Epilepsimedicin øger risikoen for knogleskørhed

Mennesker med epilepsi har to-seks gange større risiko for at få knoglebrud, hvis man sammenligner med den generelle befolkning. 53 % af alle knoglebrud, hos mennesker med epilepsi, skyldes epileptiske anfald. Faldene kan i sig selv give knoglebrud.

Knogleskørhed (osteoporose) betyder skrøbelige eller porøse knogler, og skyldes nedsat knoglestyrke og knoglemængde. Sygdommen bevirker, at der kan opstå knoglebrud ved almindelige dagligdags belastninger, eller ved fald på gulvet eller jorden.

EU´s bivirkningskomité har fundet videnskabelig belæg for, at en del af den medicin, der bruges til at behandle epilepsi med kan medføre knogleskørhed.

Samtidig kan den underliggende sygdom hos især børn, være med til at svække knoglerne. Derfor er det svært at konkludere, hvilke præcise parametre, som giver en større forekomst af knogleskørhed blandt patienter, der får medicin mod epilepsi.

Undersøgelser for knogleskørhed er blandt andet DXA scanning, hvor knogletætheden måles. Derudover kan du få kontrolleret indholdet af D-vitamin i blodet.

EU-advarsel om risiko for knogleskørhed

I produktresuméer og indlægssedler i en lang række epilepsipræparater står der, at lægemidlerne kan svække knoglerne og øge risikoen for knoglebrud. Det er et resultat af anbefalinger fra EU’s Bivirkningskomité (PHVWP) fra oktober 2011. I Dagens Medicin kunne man den gang læse, at bivirkningskomitéen havde fundet videnskabeligt belæg for, at typisk de lidt ældre epilepsilægemidler skader knoglerne. Indlægssedlerne blev derfor ændret for lægemidler, der indeholder stofferne: carbamazepin, phenobarbital, phenytoin, primidon, oxcarbazepin, lamotrigin og valproat.

Overlæge: Nyere epilepsipræparater kan også give knogleskørhed

Hos epilepsipatienter kan epilepsimedicin øge risikoen for knogleskørhed. Det fortalte overlæge på Epilepsiklinikken Rigshospitalet Noemi Becser Andersen til epilepsiforeningen.dk i januar 2015

image

“Der er evidens for, at antiepileptika giver øget risiko for knogleskørhed, ikke kun de ældre præparater som valproat og enzyminducerede  præparater som f.eks. fenytoin, carbamazepin og oxcarbazepin, men også nyere – f.eks. levetiracetam – kan give øget risiko for knogleskørhed”

Noemi Becser Andersen, overlæge

image

“Den bedste forebyggende behandling er at leve sundt, spise sundt og motionere regelmæssigt”

Noemi Becser Andersen, overlæge

Behandlere bør også være opmærksom på den øgede risiko for knogleskørhed: ”For dem, der har været i behandling med antiepileptika i mindst 2 år, er det anbefalet at måle D-vitamin i blodet, og tage supplement efter Sundhedsstyrelsens anbefaling. Især hos patienter i højrisikogruppe.”

Læs mere om knogleskørhed og hvad du selv kan gøre

Sundhedsstyrelsen har sammen med Osteoporoseforeningen lavet kampagnesiden Knas Med Knoglerne.