Førstehjælp ved epileptiske anfald

Håndtering af epileptiske anfald vil afhænge af, om anfaldet opstår på hospitalet, hjemme, på et bosted eller under andre omstændigheder. For personer med kendt epilepsi bør der foreligge en individuel behandlingsplan, hvor det angives, hvornår og hvordan eventuelt akut anfaldsbehandling skal gives, samt information om i hvilke tilfælde, der skal tilkaldes ambulance.

Er man pårørende eller fagperson i kontakt med et barn eller voksen med epilepsi, skal man oplyses om, hvilken type anfald personen får og hvilken behandlingsplan, der er for den enkelte person. At man kender til disse ting er med til at skabe tryghed for personerne omkring en.

Førstehjælp ved krampeanfald

• Prøv at være rolig, anfaldet gør ikke ondt, og går ofte over af sig selv i løbet af 2-3 minutter
• Beskyt hovedet mod stød og slag, læg fx en trøje eller lign. under hovedet
• Fjern genstande personen kan slå sig på
• Hold ikke personen fast, det stopper ikke anfaldet
• Stik aldrig noget i munden på personen. Det kan ødelægge tænderne
• Når kramperne er ophørt, hjælpes personen om på siden for at få frie luftveje
• Bliv ved personen, til vedkommende er vågen og kan klare sig selv

Tilkald 1-1-2, hvis:

• Kramperne varer i mere end 5 minutter
• Anfaldet gentager sig
• Anfaldet sker under badning
• Personen er kommet til skade

Førstehjælp ved øvrige anfald

Fokale anfald kan påvirke bevidstheden i større eller mindre grad og give sig til udtryk på mange måder, fx fjernhed, smasken, pillen, ”sort tale”, formålsløse handlinger og angst.

Det vigtigste ved førstehjælp ved disse typer af anfald er:

• Vær rolig, sørg for personen ikke skader sig selv
• Bliv ved personen til den fulde bevidsthed er vendt tilbage, og han/hun kan klare sig selv

Anfaldsbrydende medicin

Langt de fleste epileptiske anfald varer under 3 minutter, og der vil derfor ikke være behov for anfaldsbrydende medicin, da medicinen ikke når at virke, før anfaldet vil være holdt op af sig selv. I stedet medfører den anfaldsbrydende medicin, at patienten bliver yderligere træt efter anfaldet.

Hos udvalgte patienter med kendt epilepsi kan det dog være relevant at give akut anfaldsbehandling for at forhindre udvikling til status epilepticus. Tidsgrænsen for hvornår der skal gives behandling, bør tilpasses individuelt afhængig af anfaldstype og anfaldshyppighed. Det er den behandlende læge der skal ordinere anfaldsbrydende behandling, hvis det vurderes relevant. Spørg, hvis du eller dine pårørende er tvivl om det er relevant i din situation. Vær opmærksom på at du/I kan få oplæring hos det ambulatorium/ den afdeling I er tilknyttet.

Medicin som kan gives akut kan være Midazolam(Buccolam®), som er en væske, der gives i munden, eller Diazepam(Stesolid®)  der gives som et klysma, en vandig opløsning, som gives i endetarmen. Buccolam® gives til børn og unge op til 18 år.