Epilepsianfald

 

Der er mange typer af epilepsi – kaldet syndromer – fælles for dem alle er, at personerne har epileptiske anfald. Anfaldene er resultatet af pludselige forstyrrelser i nervecellernes funktion i hjernen.

Hvad der sker hos en person under et epileptisk anfald vil afhænge af, hvor i hjernen anfaldet foregår. Se film med forskellige typer fokale anfald, hvor den epileptiske aktivitet starter i en enkelt del af hjernen, og forskellige typer generaliserede anfald,  hvor anfaldet begynder i begge hjernehalvdele synkront.

Selv om epilepsianfald varierer meget fra person til person, vil den samme anfaldstype hos den samme person altid forløbe ens fra gang til gang.

Nogen har kun anfald når de er vågne, andre når de sover, hvor andre igen har anfald i både vågen og sovende tilstand. Krampeanfald varer ca. 2-3 minutter, andre anfald fra få sekunder til et par minutter. I langt de fleste tilfælde stopper anfaldene af sig selv. Anfald, der varer længere end 5 minutter, defineres typisk som status epilepticus, hvor der brug for anfaldsbrydende medicin for at stoppe det.

Anfaldstyper (klassificering af anfald)

Der er mange forskellige typer anfald. De kan forekomme i hvilken som helst del af hjernen. Nogle anfald er generaliserede, hvilket betyder at begge hjernehalvdele er påvirket. Andre er fokale, hvilket betyder at de kun påvirker en del af hjernen. Hjernen er ansvarlig for alle funktioner i både psyke og krop. Hvad der sker hos en person under et epileptisk anfald, vil afhænge af, hvor i hjernen anfaldet foregår.

Fokale anfald

Ved fokale anfald starter den epileptiske aktivitet i en enkelt del af hjernen, det der oftest kaldes ”fokus” (som betyder arne/ildsted.) Fokale anfald kan derfor medføre mange forskellige symptomer afhængigt af, hvor i hjernen anfaldet udgår fra.

Ved nogle fokale anfald bliver bevidstheden påvirket, men man kan også være ved fuld bevidsthed, mens anfaldet står på. Hvis man er ved normal bevidsthed under anfaldet, dvs. kan opfatte og reagere på, hvad man siger og husker hvad der er foregået under anfaldet, taler man om fokale anfald med bevaret bevidsthed.  Nogen kalder det for simple fokale anfald.

Er bevidstheden påvirket, dvs. man enten ikke opfatter, hvad der sker, eller ikke kan huske noget bagefter, er der tale om fokale anfald med påvirket bevidsthed.  Nogen kalder det komplekse fokale anfald.

Hvordan anfaldene ser ud, afhænger af hvor i hjernen de starter.

Se film og læs mere om anfaldene forskellige steder i hjernen.

Generaliserede anfald

Ved generaliserede epilepsianfald forstås anfald, der fra begyndelsen foregår i begge hjernehalvdele synkront. Der findes flere forskellige typer af generaliserede anfald. Man mister oftest bevidstheden under disse anfald, men nogle gange kan det være så kortvarigt, at ingen bemærker det.

Eksempler på generaliserede anfald

::: Absencer: Meget kortvarige og diskrete bevisthedstab. Personen stirrer frem for sig med et underligt glasagtigt blik og reagerer ikke på når man taler til vedkommende. Absencer varer ofte kun ca. 5-15 sekunder, men kan til gengæld forekomme mange gange i løbet af dagen.

::: Myoklonier/myoklone ryk: Er symmetriske sammentrækninger af en eller flere muskelgrupper, der ofte viser sig som ryk i hoved, arme og overkrop. Myoklonier kan komme enkeltvis eller i serier og man er oftest ved normal bevidsthed.

::: Generaliseret tonisk-klonisk anfald (tidligere grand mal): Er anfald der begynder uden varsel. Kroppen bliver tonisk, dvs. alle muskelgrupper bliver fuldstændig stive, personen kan ikke mærke noget og er uden bevidsthed. Luften presses ud af lungerne og igennem stemmelæberne, hvilket kan resultere i et skrig.

::: Toniske anfald: Korte anfald hvor dele af eller hele kroppen bliver stiv (tonisk).

::: Atoniske anfald (tidligere astatiske): Er meget kortvarige, dvs. brøkdele af et sekundvarende anfald, hvor spændingen i musklerne mistes pludseligt.

::: Kloniske anfald: En serie af rytmiske trækninger der stopper pludseligt.

::: Spasmer: Spasmer kan både være fokale og generaliserede. Det er anfald med en kort sammenbøjning/sammentrækning af kroppen

Se film og læse mere om de forskellige anfaldsformer

Status epilepticus

Status epilepticus er en tilstand med epileptiske anfald af abnorm lang varighed, der medfører risiko for alvorlige konsekvenser.

Langt de fleste epilepsianfald varer højest to minutter, og stopper af sig selv. Men, når mekanismen som gør at et anfald stopper spontant svigter, kan epilepsianfald udvikle sig til en vedvarende epileptisk tilstand, som kaldes status epilepticus. Status epilepticus defineres i praksis som anfald, der varer over 5 minutter. Ved status epilepticus er der brug for anfaldsbrydende medicin.

Læs mere om status epilepticus og ophobede anfald

Læs mere om anfaldsbrydende medicin

PNES (psykogene ikke-epileptiske anfald)

PNES eller funktionelle anfald kan ligne epilepsianfald med f.eks. kramper, ryk i kroppen eller svimmelhed. Men i modsætning til epilepsianfald, så skyldes anfaldene ikke unormal elektrisk aktivitet i hjernen. PNES skyldes formentlig en kombination af biologiske, psykologiske og sociale faktorer.

Psykologisk behandling er den eneste behandling, der indtil videre har vist sig at virke på funktionelle anfald eller PNES.

Læs mere om PNES

Feberkramper

Feberkramper er ikke et epileptisk anfald. Feberkramper opstår hvis kropstemperaturen stiger brat og hurtigt. Det kan den f.eks gøre i forbindelse med de infektioner, som alle børn får under opvæksten, især luftvejsinfektioner og børnesygdomme.

Læs mere om feberkramper

Registrering og observation af anfald

For at kunne stille den korrekte diagnose er det vigtigt at få en nøjagtig beskrivelse af anfaldene. På baggrund af diagnosen vælges den korrekte behandling. Observationer og registrering i anfaldskalenderen er udgangspunktet for at vurdere ændringer i anfaldssituatioen og effekten af behandlingen

I vores webshop er der flere gratis pjecer der kan hjælpe med at gøre en korrekt anfaldsobservation. Bl.a. “Anfaldsobservation” som du kan downloade her.

Bestil gratis anfaldskalender.

Det kan fremprovokere anfald

For de fleste med epilepsi, kommer anfald mere eller mindre tilfældigt, og netop det, kan være en stor belastning. Der er dog forskellige kendte faktorer, som hos nogle med epilepsi kan fremprovokere anfald.

Her er nogle af de hyppigste faktorer, der er kendt som anfaldsudløsende hos en del mennesker med epilepsi:

::: Generelt skyldes hvert tiende anfald, at personen ikke har taget sin medicin.

::: For lidt søvn provokerer anfald hos mange personer med epilepsi. Det er længden af søvnen, der er vigtig, ikke hvornår på døgnet du sover.

::: Alkohol kan på forskellig måde udløse anfald. Anfaldene kommer ofte dagen efter med ”tømmermændene”.

::: Fysisk og psykisk stress kan udløse anfald.

::: Personer med refleks epilepsi har anfald, der udløses af specifikke sansestimuli eller kognitiv aktivitet.

::: Nogle kvinder mærker, at antallet af anfald svinger med menstruationscyklus.

Læs mere om de anfaldsprovokerende faktorer og hvordan du kan håndtere dem

Førstehjælp ved epilepsianfald

Første hjælp ved krampeanfald

  • Vær rolig, anfaldet gør ikke ondt, og går ofte over af sig selv i løbet af 2-3 min.
  • Beskyt hovedet mod stød og slag, læg fx en trøje eller lign. under hovedet.
  • Fjern genstande personen kan slå sig på.
  • Hold ikke personen fast, det stopper ikke anfaldet.
  • Stik ikke noget i munden på personen, det ødelægger tænderne.
  • Når kramperne er ophørt, sørg for frie luftveje ved at lægge personen om på siden.
  • Bliv ved personen, til bevidstheden er vendt tilbage, og vedkommende kan klare sig selv.

Tilkald 112, hvis:

  • Kramperne varer i mere end 5 minutter.
  • Anfaldet gentager sig,
  • Anfaldet sker under badning,
  • Personen er kommet til skade.

Førstehjælp ved mindre anfald

  • Vær rolig, sørg for personen ikke skader sig selv.
  • Bliv ved personen til den fulde bevidsthed er vendt tilbage og han/hun kan klare sig selv.

Læs mere og få gratis plakater og foldere om førstehjælp

Sådan kan se anfald ud


Her kan du læse meget mere om epilepsi

image
Spørgsmål og svar om epilepsi

Hvad er epilepsi? Kan jeg dø? Hvad kan jeg gøre for at behandlingen bliver effetkiv? Og mange andre spørgsmål og svar.

image
Epilepsiformer - syndromer

Der findes mange typer af epilepsi og mange former for epilepsianfald. Her beskriver vi flere end 20 epilepsiformer.

image
Diagnosticering

Epilepsi er en klinisk diagnose. Der skal som regel have været to uprovokerede anfald, før man taler om epilepsi.

image
Medicin

65 % bliver anfaldsfri ved hjælp af medicin. Epilepsimedicinen kan give bivirkninger, men hvilke bivirkninger er forskellig fra præparat til præparat.

image
Epilepsioperation

Hvis antiepileptisk medicin ikke kontrollerer de epileptiske anfald, kan hjernekirurgi overvejes hos nogle patienter.

image
Psyken og hukommelsen

Epilepsi kan være forbundet med en lang række psykiske og kognitive problemstillinger; især for de, der ikke kan blive anfaldsfri.


Kort om epilepsianfald

Hvordan ser epileptiske anfald ud?

Epilepsianfald skyldes pludselige forstyrrelser i nervecellernes funktion i hjernen, der kan sammenlignes med små lynnedslag. Hvordan anfaldet viser sig afhænger af, hvor i hjernen forstyrrelsen er, og om hele hjernen eller kun en del af den er påvirket. Anfald kan f.eks. vise sig som kramper, rystelser i en kropsdel, tom stirren, tygebevægelser, fumlen, forvirret tale elle formålsløse bevægelser.

Hvad er fokale epilepsianfald?

Ved fokale anfald starter den epileptiske aktivitet i en enkelt del af hjernen. Fokale anfald kan derfor medføre mange forskellige symptomer afhængigt af, hvor i hjernen anfaldet udgår fra. Ved nogle fokale anfald bliver bevidstheden påvirket, men man kan også være ved fuld bevidsthed.

Hvad er generaliserede anfald?

Generaliserede epilepsianfald starter i begge hjernehalvdele synkront, og hele hjernen er involveret i anfaldet. Man mister oftest bevidstheden under disse anfald, men nogle gange kan det være så kortvarigt, at ingen bemærker det. Der findes flere forskellige typer af generaliserede anfald.

Hvad kan fremprovokere anfald?

For de fleste med epilepsi, kommer anfald mere eller mindre tilfældigt. Der er dog forskellige kendte faktorer, som hos nogle med epilepsi kan fremprovokere anfald. De oftest forekommende er dårlig søvn, alkohol, stress, manglende medicin, hormonelle forandringer eller blinkende lys.