Fokale epilepsianfald

Fokale anfald kan optræde både med og uden bevidsthedspåvirkning. Hvis man er ved normal bevidsthed under anfaldet, dvs. kan opfatte og reagere på, hvad man siger, og husker hvad der er foregået under anfaldet, taler man om fokale anfald uden bevidsthedspåvirkning.  Her kan man fx opleve at almindelige sanseindtryk forvrænges ganske kortvarigt.

Er anfaldet med bevidsthedspåvirkning, dvs. man enten ikke opfatter, hvad der sker, eller ikke kan huske noget bagefter, er der tale om fokale anfald med bevidsthedspåvirkning, dog uden at personen er bevidstløs. Hvis det er tilfældet, kan det resultere i, at personen mister kontakten til omgivelserne og måske foretager sig ejendommelige handlinger.

Udover at opdele anfald med fokal start i, om det er med eller uden bevidsthedspåvirkning, opdeles de også efter, om der er motorisk eller ikke-motorisk start.

Eksempler på fokale anfald med motorisk start: Automatismer (automatiserede bevægelser, fx rodende bevægelser med hænderne, smaskende), atonisk (falder sammen), klonisk (korte ufrivillige bevægelser i fx en hånd), epileptiske spasmer (serier af rykvise spjæt), hyperkinetisk (ufrivillige bevægelser som led i agiteret adfærd med fx kast), myokloni (ultrakorte rykvise bevægelser), tonisk (spænder op i kroppen).

Eksempler på fokale anfald med ikke-motorisk start: Autonomt (opadstigende fornemmelse, rødme, stigende puls), aktivitetsstop (standser bevægelse af ramte kropsdel), kognitivt (ændring i oplevelser af følelser, oftest negative), emotionelt (ked af det, angst, glæde) og sensorisk (fx overfølsom på huden, varme/kulde følelse).

Anfald fra pandelappen (frontallappen)

Anfald, der starter i pandelappen, der styrer motorikken, giver muskeltrækninger i modsatte arm, ben og/eller ansigtshalvdel. Ofte starter det ét sted og spreder sig så fx fra hånden til resten af armen, benet og måske hele den ene kropshalvdel. Anfaldene kan have voldsomme bevægelser af hele kroppen, og symptomerne kan også være:

• Ryk af hoved eller øjne fra side til side
• Man er ikke opmærksom på sine omgivelser, eller man har svært ved at tale
• Råben, banden eller latterudbrud
• Unormale og gentagne bevægelser af kroppen, fx rokkende, cyklende bevægelser

Frontallapsanfald varer ofte under 30 sekunder, og de forekommer ofte under søvn.

Anfald fra isselappen (parietallappen)

Anfald, der starter i de dele af hjernen, der er afgørende for følesansen i kroppen, har symptomer som fx kan være:

• En følelse af varme, trykken, elektrisk stød, smerte eller følelsesløshed
• En fornemmelse, som starter i ansigtet og flytter sig rundt til andre dele af kroppen
• Seksuelle fornemmelser
• En forvrænget oplevelse af krop eller omgivelserne
• En følelse af, at man bliver svimmel, eller at omgivelserne snurrer
• Vanskeligheder med at forstå, hvad der bliver sagt, læsning samt løsning af helt enkle matematikopgaver

Anfald fra isselappen varer oftest fra få sekunder til få minutter.

Anfald fra nakkelappen (occipitallappen)

Nakkelappen styrer vores syn, og anfald herfra varer oftest kun sekunder. Symptomerne kan fx være:

• At man ser ting, der ikke er der
• Ændret synsevne
• En følelse af, at øjnene bevæger sig
• Sitren/ufrivillig bevægelse af øjenlågene, evt. Nystagmus, som er en ufrivillig rykvis bevægelse af øjet
• Øjensmerter

Anfald fra tindingelappen (temporallappen)

Tindingelappen er ansvarlig for mange funktioner, herunder hørelse, tale, hukommelse, følelser, ligevægtssans og indlæring.

Personer, som har anfald fra temporallapperne, er delvist ved bevidsthed under et anfald, men de kan også miste bevidstheden. De kan ofte ikke huske, hvad der skete med dem under et anfald.

Deres anfald varer oftest mellem 30 sekunder og 2 minutter. Nogle af symptomerne ved temporallapsanfald kan være:

• Man oplever en opadstigende fornemmelse i maven
• Automatismer, som er en pludselig ændring i adfærd i form af, at man eksempelvis stirrer, laver gentagne smaske/synke/tyggebevægelser, men kan fx også ses ved, at man udfører mere komplekse bevægelser som fx af- og påklædning, rodende/fejende hånd/armbevægelser, og mere eller mindre formålsløs vandren omkring
• En oplevelse af smag og/eller lugtehallucinationer
• Angst
• En oplevelse af, at det der sker, har man oplevet før, at man er på et helt ukendt sted, eller en oplevelse af, at tiden går ekstremt langsomt eller hurtigt

Efter et anfald fra temporallapperne er man ofte forvirret, og man kan fx have svært ved at tale i et stykke tid.

Disse meget komplekse fænomener, hvor der som regel er flere sanser involveret samtidigt, kan varieres i det nærmest uendelige. Men er for den samme person altid ens fra gang til gang, og kommer aldrig imellem anfaldene.

Den epileptiske aktivitet, som forårsager det fokale anfald, kan nogle gange sprede sig og udvikle sig til fokalt til bilateralt tonisk-klonisk anfald. Tidligere kaldet fokalt anfald med sekundær generalisering.

Når det sker, fungerer det fokale anfald som et varsel om et generaliseret anfald, og det kan nogle gange kaldes for aura. Denne aura er sædvanligvis kort, af nogle få sekunders varighed, men kan i nogle tilfælde også vare minutter eller endog timer. Varsler kan være meget nyttige, da de giver personen mulighed for at bringe sig til et sikkert sted, eller gøre andre opmærksom på, at man er i gang med at få et anfald, eller et anfald er på vej.

Når den epileptiske aktivitet har spredt sig til hele hjernen, får man hurtigt et generaliseret anfald, oftest et tonisk klonisk, tonisk eller atonisk anfald.

I de første tre leveår er anfaldene oftest generaliserede trods fokalt udgangspunkt.

Fokalt til bilateralt tonisk-klonisk anfald ses stort set aldrig før efter fire-årsalderen.