Der er mange typer af epilepsi fælles for dem alle er, at personerne har epileptiske anfald. Anfaldene er resultatet af pludselige forstyrrelser i nervecellernes funktion i hjernen.
Hvad der sker hos en person under et epileptisk anfald vil afhænge af, hvor i hjernen anfaldet foregår. Se film med forskellige typer fokale anfald, hvor den epileptiske aktivitet starter i en enkelt del af hjernen, og forskellige typer generaliserede anfald, hvor anfaldet begynder i begge hjernehalvdele synkront.
Selv om epilepsianfald varierer meget fra person til person, vil den samme anfaldstype hos den samme person altid forløbe ens fra gang til gang.
Nogen har kun anfald når de er vågne, andre når de sover, hvor andre igen har anfald i både vågen og sovende tilstand. Krampeanfald varer ca. 2-3 minutter, andre anfald varer fra få sekunder til et par minutter. I langt de fleste tilfælde stopper anfaldene af sig selv. Anfald, der varer længere end 5 minutter, defineres typisk som status epilepticus, hvor der brug for anfaldsbrydende medicin for at stoppe det.
Epilepsianfald er vidt forskellige, det afhænger bl.a. hvilke nervecellerne, der er påvirket. Nogle personer er ved fuld bevidsthed under anfaldet, men oplever måske, at almindelige sanseindtryk forvrænges ganske kortvarigt.
Se film der viser hvordan de forskellige former for anfald kan se ud.
Bevidstheden kan også blive påvirket, dog uden at personen er bevidstløs. Hvis det er tilfældet, kan det resultere i, at personen mister kontakten til omgivelserne, og måske foretager sig ejendommelige handlinger.
Anfald kan også optræde som ultrakorte anfald med totalt bevidsthedstab. Disse anfald optræder mest hos børn og ofte hyppigt – flere gange om dagen. Nogle anfald viser sig som pludselige, rykvise trækninger i overkrop, skuldre og arme.
Krampeanfald med bevidstløshed er den type anfald, langt de fleste forbinder med epilepsi. Personen udstøder måske et skrig ved indledningen til anfaldet, bliver fuldstændig stiv, holder op med at trække vejret i kort tid, får rytmiske trækninger og falder i søvn umiddelbart efter anfaldet. Under anfaldet kan personen bide sig i kinden eller tungen, og kan tisse i bukserne.
Selv om sådan et anfald oftest kun varer 1-2 minutter, kan de der ser på, opleve det meget voldsomt og langvarigt.
Der er mange forskellige typer anfald. De kan forekomme i hvilken som helst del af hjernen. Nogle anfald er generaliserede, hvilket betyder at begge hjernehalvdele er påvirket. Andre er fokale, hvilket betyder at de kun påvirker en del af hjernen. Hjernen er ansvarlig for alle funktioner i både psyke og krop. Hvad der sker hos en person under et epileptisk anfald, vil afhænge af, hvor i hjernen anfaldet foregår.
Ved fokale anfald starter den epileptiske aktivitet i en enkelt del af hjernen, det der oftest kaldes ”fokus” (som betyder arne/ildsted.) Fokale anfald kan derfor medføre mange forskellige symptomer afhængigt af, hvor i hjernen anfaldet udgår fra.
Ved nogle fokale anfald bliver bevidstheden påvirket, men man kan også være ved fuld bevidsthed, mens anfaldet står på. Hvis man er ved normal bevidsthed under anfaldet, dvs. kan opfatte og reagere på, hvad man siger og husker hvad der er foregået under anfaldet, taler man om fokale anfald med bevaret bevidsthed. Nogen kalder det for simple fokale anfald.
Er bevidstheden påvirket, dvs. man enten ikke opfatter, hvad der sker, eller ikke kan huske noget bagefter, er der tale om fokale anfald med påvirket bevidsthed. Nogen kalder det komplekse fokale anfald.
Hvordan anfaldene ser ud, afhænger af hvor i hjernen de starter.
Se film og læs mere om anfaldene forskellige steder i hjernen.
Ved generaliserede epilepsianfald forstås anfald, der fra begyndelsen foregår i begge hjernehalvdele synkront. Der findes flere forskellige typer af generaliserede anfald. Man mister oftest bevidstheden under disse anfald, men nogle gange kan det være så kortvarigt, at ingen bemærker det.
Eksempler på generaliserede anfald
::: Absencer: Meget kortvarige og diskrete bevisthedstab. Personen stirrer frem for sig med et underligt glasagtigt blik og reagerer ikke på når man taler til vedkommende. Absencer varer ofte kun ca. 5-15 sekunder, men kan til gengæld forekomme mange gange i løbet af dagen.
::: Myoklonier/myoklone ryk: Er symmetriske sammentrækninger af en eller flere muskelgrupper, der ofte viser sig som ryk i hoved, arme og overkrop. Myoklonier kan komme enkeltvis eller i serier og man er oftest ved normal bevidsthed.
::: Generaliseret tonisk-klonisk anfald (tidligere grand mal): Er anfald der begynder uden varsel. Kroppen bliver tonisk, dvs. alle muskelgrupper bliver fuldstændig stive, personen kan ikke mærke noget og er uden bevidsthed. Luften presses ud af lungerne og igennem stemmelæberne, hvilket kan resultere i et skrig.
::: Toniske anfald: Korte anfald hvor dele af eller hele kroppen bliver stiv (tonisk).
::: Atoniske anfald (tidligere astatiske): Er meget kortvarige, dvs. brøkdele af et sekundvarende anfald, hvor spændingen i musklerne mistes pludseligt.
::: Kloniske anfald: En serie af rytmiske trækninger der stopper pludseligt.
::: Spasmer: Spasmer kan både være fokale og generaliserede. Det er anfald med en kort sammenbøjning/sammentrækning af kroppen
Status epilepticus er en tilstand med epileptiske anfald af abnorm lang varighed, der medfører risiko for alvorlige konsekvenser.
Langt de fleste epilepsianfald varer højest to minutter, og stopper af sig selv. Men, når mekanismen som gør at et anfald stopper spontant svigter, kan epilepsianfald udvikle sig til en vedvarende epileptisk tilstand, som kaldes status epilepticus. Status epilepticus defineres i praksis som anfald, der varer over 5 minutter. Ved status epilepticus er der brug for anfaldsbrydende medicin.
For de fleste med epilepsi, kommer anfald mere eller mindre tilfældigt, og netop det, kan være en stor belastning. Der er dog forskellige kendte faktorer, som hos nogle med epilepsi kan fremprovokere anfald.
Her er nogle af de hyppigste faktorer, der er kendt som anfaldsudløsende hos en del mennesker med epilepsi:
::: Generelt skyldes hvert tiende anfald, at personen ikke har taget sin medicin.
::: For lidt søvn provokerer anfald hos mange personer med epilepsi. Det er længden af søvnen, der er vigtig, ikke hvornår på døgnet du sover.
::: Alkohol kan på forskellig måde udløse anfald. Anfaldene kommer ofte dagen efter med ”tømmermændene”.
::: Fysisk og psykisk stress kan udløse anfald.
::: Personer med refleks epilepsi har anfald, der udløses af specifikke sansestimuli eller kognitiv aktivitet.
::: Nogle kvinder mærker, at antallet af anfald svinger med menstruationscyklus.
Læs mere om de anfaldsprovokerende faktorer og hvordan du kan håndtere dem
Førstehjælp ved krampeanfald
Tilkald 112, hvis:
Førstehjælp ved mindre anfald
For at kunne stille den korrekte diagnose er det vigtigt at få en nøjagtig beskrivelse af anfaldene. På baggrund af diagnosen vælges den korrekte behandling. Observationer og registrering i anfaldskalenderen er udgangspunktet for at vurdere ændringer i anfaldssituatioen og effekten af behandlingen
På vores side med materialer kan du bestille en gratis anfaldskalender og pjecer der kan hjælpe med at gøre en korrekt anfaldsobservation. Og på vores side med pdf’er kan du downloade pjecer om anfaldsobservation.
Det skal du holde øje med, når du observerer anfald
Feberkramper er ikke et epileptisk anfald. Feberkramper opstår hvis kropstemperaturen stiger brat og hurtigt. Det kan den f.eks gøre i forbindelse med de infektioner, som alle børn får under opvæksten, især luftvejsinfektioner og børnesygdomme.
PNES eller funktionelle anfald kan ligne epilepsianfald med f.eks. kramper, ryk i kroppen eller svimmelhed. Men i modsætning til epilepsianfald, så skyldes anfaldene ikke unormal elektrisk aktivitet i hjernen. PNES skyldes formentlig en kombination af biologiske, psykologiske og sociale faktorer.
Psykologisk behandling er den eneste behandling, der indtil videre har vist sig at virke på funktionelle anfald eller PNES.
Hvad er epilepsi? Kan jeg dø? Hvad kan jeg gøre for at behandlingen bliver effetkiv? Og mange andre spørgsmål og svar.
Der findes mange typer af epilepsi og mange former for epilepsianfald. Her beskriver vi flere end 20 epilepsiformer.
Epilepsi er en klinisk diagnose. Der skal som regel have været to uprovokerede anfald, før man taler om epilepsi.
65 % bliver anfaldsfri ved hjælp af medicin. Epilepsimedicinen kan give bivirkninger, men hvilke bivirkninger er forskellig fra præparat til præparat.
Hvis antiepileptisk medicin ikke kontrollerer de epileptiske anfald, kan hjernekirurgi overvejes hos nogle patienter.
Især den tredjedel, der ikke er anfaldsfri, kan have kognitive problemer. Det er især problemer med hukommelsen, der fylder i hverdagen.
Epilepsianfald skyldes pludselige forstyrrelser i nervecellernes funktion i hjernen, der kan sammenlignes med små lynnedslag. Hvordan anfaldet viser sig afhænger af, hvor i hjernen forstyrrelsen er, og om hele hjernen eller kun en del af den er påvirket. Anfald kan f.eks. vise sig som kramper, rystelser i en kropsdel, tom stirren, tygebevægelser, fumlen, forvirret tale elle formålsløse bevægelser.
Ved fokale anfald starter den epileptiske aktivitet i en enkelt del af hjernen. Fokale anfald kan derfor medføre mange forskellige symptomer afhængigt af, hvor i hjernen anfaldet udgår fra. Ved nogle fokale anfald bliver bevidstheden påvirket, men man kan også være ved fuld bevidsthed.
Generaliserede epilepsianfald starter i begge hjernehalvdele synkront, og hele hjernen er involveret i anfaldet. Man mister oftest bevidstheden under disse anfald, men nogle gange kan det være så kortvarigt, at ingen bemærker det. Der findes flere forskellige typer af generaliserede anfald.
For de fleste med epilepsi, kommer anfald mere eller mindre tilfældigt. Der er dog forskellige kendte faktorer, som hos nogle med epilepsi kan fremprovokere anfald. De oftest forekommende er dårlig søvn, alkohol, stress, manglende medicin, hormonelle forandringer eller blinkende lys.
