Anfaldsalarmer

Her vil vi nøjes med at nævne de alarmer, hvor der er dokumentation for, at de er afprøvet efter nogle minimumskrav i forhold til sikkerhed og funktionalitet.

Inden du vælger alarm, er det vigtigt at sikre, at den valgte alarm opfanger de anfald, du har. Hvis der er tvivl om, hvilken type anfald du har, er det vigtigt at kontakte din epilepsilæge eller epilepsisygeplejerske.

Epi- Care  free

Epi-Care free er en armbåndsalarm som kan anvendes, hvis du har tonisk/kloniske anfald. Læs om anfald. Den kan anvendes både nat og dag. Alarmen er til brug indendørs, hvor den kobles til et bordapparat. Den måler kontinuerligt brugerens bevægelser i armen, og starter når der opstår et tonisk/kloniske anfald.  Alarm kan ved anfald sendes til nærmeste pårørende eller plejeperson ved brug af personsøger, eller ved opkald og SMS til mobiltelefon. Rækkevidden er op til ca. 30 meter.

Du kan læse mere om Epi-Care free hos firmaet, der står bag

Epi-care mobile

Epi-Care mobile kan også bruges ved tonisk/kloniske anfald, og er en lille bærbar epilepsialarm, du kan have med overalt. Alarmen består af en sensor, der bæres om armen som et ur. Link til tonisk/kloniske anfald. Sensoren er forbundet til en App på en smartphone, som sørger for at afsende et alarmkald til pårørende eller andre omsorgspersoner, når der kommer et tonisk/klonisk anfald. I en medfølgende sms oplyses samtidigt GPS-koordinaterne for, hvor brugeren befinder sig under anfaldet.

Epi-Care mobile kan anvendes indendørs og udendørs, både i vågne timer og under søvn.

Du kan læse mere om Epi-care mobil hos producenten.

Epi-care 3000

Epi-care 3000 er en sengealarm, der opfanger tonisk/kloniske anfald. Link til tonisk/kloniske anfald. Alarmen monteres i sengen og sender kald til det indtastede nummer, når der er anfald. Kan sende via personsøger, telefonopkald eller allerede installeret kaldeanlæg.

Rækkevidden er ca. 50 meter indendørs.

Du kan læse mere om Epi-care 3000 hos producenten.

Værd at vide om epilepsialarmer i øvrigt

I Norge har man beskrevet brug af epilepsialarmer i  den nationale retningslinje i  ”Kunnskabsbaseret retningslinje om epilepsi”

Den  engelske epilepsiforening, Epilepsy Action, har udarbejdet en liste over epilepsialarmer

Socialstyrelsens Hjælpemiddelbase har lavet en generel vejledning på området.

Hvornår kan kommunen bevilge en alarm?

Kommunen kan i visse tilfælde bevilge en alarm som et hjælpemiddel efter servicelovens §112. For at der er tale om et hjælpemiddel, som man kan få bevilget hjælp til efter serviceloven, skal hjælpemidlet afhjælpe de varige følger af en nedsat funktionsevne. Hjælpemidlet skal også medvirke til, at borgeren får mulighed for at føre en så normal og selvstændig tilværelse som muligt, og i størst mulig grad gøre den pågældende uafhængig af andres bistand i dagligdagen. Der kan kun ydes støtte til hjælpemidler, der i væsentlig grad afhjælper en nedsat funktionsevne.

Ankestyrelsen har i 2015 i principafgørelse nr. 77-15 truffet afgørelse om, hvornår en alarm kan betragtes som hjælpemiddel. Om alarmen kan være et hjælpemiddel beror på en konkret vurdering af lidelsens karakter, og formålet med brugen af epilepsialarmen.

Den skal betragtes som et hjælpemiddel, hvis:

  • Den skal bruges til at alarmere om epileptiske anfald, når personen ikke selv er i stand til at tilkalde hjælp. Der er særligt lagt vægt på karakteren af anfaldene samt det, at der akut er behov for hjælp til at bryde anfald.
  • Den afhjælper i væsentlig grad de varige følger af den nedsatte funktionsevne, eller letter i væsentlig grad den daglige tilværelse i hjemmet.
  • Effekten af anfald øges væsentligt på helbredet, hvis ikke de opdages og stoppes.
  • Anvendes for at kunne være og sove alene i eget værelse. Her skal alarmen også sikre en normal udvikling ved at den medvirker til, at f.eks. større børn ikke skal sove i forældrenes soveværelse.

Det er ikke alene hyppigheden af anfald, der er væsentlig; der lægges i stedet vægt på anfaldenes karakter, herunder farlighed, og om personen selv kan tilkalde hjælp.

Vær opmærksom på, at selv om alarmen øger trygheden, kan der ikke bevilges alarm som et hjælpemiddel for at øge trygheden. Det er de andre betingelser, der skal være opfyldt og argumenteres med, når der ansøges.

Læs Ankestyrelsens afgørelse nr. 77-15 om bevilling af epilepsialarm

Alarmen er ordineret af lægen som led i behandlingen – hvem bevilger?

Hvis du som led i behandlingen i sygehusvæsenet forsynes med alarm, eller får alarm som fortsættelse af den iværksatte behandling, er den et behandlingsredskab. Formålet er at få yderligere forbedring af behandlingen eller undgå, at behandlingens resultat forringes. Det vil i så fald være lægen, der har brug for at du har en alarm for at kunne optimere din behandling. I den situation hvor alarmen er et behandlingsredskab, kan den ikke bevilges som et hjælpemiddel.

Hvis alarmen er et behandlingsredskab, skal du søge om den i sygehusvæsenet.

Der er brug for alarmen på bosted – hvem bevilger?

På nogen bosteder kan en anfaldsalarm være en del af stedets inventar. Det sædvanlige er, at alarmen søges som et personligt hjælpemiddel i kommunen efter servicelovens §112.

Vær obs på, at der kan være særlige problematikker omkring anvendelse af alarmer på bosteder og i aflastning, hvis man som voksen ikke selv er i stand til at udtrykke ønske om at der anvendes alarm.

Børn er ikke en del af reglerne for anvendelse af Velfærdsteknologiske hjælpemidler.

Kontakt gerne socialrådgiver for yderligere oplysninger om reglerne for anvendelse af alarmer.