Kvinder og epilepsi

Epilepsi optræder stort set på samme måde hos kvinder og mænd. Der er dog nogle forholdsregler, i forbindelse med medicinsk behandling hos kvinder i den fertile alder, altså kvinder som skal bruge prævention, have børn og har hormonelle forandringer i forbindelse med cyklus. Derudover kan der også være nogle områder, man skal være opmærksom i forbindelse med overgangsalderen.

Menstruation

Når man har epilepsi, kan der ske ændringer i den normale menstruationsrytme.

De fleste har regelmæssig menstruation med ca. 4 ugers mellemrum og af 4-5 dages varighed. Det er hjernen, der styrer denne cyklus ved hjælp af kønshormoner. I nogle tilfælde kan der ske en forstyrrelse i funktionen af disse hormoner, hvilket kan resultere i uregelmæssig menstruation, eller at menstruationen måske helt holder op.

Når man har epilepsi, kan dette skyldes:

  • Epilepsimedicinen – der er nogle medicintyper, der får leveren til at arbejde hurtigere og dermed udskille kønshormonerne for hurtigt fra kroppen. For nærmere information, spørg din epilepsilæge
  • Selve anfaldene – især anfald, som udgår fra hjernens tindingelapper (fokale anfald). De epileptiske forstyrrelser, der sker i hjernen under et anfald, kan påvirke hjernens regulering af kønshormonerne

Uregelmæssig menstruation

Hvis man har manglende eller uregelmæssig menstruation, må man i første udredes ved en gynækolog. Hvis man finder ændringer i hormonbalancen, som ikke skyldes overgangsalderen eller anden naturlig forklaring, kan det skyldes epilepsimedicinen. I dette tilfælde kan man overveje at skifte til en anden slags medicin. Skyldes det mange anfald, må man forsøge at behandle epilepsien bedre. Her skal det overvejes, om man skal henvises til højere specialiseret behandlingstilbud.

Menstruation og anfald

Nogle kvinder har størst risiko for at få anfald lige før og under menstruation. Det kaldes katamenial epilepsi og skyldes, at hormonsvingningerne påvirker hjernens anfaldstærskel. Man kan nogle gange løse problemet ved at give en ekstra type medicin i dagene op til menstruationen eller på det tidspunkt, hvor risikoen for anfald er størst.

Man kan også tage p-piller, som i så fald skal tages permanent – det vil sige uden pause hver måned – så man ikke får menstruation. Man holder så en p-pille pause en til to gange om året, hvor man får menstruation. Under menstruationen kan man beskyttes mod anfald, ved at tage en ekstra type medicin i nogle dage.

P-piller og prævention

Umiddelbart kan man godt tage p-piller, selvom man har epilepsi og tager epilepsimedicin. Dog skal man være opmærksom på:

  • Visse typer af epilepsimedicin kan gøre p-piller mindre effektive, og der er risiko for uønsket graviditet. Man kan løse problemet ved at få p-piller, som har et højt indhold af østrogen. Hvis man har pletblødning midtvejs i cyklus, kan det være tegn på, at p-pillerne ikke er effektive nok. Man må derfor beskytte sig på anden måde og tale med ens epilepsilæge om problemet.
  • P-piller som indeholder østrogen, kan nedsætte virkningen af lamotrigen. P-plastre og p-ringe kan have en teoretisk påvirkning af lamotrigen. Tal derfor altid med din epilepsilæge inden start og afslutning på disse præparater.
  • P-piller kan nedsætte virkningen af nogle typer af epilepsimedicin. Det kan være svært at holde styr på, så uanset hvad, skal du altid tale med epilepsilægen, inden du begynder eller stopper med p-piller.

Kan man bruge andre former for prævention end p-piller?

Ja – alle former for prævention kan bruges, uanset hvilken slags epilepsi man har, og uanset hvilken slags epilepsimedicin man får.

  • Kondom – ingen problemer
  • Kobber- og hormonspiral – ingen problemer

Fortrydelsespiller og epilepsi

Man skal aldrig bruge fortrydelsespiller som prævention, men hvis uheldet sker, kan man bruge fortrydelsespiller som alle andre. Man skal dog være opmærksom på, at hvis man får visse typer af epilepsimedicin, kan det anbefales at tage dobbelt dosis af fortrydelsespillen for at være helt sikker på at være beskyttet, spørg din epilepsilæge.

Sexliv og epilepsi?

Ens sexlyst og sexliv kan ændre sig på grund af epilepsi og epilepsimedicinen. Begge dele kan påvirke de almindelige kønshormoner på en sådan måde, at man kan få mindre lyst til sex. Det er altid svært at sige hvor meget og hvor lidt lyst, der er normalt. Lysten til sex påvirkes også af mange andre forskellige forhold f.eks. ens partner, humør, selvtillid med mere.

Hos nogle skyldes den manglende sexlyst, at de eller deres partner har angst for, at der kommer anfald, mens de har sex. Hvis det er tilfældet, kan det ofte løses ved, at man får talt om det –eventuelt sammen med egen læge eller sygeplejerske.

Mange typer af epilepsimedicin kan påvirke muligheden for at få orgasme, og det kan måske løses ved at forsøge at skifte til en anden type medicin, som har en anden virkningsmåde.

Kan sex udløse anfald?

Det er meget usædvanligt at få anfald under sex, men man kan ikke udelukke, at det sker. I så fald er det ikke sex, der udløser anfaldet.

Hvis man får et anfald under sex, skal og kan man ikke gøre andet, end man ellers ville have gjort, hvis anfaldet optrådte i enhver anden situation.

Overgangsalderen

Anfaldshyppigheden kan ændre sig hos kvinder i forbindelse med overgangsalderen. Det er lidt uforudsigeligt, om det bliver til det bedre eller dårligere. Nogle kvinder oplever øget anfaldshyppighed, mens de kvinder, som tidligere har haft menstruationsrelaterede anfald (katamenial epilepsi), kan opleve en bedring af epilepsien eller anfaldsophør. De fleste kvinder oplever dog ikke nogen ændring.

Bliver overgangsalderen påvirket af min epilepsi?

Nogle kvinder, som har mange anfald, kan risikere at gå i tidlig overgangsalder. Det skyldes formentlig selve epilepsien og ikke epilepsimedicinen, men man har ikke nogen helt god forklaring. Det giver dog endnu en god grund til altid at forsøge at få epilepsien under fuld kontrol.

Kan overgangsalderen påvirke virkningen af min medicin?

Nej- ikke i sig selv, men man skal være opmærksom på, at østrogenpræparater, som gives til at lindre f.eks. hedeture eller andre gener i overgangsalderen, kan påvirke nogle typer af epilepsimedicin. De fleste hormonpræparater, som anvendes ved overgangsalderen, indeholder østrogen, og problemstillingen mellem epilepsimedicin og østrogenholdige præparater, som gives ved overgangsalderen, er den samme som beskrevet ved p-piller. Omvendt kan behandling med de typer af epilepsimedicin, som får leveren til at arbejde hurtigt, få hormonpræparaterne til at virke dårligere, og det vil eventuelt være nødvendigt at give hormontilskud med et højt indhold af østrogen, for at få den ønskede effekt.

Hvad er risikoen for at få knogleskørhed?

Alle kvinder har risiko for at udvikle knogleskørhed efter overgangsalderen, men risikoen er formentlig lidt større for kvinder, som får epilepsimedicin gennem mange år. Man ved ikke med sikkerhed, hvem der har den største risiko, eller hvad årsagen er.

Bør jeg dyrke motion?

Motion er altid godt, også hvis man har epilepsi. Flere undersøgelser viser, at regelmæssig motion kan føre til færre anfald. Det passer med, at mange oplever, at anfald som regel optræder under hvile og ro.

Du kan læse mere om motion, fysisk aktivitet og epilepsi her (Link til fysisk aktivitet)

Må jeg køre bil?

Personer med epilepsi kan få kørekort på visse vilkår. Som hovedregel indebærer det, at epilepsien skal være under fuld kontrol, og at kørekortet typisk udstedes for en begrænset periode.