Epilepsianfald er vidt forskellige, det afhænger bl.a. hvilke nervecellerne, der er påvirket. Nogle personer er ved fuld bevidsthed under anfaldet, men oplever måske, at almindelige sanseindtryk forvrænges ganske kortvarigt.

Se film der viser hvordan de forskellige former for anfald kan se ud.

Bevidstheden kan også blive påvirket, dog uden at personen er bevidstløs. Hvis det er tilfældet, kan det resultere i, at personen mister kontakten til omgivelserne, og måske foretager sig ejendommelige handlinger.

Anfald kan også optræde som ultrakorte anfald med totalt bevidsthedstab. Disse anfald optræder mest hos børn og ofte hyppigt – flere gange om dagen. Nogle anfald viser sig som pludselige, rykvise trækninger i overkrop, skuldre og arme.
Krampeanfald med bevidstløshed er den type anfald, langt de fleste forbinder med epilepsi. Personen udstøder måske et skrig ved indledningen til anfaldet, bliver fuldstændig stiv, holder op med at trække vejret i kort tid, får rytmiske trækninger og falder i søvn umiddelbart efter anfaldet. Under anfaldet kan personen bide sig i kinden eller tungen, og kan tisse i bukserne.

Selv om sådan et anfald oftest kun varer 1-2 minutter, kan de der ser på, opleve det meget voldsomt og langvarigt.

I 2017 lavede den internationale organisation for epilepsilæger, ILAE, en ny anfaldsklassifikation. Den nyeste klassifikationen fra 2017 inddeles epileptiske anfald i

::: Anfald med fokal start
::: Anfald med generaliseret start
::: Anfald med ukendt (eller ikke nærmere bestemmelig) start

Anfald med fokal start

Ved fokale anfald starter den epileptiske aktivitet i et lokaliseret område/epileptogent netværk i hjernen. EEG kan vise fokal epileptiform aktivitet, men kan også være normalt især ved dybtliggende fokus.

Anfald med fokal start inddeles efter om det er med eller uden bevidsthedspåvirkning og om det er med motorisk start eller ikke-motorisk start.

Eksempler på motoriske start: automatismer, atoniske, kloniske, toniske, myoklonier, epileptiske spasmer

Eksempler på ikke-motoriske start: aktivitetsstop, sensoriske og emotionelle

Den epileptiske aktivitet kan sprede sig fra et fokus til begge hemisfærer og resultere i et fra start fokalt anfald, der udvikler sig til et fokalt til bilateralt tonisk-klonisk anfald (tidligere benævnt sekundært generaliseret tonisk-klonisk anfald).

Læs mere om fokale anfald

Fokale anfald særligt hos børn

Hos børn præsenterer fokale anfald sig anderledes end hos voksne. I de første tre leveår er anfaldene ofte generaliserede (toniske eller epileptiske spasmer) trods fokalt udgangspunkt.

Anfald med generaliseret start

Det er i dag opfattelsen, at ved generaliserede anfald, benævnt som ”primært generaliserede anfald”, opstår anfaldsaktiviteten rent faktisk ét eller flere steder i et udbredt bilateralt epileptisk netværk og spredes meget hurtigt inden for netværket.

Generaliserede anfald inddeles efter om de er motoriske eller ikke-motoriske.

Eksempler på anfald med generaliseret start der er motoriske: Tonisk-kloniske, myoklonier, atonisk

Eksempler på anfald med generaliseret start der er ikke-motoriske: typisk, atypisk, øjenlågsmyoklonier.

Læs mere om generaliserede anfald

Anfald med ukendt start

Opdeles som de øvrige i motoriske og ikke-motoriske og derudover de uklassificerede hvor der mangler information eller mulighed for at placere dem i andre kategorier.

Ved anfald med fokal start begynder den epileptiske aktivitet i et afgrænset lokaliseret område af hjernen, også kaldet fokus. Et EEG kan vise fokal aktivitet, men kan også være normalt, især ved dybtliggende fokus. Det vil sige, det ramte område ligger for dybt inde i hjernen til, at de elektroder, der er klistret fast på hovedet under et EEG’et kan måle noget.

Fokale anfald kan medføre mange forskellige symptomer afhængigt af, hvor i hjernen anfaldet udgår fra. Nogle gange forekommer der ikke bare et, men flere fokusområder. I nogle tilfælde kan man endda tale om multifokal epilepsi, hvor der er mange enkelte områder, der er ramt. Nogle personer kan for eksempel have diffuse og udbredte skader som baggrund for epilepsien. Dette medfører, at der ofte kan være flere områder i hjernen og dermed flere steder, hvor epilepsianfald kan udgå fra.

Nogen mærker en slags forvarsel eller aura inden et anfald, hvor man ”mærker noget”, uden at der er noget unormalt at se. Dette kaldes prodromer.
Fokale anfald kan optræde både med og uden bevidsthedspåvirkning. Hvis man er ved normal bevidsthed under anfaldet, dvs. kan opfatte og reagere på, hvad man siger, og husker hvad der er foregået under anfaldet, taler man om fokale anfald uden bevidsthedspåvirkning. Her kan man for eksempel opleve, at almindelige sanseindtryk forvrænges ganske kortvarigt.

Er anfaldet med bevidsthedspåvirkning, dvs. man enten ikke opfatter, hvad der sker, eller ikke kan huske noget bagefter, er der tale om fokale anfald med bevidsthedspåvirkning, dog uden at personen er bevidstløs. Hvis det er tilfældet, kan det resultere i, at personen mister kontakten til omgivelserne og måske foretager sig ejendommelige handlinger.

Udover at opdele anfald med fokal start i, om det er med eller uden bevidsthedspåvirkning, opdeles de også efter, om der er motorisk eller ikke-motorisk start.

Eksempler på fokale anfald med motorisk start: Automatismer (automatiserede bevægelser, fx rodende bevægelser med hænderne, smaskende), atonisk (falder sammen), klonisk (korte ufrivillige bevægelser i fx en hånd), epileptiske spasmer (serier af rykvise spjæt), hyperkinetisk (ufrivillige bevægelser som led i agiteret adfærd med fx kast), myokloni (ultrakorte rykvise bevægelser), tonisk (spænder op i kroppen).

Eksempler på fokale anfald med ikke-motorisk start: Autonomt (opadstigende fornemmelse, rødme, stigende puls), aktivitetsstop (standser bevægelse af ramte kropsdel), kognitivt (ændring i oplevelser af følelser, oftest negative), emotionelt (ked af det, angst, glæde) og sensorisk (fx overfølsom på huden, varme/kulde følelse).

Se film og læs mere om anfaldene forskellige steder i hjernen.

Ved generaliserede epilepsianfald forstås anfald, der fra begyndelsen foregår i begge hjernehalvdele synkront. Der findes flere forskellige typer af generaliserede anfald. Man mister oftest bevidstheden under disse anfald, men nogle gange kan det være så kortvarigt, at ingen bemærker det.

Eksempler på generaliserede anfald

::: Absencer: Meget kortvarige og diskrete bevisthedstab. Personen stirrer frem for sig med et underligt glasagtigt blik og reagerer ikke på når man taler til vedkommende. Absencer varer ofte kun ca. 5-15 sekunder, men kan til gengæld forekomme mange gange i løbet af dagen.

::: Myoklonier/myoklone ryk: Er symmetriske sammentrækninger af en eller flere muskelgrupper, der ofte viser sig som ryk i hoved, arme og overkrop. Myoklonier kan komme enkeltvis eller i serier og man er oftest ved normal bevidsthed.

::: Generaliseret tonisk-klonisk anfald (tidligere grand mal): Er anfald der begynder uden varsel. Kroppen bliver tonisk, dvs. alle muskelgrupper bliver fuldstændig stive, personen kan ikke mærke noget og er uden bevidsthed. Luften presses ud af lungerne og igennem stemmelæberne, hvilket kan resultere i et skrig.

::: Toniske anfald: Korte anfald hvor dele af eller hele kroppen bliver stiv (tonisk).

::: Atoniske anfald (tidligere astatiske): Er meget kortvarige, dvs. brøkdele af et sekundvarende anfald, hvor spændingen i musklerne mistes pludseligt.

::: Kloniske anfald: En serie af rytmiske trækninger der stopper pludseligt.

::: Spasmer: Spasmer kan både være fokale og generaliserede. Det er anfald med en kort sammenbøjning/sammentrækning af kroppen

Se film og læse mere om de forskellige anfaldsformer

Status epilepticus er en tilstand med epileptiske anfald af abnorm lang varighed, der medfører risiko for alvorlige konsekvenser.

Langt de fleste epilepsianfald varer højest to minutter, og stopper af sig selv. Men, når mekanismen som gør at et anfald stopper spontant svigter, kan epilepsianfald udvikle sig til en vedvarende epileptisk tilstand, som kaldes status epilepticus. Status epilepticus defineres i praksis som anfald, der varer over 5 minutter. Ved status epilepticus er der brug for anfaldsbrydende medicin.

Læs mere om status epilepticus og ophobede anfald

Læs mere om anfaldsbrydende medicin

For de fleste med epilepsi, kommer anfald mere eller mindre tilfældigt, og netop det, kan være en stor belastning. Der er dog forskellige kendte faktorer, som hos nogle med epilepsi kan fremprovokere anfald.

Her er nogle af de hyppigste faktorer, der er kendt som anfaldsudløsende hos en del mennesker med epilepsi:

::: Generelt skyldes hvert tiende anfald, at personen ikke har taget sin medicin.

::: For lidt søvn provokerer anfald hos mange personer med epilepsi. Det er længden af søvnen, der er vigtig, ikke hvornår på døgnet du sover.

::: Alkohol kan på forskellig måde udløse anfald. Anfaldene kommer ofte dagen efter med ”tømmermændene”.

::: Fysisk og psykisk stress kan udløse anfald.

::: Personer med refleks epilepsi har anfald, der udløses af specifikke sansestimuli eller kognitiv aktivitet.

::: Nogle kvinder mærker, at antallet af anfald svinger med menstruationscyklus.

Læs mere om de anfaldsprovokerende faktorer og hvordan du kan håndtere dem

Førstehjælp ved krampeanfald

• Vær rolig, anfaldet gør ikke ondt, og går ofte over af sig selv i løbet af 2-3 min.
• Beskyt hovedet mod stød og slag, læg fx en trøje eller lign. under hovedet.
• Fjern genstande personen kan slå sig på.
• Hold ikke personen fast, det stopper ikke anfaldet.
• Stik ikke noget i munden på personen, det ødelægger tænderne.
• Når kramperne er ophørt, sørg for frie luftveje ved at lægge personen om på siden.
• Bliv ved personen, til bevidstheden er vendt tilbage, og vedkommende kan klare sig selv.

Tilkald 112, hvis:

• Kramperne varer i mere end 5 minutter.
• Anfaldet gentager sig,
• Anfaldet sker under badning,
• Personen er kommet til skade.

Førstehjælp ved mindre anfald

• Vær rolig, sørg for personen ikke skader sig selv.
• Bliv ved personen til den fulde bevidsthed er vendt tilbage og han/hun kan klare sig selv.

Læs mere og få gratis plakater og foldere om førstehjælp

For at kunne stille den korrekte diagnose er det vigtigt at få en nøjagtig beskrivelse af anfaldene. På baggrund af diagnosen vælges den korrekte behandling. Observationer og registrering i anfaldskalenderen er udgangspunktet for at vurdere ændringer i anfaldssituatioen og effekten af behandlingen

På vores side med materialer kan du bestille en gratis anfaldskalender og pjecer der kan hjælpe med at gøre en korrekt anfaldsobservation. Og på vores side med pdf’er kan du downloade pjecer om anfaldsobservation.

Det skal du holde øje med, når du observerer anfald

Feberkramper er ikke et epileptisk anfald. Feberkramper opstår hvis kropstemperaturen stiger brat og hurtigt. Det kan den f.eks gøre i forbindelse med de infektioner, som alle børn får under opvæksten, især luftvejsinfektioner og børnesygdomme.

Læs mere om feberkramper

PNES eller funktionelle anfald kan ligne epilepsianfald med f.eks. kramper, ryk i kroppen eller svimmelhed. Men i modsætning til epilepsianfald, så skyldes anfaldene ikke unormal elektrisk aktivitet i hjernen. PNES skyldes formentlig en kombination af biologiske, psykologiske og sociale faktorer.

Psykologisk behandling er den eneste behandling, der indtil videre har vist sig at virke på funktionelle anfald eller PNES.

Læs mere om PNES