Anfaldsbrydende medicin
Da de fleste epileptiske anfald varer under 2 minutter, er akut anfaldsbehandling ikke nødvendig, da medicinen ikke når at virke, før anfaldet vil være holdt op af sig selv. I stedet medfører den akutte medicin, at patienten bliver yderligere træt efter anfaldet.
I nogle tilfælde ved man dog på forhånd, at en person med epilepsi har risiko for at få anfald, der ikke stopper, fordi det er sket før. Ofte vil det være aftalt med lægen, at der skal gives medicin, som stopper anfaldet.
Medicin som kan gives akut kan f.eks. være Midazolam, som er en væske, der gives i munden, eller Diazepam der gives som et klysma, en vandig opløsning, som gives i endetarmen. Begge præparater kan bruges til både børn og voksne.
Sådan giver du buccolam og stesolid
I videoen her på siden kan du se, hvordan man giver buccolam. Du kan også se, hvordan man håndterer anfald med stesolid. Begge film er udgivet af Socialforvaltningen.
Det anbefales altid at diskutere eventuel akut anfaldsbehandling med lægen.
Spørg, hvis du eller dine pårørende er tvivl om det er relevant i din situation. Vær opmærksom på at du/I kan få oplæring hos det ambulatorium/ den afdeling I er tilknyttet.
Det er vigtigt at fortælle dine nærmeste om, hvordan dine anfald normalt ser ud, og hvad de pårørende skal gøre, hvis du får et anfald.
Det er vigtigt, der er en aftale med lægen:
- om der skal gives medicin i tilfælde af, at anfaldene ikke stopper af sig selv.
- hvis ja, hvornår medicinen skal gives
- hvordan den skal gives
- om dosis evt. må gentages
Spørg dit behandlingssted, hvis du er i tvivl.
