Hvad kan fremprovokere anfald, og hvad kan stoppe dem?

 

For de fleste med epilepsi, kommer anfald mere eller mindre tilfældigt, og netop det, kan være en stor belastning. Der er dog forskellige kendte faktorer, som hos nogle med epilepsi kan fremprovokere anfald.

I det følgende omtales faktorer i forbindelse med personer, som har en kendt epilepsi.

Der er store individuelle variationer når det gælder, hvad der påvirker anfaldene, og det kan også variere hos samme person over tid.

Nogen fravælger at deltage i aktiviteter af frygt for, at det virker anfaldsprovokerende, men ved at kortlægge, hvad der udløser anfald hos den enkelte, kan man undgå unødige begrænsninger i hverdagen.

Viden om faktorer som sænker anfaldshyppigheden er dermed vigtig, fordi mange med epilepsi selv kan bidrage til at bedre anfaldskontrollen.  For nogen er det små justeringer i måden at leve på, såsom at huske at tage medicinen regelmæssigt, få nok søvn og undgå stress.

Risikoen forstærkes ofte, når man udsætter sig for flere faktorer samtidig. F.eks. hvis man i forbindelse med festlige aktiviteter indtager store mænger alkohol, ikke får tilstrækkeligt med søvn og   glemmer at tage epilepsimedicinen.

Her beskrives nogle af de hyppigste faktorer, der er kendt som anfaldsudløsende hos en del mennesker med epilepsi og faktorer, der kan være med til at stoppe anfald. Der kan derudover også være andre faktorer, som gør sig gældende for den enkelte.

 

Søvn

Det er generelt en fordel at have en regelmæssig døgnrytme, og sikre en god og normal nattesøvn

For lidt søvn provokerer anfald hos mange personer med epilepsi. Der sker ikke noget ved at komme sent i seng, når bare du sørger for at sove næste dag. Det er længden af søvnen, der er vigtig, ikke hvornår på døgnet du sover.

Skifteholdsarbejde kan fremprovokere anfald, da det kan være svært at falde i søvn, når tidspunktet for søvnen er ændret. Derfor må du i nogle situationer overveje helt at undgå den type arbejde.

Mennesker med epilepsi, børn såvel som voksne, skal ikke have mere søvn en andre. Hvis du efter påbegyndt behandling føler behov for at sove mere end før, f.eks. ud over normal nattesøvn, giver dig til at sove 1-2 timer til middag, må årsagen måske søges i medicinens sløvende virkning. I så fald bør du tale med lægen om, hvorvidt der skal skiftes medicin. I dag er der så mange slags effektiv epilepsimedicin, der som regel ikke sløver, at denne mulighed ikke må være uforsøgt.

 Alkohol

Alkohol kan på forskellig måde udløse anfald.

Alkohol virker i første omgang krampestillende, så anfaldet kommer normalt ikke i forbindelse med indtagelsen af alkohol. Først dagen efter med ”tømmermændene”.

Alkohol kan nedsætte indholdet af epilepsimedicin i blodet, hvilket kan udløse anfald.

Få genstande, uanset om det er stærk alkohol, øl eller vin, udløser normalt ikke anfald hos personer med epilepsi. Det er dog individuelt, hvor meget den enkelte kan tåle, så du må gøre dig dine egne erfaringer.

Men ved nogle typer epilepsi, især juvenil myoklon epilepsi, er man særlig følsom for at få anfald i forbindelse med indtagelse af alkohol, særligt når det er i kombination med manglende søvn og evt. medicinforglemmelse.

Stress

Fysisk og psykisk stress kan udløse anfald. Konkurrencesport, arbejdspres og forventninger, f.eks. hvor du glæder dig afsindigt til noget, kan fremprovokere anfald. Stresshormoner sænker krampetærskelen. Og stress går ofte ud over søvnen.

Mennesker reagerer forskelligt på stress, og hvad der forekommer som en stressende situation for en person, behøver ikke at være det for en anden person. Alle mennesker har ligeledes forskellig stresstærskel. Derfor kan en person med epilepsi have en meget stressende hverdag, og alligevel forblive anfaldsfri, mens andre oplever, at de altid får anfald i pressede situationer.

Forskningsresultater har vist, at det er mere sandsynligt, at mennesker med epilepsi får et anfald, hvis de keder sig, end hvis de er optaget og foretager sig noget, som de synes om.

Alt i alt synes det som om, at det er værd at tilstræbe en hverdag, hvor personen med epilepsi er i mest mulig harmoni med sig selv og sine omgivelser. Men i dagligdagen er det naturligvis ikke altid muligt helt at undgå stress.

Du kan læse mere  om, hvordan man undgår stress i dette interview med epilepsiprofessor Anne Sabers. Og stress var tema i bladet Epilepsi nr. 2 2106 (pdf).

Glemt at tage medicin

Generelt skyldes hvert tiende anfald, at personen ikke har taget sin medicin.

Medicinen skal forhindre, at der kommer anfald, derfor er det vigtigt at tage den hver dag, også selv om du ikke har anfald mere. Hvis medicin ikke tages regelmæssigt, kan svingningerne i blodets medicinindhold være årsag til anfald. Alle ved, at det kan være svært at huske at tage medicin hver dag, og måske flere gange dagligt, derfor er det en fordel at bruge doseringsæske. Så kan du altid se, om du har husket medicinen.

Tager du mere end en slags medicin, må du være opmærksom på, at de kan påvirke hinanden. Og her må du tænke bredt, og huske på både naturmedicin, hovedpinepiller og f.eks. p-piller, som mange ikke tænker på som medicin. Det kan gå begge veje. Nogle former for epilepsimedicin påvirker f.eks. hjertemedicin og kemoterapi, og p-piller kan næsten halvere indholdet af et af de mest brugte epilepsimidler (lamotrigin).

Lysfølsomhed

Personer med refleks epilepsi har anfald, der udløses af specifikke sansestimuli eller kognitiv aktivitet.

Mest kendt er det at være følsom for flimrende lys, det kaldes også at være fotosensitiv.

Lav sol ind mellem træerne ved kørsel gennem en allé, og solens spejling i vand og is kan f.eks. udløse anfald. Polaroid-solbriller kan hjælpe. Blinkende diskotekslys (stroboskopisk lys) kan fremprovokere anfald. Her hjælper det at lukke det ene øje og søge væk fra lyset. Nogle kan få anfald af at se TV og computerspil. Sørg for ikke at sidde for tæt på skærmen og at have lys i lokalet.

Læs om refleks epilepsi på vores side om epilepsisyndromer

Fysisk aktivitet

Der er undersøgelser der tyder på, at det at være i god fysisk form nedsætter anfaldshyppigheden. Derfor er det godt at dyrke motion (herunder sport), også når du har epilepsi.  Det er naturligvis forudsat, at du ikke dyrker motion og sportsgrene, hvor anfald vil være livsfarlige (f.eks. bjergklatring og dykning) Et lille mindretal (ca. 10 %) kan dog opleve aktivitetsudløste anfald. Klinisk erfaring fra eksempelvis Norge viser, at det ofte hænger sammen med hurtige skift fra hvile til aktivitet med moderat til høj intensitet og omvendt.  Nogen kan også have en øget anfaldstendens i timerne efter aktiviteten. En gradvis op- og nedtrapning af aktiviteten kan derfor være en god ide.

Hormonelle forandringer

Nogle kvinder mærker, at antallet af anfald svinger med menstruationscyklus. Det mest almindelige er, at der er flere anfald omkring menstruationen.

Læs mere på vores side om epilepsi hos kvinder

Utryghed

Hvis en person føler sig tryg, accepteret og taget godt om af sine omgivelser, kan det virke anfaldsreducerende.

Og omvendt: Hvis personerne omkring en er usikre på, hvordan de skal håndtere anfald, kan det have en afsmittende effekt og give negativt stress. Så ved at sikre, at alle med ansvar for personen med epilepsi ved, hvordan de skal håndtere eventuelle anfald, kan man forebygge den form for utryghed.

Forstoppelse

Træg mave kan give ubehag og kvalme, hvilket kan øge risikoen for anfald. Særligt personer med udviklingshæmning, cerebral parese eller anden funktionsnedsættelse som begrænser de fysiske aktiviteter, er udsat for træg mave. Ved træg mave er det vigtigt for at forebygge anfald, at man bliver udredt og behandlet for forstoppelse.

Kan man selv eller andre stoppe anfald?

I ganske sjældne tilfælde kan du selv eller andre bremse udviklingen af anfald, ved en eller anden form for stimulation, f.eks. ved at knibe sig i hånden, trække vejret dybt og tælle, drikke vand, sige remser, eller hvis forældre synger eller lignende.


image
Lær mere om epilepsi

Der er mange former for epilepsi. Anfald kan være mange ting. Bliv klogere på behandlingen. Se hvad der foregår inde i hjernen og lær førstehjælp.

image
Mød andre

Du kan møde andre, der har epilepsi inde på livet, i sidens Samtaleforum, via Facebook-grupper eller i vores forskellige netværk.

image
Bliv medlem

Medlemmer af Epilepsiforeningen får tilbudt rådgivning, netværk, kurser, billige feriemuligheder og meget andet.