Botilbud for børn og voksne

1. personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller for pleje, eller som i en periode har behov for særlig behandlingsmæssig støtte, og
2. personer med nedsat psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, der har behov for pleje eller behandling, og som på grund af disse vanskeligheder ikke kan klare sig uden støtte.

Botilbud efter Servicelovens §108 – længerevarende eller varigt botilbud kan tilbydes:

1. personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for omfattende hjælp til almindelig, daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling, og som ikke kan få dækket disse behov på anden vis.

Botilbud efter Almenlovens §105 – længerevarende botilbud kan tilbydes:

1. personer der har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling, og som ikke kan få dækket behovet på anden vis.

Selve pleje- og pædagogisk indhold i de forskellige boligtyper kan i princippet være ens, men mens botilbud efter §107 og §108 ydes efter serviceloven, er botilbud efter §105 givet efter Almenboligloven.

Der betales for botilbud uanset boformen.

Betaling fastsættes således:

Servicelovens §107 – beboeren skal have et rimeligt beløb til overs til personlige fornødenheder. Der er ikke faste regler for hvad et ”rimeligt” beløb er. Der betales ikke indskud.

Servicelovens §108 – betaling fastsættes efter boligens omkostninger og på baggrund af beboerens indtægt. Der betales ikke indskud.

Almenboliglovens §105 – huslejen fastsættes sådan, at der er balance mellem afdelingens indtægt og udgifter. Beboeren betaler for udgifter, kommune ikke har ydet hjælp til, f.eks. forsikringer, medicin mm. Der betales indskud.

Når borger flytter i botilbud, udarbejdes handleplan, som følges op efter behov. Handleplanen skal indeholde:

• Formålet med indsatsen
• Hvilken indsats der er nødvendig for at opnå formålet
• Den forventede varighed af indsatsen
• Andre særlige forhold vedrørende boform, beskæftigelse, personlig hjælp, behandling, hjælpemidler mv.

Af Sundhedsstyrelsens ”Anbefalinger for tværsektorielle for mennesker med epilepsi” 2023 link til rapporten fremgår, at:

”Det er ledelsen (driftsherren) på botilbuddets/bostedets ansvar at sikre, at der er personale, som har kompetencer til at håndtere beboere, både børn og voksne, med epilepsi.

Ledelsen skal sikre, at der foreligger skriftlige behandlingsplaner for personalet, hvor det bl.a. fremgår, hvordan man registrerer anfald og foretager en struktureret anfaldsbeskrivelse, hvordan man registrerer bivirkninger og administrerer medicin (daglig og akut), og hvordan man skelner anfald fra adfærd. Af behandlingsplanen skal det desuden fremgå, hvem der har behandlingsansvaret, og hvordan denne kontaktes.

Personalet, der forestår den daglige medicinhåndtering, fungerer som medhjælper for behandlende læge. Observation af patienter med epilepsi er et led i behandlingen. For at understøtte den bedst mulige behandling, er det væsentligt, at behandlende læge udarbejder en behandlingsplan, hvori særlige forhold vedr. medicin, observation og øvrige forhold vedr. den konkrete patient beskrives.” (s. 28)

Behovet for indsatser i forhold til epilepsien er individuelle, men det er vigtigt at være opmærksom på, at der foreligger skriftlig behandlingsplan for personalet i forhold til at tackle epilepsien. Ved valg af bosted kan det også være nødvendigt at være obs på, at der er ansat personale, der faktisk kan håndtere epilepsien.

Hvis man selv er i stand til at beslutte at anvende alarm på bostedet, kan man gøre det. Man skal være obs på, at der ingen steder står skrevet, at personalet er forpligtet til at besvare alarmer, som man selv beslutter at anvende.

Hvis man har varigt nedsat fysik, psykisk funktionsevne som følge af erhvervet, mental fremadskridende svækkelse (som f.eks. demens) kan personalet på bostedet beslutte at anvende alarm, med mindre borger, værge eller fremtidsfuldmægtige modsætter sig. Det kan gøres ubegrænset.

Hvis man har varigt nedsat fysisk, psykisk funktionsevne er det kommunen, der beslutter, om der kan anvendes alarm. Det betyder, at man altså skal have en forhåndsgodkendelse fra kommunen, før der lovligt kan anvendes alarm.  Forud for anvendelse af alarm, skal pædagogiske tiltag være afprøvet og de skal ikke kunne imødekomme borgerens behov. Som udgangspunkt er det hensigten med reglerne, at en alarm ikke skal kunne erstatte personalets omsorg. For nogle giver det problemer, måske fordi man er sensitiv og forstyrres af personale, som kommer ind og skal tjekke, at der ikke er anfald. Andre har brug for at der konstant sidder personale på værelset, hvilket både kan opleves forstyrrende og intimiderende. Når personalet ikke blot kan etablere overvågning ved alarm, er det fordi det er magtanvendelse, når man ikke selv kan beslutte det. Når kommunen træffer afgørelse om anvendelse af alarm gælder afgørelsen i 12 mdr., personalet følger dog løbende op på, om der sker ændringer, der betyder at det ikke længere er nødvendigt at anvende alarm. Vær opmærksom på, at selv om der er værgemål, kan værgen ikke træffe afgørelse om anvendelse af alarm på beboerens vegne.

Når den nærtstående er over 18 år, kan det være nødvendigt at søge om værgemål, hvis almindelig hjælp fra pårørende ikke længere er tilstrækkeligt f.eks. hvis samarbejde med kommunale myndigheder giver problemer. Ved det 18. år er personen myndig og selv om kommunen gerne vil samarbejde med pårørende, er der grænser for kommunens rækkevidde af samarbejde, hvis ikke pågældende selv kan give udtryk for at ønske at forældre inddrages eller træffer beslutning på ens vegne.

Det kan være nødvendigt at søge værgemål for bedst muligt at tage vare på den nærtståendes personlige og/eller økonomiske interesser. Det kan være, at ens nærtstående f.eks. ikke kan underskrive et kommunalt dokument, at banken ikke accepterer, at nærtstående er behjælpelig med økonomien uden der er værgemål.

Der kan søges om forskellige former for værgemål og inden en evt. ansøgning, der rettes til Familieretshuset anbefales det, at kontakte Familieretshuset for rådgivning og drøftelse af i hvilket omfang det er relevant at søge værgemål.

Du kan kontakte Familieretshuset på tlf. 72 56 70 00

Du kan læse Værgemålsloven her: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1122

Børn med handicap kan efter kommunal udredning og bevilling visiteres til botilbud. Typisk har man forinden afprøvet, om forbyggende tiltag kan være tilstrækkeligt, for eksempel afløsning eller aflastning, familiebehandling o.a.

Botilbuddet kan være i familiepleje eller på bosted sammen med andre børn.

Ved valg af bosted skal man være opmærksom på, om der er de rette kompetencer i forhold til epilepsien. Der kan være stor forskel på hvilke kompetencer det enkelte barn har behov for, i forhold til hvor meget epilepsien påvirker barnets hverdag og hvordan barnet i øvrigt fungerer. Der er ligeledes forskel på hvilken støtte der tilbydes på de forskellige bosteder, blandt andet fordi personalet på nogle bosteder har begrænset kendskab til epilepsi og følger herfra. Der er ikke et krav om sundhedsfagligt personale på bostederne, men det er ledelsen af bostedets ansvar at sikre, at der er personale som har kompetencer til at håndtere børn med epilepsi. Ledelsen skal sikre, at der foreligger skriftlige behandlingsplaner for personalet, hvor det bl.a. fremgår, hvordan man registrerer anfald og foretager en struktureret anfaldsbeskrivelse, hvordan man registrerer bivirkninger til- og administrerer medicin (daglig og akut) samt hvordan man skelner anfald fra adfærd.

Jævnfør sundhedsstyrelsens anbefalinger til tværsektorielle forløb, skal der foreligge en behandlingsplan fra behandlende læge (lægen i børneambulatoriet). Denne skal indeholde en konkret beskrivelse af hvordan og hvornår der skal gives anfaldsbrydende medicin, samt hvornår der skal tilkaldes ambulance.

Økonomi i forbindelse med barnet flytter hjemmefra?

Hvis dit barn under 18 år flytter hjemmefra til familiepleje eller bosted, vil børneydelserne blive stoppet.

Ud over det, skal man som forældre som udgangspunkt betale for barnets ophold. Hvis opholdet har et udpræget behandlingsmæssigt sigte, kan man blive fritaget for betaling. I så fald skal barnet have et massivt behandlingsbehov og så skal der være udsigt til udvikling i et ikke ubetydeligt omfang; der stilles ikke krav om, at barnet skal udvikle sig i en sådan grad, at barnet ikke længere har en funktionsnedsættelse eller et omfattende behov for støtte. En udvikling, som hos børn uden nedsat funktionsevne måske anses for at være ubetydelig, kan hos børn med nedsat funktionsevne være betydelig.

Anvendelse af epilepsialarm til børn

Der er ingen regler for anvendelse af epilepsialarmer til børn på bosted. Du kan drøfte muligheden for anvendelse af alarm med bostedet.