Ældre med epilepsi - Epilepsiforeningen

Jeg er rundet 65 år og har fået epilepsi

Her på siden kan du læse om nogle af de forhold, der er specielle for mennesker over 60 år, der får eller har epilepsi.

Hvis du vil have mere generel information om hvad epilepsi er, og hvordan den behandles, så finder du det her.

Hvert år får 1.000 ”ældre” epilepsi

Hvert år får ca. 1.000 mennesker i Danmark over 60 år konstateret epilepsi. Så når et ældre menneske har gentagne, pludselige oplevelser af hukommelsessvigt, ejendommelig adfærd, uopmærksomhed, forvirring eller kramper, så kan det være epilepsi.

Epilepsi er ikke en sygdom, der fortrinsvis rammer børn. Epilepsi kan debutere i alle aldersgrupper, og faktisk ses de fleste tilfælde i dag ses hos ældre. Epilepsien er hos ældre oftest en følge af sygdomme i hjernen, så som hjerneblødning, blodprop, Alzheimers demens, svulster m.m. Det vil sige lidelser, som rammer flere og flere, fordi befolkningen som helhed lever længere. Derfor er antallet af ældre, som får epilepsi, også stigende. Uanset alder er det en stor omvæltning at få konstateret epilepsi.

Det er veldokumenteret, at der i kølvandet på en epilepsidiagnose kan opstå en række problemer, som knytter sig til hverdagslivet f.eks. seksuallivet, fritidsinteresser, samvær med andre m.m.

Værd at vide om epilepsi hos 65+

Mennesker over 65 år med epilepsi er en gruppe, der både består af mennesker, der får epilepsien som ældre og personer, der har haft epilepsi i mange år.

Ældre over 65 år er den største epilepsigruppe. Større end gruppen af børn.

Der er flere ældre med epilepsi, end der er patienter med parkinson.

Årsagen til ”ny” epilepsi er oftest hjernesygdomme. 40 % skyldes en blodprop i hjernen.

Risikoen for at få epilepsi stiger med årene, fordi der med højere alder er en øget forekomst af de sygdomme, der medfører epileptiske anfald

Hos ældre set oftest fokale anfald, der let kan overses eller misfortolkes.

Det opfattes tit som let at give ældre med epilepsi god anfaldskontrol. Men desværre er der mange, der ikke bliver helt anfaldsfri.

Ældre optager og udskiller ofte epilepsimedicin anderledes end yngre. Samtidig er mange ældre i behandling med medicin for andre sygdomme. Det kan give udfordringer med bivirkninger, overmedicinering og interaktioner.

Som pensionist og ældre kan man blive fristet til at ændre døgnrytme og/eller få problemer med at sove. En god og regelmæssig søvn er vigtig, hvis man vi undgå anfald. Læs mere om de ting, der kan fremprovokere anfald.

Hvis man har fået visse former for epilepsimedicin i mange år, er der en øget risiko for knogleskørhed.

Ældre han have et svagt hjerte. Det kan øge risikoen for pludselig uventet død (SUDEP).

Ældres anfald ændrer sig tit med årene, og kan blive mere diskrete.

Ligesom andre ældre vil en del ældre med epilepsi med tiden få brug for støtte og pleje af social- og sundhedsvæsenet. Hvis du er plejepersonale eller pårørende til en ældre med epilepsi, kan du finde gode råd her

Epilepsianfald hos ældre

Epilepsi dækker over mange forskellige sygdomme og vil ofte vise sig på forskellig vis, men fælles er, at der er tale om en slags kortslutning af hjernen som hos nogle kan medføre et kontroltab.

Symptomer på et fokalt anfald kan for eksempel være:

Forvirring

Ændret opførsel og tale

Stirren ud i luften

Smasken eller formålsløse bevægelser typisk af armen og hænder

Selve anfaldet varer oftest under 2-3 minutter, men efterfølgende kan den ældre være forvirret, føle sig træt og det kan vare længere tid, inden personen er helt sig selv igen. Det er også meget almindeligt, at den ældre er mere glemsom umiddelbart efter anfaldet, end vedkommende plejer. Anfaldet kan sprede sig til hele hjernen, og så er det tale om et generaliseret krampeanfald, men det sker kun hos ca. 30 %.

Du kan læse mere om og se forskellige typer anfald her

Lev som du plejer – det er sundest og sjovest

Angsten for anfald kan komme til at betyde, at du vil være tilbøjelig til at holde op med de aktiviteter, du plejer at deltage i. Du bryder dig måske ikke om, at andre skal se anfaldene. Eller du ønsker ikke at være til besvær, hvis du får et anfald. Men det er meget vigtigt, at du ikke giver efter for trangen til at ændre dit liv.

Det er langt bedre at fortsætte med at leve, som du plejer. Faktisk viser erfaringer, at man med en normal og aktiv tilværelse til en vis grad kan modvirke anfald.

Selvfølgelig skal valget af aktiviteter tilpasses både anfald og hyppighed af anfald. For eksempel skal du ikke gå i vandet, medmindre du er sammen med en, der ved, at du har epilepsi, og som kan hjælpe, hvis du skulle få et anfald. Og du bør ikke cykle uden cykelhjelm.

Hvad skal du gøre overfor familie, venner og eventuelt plejepersonale?

Det er naturligt, at familie og venner bliver bekymrede, når diagnosen om epilepsi er stillet.. Samtidig kan et anfald se ret uhyggeligt ud. Især hvis man ikke ved noget om epilepsi i forvejen.

Det kan betyde, at familien begynder at blande sig i, hvordan du tilrettelægger din hverdag. Også selv om du rent faktisk som regel sagtens kan fortsætte med at leve det liv, du hidtil har levet. Derfor er der heller ingen grund til, at du lader omgivelserne beskytte dig i alle henseender og bestemme over dit liv.

Det er vigtigt, at du er sammen med børn, børnebørn, andre familiemedlemmer og venner på samme måde som tidligere. Forudsætningen for, at alle kan fortsætte dagliglivet så uforstyrret af epilepsien som muligt er, at både du selv og dine pårørende ved så meget om din epilepsi som overhovedet muligt. Børn og børnebørn kan låne materialer for at lette forståelsen for epilepsi.

Vi har lavet en side til personer, der arbejder med ældre eller er pårørende til en ældre med epilepsi. Den kan du se her, hvor du og de kan læse mere om, hvordan de kan hjælpe.

Epilepsi giver kørekortproblemer

Når man får epilepsi, skal man holde op med at køre bil, indtil anfaldene er under kontrol. Det er den læge, du går til behandling hos, der vurderer, hvornår epilepsien er så meget under kontrol, at det er forsvarligt at køre bil igen.

Du kan læse mere om kørekortregler her

Tak til Per

Teksten her er lavet i samarbejde med ledende overlæge og dr.med. Per Sidenius, der har sagt god for den. Den bygger blandt andet på pjecen ”Ældre og epilepsi”