Økonomisk støtte til merudgifter for voksne med epilepsi

Kvinde med paraply - dækning af merudgifter til voksne

Hvis du har epilepsi og er i alderen fra 18 år og indtil folkepensionsalderen, kan du søge kommunen om et tilskud til at dække de ekstra udgifter, som epilepsien giver i dagligdagen. Merudgifter søges efter servicelovens §100. Før du kan få bevilget dækning af dine ekstra udgifter, skal kommunen vurdere, om du er omfattet af den målgruppe, der er berettiget til merudgifter.

Hvis du har børn med epilepsi, kan du læse om tilskudsreglerne her.

Når kommunen skal vurdere, om du er berettiget til dækning af merudgifter, vil det som hovedregel foregå ud fra et samtaleskema, som vil belyse dine begrænsninger i hverdagsfunktioner og aktiviteter, beskrive de helbredsmæssige forhold samt de sociale og arbejdsmæssige forhold. Skemaet sender kommunen til dig forud for jeres møde.

image
Eksempler på merudgifter som følge af epilepsi

Listen her er ikke udtømmende, men merudgifter i forbindelse med epilepsi kan f.eks. være:

  • Egenbetaling af medicinudgifter

 

  • Transportudgifter til behandling/ambulante kontroller i det omfang det ikke dækkes af andre ordninger

 

  • Udgifter forbundet med udskiftning af kørekort.

 

  • Ekstraudgifter til transport som følge af mistet kørekort.

 

  • Handicaprettede kurser.

 

  • Ekstra vask og slid på tøj (evt. ødelagt tøj) hvis man ofte har afgang af urin eller afføring i forbindelse med anfald

 

  • Håndsrækninger – det kan eksempelvis være til græsslåning, snerydning, hjælp i forbindelse med anfald og lignende.

Du skal have nødvendige merudgifter på mere end 6.408 kr. om året

Der skal være tale om nødvendige merudgifter som er en følge af epilepsien. Om udgifterne er nødvendige vurderes i forhold til om de er nødvendige for at få dagligdagen til at fungere. Endvidere skal de medvirke til at du og din familie kan leve et almindeligt liv på samme måde som borgere uden nedsat funktionsevne i samme alder og i samme livssituation. Din lidelse skal være vedvarende, det vil sige, at der ikke umiddelbart er udsigt til at den bedres inden for overskuelig fremtid. Lidelsen skal være indgribende, og du skal have et ikke ubetydeligt behov for hjælpeforanstaltninger i hverdagen.

Hjælpeforanstaltningerne kan eksempelvis være fleksjob, behov for ledsagelse m.m., men kan også være hjælp, du modtager af din familie.

Man skal sandsynliggøre, at ekstraudgifterne som følge af epilepsi udgør minimum 6.408kr. årligt, der svarer til 534 kr. månedligt (2018). Hvis de månedlige udgifter er lavere, er du ikke berettiget til at få dem dækket.

Når kommunen skal vurdere, hvordan du fungerer i dagligdagen, skal den se på din funktionsnedsættelse, når du får medicin. Hvis det er akut livstruende at stoppe med medicinen, skal kommunen vurdere din funktionsnedsættelse uden medicin.

Hvis kommunen vurderer, at du er berettiget til merudgifter, vil I drøfte hvilke merudgifter, du har. Kommunen vil beregne, hvor meget du skal have udbetalt hver måned.

Merudgifter udbetales i standardbeløb. Fra 534 kr. til 1500 kr. pr. måned udbetales kr. 1000. Fra 1501 kr. til 2500 kr. om måneden udbetales 2000 kr. Der er tale om sandsynliggjorte merudgifter. Hvis du dokumenterer udgifter, der overstiger 2.501 kr. om måneden, dækkes udgifterne med det faktiske beløb.

Senest efter 1 år, skal der følges op på, om beløbet stadig svarer til de merudgifter, du har.

Sker der ændringer i merudgifterne inden der er gået 1 år, kan kommunen vælge at lave en ny beregning, men du har ikke krav på, at der bliver ændret i dine merudgifter før der er gået 1 år, fra du sidst fik beregnet dine merudgifter.

Hvordan forbereder jeg mig til samtalen med kommunen?

Når du skal til samtale med kommunen, er det en god idé at være forberedt på at fortælle om, hvilke kognitive problemer, epilepsien eventuelt giver dig; det kan være dårlig hukommelse, nedsat tempo, træthed, svært ved at overskue tingene og andet. Du skal ikke regne med, at kommunen ved noget om, hvilke vanskeligheder epilepsien kan give dig. Beskriv også hvilken hjælp du eventuelt får i dagligdagen.

Hvis kommunen vurderer, at du hører under målgruppen, der kan få dækket dine ekstraudgifter, skal de beløbe sig til minimum kr. 6.408 årligt. Det er forfor vigtigt, at du medtager alle dine ekstra udgifter på grund af epilepsien.

Betyder mine økonomiske forhold noget?

Nej, dine økonomiske forhold betyder ikke noget for dine muligheder for at få dækket dine merudgifter. Du skal være omfattet af målgruppen, merudgifterne skal være nødvendige og en konsekvens af den nedsatte funktionsevne og de skal overstige minimmsbeløbet. Der er ingen krav til økonomiske forhold, og opfylder du betingelserne får du dækket merudgifter uanset indtægtsforhold.

Jeg er førtidspensionist - kan jeg få dækket merudgifter?

Du kan få dækket merudgifter selv om du er førtidspensionist, hvis du opfylder betingelserne bortset fra hvis du får førtidspension efter de gamle regler – det vil sige har fået tilkendt førtidspension inden 2003. Er du tilkendt førtidspension før 2003 skal du have en BPA ordning efter servicelovens §§95 eller 96 for at være berettiget til dækning af merudgifter efter servicelovens §100. Du skal i stedet søge tilskud som helbredstillæg

Er der andre muligheder for støtte, hvis man særligt dårligt stillet?

Hvis man er særligt vanskeligt stillet rent økonomisk, kan man søge om tilskud efter aktivlovens paragraf 81 om enkeltudgifter og paragraf 82 om sygebehandling.

Her skal kommunen lave en nøje gennemgang af din økonomi, før de vurderer om du kan få f.eks. medicintilskud.

Det er generelt vanskeligt at få hjælp efter disse bestemmelser.

Kan jeg - eller mit voksne barn - få Borgerstyret Personlig Assistance (BPA)?

Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) kan i visse situationer gives til folk over 18 år, som har behov for omfattede pasning og pleje i hjemmet. Der kan gives BPA efter Servicelovens §95 eller efter §96. Hvilken paragraf, du kan få BPA efter afhænger dels af dit aktivitetsniveau, dels af om du kan være arbejdsleder og arbejdsgiver for hjælperne. Det afhænger også af, om din kommune kan stille den nødvendige hjælp til rådighed for dig på anden måde.

Her ser vi på, hvad der kan gives støtte til via Servicelovens §95, hvad der kan støttes via §96, og hvad forskellene på §95 og §96 er.

To personeksempler på dækning af merudgifter

Her er to voksne med epilepsi, der begge har merudgifter på grund af epilepsien. Jens kan få sine dækket. Lise kan ikke.

Jens kan få dækket sine merudgifter

Jens, der er 44 år, har haft epilepsi siden teenageårene, og går til kontrol en gang i kvartalet, da han ikke er anfaldsfri. Jens har ligeledes været indlagt adskillige gange.

Han har generaliserede tonisk-kloniske krampeanfald, og slår sig ofte i forbindelse med anfaldene. Når anfaldet er overstået, er Jens ”bombet” i flere dage derefter. Anfaldsfrekvensen en ca. 1-2 gange om måneden.

Han bor alene og er visiteret til et fleksjob. Han modtager for øjeblikket ledighedsydelse.

Jens har ekstraudgifter til:

  • Medicin: 3.955 kr. årligt (Jens har kronikertilskud)
  • Ødelagt tøj: ca. 1.500 årligt
  • Ødelagte ting: ca. 500 kr. årligt
  • Transport: ca. 1.000 kr. årligt til taxa når han skal hjem fra skadestuen, hvor han ofte indbringes i forbindelse med, at han får anfald ude i byen.
  • Håndsrækninger fra familie og venner, som hjælper ham i dagene efter et anfald med indkøb, madlavning etc.: Ca. 1.000 kr. årligt (eksempelvis til nogle flasker vin som tak for hjælpen)
  • Kursusudgift til et handicaprettet kursus hos Epilepsiforeningen ca. 3.995 kr. årligt

Udgiften sandsynliggøres dermed til at løbe op i 11.950 kr. årligt. Dette giver en månedlig merudgift på gennemsnitlig 995,83.

Jens kommer dermed op over beløbsgrænsen på 534 om måneden eller 6.408 kr. om året. Og han er derfor berettiget til et månedligt beløb på kr. 1.000, da beløbet da merudgiften er ligger mellem 534 kr. og 15.00 kr.

Beløbet indsættes på hans konto, og han skal så selv få pengene til at slå til

Lise kan ikke få dækket sine merudgifter

Lise er 35 og har haft epilepsi siden hun var 16. Lise er anfaldsfri, og går til kontrol én gang om året.

Lise har en juvenil myoklon epilepsi, og har ingen mærkbare problemer som følge af hendes epilepsi.

Hun har kun udgifter til medicin som følge af epilepsien:

  • Medicin: ca. 2.500 kr. årligt

Eftersom beløbsgrænsen er 6.408kr. er Lise ikke berettiget til en merudgiftsydelse.