Epilepsi kan debutere i alle aldersgrupper, og faktisk ses de fleste tilfælde i dag hos ældre. Epilepsi hos ældre er oftest en følge af sygdomme i hjernen, så som stroke, Alzheimers demens, svulster m.m. Det vil sige lidelser, som rammer flere og flere, fordi befolkningen som helhed lever længere. Epilepsi kan dog også forekomme hos raske ældre.

Uanset alder, er det en stor omvæltning at få konstateret epilepsi. Det er veldokumenteret, at der i kølvandet på en epilepsidiagnose kan opstå en række problemer, som knytter sig til hverdagslivet f.eks. seksuallivet, fritidsinteresser, kørekort, samvær med andre m.m.

Værd at vide om epilepsi hos 65+

  • Mennesker over 65 år med epilepsi er en gruppe, der både består af mennesker, der får epilepsien som ældre og personer, der har haft epilepsi i mange år.
  • Ældre over 65 år er den største epilepsigruppe. Større end gruppen af børn.
  • Der er flere ældre med epilepsi, end der er patienter med Parkinsons sygdom.
  • Årsagen til ”ny” epilepsi er oftest hjernesygdomme. 40 % skyldes stroke (blodprop eller blødning i hjernen).
  • Når man er over 65 år, stiger risikoen for at få epilepsi med årene, da der er en øget forekomst af de sygdomme, der medfører epileptiske anfald.
  • I aldersgruppen +65 ses oftest fokale anfald, der let kan overses eller misfortolkes.
  • Det opfattes ofte som let at give ældre med epilepsi god anfaldskontrol. Men desværre er der mange, der ikke bliver helt anfaldsfri. Husk derfor opfølgning af behandlingen hos en epilepsilæge for at opnå bedst mulig behandling.
  • Ældre optager og udskiller ofte epilepsimedicin anderledes end yngre. Samtidig er mange ældre i behandling med medicin for andre sygdomme. Det kan give udfordringer med bivirkninger, overmedicinering og interaktioner. Læs mere om behandling her.
  • Som pensionist og ældre kan man blive fristet til at ændre døgnrytme og/eller få problemer med at sove. En god og regelmæssig søvn er vigtig, hvis man vi undgå anfald. Læs mere om de ting, der kan fremprovokere anfald.
  • Hvis man har fået epilepsimedicin i mange år, er der en øget risiko for knogleskørhed.
  • Ældre kan have et svagt hjerte. Det kan øge risikoen for pludselig uventet død (SUDEP).
  • Ældres anfald ændrer sig tit med årene, og kan blive mere diskrete.
  • Ligesom andre ældre vil en del ældre med epilepsi med tiden få brug for støtte og pleje af social- og sundhedsvæsenet. Hvis du er plejepersonale eller pårørende til en ældre med epilepsi, kan du finde gode råd her

Epilepsianfald hos ældre

Hos ældre er der oftest tale om forskellige former for fokale anfald, hvor anfaldet kommer fra et afgrænset område i hjernen, og personen er helt eller delvist ved bevidsthed.

Symptomer på et fokalt anfald kan for eksempel være:

  • Forvirring
  • Ændret opførsel og tale
  • Stirren ud i luften
  • Smasken eller formålsløse bevægelser typisk af armen og hænder

Selve anfaldet varer oftest under 2-3 minutter, men efterfølgende kan man være forvirret, føle sig træt og det kan vare længere tid, inden personen er helt sig selv igen. Det er også meget almindeligt, at den ældre er mere glemsom umiddelbart efter anfaldet, end vedkommende plejer. Anfaldet kan sprede sig til hele hjernen, og så er det tale om et generaliseret krampeanfald, men det sker kun hos ca. 30 %.

Du kan læse mere om fokale anfald og andre typer anfald her

TEA syndrom

Nogle kan også have episoder med forbigående hukommelsestab, hvor der kan gå nogle minutter, måske timer, før hukommelsen vender tilbage. Man er i de senere år blevet opmærksom på, at nogle af de tilfælde kan skyldes epilepsi. Det kan fx være Transitorisk Epileptisk Amnesi, også kaldet TEA syndromet, som ofte er relateret til forandringer i tindingelapperne og hippocampus i hjernen.

Mere om syndromer

Et godt og aktivt liv med epilepsi

Angsten for anfald kan komme til at betyde, at du vil være tilbøjelig til at holde op med de aktiviteter, du plejer at deltage i. Du bryder dig måske ikke om, at andre skal se anfaldene. Eller du ønsker ikke at være til besvær, hvis du får et anfald. Men det er meget vigtigt, at du ikke giver efter for trangen til at ændre dit liv.

Faktisk viser erfaringer, at man med en normal og aktiv tilværelse til en vis grad kan modvirke anfald.

Selvfølgelig skal valget af aktiviteter tilpasses både anfald og hyppighed af anfald. For eksempel skal du ikke gå i vandet, medmindre du er sammen med en, der ved, at du har epilepsi, og som kan hjælpe, hvis du skulle få et anfald. Husk også cykelhjelmen, når du cykler. For nogle kan motion og andre aktiviteter føles mere trygt, når man er sammen med andre. Det er godt at være åben, når man har epilepsi. Det kan nogle gange åbne for en god snak, så andre også kommer med deres udfordringer. Når du dyrker alene-motion, gåture, løbeture, cykelture, motionscykling osv., kan det være en god ide at lave aftaler med pårørende. Det øger trygheden.

Reaktioner fra pårørende

Det er naturligt, at familie og venner bliver bekymrede, når diagnosen om epilepsi er stillet. Et epileptisk anfald kan se ret skræmmende ud, især hvis man ikke har kendskab til epilepsi. Så hvis ens pårørende har oplevet et epileptisk anfald, er det helt naturligt, at de bliver bekymrede.

Nogle oplever, at de nærmeste, af bekymring, blander sig i tilrettelæggelsen af hverdagen eller forsøger at overbeskytte en. Oftest kan man dog sagtens fortsætte sin hverdag som tidligere, eventuelt med små ændringer.

Det er vigtigt med åbenhed og gode snakke om epilepsien, og hvordan den påvirker lige netop din hverdag.

Epilepsi og kørekort

Når man får konstateret epilepsi, får man et midlertidig kørselsforbud.

Mere om kørekortregler

Pjece om ældre

Vores pjece “60+ med epilepsi” kan bestilles gratis. Du kan også downloade den som pdf.