansættes en i fleksjob eller lignende i en periode? Er der i yderste konsekvens familie, som kan hjælpe dig med kørslen? Kan du eventuelt omplaceres i virksomheden, så du ikke har brug for at køre i den periode, hvor du har førerforbud?

Læs mere om reglerne for kørekort i forbindelse med epilepsi.

Den personlige assistent kan ansættes i op til 20 timer om ugen og i særlige tilfælde 37 timer om ugen og kan udføre opgaver, som du ikke selv er i stand til på grund af din nedsatte funktionsevne. Hvis jobbet er uforeneligt med din epilepsi, kan der ikke ansættes assistent.

Eksempel hvor der er anvendt personlig assistent:

Pædagog, som har brug for at trække sig tilbage for ro og hvile på grund af epilepsien. Der er ansat personlig assistent i et antal timer, som sikrer, at pædagogen kan trække sig tilbage og hvile.

Hvad hvis jeg får en arbejdsskade som følge af et anfald?

Du kan med rette interessere dig for, om du er omfattet af forsikringen, hvis du skulle være uheldig at komme til skade på jobbet – og skaden skyldes uheldet eller har sit afsæt i et anfald. Det er Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (aes), der behandler en eventuel sags om arbejdsskade.

AES’ hjemmeside kan du få vejledning om, hvilke skader der anses for at være arbejdsskader og få oplysninger om sagbehandlingsprocedure og meget mere.

Og ved arbejdsskader: Husk at søge rådgivning hos din fagforening.

Hvad med sikkerheden på arbejdspladsen?

Epileptiske anfald kan medføre sikkerhedsrisiko på arbejdspladsen. Det er meget individuelt, hvilken risiko, der er, og hvilke sikkerhedshensyn, der bør tages. En person, som eksempelvis udelukkende har natlige anfald under søvn, vil typisk ikke have nogen problemer med maskinbetjening. Den arbejdsfunktion kan omvendt være meget problematisk for en person med uvarslede generaliserede anfald.

Læs om førstehjælp ved epilepsianfald

Der bør derfor altid foretages en individuel sikkerhedsvurdering af arbejdspladsen og de funktioner, som personen med epilepsi skal udføre. Det er vigtigt:

  • at afdække anfaldstype og anfaldsmønster ved at undersøge, om der er tale om anfald med et forvarsel, hvad der sker under anfaldet, er der risici forbundet med at have anfald i relation til arbejdsopgaverne, kan der kompenseres for disse risici, hvor lang tid varer anfaldet, hvor lang tid går der, før vedkommende er frisk igen, får personen flere anfald efter hinanden, skal personen have stesolid under anfaldet, skal der tilkaldes en ambulance?

 

  • at vurdere, om der er en sikkerhedsrisiko ved arbejdsopgaven og arbejdspladsens indretning sammen med arbejdspladsens sikkerhedsrepræsentant og evt. konsulent med speciale i arbejdspladsvurdering

 

  • at vurdere, om det er nødvendigt og muligt at omplacere personen

 

  • at instruere personens nærmeste kollega om, hvad der skal gøres, hvis personen får et anfald. Det er vigtigt med information om førstehjælp under anfald

 

  • at bruge en tjekliste til at sikre alle relevante informationer til at sikkerhedsvurdere arbejdspladsen

Måske kan det i tilfælde, hvor der er sikkerhedsmæssige problemer være muligt at søge om en personlig assistent til udførelse af nogle af opgaverne. Det gør du ved at kontakte jobcentret.

Hvor kan jeg få råd og vejledning?

Der findes en række steder, du kan hente råd og vejledning, hvis du oplever vanskeligheder på jobbet.

Først og fremmest er det vigtigt at drøfte de vanskeligheder du oplever med den læge, som behandler epilepsien. Alternativt drøfte forholdene med epilepsisygeplejersken. På den måde skulle du gerne være sikret, at der ikke kan gøres andet rent behandlingsmæssigt ifht. epilepsien.

Det kan også være en rigtig god idé at tale med din fagforening. Især fordi de kender dit fagområde i detaljer. Det er også fagforeningen, som har ekspertisen på området med brug af de såkaldte sociale kapitler, som findes i de fleste overenskomster. Det omhandler dine muligheder for at blive ansat på en særlig overenskomst, hvor der aftales individuelle løn- og ansættelsesvilkår, uden at det i øvrigt har konsekvenser for dine rettigheder.

Er du ufaglært, kan en anden mulighed være at bruge guiden Mit Jobkompas

Du kan også bruge Epilepsiforeningens tilbud om rådgivning til medlemmerne ved socialrådgiver og sygeplejerske.

Af øvrige rådgivningsinstanser skal især fremhæves Specialfunktion Job & Handicap Specialrådgivning om Epilepsi yder sparring og vejledning om psykosociale konsekvenser af epilepsi.