Videregående uddannelse når man har epilepsi?

Nogle unge med epilepsi klarer sig gennem uddannelsen uden vanskeligheder, mens andre har svært ved at klare kravene under uddannelsen. Nogle kan have meget fravær pga. medicinomstillinger, indlæggelser, anfald eller andet, som er relateret til deres epilepsi. For andre kan de faglige krav være en udfordring.

Der er også nogle, der døjer med en drænende følelse af træthed, hukommelsesproblemer eller vanskeligheder med koncentrationen.

Det vil i første omgang være mest naturligt at drøfte disse vanskeligheder med den læge, som behandler epilepsien, da nogle af problemerne måske kan løses ved at justere medicinen.

Andre gange kan det være en idé at overveje om der skal laves en neuropsykologisk test for at få overblik over eventuelle kognitive problemer. Testen kan også afdække, om der findes nogle relevante redskaber, som kompenserer for de følger, epilepsien måske giver.

Her har vi svaret på nogle af de spørgsmål, man kan stille i forbindelse med videregående uddannelse

Hvilken uddannelse skal jeg vælge?

Når du har epilespi er der nogle ting, man skal være opmærksom på, inden man vælger uddannelse. Dem har vi set på her.

Hvad er en neurospykologisk undersøgelse, og hvor får jeg foretaget en?

I nogle tilfælde oplever du måske hukommelsesproblemer, koncentrationsvanskeligheder, problemer med overblik, og andet som kan forstyrre dine muligheder for eksempelvis at løse uddannelses- eller arbejdsopgaver. Der kan også være udtrætningsvanskeligheder som følge enten af epilepsien og dens følger eller af medicinen.

I de situationer kan en neuropsykologisk undersøgelse være en stor hjælp, da den meget præcist peger på, hvilke vanskeligheder du har. At kende vanskelighederne er det bedste udgangspunkt for at kompensere for dem.

En neuropsykologisk undersøgelse foretages af en psykolog med speciale i forholdet mellem processer i hjernen, kognition og adfærd. Du mødes med neuropsykologen til testning formentlig én eller to gange og får efterfølgende resultatet af testen, som kan anvendes f.eks. overfor jobcentret.

Med undersøgelsen i hånden har du de bedste forudsætninger for at træffe de rigtige valg i forhold til uddannelse og job, ligesom jobcentret har et udgangspunkt for dine styrker og vanskeligheder at tage i betragtning. Undersøgelsen kan også være et aktiv, fordi rådgiverne i jobcentret nødvendigvis ikke ved meget om epilepsi specifikt, da de typisk også beskæftiger sig med mennesker med nedsat funktionsevne af mange andre årsager end epilepsi.

Der findes forskellige ordninger, der kan kompensere for de vanskeligheder, du eventuelt har.

Hvor får jeg foretaget en neuropsykologisk test?

Det er erfaringen, at der ikke er nogen automatik i, at der udarbejdes en neuropsykologisk test. Du kan efterspørge en test på det sygehus, hvor du behandles. Det er langt fra sikkert, at du får foretaget testen. Er der i forhold til arbejde brug for testen, kan du bede jobcenteret om at indhente en neuropsykologisk test. Det vil i praksis betyde, at jobcenteret betaler for testen, fordi den er nødvendig for, at jobcentret kan give dig det rette tilbud om beskæftigelse eller andet tilbud.

Du kan læse mere om neuropsykoler og deres tests på neuropsykologi.dk

Jeg har vanskeligheder i mit studie, hvor får jeg hjælp?

Når du befinder dig midt i kaos under en uddannelse, kan du stå med en række overvejelser: Skal jeg søge orlov? Hvad er mine muligheder for at få forlænget min SU? Hvad skal jeg gøre, hvis jeg ikke længere kan få SU?

Du kan starte hos studievejlederen på skolen/uddannelsesstedet. Alternativt kan du søge rådgivning ved UU-vejleder (Ungdommens uddannelsesvejledning). Du kan finde adresser og telefonnumre til din vejleder på minvejleder.dk.

Hvis du under uddannelsen har det svært, er det måske en idé at undersøge om der er støtte at hente via din uddannelsesvejleder? Du kan orientere dig om de forskellige støttemuligheder på spsu-dk. Læs også om specialpædagogisk støtte på retsinformation.

Har du behov for støtte undervejs i uddannelsen, findes der forskellige love og regler, som skal sikre at flest mulige unge med handicap kan gennemføre en uddannelse. Et eksempel på konkret støtte kan være muligheden for særlige prøvevilkår til eksamen, så du har længere tid til skriftlig eksamen eller længere forberedelsestid til mundtlig eksamen. Særlige prøvevilkår søges hos skolens rektor, og kan være med til at gøre eksamenssituationen mindre stressende for nogle unge med epilepsi.

Du kan på Undervisningsministeriets side læse om specialpædagogisk støtte og handicaptillæg.

Specialrådgivningen om Epilepsi yder sparring og rådgivning om psykosociale konsekvenser af epilepsi. Du kan kontakte Specialrådgivningen på tlf. nr. 58 27 10 31 eller på mail.

Epilepsiforeningen tilbyder rådgivning ved socialrådgiver og sygeplejerske.

Kan jeg få handicaptillæg til SU?

For at du kan søge om handicaptillæg til SU, skal du være på en videregående uddannelse.

Om du kan få handicaptillæg afhænger af, om du er i stand til at arbejde. Handicaptillæg til SU kan være den økonomiske hjælp, der skal til, for at du kan koncentrere dig fuldt og helt om dit studie, og ikke skal forsøge at påtage dig et arbejde, du ikke magter eller måske være nødt til at optage lån.

Vær opmærksom på, at handicaptillæg ikke tilkendes ud fra diagnose. Du skal naturligvis have en nedsat funktionsevne, og om du kan få handicaptillæg, afhænger af dine muligheder for at påtage dig arbejde. Du vil derfor opleve, at nogle med epilepsi får tilkendt handicaptillæg, mens andre ikke gør. Vær også opmærksom på, at tildelingskriteriet er, om du kan arbejde, og altså ikke om du f.eks. bruger meget tid på din uddannelse i forhold til medstuderende eller lignende.

Her kan du se, hvordan SU-styrelsen vurderer en ansøgning om handicaptillæg til SU (pdf)

Du søger handicaptillæg på siden ”min SU” hvor du også kan læse mere om handicaptillæg.

Handicaptillægget træder i stedet for arbejdsindtægt og nedsætter dit fribeløb. Handicaptillægget udgør pr. måned brutto kr. 8.555 (2017).