Epilepsiforeningen har et korps af informatører, som tager ud og holder oplæg om epilepsi; oftest i børnehaver, på skoler, SFO´er samt arbejdspladser.
Informatørerne har typisk en sundhedsfaglig baggrund, og særdeles solid erfaring fra epilepsiområdet.
Oplægget fra informatøren varer ca. en time, og indeholder en generel information om epilepsi, herunder førstehjælp i forbindelse med epilepsianfald. Ud over oplægget er der også sat tid af til spørgsmål.
Det er gratis at få en informatør ud, hvis du er medlem af foreningen (personligt- eller husstandsmedlemskab). Skoler, institutioner og lign. kan ved hjælp af et institutionsmedlemskab få en informatør ud – Det er muligt at få op til 2 årlige besøg.
Tegn et firma- eller institutionsmedlemskab for din virksomhed eller institution ved at maile til epilepsi@epilepsiforeningen.dk eller ved at ringe til foreningen på 6611 9091. Det koster henholdsvis 1.000 kr. og 500 kr. om året.
Ved informatørbesøg i f.eks. skoler og i dagtilbud, er det et krav fra Epilepsiforeningen, at besøget afvikles i samarbejde med forældrene. Dette giver langt det bedste afsæt til en god debat om de udfordringer, der måtte være omkring det enkelte barn
Bemærk: Der ydes ikke specifik og individuel rådgivning i forhold til den person, som har affødt behovet for informatørbesøget. Hvis du har personspecifikke spørgsmål til en konkret problemstilling, bør dette drøftes igennem med sygehuset/lægen.
Kontakt
Kontakt Epilepsiforeningen på 66 11 90 91 eller send en mail til epilepsi@epilepsiforeningen.dk og hør om mulighederne for at få en informatør ud i dit område.
Kursustilbud for fagpersoner på Filadelfia
Er der behov for mere specialiseret viden til fagpersoner, eksempelvis om epilepsi hos personer med udviklingshæmning, har Epilepsihospitalet Filadelfia kursustilbud til fagpersoner:
Læs mere om Epilepsihospitalets kursustilbud her:
Fagpersoner har mulighed for at tilmelde sig kurser på Epilepsihospitalet Filadelfias kursusafdeling.