Hvis du har epilepsi og er i alderen fra 18 år og indtil folkepensionsalderen, kan du søge kommunen om et tilskud til at dække de ekstra udgifter, som epilepsien giver i dagligdagen. Hvis du har børn med epilepsi, kan du læse om tilskudsreglerne her.
Merudgifter søges efter servicelovens §100. Før du kan få bevilget dækning af dine ekstra udgifter, skal kommunen vurdere, om du er omfattet af den målgruppe, der er berettiget til merudgifter.
Når kommunen skal vurdere, om du er berettiget til dækning af merudgifter, vil det som hovedregel foregå ud fra et samtaleskema, som vil belyse dine begrænsninger i hverdagsfunktioner og aktiviteter, beskrive de helbredsmæssige forhold samt de sociale og arbejdsmæssige forhold. Skemaet sender kommunen til dig forud for jeres møde.
Listen her er ikke udtømmende, men merudgifter i forbindelse med epilepsi kan f.eks. være:
Der skal være tale om nødvendige merudgifter som er en følge af epilepsien. Om udgifterne er nødvendige vurderes i forhold til om de er nødvendige for at få dagligdagen til at fungere. Endvidere skal de medvirke til at du og din familie kan leve et almindeligt liv på samme måde som borgere uden nedsat funktionsevne i samme alder og i samme livssituation. Din lidelse skal være vedvarende, det vil sige, at der ikke umiddelbart er udsigt til at den bedres inden for overskuelig fremtid. Lidelsen skal være indgribende, og du skal have et ikke ubetydeligt behov for hjælpeforanstaltninger i hverdagen.
Hjælpeforanstaltningerne kan eksempelvis være fleksjob, behov for ledsagelse m.m., men kan også være hjælp, du modtager af din familie.
Man skal sandsynliggøre, at ekstraudgifterne som følge af epilepsi udgør minimum 6.672 kr. årligt, der svarer til 556 månedligt (2020). Hvis de månedlige udgifter er lavere, er du ikke berettiget til at få dem dækket.
Når kommunen skal vurdere, hvordan du fungerer i dagligdagen, skal den se på din funktionsnedsættelse, når du får medicin. Hvis det er akut livstruende at stoppe med medicinen, skal kommunen vurdere din funktionsnedsættelse uden medicin.
Hvis kommunen vurderer, at du er berettiget til merudgifter, vil I drøfte hvilke merudgifter, du har. Kommunen vil beregne, hvor meget du skal have udbetalt hver måned.
Merudgifter udbetales i standardbeløb.
Der er tale om sandsynliggjorte merudgifter.
Senest efter 1 år, skal der følges op på, om beløbet stadig svarer til de merudgifter, du har.
Sker der ændringer i merudgifterne inden der er gået 1 år, kan kommunen vælge at lave en ny beregning, men du har ikke krav på, at der bliver ændret i dine merudgifter før der er gået 1 år, fra du sidst fik beregnet dine merudgifter.
Her er to voksne med epilepsi, der begge har merudgifter på grund af epilepsien. Jens kan få sine dækket. Lise kan ikke.
Jens, der er 44 år, har haft epilepsi siden teenageårene, og går til kontrol en gang i kvartalet, da han ikke er anfaldsfri. Jens har ligeledes været indlagt adskillige gange.
Han har generaliserede tonisk-kloniske krampeanfald, og slår sig ofte i forbindelse med anfaldene. Når anfaldet er overstået, er Jens ”bombet” i flere dage derefter. Anfaldsfrekvensen en ca. 1-2 gange om måneden.
Han bor alene og er visiteret til et fleksjob. Han modtager for øjeblikket ledighedsydelse.
Udgiften sandsynliggøres dermed til at løbe op i 11.950 kr. årligt. Dette giver en månedlig merudgift på gennemsnitlig 995,83.
Kommunen har vurderet, at udgifterne er nødvendige ekstra udgifter Jens har på grund af sin epilepsi. Da udgifterne samtidigt overstiger beløbsgrænsen på 556 kr om måneden eller 6.672 kr. om året, er Jens berettiget til et månedligt beløb på kr. 1.040 da beløbet ligger mellem 556 kr. og 1.561 kr.
Beløbet indsættes på hans konto, og han skal så selv få pengene til at slå til
Lise er 35 og har haft epilepsi siden hun var 16. Lise er anfaldsfri, og går til kontrol én gang om året.
Lise har en juvenil myoklon epilepsi, og har ingen mærkbare problemer som følge af hendes epilepsi.
Eftersom beløbsgrænsen er 6.672 kr. årligt er Lise ikke berettiget til en merudgiftsydelse.
Når du skal til samtale med kommunen, er det en god idé at være forberedt på at fortælle om, hvilke kognitive problemer, epilepsien eventuelt giver dig; det kan være dårlig hukommelse, nedsat tempo, træthed, svært ved at overskue tingene og andet. Du skal ikke regne med, at kommunen ved noget om, hvilke vanskeligheder epilepsien kan give dig. Beskriv også hvilken hjælp du eventuelt får i dagligdagen.
Hvis kommunen vurderer, at du hører under målgruppen, der kan få dækket dine ekstraudgifter, skal de beløbe sig til minimum kr. 6.672 (2020) årligt. Det er forfor vigtigt, at du medtager alle dine ekstra udgifter på grund af epilepsien.
Nej, dine økonomiske forhold betyder ikke noget for dine muligheder for at få dækket dine merudgifter. Du skal være omfattet af målgruppen, merudgifterne skal være nødvendige og en konsekvens af den nedsatte funktionsevne og de skal overstige minimmsbeløbet. Der er ingen krav til økonomiske forhold, og opfylder du betingelserne får du dækket merudgifter uanset indtægtsforhold.
Du kan få dækket merudgifter selv om du er førtidspensionist, hvis du opfylder betingelserne bortset fra hvis du får førtidspension efter de gamle regler – det vil sige har fået tilkendt førtidspension inden 2003. Er du tilkendt førtidspension før 2003 skal du have en BPA ordning efter servicelovens §§95 eller 96 for at være berettiget til dækning af merudgifter efter servicelovens §100. Du skal i stedet søge tilskud som helbredstillæg
Hvis man er særligt vanskeligt stillet rent økonomisk, kan man søge om tilskud efter aktivlovens paragraf 81 om enkeltudgifter og paragraf 82 om sygebehandling.
Her skal kommunen lave en nøje gennemgang af din økonomi, før de vurderer om du kan få f.eks. medicintilskud.
Det er generelt vanskeligt at få hjælp efter disse bestemmelser.
Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) kan i visse situationer gives til folk over 18 år, som har behov for omfattede pasning og pleje i hjemmet. Der kan gives BPA efter Servicelovens §95 eller efter §96. Hvilken paragraf, du kan få BPA efter afhænger dels af dit aktivitetsniveau, dels af om du kan være arbejdsleder og arbejdsgiver for hjælperne. Det afhænger også af, om din kommune kan stille den nødvendige hjælp til rådighed for dig på anden måde.
