Anfaldsbrydende medicin – når epilepsianfaldet ikke selv stopper

anfaldsbrydende medicin

Da de fleste epileptiske anfald varer under 2 minutter, er akut anfaldsbehandling ikke nødvendig, da medicinen ikke når at virke, før anfaldet vil være holdt op af sig selv. I stedet medfører den akutte medicin, at patienten bliver yderligere træt efter anfaldet.

I nogle tilfælde ved man dog på forhånd, at en person med epilepsi har risiko for at få anfald, der ikke stopper, fordi det er sket før. Ofte vil det være aftalt med lægen, at der skal gives medicin, som stopper anfaldet.

Medicin som kan gives akut kan f.eks. være Midazolam, som er en væske, der gives i munden, eller Diazepam der gives som et klysma, en vandig opløsning, som gives i endetarmen. Begge præparater kan bruges til både børn og voksne.

Det anbefales altid at diskutere eventuel akut anfaldsbehandling med lægen.

Spørg, hvis du eller dine pårørende er tvivl om det er relevant i din situation. Vær opmærksom på at du/I kan få oplæring hos det ambulatorium/ den afdeling I er tilknyttet.

image
Gode råd om anfaldsbrydende behandling

Det er vigtigt at fortælle dine nærmeste  om, hvordan dine anfald normalt ser ud, og hvad de pårørende skal gøre, hvis du får et anfald.

Det er vigtigt, der er en aftale med lægen:

  • om der skal gives medicin i tilfælde af, at anfaldene ikke stopper af sig selv.
  • hvis ja, hvornår medicinen skal gives
  • hvordan den skal gives
  • om dosis evt. må gentages

Spørg dit behandlingssted, hvis du er i tvivl.


image
Status epilepticus

Hvis anfaldet varer længere end fem minutter, eller det ene anfald følger det næste, uden at personen er kommet til sig selv.

image
Epileptiske anfald

Epileptiske anfald er resultatet af pludselige forstyrrelser i nervecellernes funktion i hjernen. Der er mange slags anfald.

image
Medicinsk behandling

65-70 % bliver anfaldsfri ved hjælp af epilepsimedicin. Hvilken medicin er bedst, og hvad er bivirkningerne?