Uddannelse, jobsøgning, arbejde og epilepsi

Her kan du får gode råd om uddannelse og beskæftigelse. Og vi beskriver de ordninger, der kan hjælpe dig, hvis epilepsien giver problemer på jobbet eller i studiet.

Vi har delt råd og regler op i uddannelsessituation og jobsituation og fortæller om regler og muligheder  efter hvilken konkret situation, du står i.

Hvilken uddannelsessituation står du i?

Hvis du er under uddannelse og har spørgsmål til det, så se her.

Skal vælge uddannelse

7 ting, der er værd at tænke over før valg af uddannelse

  • Få råd om din epilepsi: Før du træffer dit uddannelsesvalg, kan det være en god idé at tale med for eksempel en god epilepsisygeplejerske eller en interesseret læge på dit behandlingssted nogen, som kan vejlede dig i forhold til at træffe dit valg.

 

  • Der er nogle få begrænsninger: Du kan f.eks. ikke uddanne dig til pilot, sømand, lokomotivfører, eller fisker. Du kan heller ikke uddanne dig til et job, hvor du har brug for gruppe 2 kørekort, med mindre du har været anfalds­ og medicinfri i 10 år i henhold til kørekortreglerne. Du vil heller ikke blive optaget på uddannelsen som betjent – hvis der har haft børneepilepsi og været uden anfald i 5­ 10 år og er uden behandling, foretages der en konkret vurdering. Derudover vil du som udgangspunkt blive vurderet uegnet ved sessionsbehandlingen (Forsvarets Dag).

 

  • Overvej en neuropsykologisk test: For nogle kan det være en god idé at få lavet en neuropsykologisk test. Testen kan være et værdifuldt redskab til at afdække hvilke udfordringer du står overfor, når du skal træffe et uddannelsesvalg. Og hvordan du evt. kan kompensere for de problemer der er? Har du f.eks. omfattende problemer med hukommelse? Koncentration? Bivirkninger af den medicinske behandling? Specifikke eller generelle indlæringsvanskeligheder? Og hvad kan der gøres ved det.

 

  • Har du kørekort? Eller er der udsigt til, at du kan få det? Og hvis ikke – hvilke overvejelser skal du så have med i rygsækken, før du vælger uddannelse?

 

  • Søg kvalificeret uddannelsesvejledning, før du træffer dit uddannelsesvalg – det er et af de valg i tilværelsen, som får størst indflydelse på resten af dit liv. Start med at tale med dit lokale UU (Ungdommens Uddannelsesvejledning), som yder uddannelsesvejledning til alle unge i din kommune. Dem finder du på Uddannelsesguiden.

 

  • Prøv at afdække hvad uddannelsen går ud på, og hvilke krav der stilles samt de efterfølgende jobmuligheder. Prøv evt. at kontakte en arbejdsplads, indenfor det arbejdsområde du drømmer om. Måske kan du prøve en kort praktik? Eller få en snak med arbejdspladsen om, hvilke krav der stilles til medarbejderne i dagligdagen. Tjek Uddannelsesguiden som indeholder et væld af brugbare konkrete oplysninger

 

  • Har du behov for støtte undervejs i uddannelsen, findes der forskellige love og regler, som skal sikre at flest mulige unge med handicap kan gennemføre en uddannelse.

Vil gerne have handicap-SU

Du kan søge handicaptillæg til SU hvis du enten studerer på videregående uddannelse eller du tager en erhvervsuddannelse.

Du søger handicaptillæg på siden ”min SU” hvor du også kan læse mere om handicaptillæg.

Hvem kan få?

Om du kan få handicaptillæg afhænger af, om du er i stand til at arbejde.

Handicaptillæg tilkendes ikke ud fra diagnose. Du skal naturligvis have en nedsat funktionsevne, og om du kan få handicaptillæg, afhænger af dine muligheder for at påtage dig arbejde. Du vil derfor opleve, at nogle med epilepsi får tilkendt handicaptillæg, mens andre ikke gør. Vær også opmærksom på, at tildelingskriteriet er, om du kan arbejde, og altså ikke om du f.eks. bruger meget tid på din uddannelse i forhold til medstuderende eller lignende.

Har problemer med at følge med på studiet

Har du behov for støtte undervejs i uddannelsen, findes der forskellige love og regler, som skal sikre at flest mulige unge med handicap kan gennemføre en uddannelse.

Særlige prøvevilkår

Et eksempel på konkret støtte kan være muligheden for særlige prøvevilkår til eksamen, så du har længere tid til skriftlig eksamen eller længere forberedelsestid til mundtlig eksamen. Særlige prøvevilkår søges hos skolens rektor.

Socialpædagogisk støtte

Under de fleste uddannelser, kan du modtage SPS (socialpædagogisk støtte). På Undervisningsministeriets hjemmeside kan du se, hvilke uddannelser du kan søge SPS til samt hvilke krav, der skal være tilgodeset for at få støtte. Støtten kan f.eks. være til planlægning og struktur.

Er ung med særlige behov

Er du ung med særlige behov, har du ret til at få tilbudt en særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU), hvis du ikke kan gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse.

Formålet med STU er, at du opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en voksentilværelse, der er så selvstændig som mulig.

Det er UU-vejlederen, der indstiller til STU og kommunen der beslutter, om du er i målgruppen. Hvis du er i målgruppen for STU, har du ret til et 3 årigt tilbud. Der udarbejdes en individuel handleplan for uddannelsesforløbet, som kan indeholde mange forskellige tilbud. Det kan være ophold på den lokale specialskole, men også ophold på efterskole, højskole eller lignende. Kommunen er ikke forpligtet til at yde en del af opholdet udenfor den lokale specialskole.

STU-uddannelse berettiger ikke til Statens Uddannelsesstøtte. I stedet lever du af kontanthjælp eller eventuelt førtidspension, hvis du tilkendt førtidspension

Er over 30 og overvejer erhvervsuddannelse

Er du fyldt 30 år, modtager dagpenge og er ufaglært eller faglært med forældet uddannelse, kan du måske gøre brug af enten de permanente eller de midlertidige ordninger, der giver mulighed for at få bevilget dele af eller en hel erhvervsuddannelse. Læs mere på arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside

Hvilken jobsituation står du i?

Hvis du er ledig, i beskæftigelse eller for syg til at arbejde fuld tid, så får du her gode råd til din situation.

Er ledig og søger arbejde

Når du er færdiguddannet og skal søge arbejde, skal du være opmærksom på, at du er forpligtet til at oplyse, at du har epilepsi, hvis den har betydning for det arbejde, du skal udføre. I modsat fald har arbejdsgiver ret til at annullere ansættelsesforholdet. Hvis ikke epilepsien har betydning for det arbejde du skal udføre, har du ikke pligt til at oplyse om den. Ved ansættelsessamtalen behøver du ikke lade epilepsien fylde mere, end at du blot nævner, at du har epilepsi og hvad den betyder for dig.

Der findes særlige regler, som man i visse tilfælde kan benytte sig af for at sikre sig, at man kommer til samtale og får chancen for at komme ind på arbejdsmarkedet.

Fortrinsadgang

Mennesker med handicap, der har svært ved at få job på det almindelige arbejdsmarked, har mulighed for at benytte sig af fortrinsadgang. Fortrinsadgangen betyder, at ansøgeren er sikret at komme til jobsamtale, hvis der er tale om en offentlig arbejdsgiver, og hvis de uddannelsesmæssige krav er opfyldt. Der er efterfølgende en forhandlingspligt, hvor jobcentret sikrer, at det ikke er handicappet, der er årsag til afslaget.

Isbryderordning

Isbryderordningen kan benyttes, hvis du har et handicap og har en teoretisk eller faglig uddannelse af mindst 18 måneders varighed, men mangler erhvervserfaring inden for det område som uddannelsen kvalificerer til og derfor har svært ved at få et job. Isbryderordningen giver mulighed for job med løntilskud i op til 12 måneder. Ansættelse skal ske inden der er gået 2 år efter du er uddannet.

OBS under ansættelsen optjener du ikke til en ny periode med dagpengeret.

Mentorordning

Nogle personer kan have behov for ekstra støtte i begyndelsen af en ansættelse eller et uddannelsesforløb. Dette kan imødekommes ved at bruge en mentor, der enten er en allerede ansat medarbejder eller i nogle tilfælde en ekstern konsulent. Støtten kan også bruges til f.eks. at kunne møde på arbejdspladsen eller kontakte lægen.

Løntilskud til førtidspensionister

Er du bevilliget en førtidspension, har du mulighed for at få job med løntilskud hos en offentlig eller privat arbejdsgiver.

Virksomhedspraktik

Virksomhedspraktik giver personer, der har svært ved at få job på normale vilkår eller med løntilskud, mulighed for at komme i praktik på en offentlig eller privat arbejdsplads.

Har fået kørselsforbud

Det kan medføre store praktiske problemer hvis du ikke kan få et kørekort, eller hvis du får karantæne fra bilkørsel; enten midlertidigt eller mere varigt.

Før du evt. beslutter at køre på cykel eller måske knallert, hvis du har lov til det, tilrådes det at du drøfter med dit behandlingssted, om det er forsvarligt for dig. Læs om kørekortreglerne her.

Ligningslovens §9D giver i visse tilfælde mulighed for et ekstra fradrag, hvis du på grund af nedsat funktionsevne ikke kan køre med offentlig transport til arbejde. Kontakt skatteforvaltningen og forhør dig om muligheden for dig.

Har brug for kørekort til erhvervskørsel

Hvis du har epilepsi, kan du ikke køre Gruppe 2 køretøjer, da du sædvanligvis skal være både anfalds- og medicinfri i 10 år, før du kan erhverve, eller få fornyet sit Gruppe 2 kørekort.

Har problemer med at klare arbejdet

Gode råd

Gode råd til dig med udfordringer på arbejdsmarkedet

  • Få kortlagt dine problemer og behov med en neuropsykologisk udredning.
  • Accepter dine begrænsninger; overanstreng dig ikke og tag de pauser, der er nødvendige.
  • Lær din epilepsi at kende.
  • Søg fællesskaber med andre, der har epilepsi.
  • Lær værktøjer til at håndtere bekymringer og at fokusere på en ting ad gangen.

Mentor

Jobcentret kan bevilge en mentor i forbindelse med mange former for beskæftigelsesfremmende aktiviteter, hvis det vurderes, at mentor er afgørende for at fastholde eller opnå beskæftigelse.

Mentoren kan være en ansat på arbejdspladsen, som jobcenteret giver tilskud til for at udføre mentorrollen, men det kan også være en ekstern medarbejder.

Ansættelse efter de sociale kapitler

At være ansat efter de sociale kapitler betyder, at virksomheden tilbyder særlige ordninger efter de sociale kapitler i overenskomsten med henblik på at rumme dig på arbejdspladsen, selv om du har behov for særlige vilkår/hensyn.

Eksempler på aftaler jfr. overenskomstens sociale kapitler kan være ekstra pauser i løbet af arbejdsdagen, kortere arbejdstid eller en ugentlig fridag.

Vær opmærksom på, at hvis du skal have fastholdelsesfleksjob på hidtidig arbejdsplads, skal du have været ansat under de sociale kapitler i minimum 12 måneder.

Personlig assistance i jobbet

Hvis du får problemer med at udføre det job du er ansat til, fordi du får karantæne/mister dit kørekort, kan du rette henvendelse til dit lokale jobcenter og her forhøre dig, hvordan mulighederne er for at få bevilget det som kaldes ”personlig assistance”. En ordning som helt specifikt tager sigte på at afhjælpe de problemer et handicap eller en kronisk lidelse giver, hvis lidelsen afskærer dig fra at udføre specifikke jobfunktioner i det job, du er ansat til. Læs mere om ordningen på star.dk.

Problemer med hukommelsen

I nogle tilfælde oplever du måske hukommelsesproblemer, koncentrationsvanskeligheder, problemer med overblik, og andet som kan forstyrre dine muligheder for eksempelvis at løse uddannelses- eller arbejdsopgaver. Der kan også være udtrætningsvanskeligheder som følge enten af epilepsien og dens følger eller af medicinen.

I de situationer kan en neuropsykologisk undersøgelse være en stor hjælp, da den meget præcist peger på, hvilke vanskeligheder du har. At kende vanskelighederne er det bedste udgangspunkt for at kompensere for dem.

Må ofte melde mig syg

Hvis du oplever, at det er problematisk, at du har sygefravær, kan en §56-aftale måske afhjælpe problemet. Aftalen sparer din arbejdsgiver for sygedagpenge fra første fraværsdag.

Paragraf 56 aftalen indgår du med din arbejdsgiver, aftalen skal godkendes af kommunen. Det kræver, at du har minimum 10 sygedage om året på grund af din kroniske sygdom. Det betyder, at aftalen ikke gælder ved fravær på grund af anden sygdom end din epilepsi, hvis det er på baggrund af den, du har fået godkendelsen fra kommunen.

Sygedagpenge

Hvis du opfylder beskæftigelseskravet og øvrige betingelser, kan du få sygedagpenge som lønmodtager, arbejdsledig eller selvstændig. Du kan se beskæftigelseskravene, her på borger.dk

Som udgangspunkt ophører sygedagpenge, når de er udbetalt i mere end 22 uger i de forudgående 9 måneder. Men der findes forlængelsesregler, som gør, at du måske kan få forlænget perioden med sygedagpenge. Inden sygedagpengeperioden udløber skal kommunen vurdere på, om dagpengene kan forlænges.

Delvis syg

Du kan få en delvis sygemelding frem for en fuldtidssygemelding, så du er nogle timer på arbejdspladsen.

En delvis raskmelding kan bruges, hvis du efter længere tids sygdom er klar til at vende tilbage til arbejdet, men har behov for at starte på nedsat tid og herefter trappe op til sædvanlig tid.

I ressourceforløb

Personkredsen for ressourceforløb er personer, som har komplekse problemer ud over ledighed, der ikke har kunnet løses via den almindelige eller ordinære indsats, f.eks. via opkvalificeringskurser, revalidering eller fleksjob. Personerne har brug for en helhedsorienteret og længerevarende indsats, der er koordineret på tværs af sektorer og indeholder både beskæftigelsesrettede, uddannelsesrettede, sociale og sundhedsmæssige indsatser. Det er overvejende sandsynligt, at personen, i fravær af en særlig indsats, vil få bevilget førtidspension.

Betingelse for ressourceforløb

En eller flere af følgende betingelser skal være opfyldt:

  • Du har modtaget offentlig forsørgelse af længere varighed, og har vanskeligt ved at få fodfæste i uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet.
  • Du har aktivt deltaget i en indsats rettet mod uddannelse eller job. Der er f.eks. udarbejdet UU-plan (ungdommens uddannelsesvejledning), jobplan, revalidering eller indsats som led i sygedagpengeopfølgning uden effekt.
  • Kommunen vurderer, at der er behov for længerevarende indsats, førend uddannelse/job er et realistisk mål.
  • Personer med varige og væsentlige begrænsninger i arbejdsevnen kan også være omfattet af personkredsen.
  • Hvis du er under 40 år, kan du få flere ressourceforløb á 1-5 års varighed. Hvis du er over 40 år kan du få ét ressourceforløb – eller flere, hvis du ønsker det, og kommunen finder det relevant. Du kan også få et ressourceforløb, hvis du er under 40 år og modtager pension, hvis kommunen mener det øger dine beskæftigelsesmuligheder.

Økonomien

Ressourceforløbsydelsen svarer til det, du ville få i kontanthjælpsydelse. Hvis du er på sygedagpenge får du dog udbetalt, hvad der svarer til sygedagpenge, indtil du ikke længere ville være berettiget til sygedagpenge. Herefter svarer ressourceforløbsydelsen til kontanthjælpsydelse. Hvis du er på førtidspension, får du samme ydelse som hidtil.

Vil gerne have fleksjob

Kan du ikke tilkendes førtidspension, og er du ikke i stand til at have et arbejde på almindelige vilkår, kan du søge om fleksjob.

Det er en forudsætning for at få fleksjob, at du er under pensionsalderen, har varige og væsentlige begrænsninger i arbejdsevnen, ikke modtager førtidspension og ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på almindelige vilkår på arbejdsmarkedet.

Fleksjob kan først tilbydes, når alle relevante tilbud om andre foranstaltninger efter beskæftigelsesloven samt eventuel omplacering på arbejdspladsen er forsøgt, for at du kan være ansat på almindelige vilkår.

Fleksjob kan også tilbydes, hvis du kun kan arbejde få timer om ugen, hvis jobcentret vurderer, at din arbejdsevne kan udvikles. Hvis jobcentret vurderer, at din arbejdsevne ikke kan udvikles, og du kun kan arbejde få timer om ugen, skal kommunen vurdere, om der skal rejses sag om førtidspension.

Din indkomst under ansættelse sammensættes dels af løn fra arbejdsgiveren for det arbejde, der udføres, dels af flekslønstilskud, som udbetales til dig af kommunen, afhængigt af den løn, du modtager fra arbejdsgiveren.)

Flekslønstilskuddet kan maksimalt udgøre 98% af højeste dagpengesats, og tilskuddet aftrappes jo højere løn, du får udbetalt af arbejdsgiveren.

Vil gerne have førtidspension

Hvis du ikke er i stand til at forsørge dig selv, fordi din arbejdsevne er varigt nedsat, og du derfor ikke kan arbejde, kan det være, du kan få førtidspension.

Vilkårene for at få førtidspension

Der kan som udgangspunkt kun tilkendes førtidspension til personer, der er 40 år og derover. Hvis du er under 40 år, kan du dog få tilkendt førtidspension, hvis det er dokumenteret eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at din erhvervsevne er varigt og væsentligt nedsat og ikke vil kunne forbedres.

Før der kan træffes afgørelse om førtidspension, skal der udarbejdes en rehabiliteringsplan. Rehabiliteringsplanen skal dokumentere, at din arbejdsevne er væsentligt og varigt nedsat i sådan et omfang, at du ikke kan blive i stand til at forsørge dig selv, heller ikke i fleksjob.

Du skal som udgangspunkt have deltaget i mindst et ressourceforløb med henblik på at udvikle arbejdsevnen, før en eventuel tilkendelse af førtidspension.

Det er kommunen, der træffer afgørelse om der skal startes sag om førtidspension. Hvis kommunen vurderer, at du for eksempel kan arbejde i et fleksjob, kan du ikke tilkendes førtidspension.  Hvis kommunen vurderer, at arbejdsevnen ikke kan forbedres og du varigt kun kan arbejde få timer om ugen, skal kommunen tage stilling til, om der skal startes sag om førtidspension.

Er på førtidspension, men vil gerne arbejde lidt

Er du bevilliget en førtidspension, har du mulighed for at få job med løntilskud hos en offentlig eller privat arbejdsgiver.

KLAP

KLAP, der står for Kreativ langsigtet arbejdspladsplanlægning, er et landsdækkende beskæftigelsesprojekt, med otte jobkonsulenter fordelt over hele landet. Projektet har bl.a. indgået jobskabelsesaftaler med mange store, landsdækkende virksomheder.

Betingelserne for at få et job igennem KLAP er, at man skal være tilkendt førtidspension og samtidig have epilepsi eller et andet kognitivt handicap.

Alle ledige job bliver slået op på jobnet.dk. Man kan også tilmelde sig en jobmail på KLAP’s hjemmeside under “Ledige job”

Har fået en erhversskade på grund af anfald

Du kan med rette interessere dig for, om du er omfattet af forsikringen, hvis du skulle være uheldig at komme til skade på jobbet – og skaden skyldes uheldet eller har sit afsæt i et anfald. Det er Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (aes), der behandler en eventuel sags om arbejdsskade.

På AES’ hjemmeside kan du få vejledning om, hvilke skader der anses for at være arbejdsskader og få oplysninger om sagbehandlingsprocedure og meget mere.

Med undersøgelsen i hånden har du de bedste forudsætninger for at træffe de rigtige valg i forhold til uddannelse og job, ligesom jobcentret har et udgangspunkt for dine styrker og vanskeligheder at tage i betragtning. Undersøgelsen kan også være et aktiv, fordi rådgiverne i jobcentret nødvendigvis ikke ved meget om epilepsi specifikt, da de typisk også beskæftiger sig med mennesker med nedsat funktionsevne af mange andre årsager end epilepsi.

Du kan læse mere om neuropsykologer og deres tests på neuropsykologi.dk