Problemer med hukommelsen og andre kognitive vanskeligheder

En del med epilepsi oplever kognitive udfordringer. I nogle tilfælde er de kognitive problemer begyndt før det første anfald, andre gange kommer de samtidig med epilepsien, og i andre tilfælde kommer de først, når epilepsien har varet et stykke tid.

Det enkelte epileptiske anfald giver sædvanligvis ikke varige kognitive problemer. Mens anfaldet står på, vil den epileptiske aktivitet i hjernen påvirke og forstyrre de kognitive processer. De kognitive problemer kan derfor være værst i tiden lige efter et anfald. Ved langvarige eller hyppige, daglige anfald, kan der imidlertid opstå varige skader i hjernen. Natlige anfald og epileptiske forstyrrelser i hjernen uden synlige anfald kan også medføre kognitive problemer.

Kraftige eller mange anfald kan altså være en hård belastning af den enkelte hjernecelle, da stofskifteprocesserne øges under et anfald. Det medfører betydelige ændringer i hjernecellernes omgivelser. Koncentrationen af forskellige stoffer stiger, for eksempel calcium, som har en meget skadelig indflydelse på nervecellerne. Nogle af hjernecellerne går til grunde, og det er sjældent, at de gendannes.

Natlige anfald kan påvirke blandt andet sprogfunktioner og opmærksomhedsevnen den næste dag. Man mener, at det skyldes, at søvnmønstret forstyrres af de epileptiske anfald. Man ved, at en god nats søvn er vigtig for, at ny information kan fæstne sig i hukommelsen, og søvn er dermed vigtig for indlæring.

Nogle har epileptiske forstyrrelser i hjernen uden synlige anfald, såkaldt subklinisk epileptiform aktivitet, som også kan forstyrre opmærksomhed og indlæring.

Forskellige typer af epilepsimedicin kan også påvirke hukommelsen, koncentration og adfærd, men ikke i samme grad og ikke så langtidsskadende som anfaldene. Det er dog altid vigtigt, at du ikke får for meget medicin. Hvis der er problemer med hukommelsen eller andre kognitive funktioner, bør lægen vurdere, om medicinen gives i den rigtige dosis.

• Hukommelsesproblemer

• Nedsat koncentration og opmærksomhed

• Nedsat evne til at bearbejde information

• Nedsat evne til indlæring

• Nedsat evne til at organisere

• Man bliver let afledt

• Glemsomhed

• Problemer med at finde det rigtige ord

• Bytter om på ord

• Mental udtrætning

• Perseveration, hvilket vil sige, at man kommer til at ”sidde fast” i en aktivitet og har svært ved at skifte til en anden.

• Afvigende tempo, dette kan være sprogligt og manuelt

For mange er især problemer med hukommelsen noget, der kan fylde i hverdagen. Epilepsi som udgår fra tindingelapperne i hjernen, hænger meget ofte også sammen med hukommelsesproblemer.

Mange oplever, at de husker meget dårligt efter anfald, især efter krampeanfald. Som regel bliver hukommelsen normal igen efter nogle dage eller få uger, men der er også nogen, der føler, at hukommelsen generelt bare bliver dårligere og dårligere.

Det er særligt længerevarende (mere end 2 minutter) generaliserede anfald, der kan påvirke hukommelsen, og dermed kan give vedvarende problemer med hukommelsen

Screening af kognitive udfordringer foregår hos sygeplejersker og læger i epilepsiklinikken. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt, at en neuropsykolog undersøger de kognitive funktioner nærmere. Denne kan dels vurdere, om problemerne kan bedres, og dels om problemerne kan give begrænsninger i forbindelse med uddannelse og erhvervsevne. Neuropsykologen kan også vurdere, om problemerne i virkeligheden skyldes depression.

I nogle tilfælde er der behov for, at en ergoterapeut tester mere praktiske færdigheder, herunder evnen til at udføre daglige gøremål i hjemmet.

Det bedste man kan gøre for at forebygge kognitive følger af epilepsi, herunder hukommelsesproblemer, er at få behandlet epilepsien så godt som overhovedet muligt. Det er ikke altid muligt at få medicinen til at virke 100%, så man bliver helt anfaldsfri, men jo færre og kortere anfald uden generaliserede kramper, jo bedre.

Så det man selv kan gøre er at tage sin medicin og følge de andre gode råd for at mindske anfald.

Hvis der først er sket væsentlige skader i for eksempel området for hukommelsen, kan det være svært at genvinde det tabte. Selv i de tilfælde, hvor der laves epilepsikirurgi og anfaldene helt forsvinder, kan hukommelsen ikke altid genvindes. Dette sker især, når operationen har omfattet dele af de sårbare tindingelapper.

Rådgivning, støtte og eventuelt træning kan hjælpe til, at man kan følge med i skolen, gennemføre en uddannelse eller fastholde et job. Det er derfor vigtigt at tale med sin læge om de udfordringer, man oplever, så man kan henvises til relevant hjælp og støtte.

Risikoen for kognitive udfordringer hos børn er mindst lige så stor som hos voksne. Det kan være årsagen til, at barnet udvikler sig langsommere end ellers. Observationer fra pædagoger og lærere omkring børn med epilepsi er af stor betydning for at opspore kognitive vanskeligheder i udviklingen.

Børn med epilepsi har hyppigere end andre børn problemer med:

• Opmærksomhed og koncentration
• Indlæring og hukommelse
• Kommunikation og sprog
• Adfærd
• Selvværd og selvopfattelse

Sværhedsgraden af de kognitive problemer kan være meget forskellig fra barn til barn, selv med samme epilepsisygdom.