Problemer med hukommelsen og andre kognitive vanskeligheder

Kognitive funktioner er de mentale processer i hjernen, der medfører, at vi kan tænke, tale og problemløse. De fleste mennesker med epilepsi fungerer livet igennem stort set helt normalt med hensyn til kognition. Hos omkring en tredjedel er det svært at opnå anfaldskontrol, og disse personer er mere udsatte for forskellige typer kognitive problemer.

Hukommelsesproblemer

For mange er især problemer med hukommelsen noget, der kan fylde i hverdagen.

Mange oplever, at de husker meget dårligt efter anfald, især efter krampeanfald. Som regel bliver hukommelsen normal igen efter nogle dage eller få uger, men der er også nogen der føler, at hukommelsen generelt bare bliver dårligere og dårligere.

Det er særligt langvarige (mere end 2 minutter) generaliserede tonisk kloniske anfald, der kan påvirke hukommelsen, og dermed kan give vedvarende problemer med hukommelsen.

Læs mere om generaliserede tonisk kloniske anfald

Epilepsi som udgår fra tindindingelapperne i hjernen hænger meget ofte også sammen med hukommelsesproblemer.

image
Kognitive problemer kan give sig udtryk ved f.eks.:
  • Hukommelsesproblemer

 

  • Nedsat koncentration og opmærksomhed

 

  • Nedsat evne til at bearbejde information

 

  • Nedsat evne til indlæring

 

  • Nedsat evne til at organisere

 

  • Man bliver let afledt

 

  • Glemsomhed

 

  • Problemer med at finde det rigtige ord

 

  • Bytter om på ord

 

  • Perseveration, hvilket vil sige, at man kommer til at ”sidde fast” i en aktivitet, og har svært ved at skifte til en anden.

 

  • Afvigende tempo, dette kan være sprogligt og manuelt

Hvad skyldes kognitive problemer ved epilepsi?

Under et anfald vil den epileptiske aktivitet i hjernen påvirke og forstyrre kognitive processer, mens anfaldet står på. De kognitive problemer er værst i tiden lige efter et anfald. Mange kan føle sig slidte og udsatte en rum tid efter anfaldet.

Kraftige eller mange anfald kan altså være en hård belastning af den enkelte hjernecelle, da stofskifteprocesserne øges under et anfald. Det medfører betydelige ændringer i hjernecellernes omgivelser. Koncentrationen af forskellige stoffer stiger, f.eks. calcium, som har en meget skadelig indflydelse på nervecellerne. Nogle af hjernecellerne går til grunde, og det er sjældent, at de gendannes.

Natlige anfald kan påvirke blandt andet sprogfunktioner og opmærksomhedsevnen den næste dag. Man mener, at det skyldes, at søvnmønstret forstyrres af de epileptiske anfald. Man ved, at en god nats søvn er vigtig, for at ny information skal fæstne sig i hukommelsen, og søvn er dermed vigtig for indlæring.

Nogle har epileptiske forstyrrelser i hjernen uden synlige anfald, såkaldt subklinisk epileptiform aktivitet, som også kan forstyrre opmærksomhed og indlæring.

Forskellige typer af epilepsimedicin kan også påvirke hukommelsen, koncentration og adfærd men ikke i samme grad og ikke så langtidsskadende som anfaldene. Det er dog altid vigtigt, at du ikke får for meget medicin. Hvis der er problemer med hukommelsen eller andre kognitive funktioner, bør lægen vurdere, om medicinen gives i den rigtige dosis.

 Afklaring af kognitive problemer

Hvis der er tvivl om, hvorvidt der er skader på hukommelsen eller andre kognitive problemstillinger, kan det være en fordel at få det afklaret ved hjælp af en neuropsykologisk test, hvor det dels kan vurderes, om problemerne kan bedres, og dels om problemerne kan give begrænsninger i forbindelse med uddannelse og erhvervsevne. Neuropsykologen kan også vurdere, om problemerne i virkeligheden skyldes depression.

Læs mere om depression

Læs mere om neuropsykologisk undersøgelse på Selskabet Danske Neuropsykologers hjemmeside.

 Kan jeg forebygge kognitive følger?

Det bedste du kan gøre for at forebygge kognitive følger af epilepsi, herunder hukommelsesproblemer, er at få behandlet epilepsien så godt overhovedet muligt. Det er ikke altid muligt at få medicinen til at virke 100%, så du er helt anfaldsfri, men jo færre og kortere anfald uden generaliserede kramper, jo bedre.

Læs mere om hvad man gør, når medicinen ikke virker.

Hvis der først er sket væsentlige skader i f.eks. hukommelsesfunktionen, kan det være svært at genvinde det tabte. Selv i de tilfælde, hvor der foretages operation mod epilepsi (link) og anfaldene helt forsvinder, kan du desværre i mange tilfælde opleve, at hukommelsen ikke bliver bedre. Dette sker især, når operationen har omfattet dele af de sårbare tindingelapper.