Anfaldsalarmer
Her vil vi nøjes med at nævne de alarmer, hvor der er dokumentation for, at de er afprøvet efter nogle minimumskrav i forhold til sikkerhed og funktionalitet.
Inden du vælger alarm, er det vigtigt at sikre, at den valgte alarm opfanger de anfald, du har. Hvis der er tvivl om, hvilken type anfald du har, er det vigtigt at kontakte din epilepsilæge eller epilepsisygeplejerske.
Epi- Care free
Epi-Care free er en armbåndsalarm som kan anvendes, hvis du har tonisk/kloniske anfald. Læs om anfald. Den kan anvendes både nat og dag. Alarmen er til brug indendørs, hvor den kobles til et bordapparat. Den måler kontinuerligt brugerens bevægelser i armen, og starter når der opstår et tonisk/kloniske anfald. Alarm kan ved anfald sendes til nærmeste pårørende eller plejeperson ved brug af personsøger, eller ved opkald og SMS til mobiltelefon. Rækkevidden er op til ca. 30 meter.
Du kan læse mere om Epi-Care free hos firmaet, der står bag
Epi-care mobile
Epi-Care mobile kan også bruges ved tonisk/kloniske anfald, og er en lille bærbar epilepsialarm, du kan have med overalt. Alarmen består af en sensor, der bæres om armen som et ur. Link til tonisk/kloniske anfald. Sensoren er forbundet til en App på en smartphone, som sørger for at afsende et alarmkald til pårørende eller andre omsorgspersoner, når der kommer et tonisk/klonisk anfald. I en medfølgende sms oplyses samtidigt GPS-koordinaterne for, hvor brugeren befinder sig under anfaldet.
Epi-Care mobile kan anvendes indendørs og udendørs, både i vågne timer og under søvn.
Du kan læse mere om Epi-care mobil hos producenten.
Epi-care 3000
Epi-care 3000 er en sengealarm, der opfanger tonisk/kloniske anfald. Link til tonisk/kloniske anfald. Alarmen monteres i sengen og sender kald til det indtastede nummer, når der er anfald. Kan sende via personsøger, telefonopkald eller allerede installeret kaldeanlæg.
Rækkevidden er ca. 50 meter indendørs.
Du kan læse mere om Epi-care 3000 hos producenten.
Værd at vide om epilepsialarmer i øvrigt
I den Nationale Behandlings- og Visitationsvejledning for epilepsi, 2022 kapitel 7.3.4.2 står der følgende om anfaldsalarmer:
Erfaringen er, at hjælpemidler, der kan registrere anfald, kan give en oplevelse af større tryghed og mindre bekymring for såvel personer med epilepsi og deres pårørende.
- En anfaldsalarm kan medvirke til, at anfald ikke overses og kan varsle pårørende/omsorgspersoner ved anfald, så der kan ydes førstehjælp, gives anfaldsbrydende medicin eller tilkalde hjælp.
- En international guideline anbefaler, at der anvendes en klinisk godkendt anfaldsalarm når hurtig observation og behandling kan iværksættes hos personer med generaliserede tonisk-kloniske anfald, som er alene f.eks. om natten.
Du finder den internationale guideline her - En anfaldsalarm kan for nogle, især unge med epilepsi, medføre en større grad af selvstændighed og livskvalitet.
Ikke alle anfaldstyper kan registreres med en anfaldsalarm (f.eks. anfald med fjernhed uden bevægelser/kramper, eller hvis vægten er for lille). Der kan derfor være behov for anden sikkerhedsprocedure i form af tilsyn eller f.eks. en sensor, der registrerer lyd, hvilket skal vurderes i samråd med behandlende læge.
Socialstyrelsens Hjælpemiddelbase har lavet en generel vejledning på området.
Hvornår kan kommunen bevilge en alarm?
Kommunen kan i visse tilfælde bevilge en alarm som et hjælpemiddel efter servicelovens §112. For at der er tale om et hjælpemiddel, som man kan få bevilget hjælp til efter serviceloven, skal hjælpemidlet afhjælpe de varige følger af en nedsat funktionsevne. Hjælpemidlet skal også medvirke til, at borgeren får mulighed for at føre en så normal og selvstændig tilværelse som muligt, og i størst mulig grad gøre den pågældende uafhængig af andres bistand i dagligdagen. Der kan kun ydes støtte til hjælpemidler, der i væsentlig grad afhjælper en nedsat funktionsevne.
Ankestyrelsen har i 2015 i principafgørelse nr. 77-15 truffet afgørelse om, hvornår en alarm kan betragtes som hjælpemiddel. Om alarmen kan være et hjælpemiddel beror på en konkret vurdering af lidelsens karakter, og formålet med brugen af epilepsialarmen.
Den skal betragtes som et hjælpemiddel, hvis:
- Den skal bruges til at alarmere om epileptiske anfald, når personen ikke selv er i stand til at tilkalde hjælp. Der er særligt lagt vægt på karakteren af anfaldene samt det, at der akut er behov for hjælp til at bryde anfald.
- Den afhjælper i væsentlig grad de varige følger af den nedsatte funktionsevne, eller letter i væsentlig grad den daglige tilværelse i hjemmet.
- Effekten af anfald øges væsentligt på helbredet, hvis ikke de opdages og stoppes.
- Anvendes for at kunne være og sove alene i eget værelse. Her skal alarmen også sikre en normal udvikling ved at den medvirker til, at f.eks. større børn ikke skal sove i forældrenes soveværelse.
Det er ikke alene hyppigheden af anfald, der er væsentlig; der lægges i stedet vægt på anfaldenes karakter, herunder farlighed, og om personen selv kan tilkalde hjælp.
Vær opmærksom på, at selv om alarmen øger trygheden, kan der ikke bevilges alarm som et hjælpemiddel for at øge trygheden. Det er de andre betingelser, der skal være opfyldt og argumenteres med, når der ansøges.
Læs Ankestyrelsens afgørelse nr. 77-15 om bevilling af epilepsialarm
Alarmen er ordineret af lægen som led i behandlingen – hvem bevilger?
Hvis du som led i behandlingen i sygehusvæsenet forsynes med alarm, eller får alarm som fortsættelse af den iværksatte behandling, er den et behandlingsredskab. Formålet er at få yderligere forbedring af behandlingen eller undgå, at behandlingens resultat forringes. Det vil i så fald være lægen, der har brug for at du har en alarm for at kunne optimere din behandling. I den situation hvor alarmen er et behandlingsredskab, kan den ikke bevilges som et hjælpemiddel.
Hvis alarmen er et behandlingsredskab, skal du søge om den i sygehusvæsenet.
Anvendelse af alarmer på bo- og aflastningssteder
På nogen bosteder kan en anfaldsalarm være en del af stedets inventar. Det sædvanlige er, at alarmen søges som et personligt hjælpemiddel i kommunen efter servicelovens §112.
EPILEPSI PODCASTEN OM ALARMER
Listen to “Epilepsi-alarmer” on Spreaker.
Alle afsnit af Epilepsi Podcasten
Alarm til voksen på bosted eller i aflastning
Fra den 3. juli 2024, betragtes epilepsialarmer og lignende anfaldsalarmer, der anvendes til personer med behov for anfaldsovervågning ikke som magtanvendelse eller et indgreb i selvbestemmelsesretten.
Det fremgår af servicelovens §128 a. stk. 3. Det vil sige, at man ikke længere skal bede kommunen om en forhåndsgodkendelse for at få lov til at anvende en epilepsialarm, hvis man bor på bosted.
I skrivende stund er vi ikke bekendte med praksis for hvordan paragraffen bliver administreret – betyder det for eksempel at man får krav på at en medarbejder tager imod alarmen? Kan personalet modsætte sig anvendelsen af alarm, f.eks. på grund af risikoen for fejlalarmer? Afsnittet rettes til, når der fremkommer vejledning på området.
Kilde: Lovbekendtgørelse nr. 909 §128a. stk. 3, Lov 188 af 30. april, 2023-24
Alarm til børn på bosted eller i aflastning
For anvendelse af alarm til børn og unge under 18 år, skal vi kigge i Voksenansvarsloven. Om anvendelse af alarm- eller pejlesystemer over for børn og unge med nedsat psykisk funktionsevne, Voksenansvarslovens §17, fremgår, at kommunen kan træffe afgørelse om i en afgrænset periode at anvende personlige alarm- eller pejlesystemer overfor anbragte børn og unge, der har betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, når der er risiko for, at barnet kan skade sig selv eller andre ved at forlade anbringelsesstedet.
Der er med andre ord ikke hjemmel i lovgivningen til at anvende epilepsialarmer på bosteder overfor børn og unge.
Det samme gør sig gældende hvis barnet eller den unge er i aflastning udenfor hjemmet.
Der er stillet spørgsmål til ministeriet om anvendelse af epilepsialarmer til børn i aflastning af mail til Epilepsiforeningen fremgår bl.a.: ”der er ikke hjemmel til at anvende anfaldsalarmer i aflastningsophold”.
Kilde: Lov om Voksenansvar §17
Anvendelse af kamerakig til voksne på bosteder
Fra den 1. januar 2025 kan kommunen jfr. servicelovens §128b indstille til Det Socialfaglige Nævn vedrørende Magtanvendelse over for Borgere med Handicap (nyt socialfagligt nævn) om at tillade at anvende kamerakig overfor en person. Der bliver tale om en tidsbegrænset periode med tilladelse (hvorefter man formentlig skal se på igen om det er nødvendigt at anvende kamera) og der er tale om situationsbestemt kamerakig. Personalet kan ikke konstant kigge ind til borgeren og personalet skal loge ind på pc, når der skal kigges ind til borgeren. Det bliver et krav, at der skal være risiko for personskade og kamerakig skal være nødvendigt for at undgå den risiko.
Det kan være relevant for dem, som har epileptiske anfald, som ikke er kramper og som derfor ikke kan fanges af en almindelig epilepsialarm; eller der, hvor borgeren bliver forstyrret af personale, der opholder sig i værelset ect.
Det Socialfaglige Nævn for Borgere med Handicap skal senest 2 uger efter modtagelsen af kommunens indstilling træffe afgørelse om, om der kan gives tilladelse til anvendelse af kamerakig.
Aktuelt mangler vejledning til bestemmelsen, når der kommer vejledning, redigeres afsnittet.
Kilde: Lovbekendtgørelse nr. 909, §128b.
Anvendelse af kamerakig til børn på bosteder
Der er ikke lovhjemmel til at anvende kamerakig overfor børn, da §128b, som omhandler muligheden for at søge Det Socialfaglige Nævn vedrørende Magtanvendelse overfor Borgere med Handicap om tilladelse til anvendelse af kamerakig, alene gælder for voksne.
Kontakt gerne foreningens socialrådgiver for yderligere oplysninger om reglerne for anvendelse af alarmer.
