Det er altid vigtigt, at få drøftet med behandlingsstedet, hvilke individuelle forholdsregler der gør sig gældende for den enkelte, da det øger trygheden.

Er man pårørende eller fagperson i kontakt med et barn eller voksen med epilepsi, er det en fordel at være forberedt på, hvilken type anfald personen får, så man ved, hvad der skal gøres i tilfælde af anfald.

Førstehælp når anfaldet ikke er kramper

Mindre anfald kan påvirke bevidstheden i større eller mindre grad, og give sig til udtryk på mange måder, fx fjernhed, smasken, pillen, ”sort tale”, formålsløse handlinger og angst.

• Vær rolig, sørg for personen ikke skader sig selv.
• Bliv ved personen til den fulde bevidsthed er vendt tilbage og han/hun kan klare sig selv.

Anfaldsbrydende medicin

I nogle tilfælde ved man på forhånd, at en person med epilepsi har risiko for at få anfald, der ikke stopper af selv, og det vil ofte være aftalt med lægen, at der skal gives medicin, som stopper anfaldet. Medicin som kan gives akut kan f.eks. være Midazolam, som er en væske, der gives i munden, eller Diazepam der gives som et klysma, en vandig opløsning, som gives i endetarmen.

Du kan læse om anfaldsbrydende medicin og se instruktionsfilm her.

Film med førstehjælpsråd

Den norske epilepsiforening, Norsk Epilepsiforbund, har sammen med det norske specialsygehus for epilepsi lavet en række film, hvor denne om førstehjælp ved epilepsianfald.