Undgå de faktorer der øger anfaldsrisikoen

Stress er en af de største anfaldsprovokerende faktorer, En væsentlig forebyggende indsats retter sig derfor mod at afdække og forebygge det, der er stressende i både privatlivet, skole, uddannelse og arbejdslivet.

Stress udløses især, når der er uoverensstemmelse mellem den enkeltes ressourcer og de udfordringer, man møder i hverdagslivet på enten det fysiske, psykiske, kognitive, sensoriske eller sociale plan. Der kan derfor være behov for støtte til stresshåndtering og behov for tværfaglig rehabiliterende indsats med henblik på afdækning af funktions- og færdighedsniveau. Det kan være gavnligt med forskellige støtteforanstaltninger, så den enkelte person ikke lever med et konstant højt stressniveau, men får den hjælp i dagligdagen, der er behov for.

Konkurrencesport, arbejdspres og forventninger, hvor du fx glæder dig afsindigt til noget, kan fremprovokere anfald. Stresshormoner sænker krampetærskelen. Og stress går ofte ud over søvnen.

Mennesker reagerer forskelligt på stress, og hvad der forekommer som en stressende situation for en person, behøver ikke at være det for en anden person. Alle mennesker har ligeledes forskellig stresstærskel. Derfor kan en person med epilepsi have en meget stressende hverdag, og alligevel forblive anfaldsfri, mens andre oplever, at de altid får anfald i pressede situationer.

Forskningsresultater har vist, at det er mere sandsynligt, at mennesker med epilepsi får et anfald, hvis de keder sig, end hvis de er optaget og foretager sig noget, som de synes om.

Alt i alt synes det som om, at det er værd at tilstræbe en hverdag, hvor personen med epilepsi er i mest mulig harmoni med sig selv og sine omgivelser. Men i dagligdagen er det naturligvis ikke altid muligt helt at undgå stress.

Udsat eller brudt døgnrytme, dvs. hvor man kommer senere i seng end vanligt, har skiftende arbejdstider, får afbrudt eller for lidt søvn, fx efter en fest, hvis man har små børn eller er i overgangsalderen, kan være anfaldsprovokerende ved visse epilepsityper.

Det er generelt en fordel at have en regelmæssig døgnrytme, og sikre en god og normal nattesøvn.

Skifteholdsarbejde kan fremprovokere anfald, da det kan være svært at falde i søvn, når tidspunktet for søvnen er ændret. Derfor må man i nogle situationer overveje helt at undgå den type arbejde.

Mennesker med epilepsi, børn såvel som voksne, skal ikke have mere søvn end andre. Hvis du efter påbegyndt behandling føler behov for at sove mere end før, fx ud over normal nattesøvn, giver dig til at sove 1-2 timer til middag, må årsagen måske søges i medicinens sløvende virkning. I så fald bør du tale med lægen om, hvorvidt der skal skiftes medicin. I dag er der så mange slags effektiv epilepsimedicin, der som regel ikke sløver, at denne mulighed ikke må være uforsøgt.

Uregelmæssig medicinindtagelse er den hyppigste årsag til manglende anfaldskontrol. Hvis der optræder anfald efter længere tids anfaldskontrol, skyldes det som regel, at der er noget af medicinen, der er glemt eller taget forkert.

Hvis en voksen med epilepsi har glemt at tage medicinen til sædvanlig tid, skal den glemte dosis tages, så snart man opdager det. Næste dosis tages til sædvanlig tid. Hvis de to doser kommer til at ligge tæt på hinanden, kan man evt. skubbe tidspunktet for næste dosis lidt fremad, dvs. 1-2 timer.

Hos børn skal man give den glemte morgendosis med det samme, hvis det opdages inden frokosttid. Hvis det opdages senere på dagen, kan man evt. lave en aftale med sin epilepsisygeplejerske om at give enten halvdelen eller hele dosis og så tage aftendosis lidt senere den dag afhængigt af medicinens halveringstid og hvor stabil barnets epilepsi er.

Hos personer med epilepsi kan et aktivt liv med motion eller regelmæssig fysisk aktivitet have en anfaldsforebyggende effekt.

Anfaldstype og anfaldshyppighed skal dog tages i betragtning i forbindelse med valg af idrætsaktivitet.

I følge ILAEs guide skulle der være ingen eller meget lille risiko for anfald eller skder ved atletik (undtaget stangspring), bowling, judo, brydning, baseball, basketball, cricket, landhockey, fodbold, håndbold, floorball, rugby, volleyball, langrendsski, curling, dans, golf, squash, badminton, tennis, bordtennis og padeltennis.

Mens klatring, svømning alene, dykning og motorsport er blandt de aktiviteter, der frarådes.

Nogle personer med epilepsi oplever, at deres anfald udløses af bestemte stimuli. Det kan være enkelte sensoriske påvirkninger som fx flimmerlys eller stribede/ternede mønstre. Hos andre kan det være mere komplekse stimuli og handlinger, fx at lytte til musik, læse, spille spil, træffe beslutninger mm.

Man ved det oftest optræder hos personer med generaliseret epilepsi og formentlig især ved juvenil myoklon epilepsi.

Hvis man har foto- og mønsterfølsom epilepsi, kan anfaldsrisikoen undertrykkes, hvis det ene øje tildækkes ved lyspåvirkning.

Ved provokation ved særlige mønstre, vil forskellige mennesker blive påvirket af forskellige typer mønstre, men mønstre med høj kontrast eller mønstre, der bevæger sig, er ofte mere tilbøjelige til at udløse anfald.

Den mest kendte form for refleksudløst epileptisk anfald, er det at være følsom overfor flimrende lys, også kaldet fotosensitiv epilepsi.  Det er ca. 5 % af de personer, der har epilepsi, der er fotosensitive. Det kan dog formentlig forekomme hyppigere, da mange patienter ikke udspørges om specifikke symptomer.

Alkohol virker i første omgang krampestillende, så anfaldet kommer normalt ikke i forbindelse med indtagelsen af alkohol. Først dagen efter i forbindelse med tømmermænd eller abstinenser, som kan være anfaldsprovokerende.

Ved generaliseret epilepsi, som Juvenil Myoklon epilepsi, er man særlig følsom for at få anfald dagen efter indtagelse af alkohol. Risikoen øges, hvis der samtidig har været søvnmangel, ændret døgnrytme eller glemt epilepsimedicin.

Mange euforiserende stoffer kan øge risikoen for anfald En af årsagerne er, at man ved indtagelse af nogle stoffer ikke føler sig træt og dermed nemt kan få for lidt søvn.

Cannabis indeholder en lang række stoffer, herunder cannabidiol (CBD), som kan have en anfaldsdæmpende effekt samt tetrahydrocannabidiol (THC), som er den psykoaktive komponent, og som kan være anfaldsprovokerende og afhængighedsskabende.

Ren CBD som Epidyolex® kan bruges til behandling af visse typer af svær epilepsi som Dravet syndrom og Lennox-Gastaut syndrom

Nogle kvinder har flest anfald omkring menstruationen. Dette skyldes formentlig ændringer af hormoner under menstruationscyklus, idet østrogen, som er højest ved menstruation, anses for at nedsætte krampetærsklen.

Hvis en person føler sig tryg, accepteret og taget godt om af sine omgivelser, kan det virke anfaldsreducerende.

Og omvendt: Hvis personerne omkring en er usikre på, hvordan de skal håndtere anfald, kan det have en afsmittende effekt og give negativt stress. Så ved at sikre, at alle med ansvar for personen med epilepsi ved, hvordan de skal håndtere eventuelle anfald, kan man forebygge den form for utryghed.

Træg mave kan give ubehag og kvalme, hvilket kan øge risikoen for anfald. Særligt personer med cerebral parese eller anden form for funktionsnedsættelse, som begrænser de fysiske aktiviteter, er udsat for træg mave. Ved træg mave er det vigtigt, for at forebygge anfald, at man bliver udredt og behandlet for forstoppelse.