De forholdsregler der skal tages under et anfald afhænger helt af, hvilken type anfald personen med epilepsi har. Er man pårørende eller fagperson i kontakt med et barn eller voksen med epilepsi, er det en fordel at være forberedt på, hvilken type anfald personen får, så man ved, hvad der skal gøres i tilfælde af anfald.
Førstehjælp ved epileptiske anfald
Det er altid vigtigt, at få drøftet med behandlingsstedet, hvilke individuelle forholdsregler der gør sig gældende for den enkelte, da det øger trygheden.
Her kan du læse de generelle råd til førstehjælp i tilfælde af krampeanfald og mindre anfald.
Førstehjælp ved krampeanfald
Krampeanfald kan se meget dramatiske ud, men der kræves kun ganske få ting for at hjælpe personen bedst muligt.
- Vær rolig, anfaldet gør ikke ondt, og går ofte over af sig selv i løbet af 2-3 min.
- Beskyt hovedet mod stød og slag, læg fx en trøje eller lign. under hovedet.
- Fjern genstande personen kan slå sig på.
- Hold ikke personen fast, det stopper ikke anfaldet.
- Stik ikke noget i munden på personen, det ødelægger tænderne.
- Når kramperne er ophørt, sørg for frie luftveje ved at lægge personen om på siden.
- Bliv ved personen, til bevidstheden er vendt tilbage, og vedkommende kan klare sig selv.
Tilkald 112, hvis:
- Kramperne varer i mere end 5 minutter.
- Anfaldet gentager sig,
- Anfaldet sker under badning,
- Personen er kommet til skade.
Det er ikke alle anfald, som er kramper
Mindre anfald kan påvirke bevidstheden i større eller mindre grad, og give sig til udtryk på mange måder, fx fjernhed, smasken, pillen, ”sort tale”, formålsløse handlinger og angst.
Førstehjælp ved mindre anfald
- Vær rolig, sørg for personen ikke skader sig selv.
- Bliv ved personen til den fulde bevidsthed er vendt tilbage og han/hun kan klare sig selv.
Anfaldsbrydende medicin
I nogle tilfælde ved man på forhånd, at en person med epilepsi har risiko for at få anfald, der ikke stopper af selv, og det vil ofte være aftalt med lægen, at der skal gives medicin, som stopper anfaldet. Medicin som kan gives akut kan f.eks. være Midazolam, som er en væske, der gives i munden, eller Diazepam der gives som et klysma, en vandig opløsning, som gives i endetarmen.
Du kan læse om anfaldsbrydende medicin og se instruktionsfilm her.
Plakat med råd ved anfald
På vores siden med informationsmaterialer kan du gratis bestille denne A3-plakat med beskrivelser af anfald og førstehjælpsråd ved anfald. Du kan også downloade den som pdf.
Plakater med førstehjælp ved kramper
På vores side med informationsmaterialer kan du gratis betille og downloade A3-plakat med førstehjælpsvejledning ved krampeanfald. Du kan også downloade den som pdf her.
Lær mere om anfald
På vores sider om epilepsianfald kan du læse om de forskellige anfaldstyper og se film med forskellige former for fokale og generaliserede anfald.
Folder med førstehjælpsråd
På vores side med informationsmaterialer kan du bestille og/eller hente en lille folder, der kan ligge i lommen eller en pung. Den har lettilgængelige førstehjælpsråd ved krampeanfald og øvrige anfald.
Film med førstehjælps råd på engelsk
Den norske epilepsiforening, Norsk Epilepsiforbund, har sammen med det norske specialsygehus for epilepsi lavet en række film, hvor denne om førstehjælp ved epilepsianfald også findes på engelsk.
Kort om førstehjælp ved epilepsianfald
Hvad gør man ved epileptiske krampeanfald?
Ved epileptiske krampeanfald skal man være rolig, anfaldet går ofte over af sig selv i løbet af 2-3 min. Hold ikke personen fast og stik ikke noget i munden på personen. Beskyt hovedet mod stød og slag. Fjern genstande personen kan slå sig på. Når kramperne er ophørt så sørg for frie luftveje ved at lægge personen på siden. Bliv ved personen, til vedkommende kan klare sig selv.
Hvad gør man ved mindre epilepsianfald?
Ved mindre epilepsianfald uden kramper, skal man være rolig og sørg for personen ikke skader sig selv. Anfaldet går ofte over af sig selv i løbet af 2-3 min. Bliv ved personen til den fulde bevidsthed er vendt tilbage og vedkommende kan klare sig selv.
