Hvorfor giver stress anfald, og hvordan undgår man det?

Mange mennesker med epilepsi oplever, at situationer og perioder med stress giver flere anfald. Her har vi har samlet den viden, der er på området, og fundet gode råd mod stress og til hvordan, du kan komme gennem dagens opgaver med mindre stress

Bliv medlem

Følg os på Facebook

Stress påvirker, hvordan du føler, tænker og opfører dig. Og for nogle mennesker med epilepsi kan stress være en faktor, der fremprovokerer anfald. Stockfoto: Freepik

Af Per Vad
pervad@epilepsiforeningen.dk

Stress er en belastningstilstand, som både kan være psykisk og fysisk. Belastningstilstanden opstår, når ydre eller indre krav overstiger de ressourcer, den enkelte har – eller oplever, at han eller hun har.

Stress påvirker, hvordan du føler, tænker og opfører dig. Og det er forskelligt, hvordan det viser sig hos forskellige mennesker. Det kan give dig tendens til at svede, problemer med at sove eller gøre det svært at koncentrere sig. Det kan også få dig til at føle dig angst eller have lettere ved at blive irritabel eller begynde at græde. Du kan også have vejrtrækningsbesvær, hovedpine, spændte muskler, smerter eller svimmelhed.

Og for nogle mennesker med epilepsi kan stress være en faktor, der fremprovokerer anfald.

Hvor stort er problemet?

Både mennesker med epilepsi og deres pårørende oplever oftere stresse end andre. Da Epilepsiforeningen i 2017 lavede en survey blandt studerende med epilepsi, var det otte ud af ti af svarerne, der havde oplevet stres, symptomer på stress eller mistrivsel. Og da vi i 2021 lavede en medlemsundersøgelse blandt pårørende til mennesker med epilepsi, svarede hver anden (52%) af de pårørende i surveyet, at de i høj eller nogen grad havde oplevet længerevarende stress som følge af deres nærtståendes situation.

Mange mennesker med epilepsi oplever, at de får flere anfald, når de er stressede. Og ved et indisk studie af anfaldsprovokerende faktorer var hvert tredje anfald (31 %) forårsaget af stress – kun overgået af at glemme at tage sin medicin.

Hvorfor giver stress anfald?

Mange mennesker føler, at der er en sammenhæng mellem deres stress og anfald, men forskerne er faktisk ikke sikre på, præcis hvad det ved stress, der fremprovokerer anfald. Men de peger på tre ting, der kan være en årsag:

Stress kan forstyrre din søvn – og træthedsfølelse kan være en udløser for anfald.
Stress frigiver visse kemikalier i din krop, som påvirker, hvordan hjernen fungerer. Dette kan gøre dig mere tilbøjelig til at få anfald.
De dele af hjernen, der beskæftiger sig med følelser omkring stress, er også de samme dele af hjernen, som er forbundet med nogle former for anfaldsaktivitet.

Gode råd mod stress

Lev et aktivt liv. Træning kan frigive endorfiner, der kan lindre stress, og både forskning og klinisk erfaring tyder på, at regelmæssig motion tit giver bedre anfaldskontrol.
Spis sundt og afvekslende – og undgå for meget alkohol.
Få gode søvnvaner. Stress kan gå ud over søvnen, og dårlig søvn øger både risikoen for stress og anfald. Her har vi gode råd om god søvnhygiejne
Undgå en stressende arbejdsdag. Nedenfor har vi gode råd til, hvordan du kommer gennem dagens opgaver med mindre stress.
Træk vejret dybt. Sæt dig et roligt sted, luk øjnene og træk vejret dybt i fem minutter.
Tal om det med en ven eller professionel. Et delt problem er et halvt problem, siger man jo. Og også når det gælder stress, kan bare det at tale om problemet med nogen hjælpe.
Skriv det ud. Hvis du ikke vil tale om problemet højt, kan det give lindring at skrive, hvordan du har det.
Lav muskelafspænding. Bearbejd knuder i ryggen med en tennisbold eller foam roller eller få en gang massage, der kan lindre spændinger.
Grin og smil. Latter frigiver endorfiner og kan reducere stress. Det lyder måske skørt, men at få dig selv til at grine eller smile kan hurtigt reducere stressende følelser.
Mindfulness eller kropsscanning. En kropsscanning er, når du lukker øjnene og observerer, hvordan hver del af dig har det. Start med tæerne og prøv at slappe af hver muskel helt op til dit hoved. Du kan gøre det samme i form af øvelser med mindfulness. Til begge dele kan man finde nogle lydguides her.
Hvis din stress er længerevarende, skal du tale med din behandler og/eller praktiserende læge om det. For så skal det behandles.

Kom gennem dagen med mindre stress

Når man har epilepsi, følger der ofte kognitive problemer med sygdommen. De kan vise sig i form af for eksempel hukommelsesproblemer, at man bliver hurtigere udkørt end andre eller har svært ved at overskue sine opgaver på arbejdet, på studiet eller i hjemmet.

Psykiatrifonden har lavet en række gode råd til, hvordan man mindsker risikoen for at dagens opgaver giver stress:

1: Start dagen eller arbejdsdagen med at få overblik og planlægge dagens opgaver.

Få overblik over, hvad du gerne skulle nå og vær realistisk, så du ikke lister flere opgaver op end du reelt kan klare. Og måske kan det være en hjælp at strukturere tiden og sætte tidspunkter på, hvornår du vil gøre hvad.
Når du har fået overblik over dagens opgaver, skal de prioriteres. For at kunne lave en god prioritering er det vigtigt, at det er afklaret, hvad der forventes af dig – for eksempel fra studiet eller arbejdet. Hvis du ikke er sikker, så tag det op med din chef eller underviser.
Planlæg så de prioriterede opgaver – og følg den plan. De mest krævende opgaver bør lægges på det tidspunkt af dagen, hvor du arbejder bedst.

2: Gør en ting ad gangen og husk pauserne

Gør én ting ad gangen, så du kan koncentrere dig om opgaven. Gør så vidt muligt opgaven færdig, før du starter en ny,
Og husk at holde pauser, hvor du lader op og får øget energi. En pause kan være en opladning, der giver øget energi. Pausen kan være at hente en kop te eller kaffe eller at gå en hurtig tur og trække frisk luft. Men for nogen kan en pause også være at løse en let opgave, fx at svare på et par e-mails, som afveksling fra de mere krævende opgaver. Det er afstressende at få sat flere hurtige hak på sin liste over dagens opgaver.