PNES - Funktionelle anfald

Psykogene ikke-epileptiske anfald, også kaldet PNES eller funktionelle anfald, er psykisk betingede anfald, som ligner, men ikke er epilepsi. PNES formodes at være et udtryk for en fysisk reaktion på tanker, følelser eller andre følelsesmæssige belastninger, som man ikke kan kontrollere eller bearbejde, og som kommer til udtryk i anfald, som minder om epileptiske anfald. Men i modsætning til epilepsianfald, så skyldes anfaldene ikke unormal elektrisk aktivitet i hjernen og kan ikke registreres på EEG.

PNES defineres som pludselige indsættende anfald med forstyrrelser af de motoriske, sensoriske, kognitivt, emotionelle og bevidsthedsmæssige funktioner. Det er vigtigt at understrege, at PNES ikke er viljestyret.

PNES i tal

Undersøgelser har vist, at 5-20% af de patienter, der henvises til udredning for epilepsi, ikke har epilepsi men PNES.

Man regner med, at mellem 2 og 33 ud af 100.000 personer har PNES. Det vil sige, at der i Danmark er mellem 115 og 1.900 personer med PNES. Der er en kvindelig overvægt blandt denne gruppe.

Hvordan skelner man mellem epilepsi og PNES?

Det kan være svært at skelne PNES fra epilepsi alene ved anfaldsbeskrivelse, da der er mange ligheder. Der er dog visse kendetegn ved PNES, som adskiller sig fra epileptiske anfald:

  • Ved PNES er anfaldene ofte længere (minutter til timer)
  • Øjnene er ofte lukket
  • Bevægelserne er ofte med sideforskel, rullende bevægelser, varierende intensitet
  • Der kan være råb, skrig og gråd under anfaldet
  • Der er sjældent ufrivillig afgang af urin eller afføring
  • Man kan være helt frisk og sig selv efter anfaldet
  • Der er sjældent skader forbundet med PNES
  • Anfaldene er sjældent om natten
  • Forekommer sjældent, når personen er alene

Behandling af PNES

PNES er en invaliderende lidelse, som ofte er forbundet med mange hospitalskontakter. Anfald ved PNES brydes ikke med anfaldsbrydende medicin, ligesom man heller ikke behandler med anden epilepsimedicin. Når de pårørende kender til anfaldene, er der ikke behov for akut hjælp. Det anbefales at skabe ro omkring personen, berolige og skærme på en værdig måde.

Behandlingen varetages ofte af et tværfagligt team bestående af neurolog, psykiater, neuropsykolog, sygeplejespecialist, fysioterapeut og mulighed for socialrådgivning.  Der er nogle epilepsiklinikker i Danmark med et specialiseret behandlingstilbud til personer med PNES. Ca. 50% bliver anfaldsfrie ved psykoterapi, og 80% får over 50% reducering af anfald.

PNES hos børn

Der er nogle forskelle i både årsager og behandling af PNES hos voksne og børn/unge.  Ved børn og unge er alderen for diagnosetidspunktet ofte mellem 10,5 til 15-års alderen og flere piger end drenge.

PNES hos børn og unge ses som en belastningsrelateret lidelse i nær sammenhæng med almen trivsel. Man ved, at der er en øget forekomst af skolefaglige udfordringer/indlæringsvanskeligheder samt højere forekomst af stressorer i familiemiljøet hos børn/unge forud for udviklingen af PNES. Der ses en høj forekomst af skolevægring og en højere forekomst af depression og angst.

Behandlingen af PNES hos børn og unge varetages af funktionelle teams på hospitalsafdelinger eller i psykiatrien. En del af behandlingen er at afdække og reducere belastningsreaktioner i barnets/den unges hverdag både i hjemmet, i skolen og fritiden. Det er vigtigt med særlig opmærksomhed på eventuelle mobbeproblematikker. Det kan være relevant at inddrage skole, PPR, skolers AKT-ordninger, social- og familierådgivning. Det anbefales, at skolen informeres om lidelsen, så de kan blive klædt på til og lave handleplaner for, hvordan elevens anfald håndteres i skoletiden og blandt kammerater.

Patientfortællinger

Det kan føles ensomt at få en diagnose som PNES, da der ikke er mange, der kender til funktionelle anfald. Aarhus Universitet har på deres hjemmeside om PNES en række patientfortællinger, som kan være til inspiration og hjælp for andre med samme diagnose.