Epileptiske anfald er resultatet af pludselige forstyrrelser i nervecellernes funktion i hjernen.
De fleste kender til krampeanfald, hvor personen falder og har trækninger i hele kroppen og ikke er ved bevidsthed, men epilepsianfald ser langtfra altid sådan ud.
Hvordan anfaldet viser sig afhænger nemlig af, hvor i hjernen forstyrrelsen er, og om hele hjernen eller kun en del af den er påvirket. Under et anfald kan personens bevidsthed enten være intakt, påvirket eller tabt.
De fleste anfald er kortvarige. Krampeanfald varer ca. 2-3 minutter, andre anfald fra få sekunder til et par minutter.
Nogen har kun anfald når de er vågne, andre når de sover, hvor andre igen har anfald i både vågen og sovende tilstand. Selv om epilepsianfald varierer meget fra person til person, vil den samme anfaldstype hos den samme person altid forløbe ens fra gang til gang.
Den internationale epilepsiorganistation for fagpersoner, der arbejder med epilepsi, The International League Against Epilepsy, ILAE har udarbejdet en liste over navne på de forskellige anfaldstyper. Navne og informationen på disse sider tager udgangspunkt i denne klassifikation.
Nogle mennesker bruger andre ord til at beskrive anfald. Men det er vigtigt at anfald navngives korrekt, da det har betydning fordi specifik medicin og behandling kan hjælpe ved nogle anfaldstyper, men ikke ved andre.
Der er mange forskellige typer anfald. De kan forekomme i hvilken som helst del af hjernen. Nogle anfald er generaliserede, hvilket betyder at begge hjernehalvdele er påvirket. Andre er fokale, hvilket betyder at de kun påvirker en del af hjernen. Hjernen er ansvarlig for alle funktioner i både psyke og krop. Hvad der sker hos en person under et epileptisk anfald, vil afhænge af, hvor i hjernen anfaldet foregår.
Fokale anfald starter i en enkelt del af hjernen. Anfaldene kan medføre mange forskellige symptomer afhængigt af, hvor i hjernen det foregår.
Generaliserede anfald foregår fra begyndelsen i begge hjernehalvdele synkront og personen er som regel ikke ved bevidsthed
Hvis anfaldet varer længere end fem minutter, eller det ene anfald følger det næste, uden at personen er kommet til sig selv.
PNES og feberkramp er ikke epilepsianfald, men de kan forveksles med det. Det er der også andre ting, der kan.
Der er dog forskellige kendte faktorer, som hos nogle med epilepsi kan fremprovokere anfald.
Hvordan fungerer hjernen, og hvad sker der i forbindesle med et epileptisk anfald?
Vi ser på de anfaldsalarmer, der har dokumentation for, at de er blevet testet. Vi kigger også på mulighederne for at få tilskud til alarmen.
Bliv medlem for 175 kr. - spar 125 kr.
Bliv medlem af Epilepsiforeningen for 175 kr. (normalpris 300 kr.) det første år. Eller
meld hele hustanden ind for 275 kr.
Vi tilbyder blandt andet:
- Rådgivning - sociale aktiviteter
- forskning - viden - politisk og faglig diaglog
