Der er mange forskellige typer anfald. De kan forekomme i hvilken som helst del af hjernen. Nogle anfald er generaliserede, hvilket betyder at begge hjernehalvdele er påvirket. Andre er fokale, hvilket betyder at de kun påvirker en del af hjernen. Hjernen er ansvarlig for alle funktioner i både psyke og krop. Hvad der sker hos en person under et epileptisk anfald, vil afhænge af, hvor i hjernen anfaldet foregår.

Ved fokale anfald starter den epileptiske aktivitet i en enkelt del af hjernen, det der oftest kaldes ”fokus” (som betyder arne/ildsted.) Fokale anfald kan derfor medføre mange forskellige symptomer afhængigt af, hvor i hjernen anfaldet udgår fra.

Ved nogle fokale anfald bliver bevidstheden påvirket, men man kan også være ved fuld bevidsthed, mens anfaldet står på. Hvis man er ved normal bevidsthed under anfaldet, dvs. kan opfatte og reagere på, hvad man siger og husker hvad der er foregået under anfaldet, taler man om fokale anfald med bevaret bevidsthed.  Nogen kalder det for simple fokale anfald.

Er bevidstheden påvirket, dvs. man enten ikke opfatter, hvad der sker, eller ikke kan huske noget bagefter, er der tale om fokale anfald med påvirket bevidsthed.  Nogen kalder det komplekse fokale anfald.

Hvordan anfaldene ser ud, afhænger af hvor i hjernen de starter.

Se film og læs mere om anfaldene forskellige steder i hjernen.

Ved generaliserede epilepsianfald forstås anfald, der fra begyndelsen foregår i begge hjernehalvdele synkront. Der findes flere forskellige typer af generaliserede anfald. Man mister oftest bevidstheden under disse anfald, men nogle gange kan det være så kortvarigt, at ingen bemærker det.

Eksempler på generaliserede anfald

::: Absencer: Meget kortvarige og diskrete bevisthedstab. Personen stirrer frem for sig med et underligt glasagtigt blik og reagerer ikke på når man taler til vedkommende. Absencer varer ofte kun ca. 5-15 sekunder, men kan til gengæld forekomme mange gange i løbet af dagen.

::: Myoklonier/myoklone ryk: Er symmetriske sammentrækninger af en eller flere muskelgrupper, der ofte viser sig som ryk i hoved, arme og overkrop. Myoklonier kan komme enkeltvis eller i serier og man er oftest ved normal bevidsthed.

::: Generaliseret tonisk-klonisk anfald (tidligere grand mal): Er anfald der begynder uden varsel. Kroppen bliver tonisk, dvs. alle muskelgrupper bliver fuldstændig stive, personen kan ikke mærke noget og er uden bevidsthed. Luften presses ud af lungerne og igennem stemmelæberne, hvilket kan resultere i et skrig.

::: Toniske anfald: Korte anfald hvor dele af eller hele kroppen bliver stiv (tonisk).

::: Atoniske anfald (tidligere astatiske): Er meget kortvarige, dvs. brøkdele af et sekundvarende anfald, hvor spændingen i musklerne mistes pludseligt.

::: Kloniske anfald: En serie af rytmiske trækninger der stopper pludseligt.

::: Spasmer: Spasmer kan både være fokale og generaliserede. Det er anfald med en kort sammenbøjning/sammentrækning af kroppen

Se film og læse mere om de forskellige anfaldsformer

Status epilepticus er en tilstand med epileptiske anfald af abnorm lang varighed, der medfører risiko for alvorlige konsekvenser.

Langt de fleste epilepsianfald varer højest to minutter, og stopper af sig selv. Men, når mekanismen som gør at et anfald stopper spontant svigter, kan epilepsianfald udvikle sig til en vedvarende epileptisk tilstand, som kaldes status epilepticus. Status epilepticus defineres i praksis som anfald, der varer over 5 minutter. Ved status epilepticus er der brug for anfaldsbrydende medicin.

Læs mere om status epilepticus og ophobede anfald

Læs mere om anfaldsbrydende medicin

PNES eller funktionelle anfald kan ligne epilepsianfald med f.eks. kramper, ryk i kroppen eller svimmelhed. Men i modsætning til epilepsianfald, så skyldes anfaldene ikke unormal elektrisk aktivitet i hjernen. PNES skyldes formentlig en kombination af biologiske, psykologiske og sociale faktorer.

Psykologisk behandling er den eneste behandling, der indtil videre har vist sig at virke på funktionelle anfald eller PNES.

Læs mere om PNES

Feberkramper er ikke et epileptisk anfald. Feberkramper opstår hvis kropstemperaturen stiger brat og hurtigt. Det kan den f.eks gøre i forbindelse med de infektioner, som alle børn får under opvæksten, især luftvejsinfektioner og børnesygdomme.

Læs mere om feberkramper

For at kunne stille den korrekte diagnose er det vigtigt at få en nøjagtig beskrivelse af anfaldene. På baggrund af diagnosen vælges den korrekte behandling. Observationer og registrering i anfaldskalenderen er udgangspunktet for at vurdere ændringer i anfaldssituatioen og effekten af behandlingen

I vores webshop er der flere gratis pjecer der kan hjælpe med at gøre en korrekt anfaldsobservation. Bl.a. “Anfaldsobservation” som du kan downloade her.

Bestil gratis anfaldskalender.

For de fleste med epilepsi, kommer anfald mere eller mindre tilfældigt, og netop det, kan være en stor belastning. Der er dog forskellige kendte faktorer, som hos nogle med epilepsi kan fremprovokere anfald.

Her er nogle af de hyppigste faktorer, der er kendt som anfaldsudløsende hos en del mennesker med epilepsi:

::: Generelt skyldes hvert tiende anfald, at personen ikke har taget sin medicin.

::: For lidt søvn provokerer anfald hos mange personer med epilepsi. Det er længden af søvnen, der er vigtig, ikke hvornår på døgnet du sover.

::: Alkohol kan på forskellig måde udløse anfald. Anfaldene kommer ofte dagen efter med ”tømmermændene”.

::: Fysisk og psykisk stress kan udløse anfald.

::: Personer med refleks epilepsi har anfald, der udløses af specifikke sansestimuli eller kognitiv aktivitet.

::: Nogle kvinder mærker, at antallet af anfald svinger med menstruationscyklus.

Læs mere om de anfaldsprovokerende faktorer og hvordan du kan håndtere dem

Første hjælp ved krampeanfald

• Vær rolig, anfaldet gør ikke ondt, og går ofte over af sig selv i løbet af 2-3 min.
• Beskyt hovedet mod stød og slag, læg fx en trøje eller lign. under hovedet.
• Fjern genstande personen kan slå sig på.
• Hold ikke personen fast, det stopper ikke anfaldet.
• Stik ikke noget i munden på personen, det ødelægger tænderne.
• Når kramperne er ophørt, sørg for frie luftveje ved at lægge personen om på siden.
• Bliv ved personen, til bevidstheden er vendt tilbage, og vedkommende kan klare sig selv.

Tilkald 112, hvis:

• Kramperne varer i mere end 5 minutter.
• Anfaldet gentager sig,
• Anfaldet sker under badning,
• Personen er kommet til skade.

Førstehjælp ved mindre anfald

• Vær rolig, sørg for personen ikke skader sig selv.
• Bliv ved personen til den fulde bevidsthed er vendt tilbage og han/hun kan klare sig selv.

Læs mere og få gratis plakater og foldere om førstehjælp

Se film der viser hvordan de forskellige former for anfald kan se ud.