TEA syndrom
Nogle kan også have episoder med forbigående hukommelsestab, hvor der kan gå nogle minutter, måske timer, før hukommelsen vender tilbage. Man er i de senere år blevet opmærksom på, at nogle af de tilfælde kan skyldes epilepsi. Det kan fx være Transitorisk Epileptisk Amnesi, også kaldet TEA syndromet, som ofte er relateret til forandringer i tindingelapperne og hippocampus i hjernen. Du kan læse mere om TEA syndromet her.
Et godt og aktivt liv med epilepsi
Angsten for anfald kan komme til at betyde, at du vil være tilbøjelig til at holde op med de aktiviteter, du plejer at deltage i. Du bryder dig måske ikke om, at andre skal se anfaldene. Eller du ønsker ikke at være til besvær, hvis du får et anfald. Men det er meget vigtigt, at du ikke giver efter for trangen til at ændre dit liv.
Faktisk viser erfaringer, at man med en normal og aktiv tilværelse til en vis grad kan modvirke anfald.
Selvfølgelig skal valget af aktiviteter tilpasses både anfald og hyppighed af anfald. For eksempel skal du ikke gå i vandet, medmindre du er sammen med en, der ved, at du har epilepsi, og som kan hjælpe, hvis du skulle få et anfald. Husk også cykelhjelmen når du cykler. For nogle kan motion og andre aktiviteter føles mere trygt, når man er sammen med andre. Det er ok at være åben, når man har et ”epilepsiproblem”. Det kan nogle gange åbne for en god snak, så andre også kommer med deres ”problemer”. Når du dyrker alene-motion- gåture, løbeture, cykelture, motionscykling osv, kan det være en god ide at lave aftaler med pårørende. Det øger trygheden.
Hvad skal du gøre overfor familie, venner og eventuelt plejepersonale?
Det er naturligt, at familie og venner bliver bekymrede, når diagnosen om epilepsi er stillet. Samtidig kan et anfald se ret uhyggeligt ud. Især hvis man ikke ved noget om epilepsi i forvejen.
Det kan betyde, at familien begynder at blande sig i, hvordan du tilrettelægger din hverdag. Også selv om du rent faktisk som regel sagtens kan fortsætte med at leve det liv, du hidtil har levet. Derfor er der heller ingen grund til, at du lader omgivelserne beskytte dig i alle henseender og bestemme over dit liv.
Det er vigtigt, at du er sammen med børn, børnebørn, andre familiemedlemmer og venner på samme måde som tidligere. Forudsætningen for, at alle kan fortsætte dagliglivet så uforstyrret af epilepsien som muligt er, at både du selv og dine pårørende ved så meget om din epilepsi som overhovedet muligt. Børn og børnebørn kan låne materialer for at lette forståelsen for epilepsi.
Vi har lavet en side til personer, der arbejder med ældre eller er pårørende til en ældre med epilepsi. Den kan du se her, hvor du og de kan læse mere om, hvordan de kan hjælpe.
Epilepsi giver kørekortproblemer
Når man får epilepsi, skal man holde op med at køre bil, indtil anfaldene er under kontrol. Det er den læge, du går til behandling hos, der vurderer, hvornår epilepsien er så meget under kontrol, at det er forsvarligt at køre bil igen.
Du kan læse mere om kørekortregler her
Tak til Vaiva og Erik
Teksten her er lavet i samarbejde med: Vaiva Petrenaite, overlæge og neurolog. Vaiva står blandt andet bag pjecen “60+ med epilepsi” som indeholder andre gode oplysninger. Og Erik Sætre, der er overlæge og neurolog. Se artiklen ”Ældre er en glemt gruppe” hvor Erik Sætre interviewes om de særlige karakteristika ved epilepsi hos ældre.