Anfaldsalarmer

Nogle af de ulykker, der kan opstå i forbindelse med epileptiske anfald, vil kunne mindskes, hvis der kan komme hurtig hjælp. Især langvarige krampeanfald, når man er alene f.eks. om natten, kan være forbundet med risici for pludselig uventet død og vil muligvis kunne undgås, hvis der kan komme hjælp inden for nogle få minutter. Det kan f.eks. være, når man opholder sig på eget værelse / lejlighed i familie, bosted eller plejehjem.

Den Nationale Behandlings og Visitationsvejledning for Epilepsi anbefaler i kapitel 7.3.4.2 , at: “…  der anvendes en klinisk godkendt anfaldsalarm når hurtig observation og behandling kan iværksættes hos personer med generaliserede / bilaterale tonisk-kloniske anfald, som er alene f.eks. om natten.”

Sagt på en anden måde, anbefales det at anvende en anfaldsalarm som er klinisk godkendt, hvis man har epilepsi med tonisk-klonisk anfald (krampeanfald) og er alene. Det kræver dog også, at der er en der kan reagere på alarmen og hjælpe personen inden for få minutter. 

En anfaldsalarm kan for nogle, især unge med epilepsi, medføre en større grad af selvstændighed og livskvalitet.

Der findes kun alarmer til nogle typer af anfald, der kan derfor være behov for anden sikkerhedsprocedure i form af tilsyn eller f.eks. en sensor, der registrerer lyd, hvilket skal vurderes i samråd med behandlende læge.

Vi vil nedenfor gennemgå de alarmer der er og klinisk godkendte, som betyder at alarmerne er afprøvet og testet for at sikre at de overholder krav til både at reagere ved anfald og ikke lave en masse fejlalarmer. Fraset en enkelt sengealarm, findes pt kun anfaldsalarmer til tonisk-kloniske anfald. Hvis der er tvivl om, hvilken type anfald du har, er det vigtigt at kontakte din behandler.

I skrivende stund findes der nedenstående anfaldsalarmer der er klinisk godkendte. Vi opdaterer jævnligt listen. 

Epi-care 3000

Epi-care 3000 er en sengealarm, der opfanger tonisk-kloniske anfald.  Alarmen monteres på madrassen eller sengens stel. Alarmen sender kald via personsøger(følger med alarmen), telefonopkald eller kaldeanlæg.  Alarmen kan anvendes til voksne og børn fra 6 måneder og op efter

Rækkevidden er ca. 50 meter indendørs.

Du kan læse mere om Epi-care 3000 hos producenten.

Epi- Care  free

Epi-Care free er en armbåndsalarm som opfanger tonisk/kloniske anfald. Alarmen bærres som var det et ur eller nødkald. Den kan anvendes både nat og dag. Alarmen er til brug indendørs, hvor den kobles til et bordapparat. Den kan opsættes til at ringe til en almindelig telefon(kræver simkort) eller personsøger(købes seberat). Rækkevidden er op til ca. 20 meter. Der er ca. 24 timers batteritid og opladning tager ca. 1 time.

Epi-Care free kan anvendes af voksne og børn på 10år og op efter.

Du kan læse mere om Epi-Care free hos firmaet, der står bag

Epi-care mobile

Epi-Care mobile fungerer som Epi-Care free, udover at alarmen er forbundet til en App på en smartphone(følger med alarmen), som sørger for at afsende et alarmkald til pårørende eller andre omsorgspersoner, når der kommer et tonisk/klonisk anfald. I en medfølgende sms oplyses samtidigt GPS-koordinaterne for, hvor brugeren befinder sig under anfaldet.

Armbåndsalarmen skal være inden for 10-15 menter af den medfølgende mobiltelefon for at være sikker på den kan alarmere.

Epi-Care mobile kan anvendes indendørs og udendørs, både i vågne timer og under søvn.

Epi-Care mobil kan anvendes af voksne og børn på 10år og opefter.

Du kan læse mere om Epi-care mobil hos producenten.

NightWatch

NightWatch er en manchet til armen, som overvåger natlige anfald ved hjælp af måling af hjertefrekvens og bevægelser. Enheden består af en armmanchet der trådløst sender signal til en baseenhed, hvis et anfald mistænkes. Kan anvendes af børn over 4 år.

NightWatch kan opfange tonisk-klonisk anfald, tonsike anfald(opspænding af alle muskler) ved en varighed over 30sekunder, samt ophobning af myoklone anfald.

Læse mere på producentens hjemmeside

Sælges i Danmark via Astrid Leisner og søn

Embrace

Epimonitor er en armbåndsalarm som opfanger tonisk-klonsike anfald som varre i 20 sekunder eller længere. Epimonitor kan bruges af voksne og børn fra 6år og op efter.

Epimonitor fås i to udgaver, Embrace 1 og Embrace 2. Embrace2 har batterilevetid på 7 dage

Du kan læse mere om alarmen her

Alarmen sælges pt ikke via nogen danske hjemmesider, men den fås på Dansk. 

Ansøgning om anfaldsalarmer

Anfaldsalarmer er et hjælpemiddel man kan søge om via kommunen. Ansøgningen om anfaldsalarmer skal tilgå borgerens handle-/bopælskommune og søges som et personligt hjælpemiddel, jf. servicelovens § 112. Ankestyrelsen har truffet en principafgørelse om alarmerne i princip meddelelse 77-15.

Ansøgningen foregår konkret via borger.dkog skal indeholde en beskrivelse af funktionsnedsættelsen og hvordan denne påvirker borgerens hverdag samt oplysning om behandling vedrørende funktionsnedsættelsen. Det er i ansøgningen vigtigt at lægge vægt på, at alarmen skal bruges til tidlig alarmering så der kan ydes livsredende førstehjælp. Der skal i ansøgningen ikke lægges vægt på den tryghed der naturligt også vil følge med at have en anfaldsalarm.

Det øvrige indhold af ansøgningsskemaet varierer fra kommune til kommune.

Læs Ankestyrelsens afgørelse nr. 77-15 om bevilling af epilepsialarm

Anvendelse af alarmer på bo- og aflastningssteder

På nogen bosteder kan en anfaldsalarm være en del af stedets inventar. Det sædvanlige er, at alarmen søges som et personligt hjælpemiddel i kommunen efter servicelovens §112.

Regler for anvendelse af anfaldsalarmer hos voksne

Fra den 1. januar 2025 kan kommunen jfr. servicelovens §128b indstille til ”Det Socialfaglige Nævn vedrørende Magtanvendelse over for Borgere med Handicap” om tilladelse til at anvende kamerakig overfor en person. Der bliver tale om en tidsbegrænset periode med tilladelse og der er tale om situationsbestemt kamerakig. Personalet kan ikke konstant kigge ind til borgeren og personalet skal logget ind på PC, når der skal kigges ind til borgeren. Det bliver et krav, at der skal være risiko for personskade og kamerakig skal være nødvendigt for at undgå den risiko.

Det kan være relevant for dem, som har epileptiske anfald, som ikke kan fanges af en almindelig epilepsialarm (ved andre typer anfald end tonisk-kloniske anfald) eller i tilfælde hvor borgeren bliver forstyrret hvis personale skal opholde sig i værelset m.m.

Regler for anvendelse af anfaldsalarmer hos børn

Børn, der har fået bevilliget alarmen som hjælpemiddel, kan benytte den uanset om de er derhjemme, i skolen, til fritidsaktiviteter eller i aflastning. Det samme gælder for børn, der opholder sig på et botilbud.

Sådan søger du om en anfaldsalarm

Alarm til voksen på bosted eller i aflastning

Fra den 3. juli 2024, betragtes epilepsialarmer og lignende anfaldsalarmer, der anvendes til personer med behov for anfaldsovervågning ikke som magtanvendelse eller et indgreb i selvbestemmelsesretten.

Det fremgår af servicelovens §128 a. stk. 3. Det vil sige, at man ikke længere skal bede kommunen om en forhåndsgodkendelse for at få lov til at anvende en epilepsialarm, hvis man bor på bosted.

I skrivende stund er vi ikke bekendte med praksis for hvordan paragraffen bliver administreret – betyder det for eksempel at man får krav på at en medarbejder tager imod alarmen? Kan personalet modsætte sig anvendelsen af alarm, f.eks. på grund af risikoen for fejlalarmer? Afsnittet rettes til, når der fremkommer vejledning på området.

Kilde: Lovbekendtgørelse nr. 909 §128a. stk. 3, Lov 188 af 30. april, 2023-24

Alarm til børn på bosted, i aflastning eller i skole- og fritidsaktiviteter

Børn, der har fået bevilliget alarmen som hjælpemiddel, kan benytte den uanset om de er derhjemme, i skolen, til fritidsaktiviteter eller i aflastning. Det samme gælder for børn, der opholder sig på et botilbud. Børnene kan ligeledes forvente, at de ansvarlige voksne omkring dem, hjælper dem i en livstruende situation, hvis en sådan opstår.

Hvis et barn, der har behov for en epilepsialarm, ikke må bruge den i mødet med omverdenen, udelukkes barnet fra at kunne deltage i almindelige aktiviteter eller sociale indsatser.

Børn der skal i aflastningsophold vil ikke kunne gennemføre et ophold hvis det ikke kan medbringe sin alarm – også for de tilfælde, hvor der alene er tale om natlige anfald.

En funktionsnedsættelse er ikke knyttet til ophold i eget hjem eller barnets fritid, men derimod noget barnet lever med i døgndrift.

Læs mere i afdækningen af professor, cand.jur. og ph.d. Caroline Adolphsen her.

Anvendelse af kamerakig til voksne på bosteder

Fra den 1. januar 2025 kan kommunen jfr. servicelovens §128b indstille til Det Socialfaglige Nævn vedrørende Magtanvendelse over for Borgere med Handicap (nyt socialfagligt nævn) om at tillade at anvende kamerakig overfor en person. Der bliver tale om en tidsbegrænset periode med tilladelse (hvorefter man formentlig skal se på igen om det er nødvendigt at anvende kamera) og der er tale om situationsbestemt kamerakig. Personalet kan ikke konstant kigge ind til borgeren og personalet skal loge ind på pc, når der skal kigges ind til borgeren. Det bliver et krav, at der skal være risiko for personskade og kamerakig skal være nødvendigt for at undgå den risiko.

Det kan være relevant for dem, som har epileptiske anfald, som ikke er kramper og som derfor ikke kan fanges af en almindelig epilepsialarm; eller der, hvor borgeren bliver forstyrret af personale, der opholder sig i værelset ect.

Det Socialfaglige Nævn for Borgere med Handicap skal senest 2 uger efter modtagelsen af kommunens indstilling træffe afgørelse om, om der kan gives tilladelse til anvendelse af kamerakig.

Kilde: Lovbekendtgørelse nr. 909, §128b.

Anvendelse af kamerakig til børn på bosteder

Der er ikke lovhjemmel til at anvende kamerakig overfor børn, da §128b, som omhandler muligheden for at søge Det Socialfaglige Nævn vedrørende Magtanvendelse overfor Borgere med Handicap om tilladelse til anvendelse af kamerakig, alene gælder for voksne.

Kontakt gerne foreningens socialrådgiver for yderligere oplysninger om reglerne for anvendelse af alarmer.

(sidst opdateret oktober 2024)