Spørgsmål og svar om BPA
Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) kan i visse situationer gives til folk over 18 år, som har behov for omfattede pasning og pleje i hjemmet. Der kan gives BPA efter Servicelovens §95 eller efter §96. Hvilken paragraf, du kan få BPA efter afhænger dels af dit aktivitetsniveau, dels af om du kan være arbejdsleder og arbejdsgiver for hjælperne. Det afhænger også af, om din kommune kan stille den nødvendige hjælp til rådighed for dig på anden måde.
Social- og Ældreministeriet har i skrivelse af 4. oktober 2022 orienteret om en række forhold vedrørende hjælperordninger efter både §95 og §96.
Her ser vi på, hvad der kan gives støtte til via Servicelovens §95, hvad der kan støttes via §96, og hvad forskellene på §95 og §96 er. Fælles for ordningerne er, at de tager udgangspunkt i din selvbestemmelse, så du kan fastholde eller opbygge et selvstændigt liv.
Hjælp efter Servicelovens §95, kontant tilskud
Måske kan du få hjælp til ansættelse af privat(e) hjælper(e), hvis du har en varigt nedsat funktionsevne og har behov for hjemmepleje mere end 20 timer om ugen og kommunen ikke kan stille hjælpen til rådighed. Tilskuddet kan i særlige situationer udbetales til en nærtstående. I de situationer hvor du ikke selv vil være i stand til at fungere hverken som arbejdsgiver eller arbejdsleder for hjælperne, kan kommunen vælge at udbetale tilskuddet til en nærtstående, som helt eller delvis passer dig.
I praksis kan du søge hjælp efter §95 stk. 3, når du er over 18 år, og du og din familie foretrækker, at du stadig har ophold i hjemmet. Ofte sker det med ansættelse af én eller begge forældre, der tillige kan fungere som arbejdsleder for de ansatte hjælpere.
Ordningen kan suppleres med for eksempel aflastning og socialpædagogisk støtte.
Hvad siger loven?
§95. Hvis kommunalbestyrelsen ikke kan stille den nødvendige hjælp til rådighed for en person, der har behov for hjælp efter §83 og §84, kan kommunalbestyrelsen i stedet udbetale et tilskud til hjælp, som den pågældende selv antager.
§83. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde:
1) personlig hjælp og pleje,
2) hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet og
3) madservice.
§ 84. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde afløsning eller aflastning til ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Stk. 2. Tilbuddene efter stk. 1 gives til personer, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan udføre disse opgaver.
§95 Stk. 2. En person med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for personlig hjælp og pleje og for støtte til løsning af nødvendige praktiske opgaver i hjemmet i mere end 20 timer ugentligt, kan vælge at få udbetalt et kontant tilskud til hjælp, som den pågældende selv antager.
§95 Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde beslutte, at hjælpen efter stk. 2 fortsat skal gives som naturalhjælp eller udbetales til en nærtstående person, som helt eller delvis passer den pågældende.
§95 Stk. 4. Det er en betingelse for tilskud til ansættelse af hjælpere efter stk. 1-3, at tilskudsmodtageren er i stand til at fungere som arbejdsleder for hjælperne. Det er desuden en betingelse, at tilskudsmodtageren kan fungere som arbejdsgiver for hjælperne, medmindre den pågældende indgår aftale med en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed om, at tilskuddet overføres til den nærtstående, foreningen eller den private virksomhed, der herefter er arbejdsgiver for hjælperne. Arbejdsgiverbeføjelserne i forhold til hjælperne vedrørende spørgsmål om ansættelse og afskedigelse af hjælpere varetages i så fald af den nærtstående, foreningen eller den private virksomhed i samråd med den pågældende.
§95 Stk. 5. I de situationer, hvor tilskudsmodtageren er arbejdsgiver, skal kommunalbestyrelsen tilbyde at varetage lønudbetalinger m.v.
Hvordan udmåles hjælpen?
Hjælp efter §95 udmåles efter den servicestandard, der udmåles hjemmehjælp efter. Der skal dog ses individuelt på tidsforbruget til de enkelte pleje- og pasningsopgaver; det betyder, at der ikke blot kan afsættes de sædvanlige minutter til de enkelte plejeopgaver – der skal vurderes konkret og individuelt på behovet.
Kan jeg få hjælp døgnet rundt?
Efter §95 kan du kun få hjælp (bevilget timer) til at udføre egentlige pleje- og pasningsopgaver for dig, altså helt konkrete opgaver. Det betyder, at det ikke er muligt at udmåle hjælp til overvågning, som du måske kan have behov for på grund af din epilepsi. Årsagen er en dom i 2015, hvor Højesteret afgjorde, at der ikke er lovlig mulighed for at udmåle hjælp til overvågning. Herefter er kommunerne nødt til at rette ind efter Ankestyrelsens principafgørelse, rettens afgørelse medførte. Epilepsiforeningen har i januar 2017 været til foretræde for Social- og sundhedsudvalget på Christiansborg i anledning af, at der ikke kan gives timer til overvågning.
Det er dog vedtaget, at der til unge i alderen fra 18 år til og med 23 år kan udbetales tilskud til ansættelse af hjælpere til natlig overvågning. Hvis der efter lægelig vurdering er tale om livstruende sygdom, kan ordningen forlænges med 2 år. Man skal være opmærksom på, at forældrene ikke kan ansættes til at varetage den natlige overvågning. Tilskuddet til ansættelse af natlige hjælpere til overvågning udbetales fortsat til den nærtstående eller den forening, der modtager tilskud til ansættelse af hjælpere i dagtimer. Ordningen forudsætter, at man er berettiget til hjælp efter serviceloven §95 stk. 3.
Social- og Ældreministeriet har fremsat forslag om ophævelse af aldersgrænsen på 23 år samt dispensationsordningen ved det 24. år for ansættelse af hjælpere til overvågning om natten til borgere, der har hjælperordning efter §95. Der alene er forslag om ophævelse af aldersgrænsen i nattetimerne og fortsat ikke er mulighed for udmåling af hjælp til overvågning i dagtimerne.
Kommunen vil fra dette tidspunkt ikke længere skulle vurdere, om der vil være grundlag for at fortsætte udbetalingen af det kontante tilskud til ansættelse af hjælpere til overvågning og støtte i forbindelse hermed, indtil den unge afgår ved døden, dog højst i to år, hvis den unge ved det fyldte 24. år efter en lægelig vurdering lider af en livstruende sygdom.
Endelig betyder det, at borgerens nærtstående, som helt eller delvis passer borgeren, jf. servicelovens § 95, stk. 3, fra dette tidspunkt ikke må ansættes som hjælpere til at udføre overvågningen og støtten i forbindelse hermed.
Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2023. I skrivende stund er forslaget ikke vedtaget. Lovforslaget bliver fremsat til forhandling i februar 2023.
Kan jeg få hjælper med ved indlæggelse på sygehus?
Kommunen er ikke forpligtet til at yde støtte efter servicelovens §95 ved din indlæggelse eller behandling på sygehus mm. Det skyldes sektoransvarsprincippet, som betyder, at den offentlige myndighed, der udbyder en ydelse eller service også er ansvarlig for at ydelsen er tilgængelig for borgerne.
I tilfælde hvor du indlæggelse, skal kommunen foretage en konkret og individuel vurdering af spørgsmålet om opsigelse af hjælpere.
Der er et varsel på mindst 14 uger, hvis kommunen træffer afgørelse om nedsættelse eller frakendelse af bevilget hjælp efter servicelovens §95 eller 96. Kommunen kan imidlertid sætte hjælperordningen i bero under din indlæggelse uden varsel på 14 uger. I så fald fortsætter hjælperordningen uændret når du udskrives igen.
Kan min hjælper ansættes til ledsagelse efter §97?
Hjælperordning efter §95 kan kombineres med andre ordninger, f.eks. aflastning og ledsagerordning efter servicelovens §97.
Du har ret til selv at vælge hvem der skal ledsage dig, dog kan der ikke i ledsagerordningen ansættes personer med meget nær tilknytning til dig; kommunen skal godkende den person, der skal ansættes. Hvis du ønsker at en person, der er ansat i din hjælperordning, skal ansættes som din ledsager, er det muligt, blot det ikke er en person med nær tilknytning til dig. En ansat i din hjælperordning er som udgangspunkt ikke som en person med nær tilknytning til dig – hvorimod en ægtefælle vil f.eks. betragtes som person med nær tilknytning til dig.
Hjælp efter Servicelovens §96
Hjælp efter §96 kan du måske få, hvis dit hjælpsbehov ligger ud over, hvad der kan ydes efter §95 og hvis du er i stand til selv at være arbejdsleder. Du skal selv kunne påtage dig arbejdsgiveransvaret, medmindre du videregiver det til en nærtstående, forening eller privat virksomhed. I princippet kan der udmåles timer til at dække hele døgnet, hvilket betyder, at hele dit behov for hjælp dækkes af ordningen, herunder også overvågning, hvis det er nødvendigt.
§96. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde borgerstyret personlig assistance. Borgerstyret personlig assistance ydes som tilskud til dækning af udgifter ved ansættelse af hjælpere til pleje, overvågning og ledsagelse til borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har et behov, som gør det nødvendigt at yde denne ganske særlige støtte.
Stk. 2: Det er en betingelse for tilskud til ansættelse af hjælpere efter stk. 1, at borgeren er i stand til at fungere som arbejdsleder for hjælperne. Det er desuden en betingelse, at borgeren kan fungere som arbejdsgiver for hjælperne, medmindre den pågældende indgår aftale med en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed om, at tilskuddet overføres til den nærtstående, foreningen eller den private virksomhed, der herefter er arbejdsgiver for hjælperne. Arbejdsgiverbeføjelserne i forhold til hjælperne vedrørende spørgsmål om ansættelse og afskedigelse af hjælpere varetages i så fald af den nærtstående, foreningen eller den private virksomhed i samråd med den pågældende.
Stk. 3: Kommunalbestyrelsen kan tilbyde borgerstyret personlig assistance til borgere, der ikke er omfattet af personkredsen efter stk. 1, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at dette er den bedste mulighed for at sikre en helhedsorienteret og sammenhængende hjælp for borgeren.
Stk. 4. I de situationer, hvor borgeren eller en nærtstående er arbejdsgiver, skal kommunalbestyrelsen tilbyde at varetage lønudbetaling m.v.
Hvad er forskellen på Servicelovens §95 og §96?
Herunder gennemgår vi punkt for punkt den forskel, der er på bevilling af henholdsvis §95 og §96.
Hvor ydes hjælpen
§95, stk. 2 omfatter den hjælp, der skal gives i selve hjemmet.
§96 omfatter hjælp både i hjemmet og uden for hjemmet. det vil sige at ledsagelse ud af hjemmet er omfattet af hjælpen.
Omfanget af behovet for hjælp hos ansøgeren
Efter §95, stk. 2- 3 er der tale om personer, der har behov for hjælp i hjemmet i mere end 20 timer om ugen, men ikke med et så massivt hjælpebehov som forudsættes i § 96.
§96 er rettet mod personer, der som udgangspunkt har mere massive og sammensatte hjælpebehov.
Hvilke opgaver kan afhjælpes?
Efter § 95 kan der kun ydes hjælp til konkrete opgaver i form af personlig hjælp, pleje og praktiske opgaver i hjemmet. Der kan ikke bevilges støtte til overvågning, hvor hjælperen alene iagttager borgeren, se principafgørelse 63-15. Obs dog på muligheden for natlig overvågning til og med det 23. år samt for muligheden for dispensation ved det 24. år for borgere der har livstruende sygdom.
Bemærk også senest fremsatte lovforslag om at aldersgrænsen ophæves, så der kan ydes hjælp til overvågning om natten af andre, end de nærtstående. Der kan i særlige tilfælde bevilges rådighedstimer.
Hjælpen efter §96 omfatter personlig hjælp og pleje, praktiske opgaver, overvågning og ledsagelse udenfor hjemmet. Der kan bevilges rådighedstimer.
Kan værge eller nærtstående indtræde i borgerens sted og overtage funktionen som arbejdsleder?
Ja, hvis der gives støtte efter §95 – jævnfør §95 stk. 3.
Nej, hvis der gives støtte efter §96. I følge §96 stk. 2 skal borgeren selv være i stand til at fungere som arbejdsleder for hjælperne, Det betyder, at en værge og/eller nærtstående ikke kan indtræde i borgerens sted efter denne bestemmelse. Se herom i principafgørelse 18-18.
Kan hjælpen medtages under midlertidigt ophold i udlandet?
Hjælp efter § 95 kan ikke medtages under midlertidigt ophold i udlandet, da udlandsbekendtgørelsen udtømmende opregner de bestemmelser, der kan medtages.
Hjælp efter § 96 kan medtages under midlertidigt ophold i udlandet, jf. udlandsbekendtgørelsens §1 , hvorfor personer, der modtager støtte efter denne bestemmelse, kan medtage hjælpen. Se principafgørelse 178-12 .
Du kan også læse om det i bekendtgørelsen om om social service under midlertidige ophold i udlandet
